RYESHØJ

på Ndr. Kobbelvej i Fredericia.
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Høj til minde om den populære general Olaf Rye, der faldt under udfaldet 6. juli 1849. Der rejstes en mindehøj ikke langt fra det sted, hvor man fandt ham død.
Højen indviedes 6 juli 1859 på 10-årsdagen for udfaldet. På toppen af højen er anbragt en stendysse med inskriptionen:

Olaf Rye d. 6. juli 1849.

Højen ligger ved Ndr. Kobbelvej.
Bag højen fører en sti til mindestenen, rejst på stedet hvor han faldt, ca. 200 m. nord for højen.


RYESHØJS HISTORIE
I 1858 begyndte avlsbrugerne at køre jord sammen til Ryeshøj.
Højen blev ikke placeret på det sted hvor generalen faldt, og det måtte kommunen høre meget for i 1890'erne.
Samtidig med at Landsoldaten blev rejst, traf man de første forberedelser til rejsning af et andet mindesmærke for Fredericiaslaget, nemlig Ryes høj på Nørremarken.
Ryes høj er helliget mindet om 6. juli udfaldets store officer general Olaf Rye, der fandt heltedøden under den hårde kamp men den er ikke, hvad mange tror, rejst på det sted, hvor generalen faldt. Dette gjordes i slutningen af sidste århundrede til genstand for kritik blandt mange gamle veteraner, der mente, at Fredericia havde været karrig, og der førtes i nogen tid en debat om sagen i bladet "Vort Forsvar".
Foruden at tjene som skyts i den hårde kamp om Ryes Høj, blev indlæggene af værdi for eftertiden, der herigennem fik et gode bidrag til historieskrivningen om 6. juli og general Olav Rye.
I sine gemmer har gårdejer Albert Mørkholt, Nørremarken, adskillige eksemplarer af "Vort Forsvar", og han har overladt de guldnede blade til os som grundlag for en beskrivelse af Ryes Høj.
Diskussionen i "Vort Forsvar" begyndte den 3. maj 1896, da en A. N. Høeg fra Frederiksværk offentliggjorde et billede af Ryes Høj og fortalte om et besøg, han havde foretaget i Fredericia, hvor han kæmpede i 1964. Han skildrede en udflugt til Ryes Høj, "Det sted hvor general Rye den 6. juli 1849 om morgenen udåndede sin heltesjæl."
Allerede i det næste nummer fulgte det næste indlæg. Det var skrevet af museumsinspektør, dr. Henry Petersen, som med anledning i Høegs beskrivelse erklærede, at "det er en illusion, om nogen med andagt dvæler på dette sted, fordi der fortælles, at her faldt Olaf Rye. Olaf Rye faldt nemlig nogle hundrede fod nordligere hvor hans lig fandtes på marken med benene liggende ned i den forbiflydende skelgrøft" hedder det videre.
Han forklarer herefter, at når Ryes Høj ikke kom til at ligge det sted generalen faldt, skyldtes det, at lodsejerne modsatte sig at yde det fornødne, temmeligt omfattende areal hertil, idet den ville vanskeliggøre dyrkningen af marken. Byen ejede imidlertid lodden ved siden af, og da den også var betænkelig ved at få højen lagt for langt fra den bestående vej, valgte man at placere højen på byens lod ved vejen. "Her lå den mindst i vejen for ploven", skriver museumsdirektøren, "og ikke så meget som en sten blev lagt som mærke på stedet, hvor helten udåndede.
I det samme nummer skrev også O. B. Hammer om spørgsmålet.
Han havde under besøg ved Ryes høj ikke været tilfreds med, hvad han havde set, idet han vidste, hvad en landmand på stedet, (gårdejer Mørkholt) også bekræftede, at Rye var faldet 150m. nordligere, end højen angav. Også han havde fundet ud af, at Fredericia kommune af besparelseshensyn ved erhvervelsen af jorden havde valgt at henlægge højen ved vejkanten i stedet for det lille stykke inde på marken, hvad der ville have nødvendiggjort købet af et større jordstykke. Han sluttede sit indlæg med en bemærkning om, at der burde anlægges en sti fra højen til det sted, hvor general Rye faldt. Dette måtte være overkommeligt, "om end Fredericia kommune beder sig fritaget for bekostningen ...."
Dermed var bolden givet op til en officiel redegørelse, og den fulgte i det næstkommende nummer og var underskrevet af obrstløjtnant Carstens, stationsforstander Vilh. Hansen, sparekassebogholder Alex Jacobsen og kaptajn H. J. Poulsen. Det hed i denne redegørelse bl.a.:
"På den plet, hvor general Rye faldt 6. juli 1849, blev der straks, formentlig af dem, der optog liget, stukket en større gren i jorden, for at man atter kunne finde stedet. Nogle dage efter slaget var daværende sekundløjtnant Carlsen, kaptajn Krieger og ingeniørløjtnant v. Kall, efter kommandantens ordre ude for at opsøge og påvise stedet, og kommandantskabet lod derpå, ved hjælp af trænet, henføre en stor sten til stedet.

Årsdagen efter slaget, blev der på foranstaltning af fhv. opsynsmand Lars Munck på stedet oprejst en 23 alen høj flagstang og på denne hejst et for private bidrag anskaffet meget stort dannebrogsflag".
Det oplyses, at stenen og flagstangen stod i 1858, da flagstangen var så brøstfældig, at en fornyelse var nødvendig. Lars Munck nævnte nu muligheden af at rejse et varigt minde i form af en kæmpehøj med en sten med inskription, og fik såvel kommandantskabets og borgmesterens billigelse hertil. Han indsamlede derpå frivillige bidrag og fik avlsbrugere fra by og mark til gratis, hver at køre nogle læs jord og sten.

Men sten og flagstang havde i flere år stået upåagtet hen inde på marken, der er stærkt leret og næsten ufremkommelig i dårligt vejr, hedder det videre. Resultatet blev, at højen på Lars Munchs initiativ, blev lagt ved vejen, fordi dette sted ikke blot ville lette tilkørselen af jord, men også i høj grad fremme besøget.
Det tilbagevises herefter skarpt, endog med citat af et gammelt arvestykke fra provinsarkivet, at Fredericia kommune af besparelseshensyn har placeret højen forkert.
Kommunen havde tværtimod tilbudt gratis, at afgive areal såvel til højen som til en vej hen til samme.
I 1894 dannedes der en komite bestående af de mænd, som senere underskrev ovenstående redegørelse, til at sørge for en restaurering af Ryes Høj og andre soldatergrave i Fredericia.
Når de på indgangen til højen skrev "Her faldt Olaf Rye o.s.v." så skyldtes det, at man byggede på optegnelser i Holst og Larsens bog, "Felttogene i vore første Frihedsår". Senere påviste avlsbruger Poulsen, på hvis mark sten og flagstang stod i årene efter 1849, samt den mand der hejste og opbevarede flaget hver festdag siden 1856, avlsbruger Jens Jacob Christensen, uafhængig af hinanden, det rigtige sted.
I dag ligger general Olaf Ryes mindehøj altså stadig "forkert", men man fører ikke besøgende bag lyset. Et skilt bag højen henviser til en sti, der langs et grønt dige fører hen til den sten, som nu markerer stedet, hvor en af Danmarks frihedshelte ofrede sit liv 6. juli 1849.

Hvert år den 6. juli går flaget til tops på Ryes Høj. I de første år efter 1849 blev flaget hejst på stedet, hvor Rye faldt, hejst af gårdejer Albert Mørkholts bedstefar, Jens Jacob Christensen. Senere var det gårdejer Jakob Thuesen, Ryesgaard, der hejste flaget på højen. Dette gamle stik gengiver stedet, hvor general Rye faldt. Den døende general er omgivet af nogle af sine mænd på marken, hvor en sten i dag viser, hvor helteblodet flød.

Det smukke billedskærerarbejde der var i portalen, som nu er væk, var udført af senere stabssergent Mads Petersen hvis datter var gift med andrejer Johan Hermann i Prinsessegade.

En privat mindehøjtidelighed den 5. juli ved højen.
Lisbeth Thygesen fra Ryesgaard, havde længe talt med den lokale grundejerforening Ryeshøj om genindførelse af en tradition, der indtil for 25 år siden havde eksisteret mellem de fire gårde, der dengang fandtes derude.
Traditionen bestod i, at beboerne fra de fire gårde omkring højen, hver 5. juli holdt en lille højtidelighed ved højen, for at mindes slaget og ikke mindst Olaf Rye.
Hver gård medbragte en krans af egeløv som blev lagt ved højens dysse. Børnene legede, der blev sunget, og bagefter tog man hjem til en af gårdene og drak kaffe. I 1973 uddøde traduítionen på grund af manglende tilslutning fra de unge og nok også fordi udstykningen af gårdenes jord var godt igang. Grunderejerforeningen Ryeshøj var ikke så nem at overtale men det lykkedes at få dem med på ideen og omkring 1993 holdtes den første højtidelighed i nyt regi med efterfølgende kaffe i fælleshuset Nordbo. Ved premieren på den genindstiftede tradition, mødte en flok beboere fra kvarteret omkring højen samt en flok spejdere fra Bülows gruppe der har klublokaler ved siden af fælleshuset. Lokalhistorikeren Kamma Warming, holdt den første tale tale for Olaf Rye.
I 1995 indlagde 6te julikomiteen højtideligheden i det officielle program og derefter har garnisonen stået for afviklingen.




RYE ER FALDET 6. JULI 1849


RYESHØJ KORT EFTER ANLÆGGELSEN


RYESHØJ 1900


RYESHØJ 1900


RYESHØJ 2000


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286