DRAGONGRAVEN FRA 1657

PÅ TRINITATIS KIRKEGÅRD
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

I det sydøstlige hjørne af Trinitatis kirkegård ligger en lille gravhøj med et stort egetræ kaldet Kongeegen på toppen.
I 1657 begravedes 500 jyske dragoner her, da den endnu ufærdige fæstning var blevet indtaget af svenskerne. De jyske dragoner ville ikke modtage pardon og kæmpede til sidste mand ikke langt fra det sted hvor gravhøjen ligger.
24. oktober 1836 rejstes en mindesten på højen til minde om begivenheden. Stenen har følgende inskription:

Den 24. OKTOBER 1657

PRYD HØJE HELTESVÆRD DE KÆKKES GRAV,
HVEM DØDEN INTET VAR MOD PLIGT OG ÆRE.
DEN KRANS ERKENDIGT BORGERSIND DEM GAV
TIL SILDIGST EFTERSLÆGT ET MINDE VÆRE.

På østsiden af kongeegen står endnu en mindesten med følgende indskrift:

UNDER DENNE EG
HVILER 500 TAPRE JYSKE DRAGONER
DER PÅ DENNE KIRKEGÅRD I 1657
KÆMPEDE TIL SIDSTE MAND.
KONG FREDERIK VII PLANTEDE EGEN
OG REJSTE MINDESTENEN I 1837
DA HAN SOM PRINS OPHOLDT SIG
I FREDERICIA.


OMKRING KONGEEGEN


15/5 1944
Frederik VII's eg på dragongraven skal fornyes.
På Dansk Rytterforenings Fælles­repræsentations delegeretmøde 15, man 1944 udtalte præsedenten:
"Der er som bekendt på Trinitatis kirkegård findes en krigergrav, hvor 500 danske dragoner, der faldt 24. Oktober 1657 blev begravet. Frederik VII plantede en eg på graven, men denne trænger nu til at blive fornyet, og da præsidiet, blev bekendt dermed, lod det forespørge om det måtte være med til plant­ning af den nye eg. Tilladelse hertil, er efter forhandling med Trinitatis menigbedsråd, blevet givet."


26/5 1944

Den ny eg skal plantes ved en Højtidelighed.

Som omtalt i referatet fra Dansk Rytterforenings Fælles­repræsentations delegeretmøde i går på "Fremad" står den gamle eg på krigergraven på Trinitatis Kirkegård, som blev plantet af Frederik VII, på "gravens rand", i dobbelt betydning. Den kan ikke reddes fra undergang, og det er meningen, al der skal plantes en ny eg. Dette vil ske ved en særlig højtidelighcd, når tiden er inde til det.

25/5 1944

Frit ordskilte
3 egetræer.

Diskussionen i bladene angående den såkaldte Kongeeg har givet mig anledning til at skrive følgende:
Må jeg spørge. Hvem har i grunden givet den navnet "Kon­geegen", og hvem kan bevise, at kong Frederik VII har plantet den? - Jeg tillader mig at tvivle. I halvfjerdserne forekommer det mig at egen så ud akkurat som nu, både hvad højde og omfang angår. Jeg har nemlig været nabo til den fra 1877- 1903, i hvilken tid mine foræl­dre boede i en ejendom på hjørnet af Jyllands- og Dronningensgade.
Den såkaldte "Kongeeg" står på Trinitatis kirkegårds syd­østlige hjørne. Indtil for 20 á 30 år siden stod en lignende eg på kirkegårdens nordøstlige hjørne (Danmarks- og Dronnin­gensgade).
I vor have, som vendte ud mod Dronningensgade, skærmet af en høj tjørnehæk, stod i hækken nærmest huset en eg mage til de to på kirkegården. Jeg har altid tænkt mig, at disse 3 ege træer, som stod på lige linje med en afstand af 50 a 125 meter fra hinanden, er plantet på samme tid, og at da mindst har været 100 år i halvfjerdserne, hvem ved?
Frederik VII regerede som bekendt fra 1848-63.
Hvis han f.eks. har plantet egen på kri­gergraven i halvtredserne, må den være skudt op med en væl­dig fart i løbet af godt en snes år.
Mig bekendt er egetræer langsomme i opvæksten, men jeg siger: Oh lad det stå, det gamle træ, hvad enten Frederik VII har plantet det, eller en gammel reformet avlsbruger, som i halvfjerdserne boede i Dronningens­gade lige for kirkegården. Han gik blandt menighedsfæller un­der navnet æ kongenajs. (kongenæsen)
C. Meng.

27/5 1944

Kongeegen.

I anledning af hr. C. Mengs artikel her i bladet angående "Kongeegen" på Trinitatis kirkegård og formodningen om, at egen ikke skulle være plantet af Frederik VII, men af en avlsbruger, har vi modtaget flere henvendelser.
Vi kan i denne for­bindelse anføre, at fhv. opkræver M. C. Madsen i "Fredericia Dag­blad"s julenummer 1937 skrev en artikel, hvori det bl. a. hed:
"Som bekendt faldt der i sven­skekrigen en del danske drago­ner, som blev begravet på kirkegården ved Trinitatis kirke i det sydøstlige hjørne. En dag indfandt prinsen sig på kirkegården og spurgte graveren, hvor disse dragoner lå begra­vet. Graveren viste ham stedet, som var i alt andet end den skøn­neste orden. Prinsen, der var meget interesseret i oldsamlinger og gamle minder, sendte bud efter præsten og foreholdt ham det usømmelige i at lade stedet sådan henligge som et vildnis, og bad ham være sig behjælpe­lig med at få rejst et mindes­mærke og få ordnet pladsen. En gravhnj af sten blev rejst, og et stort slagsværd, omvundet af en Krans, blev sat oven på højen. I en af stenene blev indfældet en plade mod følgende indskrift: "Pryd høje heltesværd de kækkes grave, hvem døden intet var mod pligt og ære, den krans erkendtlig borgersind gav til sildig efterslægtet minde være."
Prinsen spadserede selv ud til Fuglsang skov, hvor han hentede et lille egetræ og plantede dette på graven, hvor det nu står som en kæmpe, og breder sine grene ud til alle sider.


8/4 1895 i Fredericia Dagblad.

Mindesmærke i Fredericia over danske dragoner.
Faldet den 24. oktober 1657

”Vort Forsvar” bringer et billede af det mindesmærke, som kong Frederik VII som prins lod rejse på Trinitatis kirkegård i Fredericia over danske dragoner som faldt, da Karl Gustav Wrangel stormede fæstningen den 24. oktober 1657.
Bladet skriver:
Meget kender vi ikke til enkelthederne ved den kamp. Frederiksoddes fald var en ulykke og desværre dog kun en indledning til en række endnu større ulykker. Man nøjedes med at kalde den ulykkelige rigsmarsk Anders Eriksen Bille, som fandt sin død på fæstningens vold, en forræder, og give ham al skylden.
Det gik de tapre dragoner som det både før og senere er gået så mange andre brave danske soldater. De gjorde deres pligt og gav livet hen for deres fædreland, men sejrløse gik de i graven, og derfor blev de snart glemte.
Først hen ved 20 år efter, at de var faldne, satte Frederik VII dem et minde, medens han som prins opholdt sig i byen.
Lad os da i store træk opfriske, hvad vi ved om denne begivenhed.
Det var i oktober 1657. Karl Gustaf havde sprængt den danske hær i Holsten, og hans ypperste feltherre, Karl Gustaf Wrangel, lå for Frederiksodde og indesluttede fæstningen.
Svenskerkongen selv var dragen til Wismar for at holde øje med Polakkerne. Den 21. oktober blev Wrangels hær forstærket, således at den talte 119 rytterkompagnier og 57 fodfolkskompagnier. Med denne styrke besluttede han at prøve en storm. Den utrættelige Erik Dalberg havde udspejdet fæstningen og fundet dens svage punkter. Voldene sluttede ikke godt nok ud til stranden. Ved lavvande kunne man ride uden om dem og således komme i ryggen på forsvarerne. Derpå kom angrebsplanen til at hvile. Ved daggry den 24de oktober stormede det svenske fodfolk mod volden. De danske besatte brystværnet og søgte at holde angriberne ude, men medens denne kamp lagde beslag på forsvarernes opmærksomhed, red de svenske ryttere uden om palisaderne i vandet og trængte fra begge sider ind i byen.
Ad de stejle skrænter ved Østerstrand forsøgte 5 rytterregimenter at arbejde sig op. De blev mødt af de få danske dragonkompagnier, der stod som reserve inde i byen, og det kom til en hård kamp der.
Inden denne var afgjort, var det imidlertid lykkedes andre svenske rytterregimenter under fyrsten af Anhalt, at omgå volden på den modsatte side nede ved Møllebugten. Så snart de fik fast grund under fødderne, ilede de efter kampbulderet og faldt vore dragoner i ryggen. Skønt omringedem, vedblev de kække danske ryttere at værge sig til det yderste, og mange af dem fandt døden på kirkegården, hvor nu deres støv hviler. Deres tapperhed formåede dog ikke at forandre kampens gang. De måtte bukke under for overmagten, og da fjenden var herre i byen, var forsvaret af volden selvfølgelig umuligt.
Frederiksodde, Danmarks nyeste og stærkeste fæstning, var i svenskernes vold.
Dragonerne blev gravet ned på det sted, hvor de havde stridt så modigt. Deres kække kamp var det eneste lyspunkt på den sorgens dag. Det var en gammel gæld, kong Frederik betalte for det danske folk, da han rejste dem et æresminde.




GAMMEL TEGNING AF GRAVEN


GRAVEN 1899


DRAGONGRAVEN


MINDESTEN FOR KONGEEGEN


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286