Ib Schermer Schaltz blev født den 6/2 1926 i Kongensgade 104, Fredericia , døbt i Trinitatis kirke den 4/4 og konfirmeret i Trinitatis kirke 7/4 1940.
Han var søn af ingeniør og leder af tegnestuen hos A/S E. Rasmussen, Kaj Frantz Schermer Schaltz og hustru Mathilde Frederikke Louise Augusta Nissen født 26/11 1892 i Fredericia. Forældrene blev gift i Trinitatis kirke i Fredericia den 31/10 1922.
Hans morbror var den kendte maskinmester og lokalhistoriker Eduard A, Nissen i Fredericia. (1890-1968).
I 1940, da Danmark blev besat 9. april, boede familien, der foruden forældrene også bestod af datteren Kirsten Schermer Schaltz født 4/8 1930 Kongensgade 104. Knf. 2/4 1944
2 år senere, den 7/2 1942, døde moderen af åndedrætslammelse (lungekræft), kun 49 år gammel. På det tidspunkt var de flyttet ind i villaen Odinsvej 8.
I 1944 dimitterede han som matematisk student fra Fredericia Gymnasium, og han startede derefter på ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreanstalt (DTU) i København, På grund af den tyske besættelse, valgte både han og hans barndomsven, at forlade ingeniørstudiet, for at komme hjem til Fredericia og gå med i modstandskampen. Begge fik arbejde på Fredericia Banegård, og specialiserede sig i jernbanesabotage. Han var kun lige fyldt 19 år på det tidspunkt og Hans Eeg var knapt et år ældre, Mange af de øvrige helt unge modstandsfolk var rekrutteret fra Fredericia terrænsportsforening. Det betød, at de kunne færdes mere frit i områderne langs banen under dække af, at de dyrkede deres sport.'' De studerende på DTU var fra starten af besættelsen modstandere af samarbejdspolitiken, og tidligt med i modstandsbevægelsen. De havde både en del militær viden på grund af deres måde at aftjene værnepligten på, og indsigt i fremstilling af f.eks. sprængstoffer.
For at modvirke en vis uvilje mod aftjening af værnepligt efter endt uddannelse, havde læreanstalten nemlig indgået en aftale med de militære myndigheder om, at de studerende i stedet for at aftjene værnepligten efter endt uddannelse, kunne gennemgå en militær uddannelse i 3 sommerferier under studiet og herefter overgå til befalingsmandstjeneste efter afsluttet eksamen. Dette betød, at det var erfarne unge mennesker, som sluttede sig til kampen. Bl.a. blev der iværksat våbenproduktion på læreanstalten, som også husede våbenlagre og skydebane. Ib Schermer Scaltz havde kun studeret ved DTU i knapt et år efter sin studentereksamen i 1944. Hans Eeg var startet et år tidligere.
Deres modstandsgruppe i Fredericia arbejdede meget sammen med en lille modstandsgruppe på Taulov station kaldet Taulovgruppen.

Fredericia- og Taulovgruppen optrevles da de 10 mand fra de to grupper blev taget af Gestappo og dødsdømt.
Alle, med undtagelse af Ib Schermer Schaltz, blev henrettet i Ryvangen 19. april 1945.
De fra grupperne, som undgik at blive taget, måtte gå under jorden da deres navne og adresser var kendt af Gestapo.
På grund af Fredericia banegårds store betydning som jernbaneknudepunkt, var det et ideelt sted for modstandsbevægelsens folk at udføre skinnesprængninger og anden jernbanesabotage for at genere tyskernes transport af soldater og krigsmateriel.
Flere af de unge sabotører eksperimenterede selv med at fremstille sprængstoffer. Det var bl.a. Pierre Honoré, Ebbe Jensen og Hans Eeg,
Der var ingen egnede steder i nærheden der egnede sig til nedkastning af sprængstoffer og våben så man måtte hente den slags helt ovre fra Esbjergkanten og derefter anbringe det i skjulte depoter.
Mange af jernbanesabotørerne var ansat ved DSB, og havde derfor et godt indblik i togdriften. Der var både en gruppe i Fredericia og en ved Taulov station som arbejdede tæt sammen.

Det er lige ved at gå galt.
Natten til den 2. marts 1943 var to unge Fredericia-sabotører, Erik Vestergaard og Robert A. Jensen, meget tæt på at blive arresteret af en tysk patrulje, da de gennemførte en aktion mod jernbanen øst for Bredstrup.
De to sabotører havde, som det var regelen, underrettet byleder H. V. Sonneby om aktionen og straks ved hjemkomsten orienteret ham om, at der var særlig stor risiko for at færdes ved Nordbanen i området omkring Bredstrup.
Tortureret efter uforsigtig aktion:
Den 3. marts 1945, halvandet døgn efter den mislykkede jernbanesabotage ved Fredericia, gik det galt.
Grunden til at det gik så galt som det gjorde skyldes, at de to unge sabotører enten ikke havde hørt Vestergaards og Jensens advarsel, og ignorerede den og samtidig, stik imod alle regler, havde de undladt at informere sabotagelederen inden de tog afsted om, at de ville lave deres egen skinnesprængning ved Bredstrup.
Familien vidste heller intet. Den eneste der tilsyneladende vidste noget var deres gruppeleder, hvis cykel de havde lånt til at transportere sprængstoffet på.
De to var den 19-årige teenager, der havde afbrudt sit ingeniørstudie på DTU for at komme hjem og deltage i modstandskampen Ib Scherner Schaltz og den 3 år ældre Ole Christensen.
Ved vejbroen over banen ved Stallerup blev de stoppet af en enlig tysk vagtpost. De medbragte en pistol, men forsøgte hverken at forsøge eller at gøre brug af pistolen men lod sig tage til fange uden at gøre modstand. Vagten tilkaldte folk fra gestapo der tog de to med til Pjedsted forsamlingshus, hvor de blev forhørt af den frrygtede danske gestapomand og landsforrædder Per Birkedal Hansen. En bror til den højst rangerende danske gestapomand, Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen,. Han var indtil besættelsen sergent i den danske hær, men gik straks over til fjenden og blev tolk for gestapo og forfremmedes til at blive forhørsleder. Han stod ikke tilbage for at tæve løs på fangerne eller udøve anden form for torturmod dem. Efter befrielsen flygtede han til tyskland og blev ansat ved de Amerikanske besættelsesstyrker. Her fandt man ham og han kom til retsforfølgelse i Danmark med krav om dødsstraf, men endte med at idømmes fængsel på livstid.
Som de andre dømte krigsforbrydere varede det ikke særlig længe før de igen kom på fri fod.

Per Birkedal Hansen

STALLERUPBROEN, HVOR DE BLEV TAGET AF EN TYSK VAGTPATRULJE

Det lykkedes i nattens løb gestapomanden at få oplyst navnene alle deres sabotørkammerater. Hvem af de to der røbede kammeraterne vides ikke med sikkerhed, men Ib Schermer Schaltz var den eneste slap for at blive skudt i Ryvangen.
Falilierne til de to kunne ikke forstå, hvor de var blevet af. Kun gruppelederen de havde lånt cyklen af, begyndte efterhånden at ane uråd da klokken var blevet 18, uden at han havde fået sin cykel tilbage, men da var det for sent at advare de andre i gruppen.

Ivar Lassens far fortalte hvordan det gik til da Gestapo kom for at afhente hans søn:
"Kl. halv fire ringede det på døren. Vi lod dem ringe. De forsøgte på forskellig vis at komme ind i huset.
Da det ikke lykkedes, slog de dørruden itu og skaffede sig adgang. Der var fem svært bevæbnede mænd, bl.a. Per Birkedal Hansen.
Inden de kom ind, havde Iver nået at advare sin nærmeste ven, Ebbe Jensen, der boede i nabolaget. De to havde lavet et elektrisk alarmsystem mellem deres boliger, og Ebbe slap væk.
Om morgenen begyndte det at rygtes, at en hel gruppe var blevet taget.
"Man forsøgte i panik at redde, hvad reddes kunne," har Sven Lundberg fortalt.
"Da Erik Vestergaard mødte på arbejde kl. 7, blev han bedt om at komme ned til snedkermester Lorentzens værksted i Danmarkstræde."
Her var kammeraten Robert A. Jensen i lære, og de fik besked på at løbe ned for at advare Helge Hermann, som boede i de umiddelbare nabolag. Men da de kom ind på gårdspladsen, gik Gestapo der allerede. De vendte lige så stille om og forsvandt.

Sabotageleder flygtede Et gruppemedlem, som boede hos sine forældre, undgik anholdelse, fordi han sov på et loftsværelse, som tyskerne ikke opdagede, da de brød ind. Op ad dagen slap han ud af huset. Tyskerne bevogtede alle udgangsporte fra den indre by, men den unge mand slap ud uden at blive bedt om legitimation ved at følges med nogle ældre damer og dermed komme til at se uskyldig ud.
Det lykkedes også sabotagelederen overbetjent H. V. Sonneby at komme væk. En trafikassistent ved jernbanen, lukkede ham inde i en pakvogn i et tog, der skulle til Sjælland.
Jernbanemanden fulgte selv med toget og lukkede først den blinde passager ud, da det havde passeret Storebælt.

Koldblodig DSB-mand slap væk i Taulov
Jernbanesabotagegruppen i Taulov ved Fredericia var blevet advaret, og de fleste gik under jorden i dagene efter anholdelserne i Fredericia. Alligevel lykkedes det Gestapo at pågribe tre, der alle var ansat på stationen, den 6. marts 1945.
Det var den 26-årige Henry Jakobsen, den 28-årige Karl G. Kolding og den 25-årige Eluf P. Månsson.
"Den ene kom kørende i en bil, som han netop skulle bruge til at flygte med. En anden blev taget i sit hjem. Den tredje var igen på sit arbejde på stationen. Ved side af stod fjerdemanden i gruppen, Julius Grarup, med kælenavnet 'Julle'," fortalte Sven Lundberg.
Gestapo lod sig imidlertid i denne omgang bluffe.
Julius Grarup stod på deres liste - ikke nogen "Julle".
"Da Gestapo var væk, kunne han lige så stille hænge sin kasket og arbejdskittel på knagen - og gå under jorden".

De tilfangne sabotører blev transporteret til domhuset i Kolding og sat i arresten. De blev derfra hentet ind til forhør i Gestapos berygtede torturkælder på Staldgården ved Koldinghus, og efter endt afhøring sendt til København og indsat i Vestre fængsel, hvor de ventede på at komme for en tysk krigsret. Under opholdet fik de mulighed for at skrive til familien og flere af disse breve er bevaret.

Krigsretten sattes den 18/4 og alle idømtes dødsstraf for sabotage mod den tyske værnemagt og dommen skulle allerede eksekveres den følgende morgen tidlig.
Alle de dømte indgav efter dommen en benådningsansøgning, men den blev afvist.
I de lokale aviser indrykkedes følgende meddelelse 25. april:

Dommene eksekveres:
Tidligt om morgenen den 19/4 1945 blev fik de udleveret et stykke papir og en blyant, og fik besked på at de kunne skrive et afskedsbrev til deres familie, hvis de ønskede det.
Derpå blev de, i en stærkt bevogtet lastbil, transporteret fra fængselet ud til henrettelsespladsen i Ryvangen, hvor de alle 10 mand blev stillet op på række med front mod henrettelsespladsen, der var oplyst af kraftige projektører, og hvor en henrettelsespeleton af tyske værnemagtssoldater stod klar til at eksekvere dødsdommene.
De tre første blev så ført ned til de tre fyrretræspæle de skulle fastbindes til. Vidner har fortalt, at Ib Schermer Schaltz herefter på korrekt tysk, råbte til den officer der stod for henrettelserne, og bad, om han ikke måtte blive henrettet sammen med sin barnomsven og kammerat Hans Eeg, der var blandt de tre første der skulle skydes. Han fik ikke noget svar men blev af to værnemagtssoldater trukket til side, og måtte derpå stå, skarpt bevogtet, og overvære alle henrettelserne af hans kammerater. Herefter blev han ført tilbage til fængselet, hvor han fik at vide, at hans dødsdom var ændret til fængsel på livstid.
De 9 øvrige blev, 3 af gangen, bundet til pælene, fik en sort hætte over hovedet og en hvid tøjlap fastgjort på brystet med en sikkerhedsnål over hjertet, hvorefter henrettelsespeletonen fik ordre på at tage ladegreb og sigte. Da de fik ordre til at skyde, sank de døde sammen op mod pælene. Efter at være blevet bundet fri, blev ligene langt op på nogle kærrer og transporteret til begravelsespladsen på en mark, ikke langt fra henrettelsespladsen hvor der nu er en mindelund. Man må formode, at gravene var kastet i forvejen, men om der var 9 eller 10 vides ikke.
De blev ikke lagt i kister og der var ingen form for identifikation vedlagt ligene, men kun stukket en gren i hvert hjørne af gravene for at markere dem.
Tidligere havde man lagt en tilproppet sodavandsflaske med identifikation og dom ned i graven men det kunne man ikke følge med til længere.
De der stod tilbage i rækken og ventede på at skulle henrettes, var tvunget til at overvære deres kammeraters død.
Den 2/7 1945 blev ligene af de henrettede fra Fredericia fundet, og gravet op. På grund af den korte tid de havde ligget i jorden, var de ikke så vanskelige at identificere.
Den 4/7 1945 blev de derpå lagt i kister forat blive transporteret til Fredericia med tog og genbegravet på byens kirkegårde, Disse genbegravelser skete under megen stor deltagelse.

Ib Schaltz var med til at bære ungdomsvennen Hans Eegs kiste til graven på Nordre kirkegård ved Christianskirken. Pierre Honoré havde også først indvilliget i at komme men da han hørte at de skulle måde op i studenterhuer og latinskolens fane skulle gå bag kisten, meldte han afbud, da han anså det for blasfemisk, at latinskolen, på den måde skulle have del i æren for modstandskampen. Han blev så erstattet af en standin fra en anden klasse.
Pierre Honoré gik både i klasse med Hans Eeg og Ib Schaltz, og Ib var hans sidekammerat i mange år.
Hans Eeg og Ebbe Jensen, der var uadskillelige venner og boede nær ved hinanden, havde før fortalt mig, at de havde lavet et elektrisk alarmsystem, så hvis tyskerne kom hos den ene, kunne den anden undslippe. Det reddede øjensynligt Ebbe da gestappo kom for at hente ham.

7. JULI 1945 - HANS EEGS KISTE BÆRES TIL GRAVEN PÅ NORDRE KIRKEGÅRD

Sabotør Pierré Honoré fortæller:
Kort efter krigen traf jeg Ebbe Jensen på gaden i København, og han inviterede mig op på sit spartanske værelse, på væggen hang et lille fotografi af Hans Eeg. Han var meget tavs, og da jeg spurgte ham, om han havde spurgt Ib, hvem der egentlig havde angivet Hans Eeg, sagde han afvisende: Nej, hvad skulle det gøre godt for, og jeg fortrød mit spørgsmål.
Efter at have studeret færdig fik han ansættelse på Grønland og blev dræbt ved en ulykke kort efter."
Ib Schaltz blev heller ikke gammel. Pierré Honoré fortæller: Jeg traf Ib Schaltz nogle år efter i S-toget, hvor han fortalte, at han også lige var blevet færdig som civilingeniør og var blevet ansat i Tivolis tekniske tjeneste. For at lette stemningen, sagde jeg for spøg, at det var et godt job, så kunne han gå gratis i Tivoli. Men han syntes helt at have mistet evnen til at smile. Han døde kort derefter af sukkersyge.

Ib Schaltz genoptog studiet på DTU og aftjente værnepligten i marinen i ferier under studiet, hvorunder han blev optaget på Søofficersskolen og var ude paa sit første togt i 1946.
Efter afslutning af studiet tog han en tid til Sverige for at arbejde.
Han giftede sig og fik to børn.
Familien boede i starten i Valby men flyttede senere til sognevejen 8 i Himmelev ved Roskilde, hvorfra der eksisterer en ansøgning om byggetilladelse fra
Her døde han, kun 42 år gammel 7. februar 1968, efter i længere tids sygdom, af diabetes.
Ib Schaltz havde efter krigen været en psykisk knækket mand. Traumet omkring hans kammeraters død kom til at præge ham hele livet.

Aktuelt 9/2 1968.
Afdøde.
Civilingeniør Ib S. Schaltz, Sognevejen 8, Himmelev er død, 42 år. Ib Schaltz, der var født i Fredericia, havde arbejdet i et københavnsk ingeniørfirma. Han efterlader sig hustru, en datter og en søn.

Efterskrift: Journalist og historiker Niels-Birger Danielsen har skrevet fire bind i sin samlede fortælling om den danske modstandsbevægelse.
Han skriver følgende om Ib.
"Ib var taget på fersk gerning, han var blevet tortureret og havde talt over sig. Han gav tyskerne oplysninger, der førte til anholdelsen af hans modstandsgruppe.
Så at lade ham leve, efter at han først skulle se alle sine kammerater blive henrettet, var snarere en ekstra straf.
De oplysninger han giver kan ikke verificeres og Ib døde ikke som 41-årig i 1967 som han skriver. At Ib som den store teenager han var, ikke var stærk nok til at modstå gestapos metoder er sikkert korrekt. Det er også muligt at hans bøn om at blive henrettet sammen med Hans Eeg var aftalt så de ikke døde i den tro at han havde "stukket" dem. Han slap for at dø men fik en tilværelse der måske var værre. Det vil forblive en hemmelighed.
Han undgik også al offentlig omtale og har efterladt sig meget få spor til eftertiden. Det er stadig en gåde, hvor han blev begravet.
Da han døde boede han på adressen Sognevejen 8 i Hillerslev og der foreligger en ansøgning om byggetilladelse på grunden fra 1962. Han har været ansat som ingeniør i Tivolis tekniske tjeneste.

MATTRUP MØLLE 1877 HVOR IBS MORMOR KAREN MARIE HELENE NIELSEN BLEV FØDT I 1865

IBS FARS BARNDOMSHJEM, BREDGADE 5 I NIBE

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286