Tekst: Ingeborg Næstved
Melodi: N. P. Hartelius

1

Giv mig en blomst, mens jeg lever,
og øjet kan frydes derved!
Mit øje ej skuer de blomster,
du lægger på kisten ned.

2

Giv mig et smil, mens jeg lever,
kom mod mig forstående mild!
Når først man har lagt mig i graven,
så trænger jeg ikke dertil.

3

Elsk mig, imedens jeg lever,
og hjertet om kærlighed be'r.
Har døden først lukket mit øje,
behøves det ikke mer'!

4

Græd ikke over min kiste,
de tårer ej bringer mig fred.
Du måtte langt hellere sparet
mig mangen en tåre, jeg græd.

5

Så stakket er livet hernede,
åh, hvorfor forstår vi dog ej
af sol og af smil at sprede
et væld på hverandres vej.