LOKALHISTORIE FOR VEJLBY SOGN
Elbo herred Vejle amt
af Erik F. Rønnebech 2004
Ane Ryholts Buste på Trelde Næs

Ved Troldehuset på Trelde Næs er opsat en bronzebuste af Ane Elisabet Ryholt, der ejede næsset fra 1930-1960 og døde i 1968, knap 85 år gammel. Hendes urne er nedsat lige foran busten.
Busten er udført med hende selv som model af billedhugger Siegfried Wagner og støbt i 1930, hvilket også ses af kunstnerens initialer og årstal på bustens hals.
Bag på bustens hals er indgraveret følgende visdomsord:

"Et menneskes ansigt er som en bog,
men læses kan den ej af enhver,
ej alle kan skriften tyde.
"

Granitsoklen bærer indskriften:

Ane Ryholt
1883-1968



Foto © Erik F. Rønnebech

Tilbage Forsiden