Den Johnsonske Stiftelse

DEN JOHNSONSKE STIFTELSE

Stiftelsens formål: At tilvejebringe boliger - gratis eller til nedsat leje - for værdige trængende over 60 år, fornemeligst af sømands- og håndværkerstanden.

Stiftelsen skyldes den i byen fødte dansk-amerikaner Carl Wille Johansen, der som skibsdreng kom til USA og først gik ind i den amerikanske marine, derefter blev jernbanearbejder og arbejdede sig op til at blive leder for anlæg af jernbaner i Texas. Han skiftede navn til det mere amerikanske Thomas Johnson. Hans stedfar var skræddermester Johansen i fødebyen, så Johnson stammer sikkert herfra. Han skabte sig en pæn formue og giftede sig med fredericiapigen Caroline Thygesen som flyttede med ham til USA. De fik to børn, der begge døde som små.
Da Caroline døde som 59 årig, afviklede han sin virksomhed og rejste tilbage til fødebyen, men kom derefter på Skodsborg Sanatorium, hvor han døde i 1905.
Sin formue havde han forinden testamenteret til opførelsen af stiftelsen samt et legat til værdigt trængende.

Ved et af afdøde rentier Thomas Johnson (Carl Wille Johansen) under 13. september 1900 oprettet testamente med kodiciller af 11. Okt. 1901 og 19. marts 1903, har afdøde bestemt, at der for en del af de af ham efterladte midler skulle oprettes en velgørende stiftelse i Fredericia, hvis indretning og administration nærmere bestemtes. Thomas Johnson døde den 14/9 1905 på Skodsborg Sanatorium. Testamentexecutorene, sagfører A. Bardram, København, og stadsingeniør W. Bardram, Fredericia, påbegyndte under boets behandling opførelsen af bygningen på følgende måde.
Ved gavebrev af 5. september 1906 havde Fredericia Byråd vederlagsfrit overdraget boet grunden matrikel nr. 505 af Fredericia købstads bygrunde til anvendelse udelukkende for stiftelsen. Med velvillig assistance fra »Akademisk Arkitektforening« blev, blandt samtlige landets arkitekter, udskrevet en konkurrence, hvorved indkom ialt 31 projekter. Disse bedømtes af executorerne og stiftelsens tilsynsværge, particulier A. Bardram af Fredericia, i forbindelse med formanden for Fredericia Byråd, borgmester Scharling, samt de af »Akademisk Arkitektforening« tilforordnede arkitekter, kgl. bygningsinspektør Vilhelm Petersen, Odense, og arkitekt Thorkel Møller, Århus.
Præmierne uddeltes til 3 projekter, der efter navnesedlernes åbning viste sig at være indsendte af henholdsvis arkitekterne Ulrik Plesner og H. Chr. Steen, Henning Hansen og Vilhelm Jørgensen, og arkitekt Johannes Strøm-Tejsen. Det blev overdraget til arkitekterne Ulrik Plesner og H. Chr. Steenat udarbejde detailplaner og lede stiftelsens opførelse. Efter forudgået licitation, afsluttedes under 16. Juni 1909 kontrakt med tømrermester P. Jensen af Fredericia om overtagelse af stiftelsens opførelse i generalentreprise for en pris af 77.467,00 Kr.

Underentreprenørerne var:
Murarbejdet: Murmester S. Petersen.
Tømrerarbejdet: Tømrermester P. Jensen.
Snedkerarbejdet:Tømrermestrene P. Jensen og R. Tholstrup.
Malerarbejdet: Malermester Bartholin Jensen.
Smedearbejdet: Smedemester Lindballe.
Glarmesterarbejdet: Glarmester Hesselberg-Jensen.
Blikkenslagerarbejdet: Blikkenslagermester Ottesen.

Yderligere udførtes i særlig entreprise:
Varmeapparatet af A/S Vølund, København.
Vand-, gas- og sanitetsanlæget af smed Lindballe, Fredericia.
Stenhuggerarbejdet af stenhugger A. Johansson, Fredericia.
Haveanlæget af gartner C. Petersen, Fredericia.
Det elektriske anlæg af installatør E. Rasmussen, Fredericia.

Arbejdet påbegyndtes umiddelbart efter kontraktens underskrift, og grundstenen indmuredes 14. Sept. 1909.

Under 5. Sept. 1910 udfærdigede executorerne fundats for stiftelsen, hvilken fundats under 12. oktober 1910 forsynedes med kongelig konfirmation.
Ifølge denne skal bestyrelsen bestå af 3 medlemmer:
Som formand, formanden for Fredericia Byråd og iøvrigt 2 af byens borgere, valgte af Fredericia Byråd for et tidsrum af 10 år.
Ifølge fundatsens midlertidige bestemmelse består den første bestyrelse af formanden for Fredericia byråd, particulier A. Bardram og stadsingeniør W. Bardram. Bestyrelsen, der i henhold til det således vedtagne konstituerede sig med borgmester Scharling som formand og stadsingeniør Bardram som tilsyns- og regnskabsførende medlem, havde allerede i september 1910 blev vedtaget et midlertidigt budget, samt bestemt at bortgive 8 stk. 2-værelsers lejligheder og 4 stk. 1-værelsers lejligheder som fribolig, medens de resterende 7 stk. 2-værelsers lejligheder og 5 stk. 1-værelsers lejligheder bortlejes mod en månedlig leje af henholdsvis 6 kr. og 3 kr. Endvidere fastsattes varmeafgiften for de 2-værelses lejligheder til 2 kr. pr. måned hele året rundt og for de 1-værelses lejligheder til 1,25 kr. pr. måned. I henhold hertil averteredes lejlighederne, og der indkaldtes ansøgninger til 1. oktober. 1910. indkom ialt 53 ansøgninger, af hvilke nedenstående 24 bevilgedes, idet der ved lodtrækning tildeltes dem den vedføjede lejlighed:

Lejlighed Nr. Beboere Type
1,2 v. Fhv. Møller Jacob Christensen og hustru. fribolig
2, 2 Fhv. skibstømrer Peter Petersen og Hustru. fribolig
3, 2 Fhv. natbetjent og Maler Jens Jørgen Madsen og Hustru.
4, 2 Frøknerne Kjerstine og Mette Christensen.
5, 2 Enke Kirstine Berthelsen.
6, 1 Fhv. hjulmd. Christen Mortensen.
7, 2 Fhv. rullemand Anders Iversen Johansen og Hustru. fribolig
8, 2 Fhv. fiskehandler og Kurvemager Mathæus Munch og Hustru. fribolig
9, 2 Fhv. snedker Hans Jørgen Poulsen og Hustru. fribolig
10, 2 Fhv. fabrikarbejder Carl Frederik Duus og Hustru.
11, 2 Fhv. lærerinde frk. Anne Margrethe Petersen.
12, 2 Fhv. spisevært Niels Chr. Jensen og Hustru. fribolig
13, 2 Enke Albertine Johansen.
14, 2 Fhv. Sømand Hans Christian Jørgensen og Hustru. fribolig
16, 2 Fhv. Skomager Abraham Dupont.
17, 1 Enke Ellen Marie Sørensen. fribolig
18, 1 Frk. Maren Ekmann.
19, 1 Enke Louise Kathrine Bloch.
20, 1 Enke Helene Gross. fribolig
21, 1 Enke Nielsine Marie Sillemann. fribolig
22, 1 Frk. Marie Petersen. fribolig
23, 1 Enke Oline Sminge. fribolig
24, 1 Enke Johanne Schultz.

Som portner ansattes bryggeriarbejder Martin Nielsen fra 15. oktober 1910.
Den 14. oktober 1910 overleverede executorerne bestyrelsen foreløbig en administrationskapital bestående af obligationer til pålydende 93.000 kr. og et kontant beløb på kr. 38,66.
Samme dag foregik den højtidelige overlevering af bygningen fra executorerne til bestyrelsen i nærværelse af byraadet, en del af legatstifternes familie, stiftelsens beboere, bygningens arkitekter og håndværkere samt pressen.
Indflytningen fandt Sted umiddelbart herefter, omkring oktober flyttedag 1910.

I 1975 blev bygningen overtaget af kommunen, der ombyggede den, så den nu var på 12 tidssvarende lejligheder. Samtidig ophørte den som stiftelse. År 2.000 solgte kommunen ejendommen til tre private investorer for 7,4 mil. kr. De har nu ombygget bygningen og solgt den som luksus ejerlejligheder.

Som et led i 6te julitraditionerne, stoppede reveillen altid ved stiftelsen, hvor der blev givet en kort koncert, inden man fortsatte turen tilbage mod Landsoldaten.
Thomas Johnson og hans hustru ligger begravet på Sct. Michaelis kirkegård ud mod Vendersgade.

Den Johnsonske stiftelse opføres
DEN JOHNSONSKE STIFTELSE UNDER OPFØRELSE 1909

Den Johnsonske stiftelse opføres
DEN JOHNSONSKE STIFTELSE 2017