Officer. Født 1793 på Snoghøj Færgegård, hjemmedøbt 25. Jan. og fremstillet i Erritsø kirke 26. februar.
Faderen, sagfører Gotfried Gotfriedsen Fibiger, overtog færgegården, da han giftede sig med Christiane Lindam, der havde arvet den efter sin morfar, søhelten Peder Grib. Han havde brødrene Peder Grib Fibiger og Johan Adolph Fibiger.

Efter at have modtaget undervisning i hjemmet og i 1806 at være konfirmeret i Erritsø Kirke kom han samme år ind på Artillerikadetinstituttet i København. Som de andre kadetter, blev han en kort tid udtaget til tjeneste under belejringen i 1807. Afgangseksamen fra instituttet bestod han i 1811 med udmærkelse som nr. 1 på sit hold og han udnævntes til sekondløjtnant i artilleriet med anciennitet fra 1809. Allerede i 1812 blev han ansat som lærer i artilleri m. m. ved landkadetkorpset. Selv om han i vinteren 1814-15 var udkommanderet en kort tid med batteriet Hommel, gennemgik han ingeniørskolen, og gik i 1815 op til eksamen for ingeniørofficerer. Efter en udlandsrejse 1818-20 til Tyskland, Italien, Schweits og Frankrig, blev han lærer i artilleri ved artillerikadetinstituttet og ved landkadetkorpset og ved sidste også lærer i matematik. Fibiger blev i 1828 sekondkaptajn med anciennitet fra 1827, 1829 batterikommandør og 1832 batterichef. Han fortsatte dog sin lærervirksomhed ved artillerikadetinstituttet til 1830, hvor det blev nedlagt, og derefter fra 1832-42 ved den militære højskole. Ved arméplanen i 1842, blev Fibiger major med anciennitet fra 1841 og chef for laboratoriet, som han dog et halvt år efter forlod for fra 1843 at blive konstruktør og chef for artilleriets materielbureau, men i 1844 blev han oberstløjtnant og fik den nyoprettede stilling som stabschef ved artilleribrigaden. Det skyldes for en stor del hans dygtighed, at artilleriet kom så godt over den vanskelige organisationsudvikling i 1848, som det kom.
I 1848 udnævntes han til oberst og i krigsårene 1849-50 førte han kommandoen over det aktive artilleri og deltog personlig i artillerikampen ved Strib og slagene ved Fredericia og Isted.
Den 13. Juli 1851 indtrådte Fibiger som krigsminister i Juliministeriet, men trådte allerede 18. okt. samme år ud igen, efter først at være blevet udnævnt til generalmajor. I 1852 overtog han posten som overtøjmester og blev 1856 chef for artilleribrigaden og fortsatte i denne stilling til sin død den 11. oktober 1861.

Fibiger, som selv kun havde fået en beskeden videnskabelig uddannelse, søgte med selvstudium og flid at tilegne sig viden om alt der havde med artilleri at gøre. Han deltog bl.a. i universitetsforelæsninger om højere matematik. Da den militære højskole oprettedes i 1830, var han derfor selvskreven som artillerilærer, hvilket han var de følgende 12 år.
Han skrev en fuldstændig lærebog i artilleri, der udkom samtidig med at det 1. hold startede på højskolen (1832-33). 1. del af lærebogen udkom 1842 i en revideret udgave. Han holdt desuden forelæsninger i matematik og artilleri og skrev afhandlinger i de militære tidsskrifter og sad også i lang tid i tidskrifternes redaktion.
I 1834, udgav han sammen med oberst Keyper "Ballistiske Tabeller".

Våbensystem 1834:
Det danske artilleris materiel havde lidt meget i krigen 1807-14, og var ikke længere tidssvarende, men pengeknapheden bevirkede, at udviklingen af nye våben var sat i stå. Det var derfor påtrængende nødvendigt, at man fik en udvikling i gang.
Fibiger, der i 1822 var blevet medlem af konstruktionskommissionen, var en af de mest fremtrædende i udviklingsarbejdet. I 1822 havde han og daværende kaptajn Keyper fremsat forslag til nye kanoner, som også var blev afprøvet, men det var først, da man bestemte sig til at genoptage tidligere forsøg og at efterfølge Norges og Sveriges eksempel med at fremstille kanonerne af støbejern, at det lykkedes at få forslaget igennem. 1831 fremlagdes planerne til prøvepiecerne, og arbejdet gik så stærkt, at systemet blev vedtaget i 1834. Lidt efter lidt blev det hele udarbejdet og gennemført og systemet omfattede ikke bare kanoner og affutager, men også vogne. Fibiger magtede ikke selv at udføre hele arbejdet, så Keyper, Lundbye og flere yngre officerer arbejdede også med på projektet, men der er ingen tvivl om at Fibiger var hovedmanden.
I Krigen 1848-50 bestod det nye materiel sin prøve særdeles tilfredsstillende, og det var kun småting der senere måtte ændres. At systemet var godt, gave de slesvig-holstenske oprørere et godt bevis på, idet de, på trods af deres forkærlighed for alt preussisk, producerede en mængde materiel efter de danske tegninger. Systemet 1834 blev det sidste store våbenprojekt med glatløbede forladekanoner.
Fibiger fulgte interesseret med i udviklingen af riflet skyts og gjorde meget for at skaffe de nødvendige midler til videnskabelige undersøgelser. Det var ham, der fik artilleriets historiske våbensamling oprettet, selv om det skete så sent, at mange sjældne stykker nåede at forsvinde, men vi kan takke ham for det, der nåede at blive bevaret.

I 1848-49 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende forsamling. I 1846 blev han medlem af defensionskommissionen, i 1848 medlem af defensionskommissionen for hele riget, i 1855 medlem af kommissionen for rigets befæstningsvæsen, i 1860 medlem af kommissionen for Københavns befæstning samt medlem af krigsministeriets rådgivende komité. I 1849 blev han kommandør af danebrog og i 1859 modtog han storkorset.

Han var nøjeregnende i tjenesten, men regnedes som en mild og retfærdig chef. Som menneske var han en elskværdig personlighed, en retsindig og ærekær mand.
Taler var han ikke. I ophedede debatter løb hidsigheden som regel af med ham, men i stilfærdige forhandlinger kunne han godt fremsætte sin mening så den kunne forstås. Han nåede at fejre 50 års officerjubilæum inden han døde i 1861 og begravedes på Garnisonskirkegården. Artilleriets officerer og embedsmænd bekostede et gravmonument samt en marmorbuste, der opstilledes i tøjhuset.
Han giftede sig den 19. April 1821 Sophie Amalie Nielsen (f. 9. Juli 1796 d. 22. Jan. 1868), Datter af Pastor Ludvig Carl N. til Rødenæs ved Frederikshald og Nicoline Maria f. Smidth.
Ved sin død efterlod Fibiger 6 børn,

Erritsø kirkebog 1793

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,