Generalløjtnant Bülow
6. Brigade Generalmajor de Meza	5. Brigade Generalmajor Rye	3. Brigade Generalmajor Schleppegrell	4. Brigade Generalmajor Molkte
KLIK PÅ KOMMANDØRERNE FOR OVERSIGT OVER DERES ENHEDER - NAVNE LINKER TIL BIOGRAFIER
ØVRIGE ENHEDER

Den samlede styrke i fæstningen 6. juli 1849 udgjorde 23.600 mand, hvoraf de 4.200 incl. 70 officerer forblev i fæstningen medens 19.400 mand, incl 420 officerer, deltog i selve udfaldet.

Styrken fordelte sig således:
Ingeniørsoldater:	ca. 100 mand incl. 7 officerer
Artillerister:	ca. 1150 mand incl. 32 officerer
Kavalleriet	ca. 500 mand incl. 25 officerer
Infanteriet	ca. 17.500 mand incl 326 officerer
Stabene	ca. 100 mand incl. 30 officerer

4 stk. 6 punding feltkanoner
1 stk. 12 pundig feltkanon
2 stk. 24 pundinge håndmorterer
6 stk. 168 pundinge morterer
18 stk. kanoner - dels 84 pundinge dels 24 pundinge bombe,granat og kuglekanoner.

Herudover erobredes:
29 kanonaffutager
ca. 6.000 stk. bomber,granater og kanonkugler
ca. 2.500 geværer + en mængde andre våben
ca. 100 ride- og trækheste
Store forråd af krudt, lazeretrekvisiter, proviant m.m.
86 vogne, heraf 38 overdækkede rekvisitvogne med ammunition, 3 pontonvogne, 2 ambulancevogne og 2 apotekervogne.

Tilfangetagne oprørere:

Usårede:
30 officerer incl. 9 fændrikker
1626 underofficerer og menige
9 læger, heraf 1 såret. To af lægerne, der var født i Holsten, blev sat til at assistere behandlingen af deres landsmænd, resten blev frigivet.

Sårede:
11 officerer incl. 1 fændrik
284 underofficerer og menige
Ialt: 31 officerer 1920 underofficerer og menige.
Af de faldne begravede danskerne ialt 5 officerer samt 197 underofficerer og menige.

Døde og sårede oprørere:
Ifølge general Bonins officielle beretning udgjorde hans tabstal:
65 officerer og ca. 2.800 underofficerer og menige.
32 officerer og 850 underofficerer og meninge lå på hans egne lazeretter. Resten, 33 officerer og ca. 1.950 underofficerer og menige, opgav han som blevne på valpladsen eller er faldet, hårdt sårede, i danskernes hænder.
Disse tal er ifølge de danske opgørelser forkerte. Hvis man til de danske opgørelser lægger Bonins tal for de officerer og underofficerer, der ligger på hans egne lazeretter, udgør tallet 68 officerer samt 2967 fændrikker underofficerer og menige. Hertil skal lægges tallet for døde sårede og savnede af andre kategorier.

Døde og sårede danskere og frivillige:

Ifølge overgeneral Bülows endelige rapport, er de danske tabstal 6. juli opgjort således:
75 officerer (18%)
1.800 underofficerer og menige (9%).
Det samlede tal for de der døde i forbindelse med udfaldet er noget større, idet en del døde ugerne efter af deres sår. bl.a. på lazerettet Billeshave og i Odense.
Grunden til det forholdsvis store tabstal for officerer i forholdt til de menige, menes at skyldes, at de ufortøvent stillede sig i spidsen for deres styrker. Ved felttoget året før, hvor forholdet var det samme, mente man, at det var den letgenkendelige uniform, der gjorde dem let at skille ud fra det menige mandskab. Ved udfaldet bar ingen officerer epauletter og våbenfrakkerne var næppe til at skelne fra mandskabets.

AUGUST HALLER BAGGESEN

Tallene og beskrivelserne stammer hovedsageligt fra bogen "Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849". Forfatteren har brugt synonymet: "En dansk officer". Det drejer sig dog om oberst F. L. A. H. Baggesen, født 1795 på slottet Augustenborg som søn af digteren Jens Baggesen. Baggesen var direktør for armeens personel, og kom på en rejse fra København til Bülows hovedkvarter på Vejlby Præstegård, til skade med sit ben, så han i flere uger måtte føre et stillesiddende liv. Han benyttede da lejligheden til, ud fra begge siders officielle krigsrapporter, at udarbejdeen beskrivelse af slaget ved Fredericia. Beskrivelsen udkom først på tysk med titlen: "Die Schlact bei Fredericia am 6te Juli 1849. Hauptsächlich nach den beiderseitigen officiellen Rapporten dargestellt von einem Dänischen Officier. Mit einer Karte (Reitzel)". Mange senere beskrivelser af slaget, har brugt Baggesens bog som forlæg.