FREDERICIA TEATER

Optakten til opførelse af et teater i fæstningsbyen.
1819, den 24. december stiftedes i Fredericia en klub under navnet "Mariaklubben". Klubbeh havde fra starten 100 medlemmer. De 4 første direktører og oprindelige stiftere var: General Castonier, grev Trampe, kaptajn Harboe og pastor Meden. Lokalet var beliggende på hjørnet af Gothers- og Jyllandsgade, i den ejendom engang benyttes af klubben "Enigheden" (også kaldet "Øjet").
Klublovene, der indeholdt hen ved 80 paragrafer, findes ikke trykt. Lokalet var lejet og blev af værten opsagt til fraflytning til efteråret 1833.
1833, den 23. juli blev selskabet "Mariaklubben" opløst, hvorefter flere af selskabets medlemmer konstituerede sig som et forenet selskab hos P. Lund, uden nogen direktion eller love.
1837, (datum in blanco), efter at ommeldte selskab også var opsagt af værten P. Lund, besluttedes det at købe ejendommen på hjørnet af Danmarksgade og Prinsessegade, og da hans kgl. højhed prins Frederik Carl Christian, den senere Frederik VII, tegnede sig for 400 aktier á 10 Rbd., på betingelse af, at der med et ny klublokale blev forbundet et Teater, gik man i gang med arbejdet, hvis fuldførelse blev overdraget til kammerjunker Lorentz, kaptajn Køpke og kaptajn Kræfting. Selskabt blev enigt om fra 1. oktober at restituere sig som et nyt, sluttet selskab eller klub, under et nyt navn og en ordentlig bestyrelse samt med love, til hvis affattelse valgtes kaptajn Kræfting, kaptajn Schøller og kammerjunker Lorentz. Af de personer som var medlemmer af den nye klub der fik navnet "Frederiksklubben" ved stiftelsen den 1. januar 1838 var general Bie og admiral Irminger, begge fra 1. oktober 1837. Endvidere var fhv. politidirektør Crone medlem fra 1. januar 1840. Det ældste civile medlem var købmand J. Utzon fra 1. januar 1851 og det ældste militære medlem var kaptajn Münster fra 1. januar 1856.
1882, den 3. februar, tog bestyrelsen initiativet til ombygning af det i 1833 byggede teater, som ikke længere var tidssvarende, og assisteredes herved af oberst Kofoed og kaptajn Brennecke. Bygningen af det ny teater fuldførtes så hurtigt, at teateret kunne åbnes med en forestilling af det kgl. teaters personale i juli 1883. Bekostningen ved det ny, efter nutidens fordringer og under kontrol af bygnings- og brandkommissionen opførte teater androg kr. 33.556,66 øre. Den nye teaterbygning blev opført som en selvstændig teaterbygning i Prinsessegade, i forlængelse Frederiksklubben.

Den 16/10 1887 fejredes Frederiksklubben sit 50 års jubilæum med en stor fest.
Kl. henad 7 samledes klubbens medlemmer med damer i de pragtfuldt dekorerede lokaler. I teatersalen var der indrettet siddepladser langs væggene og søjlerne, der bærer galleriet, var forgyldte. I det ene hjørne ved indgangen var der anbragt en cansense med tæpper og grønt, samt en figur. Den hele væg til højre var brudt ved et midterparti eller gardinparti, indslynget med en guirlande og med lampetter på begge sider. Vinduerne var dækket med forgyldte liljer, som udgjorde hovedmotivet på den flade dekoration, og ved indgangsdøren var der anbragt spejle. Endelig var orkesteret dækket ved en opstilling af planter og træer, der afsluttedes ved en ny opstilling af kongens og dronningens buster på høje piedestaler, og bag ved disse, på begge sider af fortæppet, fandtes deres majestæters navnetræk i gasflammer. På balkonen var der ophængt guirlander, og mellem disse var der anbragt farvede skjolde med navnene på dem, der har været klubbens første stiftere og lovgivere. På balkonens kant var der hensat brændende offerskåle, og modsat prosentet var der en opstilling af Frederik den Syvendes buste på en piedestal, og med laurbærkrans om hovedet. Oven over denne var der anbragt en baldakin, bestående af forgyldte stænger og med røde og hvide draperier foroven, og ved begge sider, på bagvæggene, bogstaverne F. K.
Kl. 7 ¼ festforestilling på teateret.
Forestillingen startede med en ouverture, og derefter blev der opført et af Hostrups lystspil: "Familievisit eller det mærkværdige år", og til slut fremsagdes en i dagens anledning skreven epilog.
Kl. lidt over 9 gik man til bords i klubbens flot dekorerede spisesal. Der blev spist og holdt skåltaler. Da spisningen var slut tog dansen sin begyndelse og fortsattes til kl. et godt stykke over 3, hvor den, i alle henseender vellykkede fest sluttede..

Teateret går konkurs: Den 14. april 1896 måtte teateret give op på grund af dårlig økonomi, men året efter overtog nogle teaterinteresserede bygningen på en tvangsauktion, og efter en gennemgribende ombygning og restaurering blev teateret genindviet i 1897.
I 1898, nedbrød man den gamle Frederiksklub og opførte i stedet en ny stor hjørneejendom med restaurant og butikker i stueetagen. I 1908, 1921 og 1941 gennemgik teateret udvidelser og modernisereinger. I 1938 tilbyggedes en biografsal (Biobygningen).

29/11 1941
Teaterindvielse i aften.
I morges blev de tre flag, der pryder den nye teaterbygnings facade hejst, og mange forbipasserende har dagen igennem kastet et blik ind gennem de store ruder og betragtet den festligt oplyste foyer. Endnu i dag har bygningen summet af travle håndværkere. I restaurationssalen, hvor der i aften vil stå festligt dækkede borde, kunne man endnu i formiddags se arbejdende snedkere og en høvlebænk, og rundt omkring smurte malerne løs med deres hurtigtørrende farver, bl.a. for at reparere de småskader, der er blevet anrettet under monteringen. Den nye vært hr. Rasmussen, gik rundt og så lidt betænkelig ud. Han var klar over at det vil blive en kæmpepræstation at få alt på plads til gæsterne indfinder sig, for en stor del af ansvaret for indvielsesaftenen er jo lagt på hans skuldre.
I teatersalen var snedkerne i formiddags i færd med at opstille de nye teaterstole. De er fikse men lidt snævre. Oppe på balkonen har man måttet nøjes med 76 cm. mellem rækkerne. Grunden til disse indskrænkninger er, at man har måttet gøre salen lidt kortere, samtidig med, at der skal skaffes plads til det samme antal pladser. Der bliver i alt 650 pladser, nemlig 334 i salen og 216 på balkonen. Der er dog næppe tvivl om, at fredericianerne vil finde, at man nu har fået et både moderne og smukt teater. Ikke mindst forbavset vil man blive over den store forandring der er sket med restaurationssalen, der virker som en fuldkommen kontrast til den moderne teatersal.
På scenen er der, som bekendt ikke sket større forandringer ud over den elektriske installation og opsætning af et nyt fortæppe, men den gamle teatermester Haüser har dog søgt at bøde på gamle skader og pudset dekorationerne op, så de ikke skal komme til at virke alt for afstikkende til alt det nye.
Den forsænkelige væg mellem de to sale har voldt lidt bryderier, hvilket bl.a. har resulteret i, at håndværkerne endnu i dag måtte arbejde på dens færdiggørelsen. Man regner med at teatersalen i dens nye skikkelse, kan anvendes til meget store kongresser, idet der i alt kan skaffes plads til ca. 1.200 mennesker.
Den store teaterombygning har selvfølgelig ikke været en billig historie. Oprindelig var arbejdet anslået til at ville koste 200.000 kr., men denne sum er, efter hvad vi erfarer, overskredet med 60.000 kr.
Ved indvielsesforestillingen i aften vil der, før tæppet går for "Frøkenklosteret", blive talt af borgmester Arent, ligesom skuespilleren frk. Maj Dam vil fremsige en prolog, der er skrevet af organist H. C. F. Hansen.

Referat i Fredericia Dagblad 1/12 1941
RENOVERINGEN 1941

BORGMESTERENS ÅBNINGSTALE:
Borgmester Ingv. Arent tog derpå ordet og takkede til indledning aktieselskabet Fredericia Teater for dets indsats og lykønskede med det smukke resultat. Det nye teater, udtalte han, der kar kostet en kvart million kroner, tjener arkitekt Quist og hans medarbejdere, håndværkerne til stor ære. Der er nu skabt en både smuk og tidssvarende ramme om det liv, der skal røre sig på dette sted, og jeg takker i særlig grad teaterets ledelse for dets store indsats, fordi det jo langtfra har været noget lukrativt foretagende at drive teater i Fredericia, og det har kun været byrådet en glæde at række en hjælpende hånd gennem den kommunegaranti, der er givet for en del af byggesummen.
Blot beklager vi, at det ikke lykkedes at gennemføre det oprindelige store projekt, hvorefter også scene og omklædningslokaler var blevet forbedrede.
Borgmesteren udtalte derefter en hyldest til de farende kunstens døtre og sønner, der som oftest måtte arbejde under dårlige vilkår, og hvis gerning var af større betydning, end mange tænkte.
Skuespilkunsten, sagde han, skal være for hele folket, og derfor skal den også bydes sådanne kår, at den kan nå ud til hele folket. Jeg vil håbe, at det danske sprog altid må lyde fra denne scene i al sin renhed og yde et bidrag til højnelse af dansk kultur, og vort nye teater skal derfor ikke blot være til lyst, men være et kulturcentrum til adspredelse, oplysning og berigelse. Et leve for Fredericia ny Teater. (Hurra - håndklap).
Prolog
Efter åbningstalen blev lyset slukket, og det smukke, nye fortæppe, der har kostet en bagatel af 5.000 kr. gik til side. I projektørens skarpe lyssøjle stod den unge skuespillerinde Maja Dam, som derefter smukt reciterede en festprolog, der var skrevet af organisten H. C. F. Hansen, og formet som en hyldest til teateret og mindedes de gamle dage da kronprins Frederik opfordrede byens borgere til at bygge et teater. I prologens slutning hedder det:
"Det gamle teater var smukt og godt, men tiden mærker jo alt og alle, og dagen kom, da dets tid var forbi, og huset måtte for øksen falde. Et nyt teater er rejst i dets sted, en værdig bolig for Melpomene, Thalia og Terpischores kunst, og bygget for disse muser alene.

FRØKENKLOSTERET
Så spillede orkesteret den festlige ouverture til "Orpheus i underverdenen", hvorefter tæppet gik for Axel Breidahls kommedie "Frøkenklosteret", der udførtes af 15 skuespillere fra fru Gerda Christophersens Teaterselskab.
Stykket var i 10 afdelinger, og handlingen foregår i den samme dekoration. Et forment gammelt frøkenkloster, hvor ældre og adelige damer henlever deres sidste dage under en yderst princip- og statutfast priorindes ledelse.
En ung, forældreløs pige, bliver optaget i klosteret, og da hun forelsker sig i en maler, flygter med denne, forføres, bedrages, og vender tilbage som nedbrudt, forstår man, at der efterhånden udvikler sig en hel revolution i frøkenklosteret, og kulminationen indtræffer samtidig med den "glædelige" begivenhed, da en lille pige kommer til verden.
Stykket bød på en række storartede kvindetyper, som blev storartet fremstillet af de optrædende damer, der virkelig, til fuldkommenhed, havde indlevet sit i de forskellige typers ejendommeligheder.
Maja Dam var den friske, unge pige, og illuderede godt i denne rolle. Ingeborg Pehrson var en meget myndig priorinde, og Astrid Holm bøde rørende og fornøjelig i rollen som den af konventualinderne, der ikke var bange for at sige priorinden sin mening.
Kirsten Andreasen virkede morsom i sin rolle som frk. Bryde, den halvgamle frøken, der stadig troede på at skulle opleve sit livs store forår.
Da tæppet faldt efter sidste afdeling, lød der et stærkt og velment bifald op til de agerende, og en lang række fremkaldelser afsluttede forestillingen.
Inden dog lyset tændtes i salen, trådte fru Gerda Christophersen, hilst af bifald, ind på scenen og bragte en tak, fordi det var faldet i hendes lod at skulle åbne det nye teater, som hun lykønskede med.
Hun udtalte sin glæde over, at man havde valgt et omrejsende selskab til at indvie teateret, og hun håbede, ved fremtidige forestillinger, at få lejlighed til at vise, at hun var den tillid værdig, som Fredericia Teater havde vist hende ved denne indvielse.
Så var forestillingen, der som følge af det ekstraordinære program havde trukket længere ud end normalt, slut, og mens orkesteret istemte Florentinermarschen, søgte teaterets publikum ind i selskabslokalerne.
Det nu ombyggede teater skriver sig helt fra 1883. For at gøre indvielsen særlig festlig, henvendte bestyrelsen sig for den daværende Frederiksklub sig til impresario C. F. Hansen for at skaffe et selskab fra Det Kgl. Teater, der skulle optræde 26.-30. juni for landmandsforsamlingen i Aalborg, til Fredericia, og engagementet lykkedes. Billetpriserne var temmelig høje, hvad fredericianerne den gang ikke var vant til. Til gengæld fik de "smæk for skillingen".
Programmet bestod af: "Den første kærlighed", dans af solodanser Hans Bech og danserinden frk. Charlotte Hansen (den senere fru Charlotte Wiehe-Bereny), "Et enfoldigt pigebarn", violinsolo af koncertmester Hilmer, og "Et eventyr i Rosenborg Have" - En forestilling der varede til kl. 11½.
Personalet bestod, foruden af førnævnte af fru Oda Nielsen, fru Hilmer, frk. Tetzonik (senere fru Sinding) og herrerne Olaf Poulsen, Vald. Kolling, Zangenberg, Axel Madsen og Odgeir Stephensen.
Fra 1883 til 1941 er der unægteligt et spring. Det gamle teater er gentagne gange blevet ombygget, men aldrig så grundigt som denne gang.
Én indvending kan måske rejser mod det nye teaters facade: At man ikke kan se at det er et teater der gemmer sig bag de nye mure. Arkitekten vil hertil kunne svare, at facaden er nutidens byggemåde, at lysarrangementer - Den tid kommer snart - kan understrege teaterets beliggenhed og endelig: at det afgørende har været at skabe bekvemmeligheder og modernitet indendørs.
Og nyt er det blevet, lige fra den rummelige, halvmåneformede garderobe i kælderetagen, til den smukke foyer med indbydende siddepladser, og hvorfra der er direkte adgang såvel til sal som balkon.
Ikke mindst for denne del af arbejdet fortjener arkitekt Quist ros og anerkendelse.
Salen er ligesom de øvrige nye lokaliteter holdt i lyse, festlige farver. Det store rum er ligesom delt i to afdelinger: Parkettet og den mægtige balkon. Fra salen kan man knapt øjne, hvem der sidder på balkonen og omvendt. Kun fra balkonens første række kan man se salen, men begge steder har man, placeret i ny stil, et udmærket overblik over det vigtigste: Scenerummet.
Ved premieren kneb det lidt med forbindelsen mellem sal og restauration. Her var der tidligere to døre. Efter moderniseringen kun en trang passage fra foyeren.
Følgen var trængsel.
Det skal dog nok blive bedre, siger teaterets ledelse. Når den forskydelige væg mellem de to rum rigtig kommer i funktion, vil det kun være et øjebliks sag at fjerne adskillelsen.
I lørdags indtraf det uheld, at væggen, der var sænket i gulvet, pludselig hævede sig, efter at gæsterne havde placeret sig oven på den. Der opstod lidt panik inden det lykkedes at få væggen standset og sænket tilbage.
Teaterets nye værtspar, hr. Marius Rasmussen og frue, debuterede allerede før åbningsforestillingen ved servering af en festmiddag, der havde samlet mange fredericianere i de ny, smukke restaurationslokaler.
Ikke mindst husmødre vil forstå at vurdere de vanskeligheder, der tårner sig op i et fuldkomment nyindrettet køkken, tilmed når det drejer sig om mange gæster, men festmiddagsvanskelighederne blev overvundet, og fra alle sider lød anerkendende om det nye værtspars første indsats.
Efter forestillingen, da der serveredes såvel i restauration som i selskabslokalerne på 1. sal samt i salen, kneb det unægteligt.
Lokalerne mindede i dette tidsrum nærmest om en stor jernbanestation, der første gang tages i brug og må notere antagelige togforsinkelser.
Når køkkenet er blevet færdigorganiseret, vil man sikkert kunne undgå den slags uheld.

Branden 1944
Den 26. januar 1944 blev scene og teatersal hærget af en voldsom brand. Igen blev teateret genopbygger, og genindvielsen fandt sted den 1. november 1944. Den 16. marts 1945 blev teateret schalburgteret. Teaterbygningen og halvdelen af hjørneejendommen blev tilintetgjort. Kun Biobygningen kunne reddes. Resten af hjørneejendommen blev nedbrudt og stedet henlå mange år som et stort hul i jorden.
I hullet kunne man opleve en Fergusontraktor køre rundt og rundt i en cirkel under Købestævnet. Den lille grå Ferguson vandt for alvor indpas i landbruget efter afslutning af verdenskrigen.
I en periode kunne man også spille minigolf i hullet.
Teaterets bestyrelse forsøgte 1946, uden resultat, at få Arbejdernes Fællesorganisation til at samarbejde om en genopførelse, fordi organisationen havde planer om at opføre en forsamlingsbygning i centrum. I 1949 opgav teaterbestyrelsen genopførelsen og Arbejdernes Fællesorganisation købte 11/4 1950 hele aktieposten i teateret og på den gamle byggetomt, kunne man så i 1954 nedlægge grundstenen til den nuværende teaterbygning, Indvielsen fandt sted 15. december 1956.

Så fik Fredericia sit længe savnede teater. Imponerende flot og festlig er det både ude og inde, og det er tydeligt, at det er dimmensioneret med yderligere byvækst for øje. Arkitekten Gunnar Quist, der for anden gang i løbet af 15 år har fået til opgave at bygge teater i Fredericia, har tydeligvis benyttet sig af, at han ikke, som i 1941 var stillet over for en delvis bunden opgave. Teateret som det nu fremtræder, er præget af rummelighed, skønne linjer, gedigne former og dristig arkitektur, som tilsammen gør en harmonisk helhed. Dejligt, men dyrt kan man vel sige. Fremtiden vil vise, om økonomien vil stå mål med dejligheden. Nogle har deres tvivl. Man kan kun ønske at skeptikerne får uret.
Mange gaver til det ny teater.
Indvielses-højtideligheden indledtes allerede lørdag eftermiddag med en reception, ved hvilken teaterets ledelse modtog en lang række deputationer, som overrakte smukke gaver, væsentligst til udsmykning i de nye lokaler. Gaverne kom i første række fra de mange faglige organisationer, hvis medlemmer økonomisk har bidraget til teaterets rejsning. Ydermere sås en række leverandører.
Håndværkere og arkitekt overrakte et gavebrev på godt 3.000 kr. beregnet til kunstnerisk udsmykning. Borgmester Arent, der repræsenterede byrådet, oplyste, at byen ville betale for musikken ved åbningshøjtideligheden om aftenen.
Teaterets formand Martin Sørensen, takkede for de mange gaver og gode ønsker og præsenterede for gæsterne teaterets værtspar, direktør V. Næss Nielsen og frue.
Åbningsforestilling lørdag aften.
Åbningsforestillingen lørdag aften.
Mange mennesker havde taget opstilling udenfor teaterets pompøse indgang, da de mange premieregæster indfandt sig lørdag aften. Den ensrettede trafik i Prinsessegade viste sig at være en god ordning, så at til og frakørsel afvikledes i meget hurtigt tempo. I den store, smukke garderobe kneb det lidt for publikum at finde de rigtige båse. Næsten til tiden var alle på deres pladser i den nye teatersal, der var skøn at skue. Alle havde fået overrakt et program, hvori bl.a. fandtes teaterets historie og en skildring af nybygningens indretning. Et stort orkester under musikdirektør A. Bertelsens ledelse lagde for med Joh. Svendsens "Fest-Polonæse". Mange fredericianere drømte sig i dette øjeblik tilbage til det rigtig gamle teater da musikdirektør A. Larsen svingede taktstokken over sit store orkester, sammensat af regimentsmusikere. Tænk, om den store garnisonsby på ny kunne opleve at få sit eget militærorkester.
Nøglen overrækkes.
Projektørerne tændtes mod de skønne scenetæpper og mod en ny talerstol, hvorfra byggeudvalgets formand, overassistent Viggo Jørgensen, bød velkommen til den store forsamling, idet han rettede en speciel velkomsthilsen til undervisningsminister Julius Bomholt, der sad forrest sammen med en række andre gæster, hvoriblandt sås nabobyernes borgmestre. Han udtrykte sin glæde over at kunne vise dette nye kulturhus frem, og han takkede byen for dens økonomiske støtte: Tilskudet på de 200.000 kr. og rente- og afdragsfrie lån på 300.000 kr. Han komplimenterede arkitekten med det smukke resultat, ligesom han takkede alle, som havde arbejdet med ved bygningen af det nye teater. Det var, fremhævede han, de tusinder af arbejderes ugentlige 25 ører, som havde skabt det økonomiske grundlag for byggeriet. Efter at have ridset teaterets historie op, overrakte han nøglen til teateret til aktieselskabets formand Martil Sørensen, der i en kort tale udtalte ønsket om, at teateret måtte blive rammen om et rigt foreningsliv. Et teater, hvor alle byens borgere måtte føle sig hjemme. Han sluttede med at takke byggeudvalget for dets indsats, og overrakte dettes formand smukke gaver i porcelæn foruden en pengegave.
Åndelige gaver kan ikke omregnes i kroner og ører.
Borgmester Arent fremhævede i sin tale, at der nu var rejst et teater, som byen og egnen kunne glæde sig over. Han takkede fællesorganisationen for dens initiativ. Det var hans ønske, at Fredericia foruden at være kongresby, nu også måtte blive en god teaterby, som både provinstournéerne, landsdelsscenerne, og Det kgl. Teater vil besøge.
Borgmesteren fremhævede, at åndelige værdier ikke måtte regnes ud i kroner og ører, og han udtalte ønsket om, at det nye teater måtte være med til at skabe forøget interesse for den levende kunst. Teateret står nu, sagde han, som et smukt monument over, hvad enighed og samarbejde har formået at skabe til gavn for Fredericia by.

Fredericias historie - Dramaer med lykkelig udgang.
Efter at orkesteret havde spillet Lumbyes "Vauxhall-polka" holdt undervisningsminister Julius Bomholt indvielsestalen.
Fredericias historie har, sagde han, i nogen grad formet sig som et drama med en lykkelig udgang, og det sidste topskud har den fået i dette hus. Byen har haft sine mørke og sine lyse sider. Datidens hovedpersoner var en broget buket af bønder og byfolk, katolikker, reformerte og jøder, og de gav alle byen et særpræg i forhold til andre byer.
Gæstfrihed, tollerance og humanitet, som Hugo Matthiessen omtaler i sin bog om Fredericia, lever videre i dag.
Hvor næringslivet blomstrer er der også skabt mulighed for kunsten, men vi ved også, at de store donatorer ikke skaber trængsel i porten. Ministeren fandt det naturligt, at man til åbningsforestillingen havde valgt et så klassisk stykke som "Jeppe på bjerget" og føjede så til, at et teatereventyr som det, man her var vidne til, ikke havde været muligt på Jeppes tid. Vi er, sagde han, alle imponeret over, at den danske arbejderbevægelse har vedkendt sig et kulturelt ansvar. Kun derigennem kan teateret igen blive et rigtig mennesketeater. Som motto over dette teater kunne man passende have sat: "Vi er jo alle mennesker". Ministeren sluttede sin tale med ordene: Til lykke by og borger med dette skønne teater.

GÆSTERNE I DEN NY TEATERSAL

Det ny teaters første forestilling.
Ministerens tale efterfulgtes af bifald og efter at orkesteret havde spillet festmarch af Carl Nielsens "Aladdin", læste Odense teaters direktør, Helge Rungwald, en fetprolog, skrevet af Frederik Andersen, der i en række gode vers skildrer teaterets ødelæggelse og genopståen. Sidste vers lyder:

Det er kun et teater - en "gøglets fjellebod", rejst igen af grunden, hvor forhen det stod. Men høj må scenen være og længe bestå Næste akt begynder tæppet kan gå.

Tæppet gik for 1. akt af "Jeppe på bjerget" med Kaj Holm i hovedrollen som Jeppe, Frida Budtz Møller som Nille og Einar Reim som Jacob Skomager. Den klassiske Holbergkomedie fik en fortrinlig uførelse i en ramme af skønne dekorationer. Bagefter opførte skuespillere fra Odense Teater "Den lange julemiddag" et skuespil, der handler om en sydamerikansk slægts historie. Også dette stykke blev fint spillet, men dets alvorlige handling forekom lidt vel dyster til at kalde på julestemningen hos et dansk teaterpublikum ved en festforestilling som denne. Alligeel glæder vi os til et gensyn med Odense Teaters dygtige personale.
Begge stykker gav en første klasses prøve på, hvad den nye scene formår i teknisk henseende og det lover godt for fremtiden. For en fuldstændigheds skyld skal nævnes, at der selvfølgelig til alle aftenens agerende var et hjerteligt bifald og masser af blomster.
Og så rejste folk sig op fra de magelige stole og drøftede teateret. Tilsyneladende var alle imponeret over det nye skuespilhus. Vi erindrer fra teaterindvielsen i 1941, at fru Gerda Christophersen, dansk operetteteaters daværende ukronede dronning, fra scenen lykønskede byen til dens ny teater, men i øvrigt gav udtryk for, at hun ikke syntes om funkis teatre, der mindede hende om mejerier. Vi tror fru Gerda, hvis det havde været hende forundt at opleve teaterindvielsen 1956, ville have været helt tilfreds.
Ellers mindede resten af aftenen meget om indvielsen for 15 år siden. Den ny restauratør var simpelthen blevet sat på en uløselig opgave med henblik på hurtig betjening, og noget besværligt var det også, at stolene fra teatersalen skulle bruges i restauranten.
Men gæsterne tog øjensynlig alt med godt humør, vel vidende, at det ikke kunne være anderledes den første aften. På dansegulvet, hvis vippemekanisme havde fungeret efter progammet, var der aftenen igennem mange par, og premierhumøret prægede alt og alle.
En dejlig aften med den kgl. ballet.
Andenaftenen på det nye teater blev en dejlig aften med den kgl. ballet. Alle tilskuerpladser i den store teatersal var fuldt besat. Folk var i virkelig feststemning, som yderligere befæstedes af ballettens strålende opvisning.
Det ny teaters lille scene.
Det var en meget stor opgave Amatørscenen 55 havde påtaget sig, da man valgte at opføre Henrik Ibsens "Gengangerne" som åbningsforestilling på det ny teaters lille scene.
Opgaven blev løst på en strålende måde, som såvel instruktøren, Alfred Christensen, som de medvirkende havde stor ære af.

Teaterbyggeriet blev delvist finianceret af midler, indsamlet af byens fagforeninger gennem et tillægskontigent på 25 øre. Ud over teatersalen var her også en stor restaurant der fra starten til 1961 blev drevet af Victor Næss Nielsen, der derefter købte Hotel Landsoldaten. Fra 1/4 1961 blev restauranten drevet af restauratør Peter Jeppesen, og den store teatersal fungerede i weekenderne som dansesal med stort orkester. Søndag eftermiddag kunne man komme til eftermiddagsmatine med dans i salen. Det store gulv kunne hæves i skrå stilling under forestillinger og sænkes til vandret når der var andre arangementer.
På grund af dårlig økonomi, overtog Kommunen bygningen i 1973, og indrettede teaterrestauranten til kommunebibliotek.
Da man fik et musicalakademi til byen, begyndte man at opføre musicals på teateret med stor publikumsmæssig succes, men desvære uden økonomisk succes og teateret kom ind i en økonomisk turbulent periode, men fik senere meget stor succes som musicalteater under Søren Møllers kunstneriske ledelse. Den gamle biograf Bio blev ombygget til teatersal.
Man satsede både på at opføre musicals på det lokale teater men desuden på scener i København og Aarhus. Trods strålende presseanmeldelser, stor satsning på markedsføring, øget offentlig tilskud på 4 mil. årligt fra 2020, og mange udsolgte forestillinger, gik det rivende galt med økonomien og den 16/3 2020 måtte bestyrelsen kaste håndklædet i ringen og begære teateret konkurs med et endnu ikke opgjort minus i regnskabet på mere end 40. mil. kr.
Af de millioner der var solgt billetter for i forsalg til musical'en "She Loves You" og som skulle være brugt til at sætte forestillingen op for, var væk og formentlig brugt til at betale gæld fra tidligere opsætninger med.
Beruselsen fra de succefulde forestillinger og dømmen om et helt nyt teater ved havnefronten, har åbenbart fået teaterbestyrelse og direktør til at se på økonomien med blinde øjne, så de ikke har fået stoppet det voldsomme overforbrug i tide, men håbet på at en kommende succes kunne løse problemerne. Havde coronaepedemien ikke stoppet galskaben, kunne det fryges, at underskudet var blevet væsenlig højere. Teaterets bestyrelse viste sig ikke deres opgave voksen og burde for længst være udskiftet med professionelle folk.

GRUNDEN GRAVES UD TIL ET NYT TEATER 1897 - DØREN FØRER IND TIL BIOGRAFSALEN

REJSEGILDE PÅ DET NYE TEATER 1898

TEATERET 1898

TEATERET MALES 1898

TEATERETS SCENE 1900

TEATERRESTAURANTEN 1900

TEATERRESTAURANTENS HAVE 1900

TEATERGARDEROBEN 1941, MED PLADS TIL 1200 STK. TØJ.

MIDTERBALKONEN MED DE TRE DØRE TIL SALEN NEDENUNDER.

SCHALBURGTAGEN 15/3 1945

SCHALBURGTAGEN 15/3 1945

DET NYE TEATER 1956

DET NYE TEATER 1960