Artikler om begivenheder der knytter sig til treårskrigen.
Samlet af Erik F. Rønnebech ©
29. sep.- 5. okt. 1850
Efter Istedslaget besatte slesvig-holstenerne Fredriksstad og udsendte derfra en ekspedition til Husum. Derfor besluttede overkommandoen at sende oberst Schepelern med 3. brigade, en eskadron, et batteri og en afdeling ingeniører til byen, som blev erobret dagen efter. Fæstningen sattes derpå i forsvarsstand med skanser og kanonstillinger på digerne.
Slesvig-holstenerne havde mistet deres alierede men var fast besluttede på at kæmpe videre. Deres hær var vokset til 42.000 mand indbefattet en del tyske frivillige, så den nu var jævnbyrdig med den danske.
Slesvig-holstenernes general Willisen ville forsøge med den danske taktik fra Fredericiaslaget, gående ud på at splitte den danske hær op i mindre afdelinger og så angribe en af afdelingerne med en overtallig styrke. Det fik han imidlertid ikke lov til af statholderskabet, og han anså også et angreb på dannevirkestillingen som umuligt.
Da statholderskabet var utålmodig, valgte han at angribe Frederiksstad hvis garnison, der lededes af den norske oberstløjtnant Hans Helgesen, bestod af 7. bataillon, 4. reservebataillon og to halvbatterier alle fra 3. brigade. Ialt 1.600 mand.
Willisen ville gå til angreb med 4½ bataillon på 5.000 mand, 10 kanoner og 22 morterer, samt 4 kanonbåde, hver med 2 meget svære kanoner.
Angrebet satte ind med et voldsomt bombardement den 29. september som varede uafbrudt i 5½ døgn. Den 4. oktober sattes et stormangreb ind der varede hele natten, men kl. 8 næste morgen måtte de trække sig tilbage med uforrettet sag.
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286