Gammel Havn

GAMMEL HAVN

I 1808 kunne byggeriet af byens første havn påbegyndes. Hidtil havde byen måttet klare sig med skibbroer af træ, der hele tiden skulle repareres. Havnen blev gravet i 2 etaper.
I 1811 kunne det første skib anløbe den nye, endnu ikke færdige havn, bekostet af byen selv. I 1816 var havnens 1. etape færdigbygget og i 1845 opføres et toldkammer ved havnen.
I 1879 påbegyndes en udvidelse af havnen, der nu føres ind til Odenborggade og får sit nuværende udseende.

28/7 1881
Det ny havnebassin.
Udgravningen af det ny havnebassin er i den korte tid, der er hengået siden arbejdets påbegyndelse, skredet godt fremad. På et ikke ubetydeligt areal er den fulde vanddybde af 12 fod under daglig vande nået, og på den øvrige strækning er man nået til en gennemsnitlig dybde af ca. 7 fod under daglig vande. I løbet af en måneds tid vil, såfremt ingen hindringer indtræffer, bassinet være udgravet over det hele til fuld dybde med undtagelse af den jordmasse, der ligger langs den nuværende havns nordre bolværk, og som tilligemed denne tjener som fangedæmning under udgravningen. Størstedelen af den optagne jordmasse er transporteret på tohjulede kærrer, der her har vist sig at være et overordentlig hensigtsmæssigt transportmiddel på større afstande. Af sådanne anvendes for tiden 13 med 6 heste, hvormed der daglig kan transporteres ca. 30 kubikfavne.
Til at holde bassinet tørt anvendes en centrifugalpumpe, dreven af et 8 hestes lokomobil, hvis kraft kan drives op til 13-20 indicerede hestes kraft, så at entreprenørerne, selv under ugunstige forhold, altid ville kunne være herre over tørholdelsen af bassinet, og trods de overordentlige vanskelige forhold, hvorunder pumpen har arbejdet, idet vandet uundgåelig fører grus og småsten med sig, der bevirker et stærkt slid på pumpens bevægelige dele, er jordarbejdet dog ikke blevet forsinket på grund af reparationer på denne.
Samtidig med jordarbejdet er bygningen af bolværket skredet frem på alle tre sider af bassinet, idet der til ramningen af de talrige hovedpæle og forankringspæle har været anvendt indtil 6 rambukke.
Efterhånden som ramningen er bleven fortsat, er det øvrige tømmer og plankeklædningen bleven anbragt således, at de nu påbegyndte bolværkslinjer ville være fuldt færdige samtidig med udgravningen af bassinet.

Fredericia den 27. august 1881
Den ny havn i Fredericia.
Det ny havnebassin har i går på en ligeså hurtig som uventet måde, modtaget vanddåben. Allerede i de sidste dage har vandet sivet gennem dæmningen ved den på Gothersgade-siden liggende drejeskive, på hvilket sted den var svagest. Man havde derfor sat nogle arbejdere til, så vidt muligt, at udbedre skaden, uden dog at tage ekstraordinære forholdsregler, idet man stolede på det gamle bolværks holdbarhed.
En fejl havde man dog begået, idet man, ganske vist kun på en mindre strækning, havde borttaget ”hammeren”, hvorved bolværket, som nok i øvrigt i forvejen var temmelig svagt, og ikke, som det skulle være, mistede en del af sin styrke.
I går ved middagstid brød vandet, med stærk sydvestlig vind og høj sø, da også igennem med sådan en kraft, at skønt den strækning, på hvilket gennembruddet fandt sted, kun er ca. 25 fod, varede det dog kun få minutter, inden vandstanden i det ny bassin var bragt til samme højde som udenfor. En båd, der lå lige ved bruddet, blev fuldstændig knust og i stumper og stykker slængt ind igennem åbningen sammen med de sørgelige levninger af det gamle bolværk.
På skibene i den gamle havn mærkedes katastrofen ganske vist også, men dog ikke i nogen særlig grad, idet der kun sprang et par trosser, medens større uheld, som ellers let kunne være indtrufne, lykkeligvis undgikkes.
Drejeskiven, der delvis var undergravet, og hvis ene side hvilede på støtter, ligger nu næsten på højkant, idet støtterne selvfølgelig blev skyllet bort med det indstrømmende vand, og det vil sikkert vare nogle dage, inden jernbanens vogne atter kan befare strækningen langs havnen. I den ny havn anrettede vandet mærkværdig nok ikke nogen større skade, i hvert fald ikke i forhold til den kraft, med hvilken det kom ind. Et par af de pæle, som var nedrammet i de sidste dage, og over hvilke der ikke var behæftet nogen hammer, løsreves men der er også omtrent det hele. At dette tilfælde er i høj grad ubehageligt for entreprenørerne, må indrømmes, men vi tror dog, at de rygter, der i går gik om tabet, er i høj grad overdrevne. Af den tilbagestående del af dæmningen, kan ganske vist nu kun det øverste borføres, medens det øvrige må mudre op, men man skulle jo alligevel have en muddermaskine i gang, så dette kan ikke have nogen overordentlig indflydelse. Ikke heller kan den tilbageværende del af det ny bolværk lægge nogen særlig hindring i vejen for arbejdets fremme. Man kan jo endnu nedramme pælene på vanlig måde, og beklædningen kan fastgøres i store flager i stedet for to enkelte planker. At arbejdet vil blive forsinket er imidlertid afgjort, og et kan nu være et meget stort spørgsmål, om man bliver færdig før den fastsatte tid, 1. november, hvad man ellers havde gjort sikker regning på.
I går aftes blev man færdig med at opfiske alle de, i det nye bassin flydende bjælker, den knuste del af det gamle bolværk og resterne af den ituslåede båd. Ved at efterse de optagne planker, som er benyttet tidligere, opdagede man, at flere af dem kun havde en længde af 6-8 fod, medens de skulle have målt 14 fod, så heri må sikkert en væsentlig del af grunden til uheldet søges. I dag er man begyndt på at adskille drejeskiven for derefter at optage den og atter anbringe den på sin plads, ligesom man også, så godt det lader sig gøre, fortsætter med arbejdet på det ny bolværk. Entreprenørernes tab anslås, efter et foreløbig skøn til 2-3.000 kr.
En lille dreng som i aftes, sammen med et par kammerater løb og legede mellem tømmeret nede ved havnen, kom slemt til skade derved, at et stykke tømmer faldt ned på hans ene ben, og kvæstede det således, at han ikke kunne støtte på det men måtte bæres hjem. Vi skulle heraf tage anledning til at rette en indtrængende opfordring til forældrene om at holde deres børn borte fra havnen. Sker det ikke, vil man sikkert inden ret længe spørge ny og endnu sørgeligere ulykker, thi at de halsbrækkende kunster som drengene i går udførte, både på tømmeret i land og på den del af bolværket, som rager ud over vandet, skulle kunne ende uden med tab af menneskeliv er i høj grad utroligt.

8/12 1881
Byrådsmødet i går.
Indstilling om udgifter ved brolægningarbejder ved havnen. Havneudvalget indstiller, at der udføres brolægningsarbejder ved det ny havnebassin, nemlig i Gothersgade, Prinsessegade og Oldenborggade til et samlet beløb af 22.500 kr. for havnekassens regning. Rådet sluttede sig hertil og sagen bliver nu at indsende til ministeriets approbation.

30/6 1882
Reddet fra at drukne.
En lille dreng faldt i går i havnebassinet på Prinsessegadesiden. Han blev dog heldigvis trukken op af nogle arbejdsfolk, der var i nærheden og havde opdaget uheldet.

I 1910 bliver fregatten Jylland slæbt ind i havnen med en vandreudstilling der er en forløber for købestævnet.
1923 opretter A/S Færgefarten Fredericia-Strib en privat bilfærgeforbindelse fra bunden af Gammel Havn til Strib. Ruten nedlægges igen 1947. Den første færge var den legendariske Jyden kaldet "Lillebror" der kunne medtage 8 personbiler eller 3 lastbiler og 200 passagerer. Senere anskaffedes tillige færgen "Strib". Første tur Jyden foretog var pinsemorgen 20. maj.

I 1942 A/S stiftes Fredericia-Strib Overfarten af 1942. Man ville forsøge at genopliver den gamle færgerute. Den nye færge kunne dog ikke medtage biler, men kun passagerer og cykler og var i princippet en stor motorbåd. 11/3 1946 solgte stribfærgen sin gasgenerator og sejlede nu igen på dieselolie.
Isære gymnasieelever benytter ruten, der må lukkes igen i 1970, da den nye Lillebæltsbro åbnede. Senere er den, uden held, forsøgt genoplivet.

Skibsprovianteringshandler Ejnar Christensen skriver erindringer om Gammel Havn 22/4 1980, som protet mod at miljøgruppen Noah forsøger at få skibsværftets flydedok fjernet:

GAMMEL HAVN

Flydedokken i Gl. Havn gavner miljøet.
Engang for mange år siden var miljøet helt anderledes ved Gammel Havn. Det var dengang der lå et stort sejlskib og lossede træ ved Gothersgade. Denne herlige støj og lugt af nyt træ der blev langet over skibssiden eller væltede ned i de åbne ladvogne og kløvede stilheden. Stykgodsbådene fra Clausen og DFDS lossede og lastede stykgods, også om natten med den specielle støj.
På modsatte side, ved Prinsessegade, lossede brændselsskibene. Ud for Romersk Badeanstalt og Fredericia Kul- & Brændehandel, blev der losset kulskibe til gasværket. Her knoklede havnearbejderne med trillebører på høje løbebroer, hvorfra kullene blev styrtet ned i vogne på gaden, der så fulgte kulstriberne på gaderne hele vejen til gasværket.
Eller kullene blev styrtet ned i store bunker på pladsen bag ved. Foruden lyden af de styrtende kul hørtes gennemtrængende de hvæsende og raslende dampspil på skibet, der lossede kullene op i træbaljer. Alt dette skete også om natten.
Men det var intet mod Loehrs kran, der lossede andet fast brændsel. Den peb, hvinede og skreg og var byens største støjkilde, der kunne høres helt op til volden. Og det blev desværre efterhånden som den blev yderligere nedslidt, værre og værre. Også den arbejdede tit om natten. Derudover blæste alt kulstøvet fra begge vindretninger, svinende husfacaderne og fandtes i vindueskarme og sture i mange huse nær havnen.
I bunden af havnen havde vi bilfærgen, hvor det var tydeligt at høre når den slog fuld kraft bak for ikke at vædre færgelejet, og på toppen af det hele havde vi svovlsyrens, dengang meget lave blyskorstene, der udsendte en kraftig, brandgul, giftig røg, der med østlig vind slog ned over Gammel Havn med omgivelser i modsætning til i dag.
Senere fik vi havnemøllens hvinende motor til sugning af korn fra skibene.
Nogle husker sikkert også besøget af "Noas Ark". Måske var det miljøgruppens forsøgsskib, der for ca. 40 år siden var på besøg i Gammel Havn med vilde dyr der stank og støjede.
Men selv med alt dette skibsfartens inferno, var det et havnemiljø vi holdt af. Det var simpelthen vort liv. Vi kunne ikke undvære det, selv om der dengang boede mange flere mennesker ved Gammel Havn.
Når miljøgruppen Noah nu føler sig kaldet til at ville ødelægge miljøet ved Gl. Havn uden hensyn til havnens virke og trivsel, hvor skibe, værfter og dogger hører med til en havn, minder det mig om, at et havne- og byrådsmedlem for mange år siden foreslog, at man fyldte Gl. Havn op med jord for at bruge den til parkeringspladser! Og den gang var det den havn med flest besejlinger.
Har miljøgruppen ikke fattet, at der allerede i flere år har ligget skibe til reparation ved samme kaj helt åbent for omgivelserne, medens de nu, i den nye flydedok, bliver indkapslet, så omgivelserne bliver skærmet mod støj, støv, maling e.t.c. i modsætning til tidligere.
Derfor er miljøgruppens indstilling uforståelig. Denne flydedok med et skib i bugen, ligner for os en svane og slet ikke en grim ælling. Det er som lidt af de gode gamle tider er kommet tilbage igen. Gl. Havn er ved at live op igen til et bedre miljø. Prøv, kære "landkrabber", at forstå og se det med vore øjne, som har levet, arbejdet og boet ved Gl. Havn siden 1925.

Ejnar Christensen, Fredericia Skibsproviantering A/S, Gothersgade 46.

Skibsliste 1884

Indgående den 28. august:
Dampskib "Esbern Snare", Jespersen, Fra Boness med stenkul.
Jagt "Sjælland", Monrad, fra Vejle tolddistrikt med brænde.
Den 25de:
Slup "Anne", Nielsen, fra Faxe med kalksten.
Den 26de:
"Anna Christina", Ausen, fra Assens med tørv.
Den 28de:
Slup "Pouline", Andersson, fra Varberg med trælast.
Jagt "Marie", Holm, fra Kallø med tørv.
Jagt "Caroline, Loysemos, fra Egernsund med mursten.
Jagt "Skandinavia", Jørgensen, fra Middefart, ledig.

Udgående:
Den 22de august:
Kuf "Neptun", Christensen, til Korsør, ledig.
Dampskib "Auguste", Arp, til Kiel, ledig.
Skonnert "Samsø", Gadeberg, til København med mursten.
Den 23de:
Dampskib "Holtenau", Detlefsen, til Kønigsberg, ledig.
Jagt "Caroline", Loysemos, til Egernsund, ledig.
Den 26de:
Dampskib "Esbern Snare", Jespersen, til Frederikshavn, Ledig.