VEJLBY SOGNS HISTORIE

Treldekort 1775

Beboere: 1634 og 1641: Niels Hansen Rafn, 1653: Thomas Hansen Lund, 1670: Niels Thomsen, 1688: Lauge Jensen, 1733. Niels Laugesen, 1745 overtager Lauge Nielsen gården efter sin fader, Niels Laugesen, der er da en besætning af 4 bæster, 6 køer, 6 ungnød og 10 får og af bygninger 36 fag.
1765 og 1770 har sognefoged Lauge Nielsen gården, og han må jo være den samme som den Lauge Nielsen, der overtog den 1745. Det er vist den gård, der nu meget forstørret kaldes "Vejlbygård".
Dens nuværende ejer er Niels Markussen Linnet fra Skærup. Han, der er en kendt mand på egnen, har haft gården i mange år. Han købte den af Th. Jochumsen. Gårdens hartkorn er ca. 11 tdr. Ejendomsskyld 84.000 kr.. En vindmølle, der ligger i dens toft, hører til den.

Beboere 1634 og 1641: Thames Hansen, 1653, 1663 og 1688: Jakob Hansen, 1733: Jens Nielsen, 1765 og 1770: Laue eller Lave Nielsen, som har tilnavnet "Høll". Det er vistnok den gård, der omkring 1840 blev udflytter fra byen og fik navnet "Anelyst". Den lå tæt vest for den gård, Søren Lassen-Jensen nu ejer. Den er betydelig forstørret. Jens Hansen ejede den en del år. Senere ejedes den af en af egnens kendte mænd, Jens Lomholt fra Trelde, f. 14/3 1841, død 26/10 1906. Han var folketingsmand for fredericiakredsen i nogle år. I mange år var han branddirektør. Hans søn, Peter Lomholt, fik gården efter ham og blev hans efterfølger som branddirektør. For nogle år siden solgte han gården til Hejde-Jørgensen, der solgte den til Karl Sørensen fra Tvedgård, som atter har solgt den. Dens hartkorn er ca. 9 tdr. Ejendomsskyld: 75.000.

Beboere 1634 og 1641: Lauge Jensen, 1653 og 1663: Thomas Hansen, 1688: Hans Thomsen, 1733: Hans Pedersen og Niels Nielsen, 1765 og 1770: Christen Iversen. Han kom til gården 1745 ved at ægte enken efter Jens Nielsen Bjerre. Christen Iversen, der var fra Børkop, var broder til Niels Iversen der. Senere ejere: Jens Hansen, Hans Brems og Thomas Ousen, fra Egum, hans svigersøn, Bertel skov, og dennes svigersøn, Jens Sterndorf, der nu ejer den. Sandsynligvis har den og gården nr. 1 førhen været een gård, da deres hartkorn 1688 er ens.

Beboere 1634: Hans Lund, 1641: Bertel Hansen, 1653: Hans Madtsen, 1688 Hans Hansen, 1733: Hans Hansen Lund, 1745 overtog Niels Hansen gården, som han endnu har 1765, i det han ægter Hans Hansen Lunds datter. Der er da 32 fag hus og en besætning af 5 bæster, 6 køer, 6 ungnød og 10 får. 1770 er Jens Nielsen Lund ejer af gården, som for en del år siden er nedbrudt og udparcelleret. Den lå lidt øst for S. Lassen-Jensens gård, men på den modsatte side af bygaden. En grosserer Lund i København stammede vist fra denne gård. Lund var en tid ejet af Smidstrupgård i Nordsjælland.

Beboere 1634 og 1641: Peder Søfrensen, 1653 og 1663: Niels Jensen, 1688: Knud Pedersen, 1733: Peter Bennitsen, 1765: Jens Jørgensen, 1770: Hans Jensen. Han overtog gården 1764 efter sin fader, der var gl. og svag. Besætningen var: 4 bæster, 1 ko og 6 får. Der var 30 fag hus.

Beboere 1634 og 1641: Søfren Nielsen Foged, 1653, 1663 og 1688: Niels Jørgensen, 1690: Jørgen Jakobsen, 1733: Mads Jørgensen. 1746 overtager hans svigersøn, Niels Hansen, gården, der da har 34 fag hus og en besætning af 4 bæster, 2 køer og 6 får. 1765 og 1770 har Jens Hansen gården ; men det sidste år er dens hartkorn forstørret til 6 tdr. 3 skp. 3 fdk. I alb. Senere ejere har været Hans Hansen Degn, så sønnen Hans Hansen Degn fra 1834 til 1866, derefter hans søn, Jens Hansen Degn til 1898, hans søn, Hans Hansen Degn, der er Gårdejer i Pjedsted, ejede den, til han 1908 solgte den til Søren Bjerrisgaard fra Ransgård, der 1918 solgte den til Hans Ladegård. Gården, der kaldes "Sjøllundgård", brændte ved lynnedslag 1890. Den er nylig solgt til proprietær Knudsen fra Abildgård i Nørup sogn.

Beboere 1634 og 1641: Peder Jensen, 1653: Niels Hansen Gregersen, 1663 og 1688: Jens Lauritsen, 1733: Niels Hansen, som 1762 er død, hvorfor hans søn, Hans Nielsen, overtager gården, hvorpå er 26 fag hus og en besætning af 4 bæster, 4 køer, 4 ungnød og 8 får. Hans Nielsen ejer gården 1770. Enten denne gård eller nr. 5 må jo være gården "Fredenslund", som Søren Lassen Jensen i en årrække har været ejer af. Hans Formænd var: Nørgård, Jens Hviid, sognefoged Mads Hviid og Jeppe Madtsen.

Beboere 1634: Søfren Nielsen, 1641: Christen Lauritsen Degn, 1653: Christen Lauritsen Degn og Jens Pedersen, 1688: Jørgen Jakobsen, senere Madtz Søfrensen, 1733: Jens Madsen, 1765 og 1770: Laurs Sørensen. Det er vistnok den østligste af de 3 gårde, der har været i Tved. 1670 blev gården fæstegård under Nebbe. Gården ejes nu af Søren Møller, som har overtaget den efter sin fader.

Beboere 1634 og 1641: Jens Hansen Bull, 1653 og 1663: Hans Jensen Bull, 1688 Lauritz Nielsen, 1690: Madtz Nielsen fra Lomholt. Han kom til gården 1684 ved at ægte Laurits Nielsens enke. Omkring 1710-35 beboes gården af Hans Laursen, kaldet Nørkjær. Han var fra Skærupgård. Hans fader hed Laurs Christensen, og hans moder var en datter af den sidste Hans Hansen, der ejede Skærupgård. Hans Laursen må være kommen til gården i Vejlby ved at ægte Mads Nielsen Lomholts datter. Han kaldes derfor også undertiden Hans Lomholt, og hans datter, Bodil eller Bolette Hansdatter, kalder man ofte Bolette Lomholt. Hun er nemlig kendt, fordi hun er stammoder til præsteslægten "Rønne". Hun var født d. 8/9 1737 og var en tid af sin ungdom hos sin faster på Skærupgård, som var gift med oberstløjtnant Bone Falck. Hun blev konfirmeret her. Senere var hun hos biskop Brorson i Ribe. 1762, den 8/9, blev hun trolovet med klokkeren ved St. Michaelis Kirke i Fredericia, Albert Rønne. De blev senere gift og et af deres børn var den bekendte præst Bone Falch Rønne i Lyngby, der sagtens er opkaldt efter oberst Bone Falch på Skærupgård. Bolette Rønne døde 1831. 1670 var gården i Vejlby bleven fæstegaard under Nebbegaard. Hvem der fik den efter Hans Laursen, ved jeg ikke, men 1770 ejedes den af Peder Pedersen Dahl. Senere er gården bleven udflyttet fra byen og udparcelleret men hovedparcellen er den gård, som Niels Iversen Andersen har ejet, og som nu ejes af hans søn, Markus Andersen.

Beboere 1634: Jakob Jepsen, 1641 : Jens Jepsen, 1653, 1603 og 1688: Niels Søfrensen, 1699 fæstede Hans Jensens søn, Gregers Hansen fra Egum, gården, og 1729 fik Hans Madsen Smed fra Trelde den i fæste fra Nebbegaard. Gregers Hansen var måske død. Han var født 1676. 1770 havde Jørgen Hansen gården i fæste. Han købte den 1807 til selveje af kaptajn Bolvig på Nebbegaard. I den nyere tid har gården været ejet af Jens Pedersen og Hans Sørensen, og efter den sidstes død i mange år af hans enke med 2 sønner, Hans og Karl som bestyrere. Da gården er den største i Tved, kaldes den "Tvedgård". Dens hartkorn er ca. 8 1/4 td.

I Vejlby er nu 3 gårde, nogle huse og en vindmølle i selve byen, i Tved er 2 gårde, men på Vejlby mark er en del gårde og mindre ejendomme. Flere af gårdene har navne. Blandt disse kan nævnes "Vejlbygård", "Anelyst", "Højtoftegård" og "Fredenslund".

Beboere 1634, 1641 og 1653: Niels Hansen Gade, 1663 har han også gården, 1688: Jens Nielsen, 1733: Hans Jensen Gade, 1765 og 1770: Hans Christensen. Denne gård har vist ligget i bydelen "Gade". Man kaldte den "æ jødegård'. Den lå i den sydøstlige ende af Søren Ousens enkes gårds toft.

Beboere 1634 og 1641: Niels Søfrensen Bjerg, 1653, 1663 og 1688: Niels Nielsen Bjerrisgaard, efter ham Hans Jensen Pagh, 1733: Christen Jepsen, 1765 og 1770. Peder Christensen. Af gårdens senere ejere kan nævnes Hans Jensen Bjerrisgaard, som 1844 overtog den efter sin fader, Jens Hansen Lomholdt. Hans Jensen Bjerrisgaard var ogsaa ejer af en større gård i Egum. 1884 blev hans søn, Jens Hansen Bjerrisgaard, ejer af gården "Bjerrisgaard" i Egeskov, som gården nu kaldes. Den er meget betydelig forstørret ved indkøb af jord fra andre gårde, og ved inddæmning af Rans fjord er indvundet godt 40 tdr. land (Muldholm). Hartkornet er 9 tdr. Ejendomsskylden 89.000 kr..

Beboere 1634, 1641 og 1653: Thomas Søfrensen Smed, 1663: Hans Thomsen Smed, 1688: Jakob Søfrensen, 1733: Hans Jensens enke, 1765 og 1770: Hans Nielsen Høll.

Beboere 1634: Hans Gregersen Hansen, 1641: Jens Hansen Gregersen, 1653, 1663 og 1688: Hans Nielsen, 1733: Jørgen Nielsens enke, 1765 og 1770: Thomas Jensen. Hans datter, Maren, blev 1776 gift med Jens Hansen Lomholts søn, Hans Jensen Lomholt af Trelde, f. 1752. En søn af dem, Jens Hansen Lomholt, blev gift med Dorthe Hansdatter Bjerrisgaard og fik hendes fødegård og slægtnavn. En broder til hende fik muligvis gården. En anden af Thomas Jensens sønner, Søren Thomsen, var fra 1800-1821 ejer af Bjerregaard i Fredsted. (Poul Lindholm - Starup sogn).

Beboere 1634 Mads Jensen Pagh, 1641: Anders Iffuersen, 1653: Hans Madtzen, 1663 og 1688: Bertel Søfrensen, senere Niels Pedersen, 1733: Bertel Nielsens enke, 1765 og 1770: Jens Bertelsen. Det er muligvis den gård, som nu ejes af Søren Madsen, som fik den af Inger Lund, der fik den af sin broder, Niels Lund. Søren Sørensen Ousen, Bertel Nielsen Lund og Niels Bertelsen Lund havde den før dem. Den sidste omkring året 1800.

Beboere 1634 og 1641: Niels Hansen Lund, 1653 og 1663: Jørgen Jensen, 1688: Jens Pedersen, 1733: Søren Jensen, 1765 Søren Sørensen, 1770: Hans Hansen.

Beboere 1634 og 1641: Mads Jensen Lomholt, 1653 og 1663: Niels Madsen Lomholt, 1688: Mads Nielsen Lomholt, senere Mads Pedersen Lomholt, 1700: Hans Jensen Lomholt, 1735: Jens Hansen Lomholt f. 1708. 1759 afstod han gården til sin søn, Hans Jensen Lomholt, f. 1739. Der var da 32 fag hus og en besætning af 4 bæster, 5 køer, 6 ungnød og 6 får. Efter ham fik Søren Hansen Lomholt gården, der 1837 ejedes af hans søn, Hans Sørensen Lomholt, f. 1811. Nu er den meget formindsket. En del af dens jorder er således kommet under "Bjerrisgaard". Lomholtslægten har ikke længere gården i eje. Den ejes af Bent Hansen Bendtsen. Hans fader, Hans Bendtsen, ejede den før ham. En søn af Hans Jensen Lomholt, Niels Hansen Lomholt, blev ca. 1790 gift med Hans Jørgensen Paghs datter, Maren Pagh. Han blev ejer af hendes fødegård, nr. 8, og tog navnet Pagh og hans søn, Hans Nielsen Pagh, blev omkring 1830 ejer af samme gård.

Beboere 1634, 1641 og 1653: Søfren Madtzen Pagh, der også har gården i fæste, 1663, 1688: Jens Sørensen Pagh, 1733 Hans Jensen Pagh, 1765 og 1770: Jørgen Hansen Pagh. Gården, der ligger øst for Annexgården i nærheden af kirken, er endnu i slægtens eje. Peder Jensen i Trelde, der nu ejer den, fik den nemlig med sin hustru Kirstine Marie Hansen Pagh, og hans svigersøn. Hans Bjerrisgaard, har den i forpagtning.

Beboere 1634: Mads Strangesen i Tved, 1641: Madts Søfrensen i Tved, 1653 og 1663: Bertel Thomsen i Tved, 1688: Hans Bertelsen, 1733: Jørgen Hansen, 1765 og 1770: Peder Terkildsen. Fra 1800 til 1825 var Jep Pedersen Gade ejer af gården. Han solgte den da for 800 rdl. 1826 solgtes den atter for 1000 rdl. sølv. De senere ejere har været: Hans Rønning, Peder Rønning, Abraham Pedersen Kring fra Andkær, Jens Abrahamsen Kring og svigersønnen S. Sterndorf. På et skorstenstræ i gårdens stuehus står indhugget 1729 og Jørgen Hansens og hans Hustrus Ingeborg Hansdatters navne. Gården ligger i bydelen Gade og lidt øst for den siges den jættestue at have været, som omtales 1638.
Gården hedder i dag Kringsminde og er en del af bymuseet i Fredericia. Seneste beboer inden kommunen overtog ejendommen i 1975 var Johannes Kring Sterndorf. Gården frededes i 1982

Beboere 1663: Laurits Qvist, 1688: Peder Nielsen Qvist, 1770: Hans Qvist. For 25-30 år siden solgte Anders Qvist gården til dens nuværende ejer, sognerådsformand Mads Peter Geertsen, der er født på Annexgården i Kongsted.
(Annexgårdens forpagtningsafgift skulle i gamle dage dække en del af udgifterne til kirkens drift og præstens løn, sammen med kirkejorden og kirkeskoven.)

Beboere 1634, 1641 og 1653: Jens Hansen, 1663: Søfren Strangesen, 1688: Hans Jakobsen, han havde fæstet den fra Nebbegård, hvortil den kom 1670. 1733 har Mads lbsen købt gården af Hegelunds arvinger i Fredericia, 1765 og 1770 ejes den af Peder Nielsen. Måske er det den gård, som nu meget forstørret ejes af Søren Ousens enke, og hvis tidligere ejere var: Søren Ousen, Jens Sørensen Ousen, Søren Sørensen Kjær og Hans Peter Nielsen, den sidste ejede gården omkring året 1800.

Beboere 1634: Hans Andersen, 1641 og 1653: Peder Madtzen, 1663 kaldes han Peder Madtzen i Gade, 1688: Madtz Bertelsen, som er fæster under Nebbegård. 1733 har Niels Hansen købt den af Hegelunds arvinger i Fredericia, 1765 og 1770 ejes den af Bertel Jørgensen. Af senere ejere kan nævnes: Jørgen Ladegård, Jens Peter Sørensen, hans enke, Johanne, og hendes datter, enkefru Ane Karoline Dahl, enke efter Søren Hansen Dahl fra Trelde. Tonedigteren Gade skal stamme fra denne gård.

Beboere 1634, 1641 og 1653: Thomas Andersen Gade, 1663: Bertel Thomsen, 1688: Hans Søfrensen. 1733 hører gården til Nebbe, og fæsteren er da Torkild Nielsen, 1770 hedder manden på gården Hans Nielsen.

1688 er Hans Poulsen i Vejlby bruger både af dette og noget kirkejord, 1733 er Hans Madsen og 1765 og 1770 Hans Jepsen brugere af bolet.

Brugere: 1688 Peder Nielsen Ougesen, (Ousen) han har da også nr. 16, der er en lille enghave på 2 fdk. hartkorn, i brug. Senere brugere: 1733 Søren Sørensen, 1765: Jørgen Hansen. Peder Nielsen Ougesen er måske en søn af Niels Nielsen 0ugesen, som 1662 har en gård i Trelde.

Der er 16 parceller kirkejord, som sognets beboere 1688 har i fæste. Den største af disse parceller, der er på 1 tdr. 3 fdk. er Jakob Søfrensen på gård nr. 3 i Egeskov fæster af.

Der er 3 gårde i byen, nemlig Hans Nielsens, Hans M. Hansens og Jens P. Bjerrisgaards, som jeg savner oplysninger om. Den første gård lå forhen øst for skolen, men blev så flyttet til sin nuværende plads øst for bydelen Gade. Af dens ejere kan nævnes Hans Madsen Jeppesen fra Trelde, hans enke og dens nuværende ejer. Dens hartkorn er nu 4 tdr. 5 skp. De 2 andre gårde ligger, hvor de har ligget fra gammel tid, og de nuværende ejere har arvet dem af deres fædre. Begge gårde har ca.1 1/2 td. hartkorn hver.

Beboere 1634: Jens Jensen, 1641 og 1653: Hans Pedersen Ladegård, 1663: Laust Pedersen, 1670: Jens Pedersen Ladegård, 1688: Hans Hansen, 1733 og 1765: Hans Sørensen. Blandt senere ejere kan nævnes: Niels Pedersen Lassen, Søren Nielsen Lassen, hvis søster, Sidsel, som var gift med Søren Hansen Ladegård, fik gården efter ham. Søren Ladegårds søn, Hans Sørensen Ladegård, overtog 1870 gården efter ham. Hans Ladegård var i flere år sognefoged, han er en af egnens kendte mænd. I en række af år har han bl.a. været formand for det udvalg, der lader afholde grundtvigske vennemøder i Fredericia. Gården, der nu kaldes "Enggård", afstod Hans Ladegård for nogle år siden til sin søn, Peter Ladegård, som er gift med en datter af Jens Hansen Bjerrisgaard i Egeskov. Til Enggård hører 85 tdr. land skov, og dens hartkorn er ca. 8 tdr.

Beboere 1634 og 1641: Niels Thomsen, 1653 og 1663: Thammes Nielsen, 1688: Niels Hansen, 1733: Jørgen Hansen, 1765 og 1770: Hans Jørgensen. Gårdens senere ejere kender jeg ikke.

Beboere 1634, 1641 og 1653: Søfren Jensen, 1663: Las Hansen, 1688: Jens Hansen Lassen.
Las Hansen er stamfader til den slægt, som, efter at være kommen til gården "Lomholt" i Egeskov, tager navn efter den og derfra bliver en ret udbredt slægt på egnen. Senere beboere på gården her bl.a.: 1733: Niels Jørgensen, 1765: Niels Nielsens enke, 1770: Peter Sørensen, senere Peder Hansen Lassen, hvis enke 1858 ægtede Hans Daniel Frank. (søn af lærer Frank i Egeskov. Hans søn, Hans Peter Lassen Frank, der nu ejer gården, overtog den 1891.
Han har forstørret den ved indkøb af en nabogård, så "Karensminde", som gården nu kaldes, vistnok efter den nuværende ejers moder, er byens største gård med ca. 15 tdr. hartkorn. Af dens areal er 90 -100 tdr. land skov.

Beboere 1634 og 1641: Niels Søfrensen Ougesen og Hans Hansen Skøtt, 1653 og 1663: Søfren Nielsen Ougesen og Hans Hansen Skøtt, 1688: Jens Hansen, senere Søren Andersen, 1733: Søren Nielsen Ousen, 1765 og 1770: Søren Sørensen Ousen. Denne gård og nr. 5 var indtil 1688 een gård, som 1663 kaldes en selvejergård. Det synes at være fra denne gård, at slægterne Ousen og Skytte oprindelig stammer. Gårdene nr. 4 og 5 var nabogårde til nr. 3, og på det gamle bykort fra omkring 1770 er de 3 gårde sammenbyggede.

Beboere 1688: Søfren Nielsen, 1700: Niels Sørensen, 1733: Hans Nielsen, 1765 og 1770: Niels Pedersen Smed. På denne gård var en kendt gårdmand i Skærup, Niels Pallesen, født. En søster til ham var gift med Hans Elkjær i Pjedsted. gården er udparcelleret.

Beboere 1631 og 1641: Jørgen Hansen Bonde, 1653 og 1663: Søfren Hansen, 1688: Jørgen Hansen. gården kaldes en selvejergård. Ejeren af den er senere bruger af 1 td. 2 skp. 3 fdk. hartkorn af kirkens jord. 1733 har Jørgen Hansens søn, Søren Jørgensen, gården, og 1765 er Povl Pagh mand på gården. Den er tidlig udflyttet syd for byen, og udflyttet hertil fik den navnet "Kirstinebjerg". Man siger, at kammerråd Richter i Fredericia har ladet den udflytte, og at han boede på gården. Han skal samtidig have været ejer af Bredstrup kirke, og derfor blev der anlagt en vej fra gården til kirken, den såkaldte Koldingvej, som gik over Trelde, Egeskov, Vejlby, Egum og Stallerup bymarker til Vejle-Fredericia gamle landevej, men det er sagtens den gamle forbindelsesvej til Kolding. 1864 skød danske soldater Kirstinebjerg i brand, da fjenden søgte tilhold der. Jeg mindes, at min fader har fortalt, at han var med til dette. Til gårdens opbyggelse efter branden har man fortalt mig, at dens ejer skaffede sig billigt tømmer fra fæstningen. I den nyere tid har gården haft mange ejere bl.a.: P. Lassen Jeppesen, Møller, Købmand H. Utzon i Fredericia. Mens Møller ejede gården, for 25-30 år siden, brændte den atter. Nogle gårde og mindre ejendomme i dens nærhed kalder man Kirstinebjerg mark.

Beboere 1634, 1641 og 1653: Christen Hansen, 1663: Jens Søfrensen, 1670 og 1688: Hans Thomsen Skøtt eller Smed, 1733 og 1765: Hans Jørgensen, 1770.Peter Hansen. Nu ejes gården, som ligger på sin gamle plads i byen og har gamle bygninger, af Niels Skytte, der er broder til forfatteren Jens Skytte i Kolding. Ovennævnte Peter Hansen afstod omkring 1800 gården til sin søn, Søren Pedersen, hvis enke, Karen Ousen, 1859 skødede den til sønnen, Søren Sørensen. Niels Skytte er hans svigersøn, gården kaldes "Kjeldbæk". Måske kan denne gårds ældste beboere også være: 1634, 1641 og 1653: Niels Jepsen, 1663: Niels Nielsen Ougesen, efter ham Hans Laursen Smed. Det er undertiden ret vanskeligt at finde til hvilken gård, man før 1688 skal henføre beboerne af en bys gårde. Her er et sådant tilfælde. På en af gårdens længer er på en dørhammer indhugget: "H. G. S. og K. P. D. 1764."
Det var på denne gård det fortælles, at svenske soldater i 1657 var indkvarteret, da de forgreb sig på en treldepige. Hendes brødre slog soldaterne ihjel, hvilket førte til, at alle treldeboerne måtte flygte ud i Trelde skov og bosætte sig på det sted der kaldes Hyttestederne.

Beboere 1634 - 1663. Hans Hansen Skøtt, 1688. Hans Gregersen, 1733: Jens Pedersen, 1765: Bertel Madsen. 1663 kaldes gården en selvejergård. Gårdens ejere efter 1770 kender jeg ikke.

Beboere 1634, 1641 og 1653: Jens Madtzen, 1663: Mads Søfrensen, 1688: Peder Lassen, 1733: Søren Madsen, 1760 er han svagelig, og hans søn, Niels Sørensen, bliver så fæster af gården, som har 36 fag hus og en besætning af 6 bæster, 6 køer, 8 ungnød og 12 får. Efter Niels Sørensen blev hans søn, Søren Nielsen, færgemand, ejer af gården. Hans enke blev 1815 gift med Hans Pedersen, som 1845 afstod den til sin brodersøn, Jens Sørensen, der var dens ejer, indtil han 1877 afstod den til sin søn, Peder Jensen, som endnu er dens ejer. Nu kaldes gården "Strandgård".
1919 fratrådte Peter Jensen Strandgården og overlod den til sin svigersøn, Niels Krogh. Senere ejere er Gunnar Jensen Krogh, født på gården 1920, død 21/7 2009, gift med Lilly fra gården Egholt. De overdrog gården til sønnen Torben Krog.
Peder Jensens erindringer fra Trelde.

Beboere 1634: Niels Nielsen, 1641 og 1653: Karen Nielses kone, 1663: Niels Nielsen, 1688.Niels Pedersen, 1733 Peder Jensen Ladegård, 1737 afstår han gården til sin datter Bertha og svigersøn Jens Hansen Pagh, han var gift 3 gange og var både 1765 og 1770 mand på gården. Hans søn, Hans Jensen Pagh, f. 1753, ejede den efter ham, og hans søn, Søren. Hansen Pagh, var så dens ejer. Af senere ejere kan nævnes: Jens Pagh, Jeppe Madsen og dennes søn, Jeppe Madsen Jeppesen, der en tid tillige var ejer af "Bjærtsminde" i Vinding. For nogle år siden flyttedes en del af gårdens bygninger ud på marken syd for byen, og her opførtes en ny gård, der som den gamle fik navnet "Treldegård". Til denne gård lagdes de fleste af gårdens jorder, der forpagtedes bort. En mindre gård blev liggende på den gamle plads i byen. Til Treldegård med afbyggergård var ca. 13 tdr. hartkorn, og skovarealet var 93 tdr. land. Jeppe Madsen Jeppesen er endnu ejer af gården i byen, derimod er Treldegård, som hans svigersøn var forpagter af, for nylig solgt.

Beboere 1634: Thames Søfrensen, 1641 og 1653: Peder Knudtzen, 1663: Hans Andersen Thammesen, 1688: Hans Hansen og Hans Søfrensen, 1702 ægter Oluf Olufsen Rafn i Gaverslund Hans Sørensens datter, Anna. 1733 er Peder Hansen og Christen Hansen fæstere af gården, og 1765 er Jens Nielsen Skøtt og Jep Jensen Ousen dens fæstere. Den sidstes halvgård er nedbrudt, derimod ligger Jens Skøtts gård endnu, hvor den lå, da han havde den, og den ejes endnu af hans slægt. Forfatteren Jens Skytte i Kolding er født her, og hans broder, Søren Skøtte, som var en kendt mand på egnen, var i mange år dens ejer. Den del af Trelde skov, som kaldes Treldenæs, hører til gården.
Gården kaldes nu Skyttegården.

Beboere 1634 og 1641: Palle Thomsen, 1653 og 1663: Niels Søfrensen, 1688: Niels Nielsen, Ougesen, senere måske Hans Laursen Smed, 1733. Gregers Hansen, der var søn af "Gamle Hans Nielsen" i Vinding. 1765: Lauge Hansen. 1770 er Søren Sørensen Ladegård dens ejer. Hans kone var en søster til en af mine tipoldemødre, Ane Andersdatter f. 1739, som var gift med gmd. H. H. Skovenborg i Højrup, og de skal enten være fødte på denne gård eller på nr. 10. Gården, som kaldes "Pallesgård", er endnu i slægten Ladegårds eje. Den nuværende ejer er Søren Ladegård. Sydvest for gården ved en eng er det voldsted, som foran er nævnt. Gården har også et betydeligt skovareal. Efter navnene på den gamle dørhammer at dømme, ser det ud til, at Gregers Hansens søn, Hans Gregersen, 1764 har boet på gården nr. 7.

Beboere 1634 og 1641: Jep Madtzen, 1653 og 1663: Madtz Jepsen, der også kaldes ejer af gården 1688. Hans søn, Jeppe Madsen, var derefter dens ejer, 1723 afstod han den til sin søn, Jens Jepsen, Besætningen bestod da af 4 bæster, 4 køer, 2 ungnød og 8 får. 1763 kommer Søren Hansen til gården ved at indgå i ægteskab med Jens Jepsens enke. På gården er da 36 fag hus og en besætning af 6 bæster, 2 køer og 7 får. Det hedder i sessionsprotokollen, at den øvrige besætning er død. Gården, som ligger på sin gamle plads i byen, ejes nu af Jens Peter Laugesen. En afbyggergård fra den, som ligger syd for byen, kaldes "Delingsminde". Den ejes af Hans Ousen, som arvede den efter sin fader, Hans Peter Ousen. Den gamle gård, der har 9 tdr. hartkorn, kaldes "Johannesminde".
Ousenstenen i Trelde skov

Beboere 1634: Hans Jørgensen Alsk, 1641, 1653 og 1663. Peder Jensen, 1688: Jens Pedersen Ladegård, 1702: Peder Jensen Ladegård, 1733: Lauge Jørgensen, 1760 overtog Niels Laugesen Ladegård gården efter sin fader, Lauge Jørgensen Ladegård. Der var da 30 fag hus og en besætning af, 4 bæster, 4 køer, 4 ungnød og 6 får. Niels Laugesen Ladegård bebor endnu gården 1770; men dens senere ejere kender jeg ikke.

Beboere 1634. Hans Jørgensen Alsk, 1641, 1653 og 1663: Peder Jensen, 1688: Hans Pedersen, 1733: Niels Jensen, 1765 og 1770: Jens Sørensen. gårdens hartkorn er da 2 tdr. 5 skp 21/2 alb. Af senere ejere kan nævnes: Søren Jensen, Jens Sørensen, Søren Jensen og nu dennes søn, J. Madsen-Jensen.
Gården, som kaldes "Østerbygård", er i den nyere tid bleven meget betydelig forstørret. Dens hartkorn er 13 tdr., så den er byens næststørste gård. Denne gård og nr. 14 var indtil 1688 een gård.

Beboere 1634: Niels Hansen Skovfoged, 1641: Thomas Pedersen, 1653: Niels Hansen, 1663: Jep Nielsen Alsk, der også har bolet 1688; 1733: Søren Jensen og 1765: Søren Sørensen. Det er vist denne ejendom, som nu meget forstørret kaldes "Gammel Færgegård". Hans Dahl og hans søn, Niels Hansen Dahl, ejede den i en række af år. Nu ejes den af Niels Dahls enke, der er født på nr. 12.

1663 og 1688 hedder brugeren Jens Jensen, 1765: Søren Hansen Aamann. Gården, der ligger syd for byen, er endnu i slægten Aamanns eje. Den er meget betydelig forstørret og har ålegårdsfiskeri ved bæltet. Den kaldes nu "Virkelyst" og ejes af Jørgen Aamann, som fik den efter faderen, Sørensen Aamann. Gården har nu 8 tdr. hartkorn.

I 1634-1663 er der 10 bol i byen, 1688 er antallet 16. 1634 og 1641 bor Niels Poulsen Bull på et af bolene, og samme år har en Søren Griis et andet bol, som hans søn, Peder Sørensen Griis, 1653 er bruger af. 1663 og 1688 er skovrider Thyge Jakobsen bruger af bolet nr. 6, og 1688 bruger Leutnant Niels Jakobsen nr. 12. Hans Thomsen Ladegård er 1688 bruger af nr. 10.
1688 er der 2 bol, nr. 8 og nr. 11, som er lige støre, de har hver 7 skp. 3 fdk. 2 alb. hartkorn. De øvrige bol er mindre.
Siden udskiftningen er der fremstået ikke så få mindre ejendomme på Trelde mark. Der er vist heller ikke ryddet så lidt skov.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286