Dalsborg

Grunden matr. nr. 610t, var engang en havelod på hjørnet af Dalegade og Jyllandsgades nordside. Den købes ved skøde, tinglyst 7. juni 1907 af tømrermestrene A. Stein og L. C. Nielsen (Stein & Nielsen), der allerede i 1906 havde påbegyndt opførelsen af Dalsborgs imponerende bygning på grunden.
Forinden selve opførelsen kunne påbegyndes, måtte der her, ligesom mangfoldige steder i byen, foretages en omfattende pilotering.
Der nedrammedes over 300 pæle, 10-12 tommer tykke granstammer 14-20 alen lange, ved hjælp af et dampdrevet spil. Et arbejde der udførtes af bygherrerne.
På nedstående foto ses Dalsborg under opførelse. At det er en imponerende bygning ses bl.a. af, at der skulle 20 stilladshøjder til før spiret kunne afsluttes.
De mange tilskuere vidner om, at det var en begivenhed ud over det almindelige.
På det originale foto kan mange af arbejderne identificeres.
Stående på 2. stilladses rideplanke, de vandrette kalmarbrædder, ved hjørnerejsbommen ses murerarbejdsmand Peter Løftegaard.
På 3. stillads murersvend J. Jensen kaldet Pjedstedjensen og bag ham i vinduet murer Grauslund.
På 5. stillads ved 2. rejsebom tv. sidder murerlærling Alfred Christensen, forøvrigt Malthe Sørensens første lærling. Han levede endnu i 1982 og boede Kongensgade 39.
På 8. stillads ved hjørnerejsebommen sidder murersvend Søren Quist, far til arkitekt Gunnar Quist, og på samme stillads ved nr. 2, rejsbom th. murersvend Hans Pagh, der blev dræbt den 23/12 1919 ved nedstyrtning under opførelsen af Loehrs Talgsmelteri i Norgesgade.
Videre på samme stillads stående ved 3. rejsbom, murersvend J. P. Jensen, kaldet Taulov Jensen, der fungerede som sjakformand (sjakbejds).
Ud for samme stillads men på stigen står murermester Malthe Chr. Sørensen, der havde murerarbejdet i entreprise.
Helt oppe ved spiret, på 15. stillads, th.. skulle den anden mand være bygherren tømrermester A. Stein.
Bygningen er rig på interessante detaljer og udtryk for godt og smukt udført håndværk. Især må fremhæves den kraftige profilering af gesimserne på tårnet.

Hvordan byggeriet foregik dengang:
Alt materialet til byggeriet måtte transporteres på menneskeryg op på stilladserne, ad løbebroerne, (stigerne, med kort afstand mellem trinene), op i ca. 25 m. højde skulle murerarbejdsmanden bære en dragt sten =24 mursten der vejede ca. 125 til 150 pund efter hvor våde de var, eller en kasse kalkmørtel, der vejede det samme.
Murstenene blev båret på et stenbræt. Et specielt bræt i murstensbredde med et lodretstående bræt forrest så stenene ikke kunne skride fremad og med et håndtag neden under til at holde det i. Den frie hånd brugtes til at gribe fat i stigens trin med. Man havde altså kun den ene hånd til at holde fast med og ikke noget, når man flyttede hånden et trin op ad stigen.
Mørtelkassen var et aflangt jerntrug med et håndtag for enden.
Mørtelkassen eller stenbrættet anbragtes på en høj buk, murstenene anbragtes på brættet med en stentang der kunne tage 8 sten, og mørtelen skovledes op i mørtelkassen.
Arbejdsmanden, der ofte havde en gammel sæk over den skulder han bar med, gik ind under bukken og tog kassen eller brættet på skulderen, når han skulle op med materialer.
På stilladset hvor murerne arbejdede, stod mørtelbaljer med passende mellemrum så man altid havde mørtel og sten indenfor rækkevidde. I starten var mørtelbaljerne af træ men senere brugte man overskårne olietønder.
Murstenene sattes af i en stabel ved siden af mørtelbaljen. Arbejdsmanden tog brættet ned fra skulderen og anbragte det tværs over mørtenbaljen medens han tømte det.

Murerarbejdsmændene mødte som regel tidligere end murerne, så de kunne sørge for at der var fyldt op på stilladset med sten og mørtel og at mørtelen var rørt op og klar til brug. Var mørtelen for tør tilsattes vand og til oprøringen brugtes en speciel oprøringsspade.
Når arbejdet var i gang skulle arbejdsmanden hele tiden sørge for at murerne ikke løb tør for materialer. Var han heldig gav murerne ham del i akkordoverskudet, men det var ikke noget de skulle. En arbejdsmand skulle kunne passe 2 murere op med materialer. Det kaldtes et murersjak.
Kalkmørtelen man murede med var en blanding af grus og læsket kalk, der normalt kom færdigblandet fra et mørtelværk. Når kalk kommer i kontakt med luftens ilt, omdannedes den til stenkalk og gør fugen mellem stenene hård og binder dem sammen. Derfor skulle den helst holdes tildækket uden for arbejdstiden. I mørtelbaljerne med et lag vand ovenover og i stakken dækket med stråmåtter e.l. og klappet godt sammen med en skovl.

Når bjælkelagerets tømmer skulle op. Det var 8x8 tommer, 16 alen lange, massive træbjælker, der i tør tilstand vejede 550-600 pund, riggedes gerne en hejs op, men den var også mennesketrukket.
Når gulvbrædderne skulle op foregik det ved, at en tømrer, stod i et vindue på første sal og i vinduerne på de ovenover værende etager, stod også tømrere.
Brædderne, gerne 2 ad gangen, gik nu endevis op, langet fra den nederste til den ovenover stående. Det var 5/4x6 tommer gulvbrædder der brugtes mest dengang. I fyrretræ men også pitch-pine anvendtes tit i bedre byggeri i stuerne.Disse brædder var væsentlig tungere.
Og så var arbejdstiden fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften med en halv times frokost kl. 8.30-9 og middag kl. 12 til 13.30. En 10 timers arbejdsdag - 60 timers ugentlig.
Alt arbejde, der kunne udføres på akkord, blev udført på akkord. På et reelt arbejde, som f.eks. her på Dalsborg, var der ikke noget der hed daglønstimer.
Timelønnen var i 1906 40 øre for en murersvend, som, hvis han ellers kunne sit fag og var rap på fingrene, kunne have en årsløn på 800 -1.000 kr., alt efter vinterens længde.
Dengang, ja helt op til 1950'erne, var det kotyme, at murerne gik arbejdsløse om vinteren. Der var ingen der spekulerede i vinterforanstaltninger. De måtte så stemple - leve af en lille understøttelse fra fagforeningen. De arbejdsledige blev om vinteren ofte sent ud som snekastere på vejene i vintre med meget sne. De kunne også tage forskelligt løsarbejde f.eks. med at feje skiftespor på banegårdsterrænet, når der var snestorm.

Bygherrene:
Alfred Abraham Stein blev født 12/3 1870 i Fredericia, som søn af arbejdsmand Franz Stein og hustru Elisabeth Metz og døbt i reformert kirke 1. maj. Han blev udlært tømrer. Han blev gift 18.11.1890 i Hamburg med Catharina Helene Henriette Fischer, der var født 08.07.1864. Hun døde 28.03.1892 i Hamburg.
Lars Christian Nielsen blev født 3/5 1876 i Ringkøbing og udlært tømrer. Han kom 1900 til Fredericia fra Horsens og blev gift med Ane Marie Nielsen, f. 12/11 1874 i Fredericia.
De to var begge ansatte som tømrersvende i 1901 hos tømrermester Marius Petersen, Bjergegade 31 til de gik sammen om at starte tømrerfirmaet Stein & Nielsen.

I Dalsborg startede E. Rasmussen sin installationsforretning i april 1907.

Dalsborg opføres1906

Dalsborg og Geddesborg 2015

Dalsborg og Geddesborg 2015