FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©
Pros Mund
(?-1644)

Dansk admiral som deltog i Kejserkrigen, som det afsnit af 30 årskrigen Danmark deltog i kaldtes, og hvor han sikrede Danmarks herredømme i Østersøen. I 1630 var han med til at fordrive Hamburgs flåde fra Glückstadt. Han sejrede i Torstensson-krigen 1644 sammen med Ove Gjedde ved Lister Dyb, og førte en eskadre på Kolberger Heide, i det uafgjorte slag, hvor Chr IV 1. juli 1644 ledede slaget mod Svenskerne, selv om han blev såret i det ene øje.
I oktober 1644 sendte en dårlig dansk overledelse ham med 17 skibe mod svenskerne, der imidlertid havde fået nederlandsk hjælp og tilsammen mønstrede 44 skibe. Pros Mund førte, trods denne underlegenhed, en heltemodig kamp, som dog resulterede i, at det meste af hans flåde gik tabt i farvandet mellem Lolland og Femern, og Pros Mund faldt.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286