FRIHEDSMONUMENTET

Mindesmærke for de der ofrede livet i frihedskampen 1940-45 fra Fredericia og omegn.
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Julen 1945, der var den første i frihed efter 5 års tysk besættelse, ville man i København, for at hædre de danske patrioter der faldt i frihedskampen, opsætte ca. 500 mindekors af gran, der i julen skulle afmærke de steder på Københavns gader, hvor patrioterne havde måtte lade livet for de tyske morderkugler.
Særlig mange mindekors blev opstillet ud for Dagmarhus, Shellhuset og mindeankeret i Nyhavn.
Julenat tændte man fakler ved siden af mindekorsene. Pengene til de mange kors skaffede man ved at udlodde 1.000 pakker svenske cigaretter.

Ideen rygtedes og bredte sig ud i hele landet, og nåede også til Fredericia.
Her var det turistforeningen der tog initiativet til at rejse et stort grankors på det trekantede grønne område over for Banegården.
De fleste af de 9 sabotører, tyskerne henrettede i Ryvangen kort før befrielsen, var ansat ved banen, så derfor valgte man denne plads til korset, hvor der senere blev opstillet et monument for frihedskampens ofre.

FD 18/12 1945
Stort grankors rejst ved banegården.Turistforeningen mindes Fredericias faldne.
På turistforeningens initiativ, er der i dag rejst et stort grankors i den store trekantede rabat foran banegården. Korset er renst til minde om de fredericianere, som faldt i frihedskampen. Da de fleste af disse helte havde deres beskæftigelse på banegården, er det, at man har valgt denne plads til korset.
Det store kors vil om aftenen blive projektørbelyst.

FD 27/12 1945 Gribende højtidelighed ved Mindekorset.
Ved det store grankors, der er rejst til minde om vore faldne lokale patrioter, samledes juleaftensdag kl. 17 en lille forsamling af fredericianere, deriblandt garnisonskommandanten med familie og flere af de faldnes pårørende. Formanden for turistforeningen grosserer Harald Jensen, tændte de 4 fakler omkring korset. På samme tid tændtes fakler ved mindekors over hele landet. Harald Jensen mindedes i smukke ord de faldne patrioter, som havde deres andel i, at vi denne gang kunne fejre fredsjul.
Efter den korte tale nedlagde han en buket blomster fra turistforeningen ved korset. I forvejen var der lagt adskillige buketter på den grønne rabat, og endnu flere er kommet til i julen.
Faklerne brændte ved korset hele julenat.

I København oplevede man at mange af korsene forsvandt eller der blev forøvet hærværk mod dem. Et af de kors det gik ud over var korset i Jægersborg Allé der var opsat hvor "Citronen" blev dræbt. Citronen blev især kendt længe efter besættelsen i filmen "Flammen og Citronen". De to stod bag ved mange stikkerlikvideringer.

Kort tid efter befrielsen, blev der hurtigt truffet beslutning om at der skulle samles ind til et mindesmærke for frihedskampen og de mænd fra Fredericia og omegn, der ofrede livet i kampen for friheden.
Der blev udlagt indsamlingslister rundt omkring i byen og den 5. februar 1946 blev det indsamlede beløb gjort op. Det var på 27.784,70 kr. og oven i det bevilligede byrådet yderligere 30.000 kr.
Herefter startede man på at få besluttet, hvor monumentet skulle placeres, og hvilken kunstner der skulle udføre det. Det blev en meget lang og besværlig proces med mange problemer der måtte løses, og det kom til at tage mere end 7 år før mindesmærket kunne afsløres på det trekantede areal ud mod Vesterbrogade foran banegården.
Hvert år 4. maj efter befrielsen samledes man på pladsen og afholdt en højtidelighed for de faldne.

Frihedsmonumentets afsløring 4/5 1953

Medens aftensolens sidste stråler forsvandt bag banelinjen stævnede fredericianerne i aftes, traditionen tro, til trekanten ved banegården. I år ikke blot for at mindes krigens ofre, men også for at overvære afsløringen af frihedsmonumentet, rejst til de faldnes ære.
Der er næsten tradition for, at 4. maj aftenen skal være en af forårets skønneste aftener, og aftenen i går dannede ingen undtagelse. Som baggrund for det højtidelige ceremoniel, så man Dannebrog vaje fra banegårdens tårn, og i forgrunden sås endnu et dannebrog, nemlig det, hvorunder frihedsmonumentet ved højtidelighedens begyndelse var gemt for de fem tusinde mennesker der havde indfundet sig til afsløringen.
Medens tilskuerne indfandt sig på pladsen, spillede byorkesteret traditionen tro et potpourri over danske fædrelandssange idet de sluttede af med frihedssangen.

Afsløringstalen
Derpå besteg komiteens formand, fabriksdirektør Harald Lützen, Cohr, talerstolen for at overdrage frihedsmonumentet til byen, idet han sagde:
Det er i aften 8 år siden budskabet gennem engelsk radio nåede os om tysklands kapitulation og afslutningen kom på 5 strenge besættelsesår.
Det var ganske naturligt, at der efterhånden opstod en trang til at gå til modstand mod det hårde regime vi var underkastet, men det kunne desværre ikke undgås, at denne modstand kom til at koste ofre blandt landets borgere.
Også her i vor by mistede vi gode mænd på kampens alter, og der opstod straks efter befrielsen en spontan trang til at sætte sig et varigt minde, ikke alene for dem, der satte livet til, men også for modstandskampen som helhed.
Den igangsatte indsamling til et mindesmærke vidnede om stor offervilje blandt alle kredse af byens borgere, ligesom Fredericia byråd ydede et stort beløb.
Den nedsatte komite har arbejdet med løsningen af den os pålagte opgave, og resultatet foreligger i dag, efter mange genvordigheder, som jeg ikke skal komme nærmeree ind på, men som byens borgere ikke er ukendt med. Komiteen er imidlertid glad for at mindesmærket har fået sin plads på dette sted.
Modstandsbevægelsens kunstneriske udvalg havde udpeget 5 kendte kunstnere til at konkurrere om mindesmærket og kunstnernes udkast blev den 31. maj 1951 bedømt af en komite, udnævnt af forskellige instanser.
Denne bedømmelseskomite enedes som bekendt om at udpege et af Henrik Starcke indsendt forslag, idet den fandt, at det var behandlet med megen originalitet, forståelse og ynde.
Komiteen bringer en tak til de mange bidragydere og til Fredericia byråd, og ikke mindst en varm tak til kunstneren for det skønne mindesmærke, og fordi hr. Starcke, bl.a. i relieffet fandt udtryk for den jernbanesabotage, som vi her i Fredericia havde uden for vore døre.
Nu vil afsløringen blive foretaget.
Hermed overdrager jeg på komiteens vegne mindesmærket til Fredericia by og beder dem, hr. borgmester, modtage det på byens vegne.

Mindes en dyrebar indsats.
Medens Dannebrog blev draget til side og monumentet med Henrik Starckes smukke relief kom til syne, trådte borgmester Arent frem til monumentet for at nedlægge en krans, og fra talerstolen gav han derpå udtryk for sin ære og glæde ved, på byens vegne at have modtaget frihedsmonumentet, idet han samtidig rettede en varm tak til komitéen og dens formand, der på så smuk måde har sluttet deres opgave.
Monumentet skal, sagde borgmesteren videre, minde os om de mange, der satte livet til men også om, at livet skal leves. Tak til alle, der med deres bidrag gjorde dette monument virkelig, Vi vil med pietet værne om det.
Borgmesteren mindedes derpå den 19. april 1945, da 9 mennesker blev henrettet i København, netop som befolkningen så hen til en snarlig befrielse. Vi forstod de pårørendes sorg og deres forstemthed, fordi det tog tid, før frihedsmonumentet kom. Nu har vi det, og det taler sit manende sprog til os, så meget stærkere, fordi det var her, der blev sat aktivt ind under krigen. Fredericia er tro mod sine minder, og vi vil også fremover fortsætte disse mindefester. Videre mindede borgmesteren om de forskellige mærkedage under krigen, idet han udtalte: "Vi mindes alle for deres dyrebare indsats og vil gøre vort til, at ofrene ikke er bragt forgæves.

Kamp skal der til, om livet skal gro.
Fredericiakoret sang derpå "Det var på Isted Hede" og "Det haver så nyeligen regnet", hvorpå provst Danvad talte ud fra verselinierne "Vort gamle Danmark skal bestå så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå". Vi har, sagde han, sunget et så ofte med stolthed og vished, men undertiden er vi blevet slået af tanken: Hvad ret har vi til at synge sådan og stole på det? Vi er ikke en stormagt, der kan slå vor lid til, at andre nok skal holde deres fingre fra os. Heller ikke et fattigt, øde land uden interesse. Tværtimod. I de senere år ere lande forsvundet fra landkortet. En nation, et folk der havde kaldt deres land for "vort" er ophørt hermed. Danmark har selv været truet. I aften er vi samlet for at mindes hin store og glædelige aften, da Danmark igen blev vort og sangen atter blev vished. Højtidsfuld skulle denne aften være alene i mindet herom, men særlig højtidsfuld bliver den ved afsløringen af et mindesmærke, der skal minde os om de 5 onde år, der, takket være mænds og kvinders tapre indsats, atter bragtes til ophør. Et symbol på det der skal til hvis Danmark skal bestå.
Billedtavlen fortæller om det danske landskab, en bølgende kornmark, hvorigennem et jernbanespor løber. Af alle de personer der ses, er det især de nederste, der fanger blikket. Et i døden forvredet menneske, og et andet, der med gru og sorg holder hænderne for øjnene.
I ærbødighed og tak mindes vi dem, der i kærlighed til gamle Danmark gik ind i den farefulde kamp, der bringer disse fredelige tilstande tilbage. Det er en skøn tanke og sandhed, der her har fundet udtryk, men relieffet kan også forstås på en anden vis. Kamp må der til skal livet gro. Kamp for frihed i liv og tro. Lad det også tale alvorligt til os, der kalder dette land "vort gamle Danmark", om, at det eksempel disse mænd og kvinder gav os, skal vi prøve at efterfølge. Først da er vi med til at muliggøre, at gamle Danmark skal bestå. Danmark, vort fædreland skylder vi alt. Kun så længe vi vedgår denne gæld og er rede til at betale af på den, kun så længe vil det bestå som gamle Danmark.
De, vi i dag mindes, vedgik deres gæld og var villige til at betale af på den og give os det største de ejede. Deres liv. Gud velsigne deres minde blandt os. De viste sig rede til at give alt for fædrelandet. Gud velsigne os alle til med det samme sind og samme offervilje, at ville stå vagt om Danmark og dets selvstændighed i liv og tro.

Blomster og levende lys.
Under provst Danvads tale tændtes fakler rundt om monumentet der tillige oplystes af en projektør, og med de lysegrønne birketræer som baggrund tog hele arrangementet sig ualmindelig smukt ud.
Inden de mange mennesker gik hver til sit, sang man "Altid frejdig" og "Kongernes konge".
Efter højtideligheden nedlagde mange små buketter omkring monumentet.
På vej ind til byen lagde man mærke til de mange levende lys, der var tændt rundt om i vinduerne. Også det er tradition så smuk, at den forhåbentlig bevares.
Samtidig var der kransenedlægning ved mindesmærket ved klokkestabelen på Skamlingsbanken over alle de faldne i landsdelen.

Monumentet
Monumentet består af en granitsokkel med noget, der der minder om et hus med afvalmet tag oven på.
Det er udført af billedhugger Henrik Starcke. Forrest sidder et relief. Figurene på relieffet er meget små og meget naivistisk udført uden perspektiv, så alt fremtræder i samme afstand fra beskueren. Man skal helt tæt på for at se, hvad der forestiller, især efter at pladen har fået patina og er blevet næsten sort.
Mindesmærket fører i dag også en meget upåagtet tilværelse. Kvadrene i midten af soklen danner et kors.
På soklen stod oprindelig kun årstallene 1940-1945
I sokkelens vandrette korsarm er der i 1985 tilføjet indskriften "FREDERICIA BYS FALDNE" og på en linie nedenunder "DANMARKS FRIHEDSKAMP".
Monumentet flankeres af to ens granitplader, hvori navnene, fødsel og dødsdatoer på 14 omkomne sabotører er indhugget. Disse plader blev ligeledes sat op i 1985 i forbindelse med monumentets flytning og stod klar til 4. majhøjtideligheden dette år. Monumentet står i dag med front mod Vesterbrogade og med bagsiden op mod en bøgehæk.
Det er ikke et mindesmærke der vækker opsigt og relieffets symbolik er svær at tyde. I en kornmark er to personer igang med at høste med le og sætte neg op. Ved et iturevet jernbanespor der løber hen over kornmarken, ligger en person på ryggen under sporet medens en anden tæt ved tager sig til hovedet.

Hvert år siden 1977, har Sammenslutningen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen holdt en højtidelighed ved monumentet den 4. maj, da kommunen efter i 25 år havde stået for arrangementet valgte at stoppe. Den tusindtallige skare der samledes ved monumentet de første år efter befrielsen er efterhånden skrumpet til omkring 100.
I 1992 gik museet ind som medarrangør af højtideligheden.
Da veteranerne ikke længere magtede opgaven at stå for arangementet, blev det meddelt, at såfremt andre ikke ville vil ovetager det, ville det blive afholdt sidste gang den 4. maj 2002. Det skete dog ikke og det fortsætter indtil videre.
De DSB-folk der mistede livet under besættelsen har en mindelund på Holstens Bastion.

Frihedsmonumentet
MONUMENTET INDEN AFSLØRINGEN 4. MAJ 1953

Frihedsmonumentet
MONUMENTET 1980 STENENE I SOKLEN DANNER ET KORS OG ER UDEN INDSKRIFT

Frihedsmonument
HØJTIDELIGHED VED MONUMENTET 4. MAJ 2005

Frihedsmonument
KNUD BRO TALER VED HØJTIDELIGHEDEN 4. MAJ 2005


FRIHEDSMONUMENTET 2019 FREDERICIA BYS FALDNE - DANMARKS FRIHEDSKAMP SAMT DE TO MINDEPLADER kom til i 1985


MINDEPLADE 1


MINDEPLADE 2


FRIHEDSMONUMENTET 2019 -


FRIHEDSMONUMENTET 2019 -


BRONZESTØBERENS SIGNATUR 2019


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286