DET RØDE VANDTÅRN

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Byen voksede og behovet for vand steg kraftigt. Det bevirkede opførelsen af vandtårnet.
Det røde vandtårn stod ved krydset Egeskovvej/Havepladsvej omtrent på stedet hvor byens galge engang var anbragt. Det opførtes i 1931 og blev bortsprængt den 15. februar 1973. Vandbeholderen i toppen rummede 600 kubikmeter.
Tårnets ydervægge var i røde mursten, deraf navnet der også refererede til det hvide vandtårn på Prins Georgs bastion.


DA VANDTÅRNET BLEV SPRÆNGT DEN 15. FEBRUAR 1973

15/2 1973
Det røde vandtårn overlevede to sprængninger.
Først da det blev bombarderet med en svingkugle gav det sig.
Det ”faldefærdige” vandtårn på Egeskovvej fik i går, på sin dødsdag” eksperter til at måbe af forbavselse.
De mure, som kunne styrte sammen i stormvejr, viste en sådan udholdenhed, at vandtårnet stadig stod i oprejst tilstand efter to sprængninger, men det var hårdt såret.
Efter et kortvarigt bombardement med en tung jernkugle, styrtede det pludselig sammen, og præcis det sted som var planlagt.
Det var ufatteligt, at vandtårnet kunne modstå sprængningerne. Jeg troede ikke mine egne øjne, da det ikke faldt anden gang, fortæller laborant W. Bülov fra Superfos, der alene havde påtaget sig opgaven efter at hjemmeværnet sagde nej tak.
W. Bülow havde i dagene forinden bortsprængt 4 af de 16 jernbetonsøjler, som bar den 200 tons tunge vandbeholder.
I går eftermiddag skulle henrettelsen så fuldendes. Halmballer var udlagt på Egeskovvej for at tårnet ikke skulle beskadige vejen. Politiet mødte talstærkt frem for at afspærre området. På et tidspunkt var der otte politifolk på stedet.
Omhyggelige målinger havde klarlagt, at hvis man sprængte syv af de tilbageværende 12 piller, ville tårnet falde mod nordvest, og det ville ske forholdsvist langsomt, fordi de sidste fem piller ville ye modtræk.
W. Bülow, der har mere end 30 års erfaring med sprængstoffer, placerede på søjlerne 51 sprænglegemer á 200 gram, altså i alt 10,2 kg.
Kl. 14.30 begyndte en politimand på nedtællingen i en megafon. Alle fulgte spænt med, men da han råbte ”nu” lød der intet brag. Et nyt forsøg gav ikke bedre resultat. Først på tredje nedtælling kom det forløsende knald, men da tårnet ikke rørte på sig, udbrød der en skeptisk mumlen hos de knap 100 forventningsfulde tilskuere. Støttepillerne var godt nok sprængt bort således at tårnet udelukkende hvilede på de ”faldefærdige” mure.
Skuespillet kunne fortsætte og der strømmede nu masser af tilskuere til fra nær og fjern, tilkaldt af eksplosionen.
I anden omgang blev der anbragt 7,5 kg. pentrit på selve muren.

Den anden sprængning.
Eksperterne kiggede forbavsende på hinanden. Hvordan kunne det være muligt for et tårn med møre mure at modstå 18 kg. sprængstof. Til sammenligning anvendte hjemmeværnet ca. 500 gram for at vælte den store skorsten på Lunds Klædefabrik.
W. Bülow gjorde klar til det tredje forsøg. 3 kg. blev placeret på muren, men for lige at gøre tårnet endnu mere ”mørt”, lod man en gravko med en svingkugle slå løs på murværket. Det var altså ikke meningen at man ville vælte tårnet på denne måde.
Men pludselig, omkring kl. 16.30, styrtede den røde bygning sammen, og W. Bülow kunne drage et lettelsens suk.
- Jeg er altid meget nervøs for en sprængning. Man kan aldrig føle sig for sikker, når man har med eksplosive stoffer at gøre, fortæller han. Jeg tror, at jeg før hver sprængning gik rundt om det tårn en halv snes gange, for at sikre mig, at alt var i skønneste orden. Det er nok den vanskeligste opgave, jeg har været ude for, så jeg var lykkelig da det var overstået.
Men bortset fra at tårnet var længe om at give sig, forløb alt som planlagt. Tårnet faldt i den rigtige retning, og der skete ingen væsentlige uheld.
At jeg som civilmand har påtaget mig opgaven udenom hjemmeværnet, skyldes ikke, at der er et modsætningsforhold mellem os fastslår W. Bylow.
Da opgaven har strakt sig over flere dage, kunne hjemmeværnet ikke afse tilstrækkelig med mandskab. Bedre muligheder havde en enkeltperson for at løse opgaven, og da entreprenørfirmaet spurgte mig, om jeg havde lyst, sprang jeg øjeblikkelig til, og det skete i fuld forståelse med hjemmeværnet, som jeg har været knyttet til lige siden oprettelsen.
Ved trykket fra sprængningen sprægntes et par vinduer i det nærliggende "Autogården".


DET RØDE VANDTÅRN OPFØRES 1931

REJSEGILDE PÅ DET RØDE VANDTÅRN 1931


DET RØDE VANDTÅRN 1950

Det røde vandtårn
DET RØDE VANDTÅRN SKAL SPRÆNGES 15/2 1973


BÜLOW GØR SPRÆNGLADNING KLAR 15/2 1973

Det røde vandtårn
DET RØDE VANDTÅRN SPRÆNGES 15/2 1973


DET RØDE VANDTÅRN SPRÆNGES 15/2 1973


EFTER SPRÆNGNINGEN


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286