SKOVLØBERHUSET I FUGLSANG SKOV

I 1853 købte kommunen det 150 ha, store areal der udgør Hannerup og Fuglsang skove. Med i købet fulgte den gamle skovfoged Dons. Han opførte 1857 skovløberhuset til sin skovløber som tjenestebolig fordi han var blevet for gammel til selv at kunne klare det hele. Fuglsang var dengang en lystskov med afstukne stier og bænke placeret rundt i skoven. Til pinse skulle skoven stå nyfriseret og klar til at modtage gæster. Skovfoged Windeløw fik tilladelse af kommunens skovudvalg til at måtte sælge "vand på maskine", altså drive en slags traktørsted uden næringsbrev, med borde og bænke i haven, hvor folk selv medbragte madvarer og kaffebønner. Bønnerne blev afleveret til skovløberens kone, som så bryggede kaffen og også udlejede kopper, tallerkener og glas. En billig fornøjelse som betød, at også byens arbejderfamilier kunne tage på familieskovtur og drikke kaffe i Skovløberhusets have ved Erritsø mose.
Da Dons døde i 1855 blev skovfoged Hans Enevold Windeløw ansat som kommunal skovfoged og fik tjenestebolig i skovløberhuset. Det var ham der startede med at sælge vand på maskine, mælk, fløde og udleje kopper og tallerkener. Efter 25 års forløb udbrød der en fejde mellem ham og gæsttiver Ussing på Fuglsanggård, der forlangte at Windeløw skulle stoppe med at betjene skovgæsterne. Ussing påstod at Windeløw ikke holdt sig til at sælge det han havde fået tilladelse til men drev ulovlig gæstgiveri til skade for Ussings forretning. Skovudvalget fulgte i første omgang Ussings forlangende og fratog Windeløw fik frataget sin tilladelse. Det medførte en heftig debat i Fredericia Dagblad og endte med at byrådet gik ind i sagen og bad skovudvalget indskærpe over for Windeløw, at enhver ulovlig beværtning var strengt forbudt, men at levere kogt vand på maskine, mælk og fløde samt udleje kopper og glas var fri næring. Da Windeløw dde 28/7 1903, kom hans kone til at sidde i uskiftet bo. Hun solgte nogle udhuse til kommunen for 350kr. og fik tilkendt en årlig pension på 150kr.
Efter hende flyttede skovarbejder Anders Nielsen Kristensen, f. 12/5 1971, hans kone Maren Nissen f. 13/12 1873 og deres to børn ind i huset.

En af de kendte skovløbere var Christian Christopher Christophersen Bro, der i 1891 fik tilladelse til at udskifte efternavnet til Christoffersen Bro. Han var født på Bro mark i Brenderup sogn 29/3 1860 som søn af boelsmand Christian Christophersen og Maren Jørgensen og var gift med Ane Kirstine f. Holm. Han blev skovløber 1910 efter i ca. 24 år at have drevet en lille ejendom på Søndermarken.
Efter ham fulgte i 1932 skovløber Karl Charles Oskar Nielsen født i Fredericia 3/5 1898 som søn af fisker Jeppe Nielsen og hustru Rasmine Hansen og var gift med Ingeborg Kjerstine Madsen. Da han fratrådte stillingen i 1957, ophørte også traktørstedet i Skovløberhuset og det var endegyldig slut med at købe "vand på maskine", selv om maskinen var erstattet af en gruekedel. Titlen skovløber ændres herefter til skovarbejder.

Traktørstedet fik dog udvidet sortimentet senere og eksisterede helt frem til 1957. Skovløberen solgte ud over "vand på maskine" (kogende vand til kaffe eller te), også sodavand, hvidtøl, lyst øl og hjemmebagt brød, altså en beskeden form for et traktørsted med borde og bænke i haven, hvor folk selv medbragte madvarer og kaffebønner. Bønnerne blev afleveret til skovløberens kone, som så bryggede kaffen og også lagde kaffekande og service til. I forhold til de to gæstgiverier Hannerup Pavillon og Fuglsanggaard, var et besøg i skovløberhuset en billig fornøjelse som betød, at også byens arbejderfamilier kunne tage på familieskovtur og drikke kaffe i skoven ved Erritsø mose.
Især pinsemorgener var der travlhed og rekorden skulle være 36 spande vand til kaffebrygningen og i 1950'erne blev der også solgt is. En firkantet ispind kostede dengang 25 øre, en rund is 15 øre og en sodavandsis 20 øre.
Medens de voksne drak kaffe og spiste skovløberkonens hjemmebag, legede børnene i skoven. Der var desuden opstillet et par gynger og en vippe i skovkanten, som børnene kunne bruge.

21/5 1915 indrykker skovløberen en annonce med ordlyden: "Vand på Maskinen" faas 2. pinsedag i skovløberhuset i Fuglsang.
25/6 1922, 2. pinsedag, er der Samfunds-Udflugt til skovløberhuset med afmarch med madkurve kl. 2½ fra banegårdspladsen i Oldenborggade. Kl. 16 tale ved missionær Madsen fra Svendborg og evt. pastor Phillipsen.
Samfundet er Indre missions samfund, Traditionen med pinseudflugter til skovløberhuset 2. pinsedag fortsættes til 1934. I tilfælde af dårligt vejr mødtes man i stedet i missionshuset.

I 2/2 1939 kom lejeren af skovløberhuset Oscar Nielsen ilende op til Fuglsanggaard og meddelte, at det brændte i skovløberhuset.
Ole Sørensen, der var medlem af brandkommisionen fik hurtigt alarmeret brandvæsenet, og kort tid efter rullede den første brandbil op ved skovløberhuset.
Det viste sig at være en ondartet skorstensbrand med stor fare for at den ville antænde stråtaget. Brandvæsenet pøsede vand på taget og sendte en sæk fyldt med sand ned gennem skorstenen så ilden kvaltes.
Den gamle bindingsværksbygning, hvortil så mange fredericianere valfarter om sommeren, var reddet fra at blive tilintetgjort i flammer. Da Falck kom til stede var branden allerede slukket.
Under besættelsen blev der gravet tørv på engen ved skovløberhuset.
I 1944 var der søndagsskoleudflugt til Skovløberhuset med underholdning af F.D.F.'s orkester. Man gik derud fra Akseltorv med musik i spidsen. Sukker til kaffen skulle medbringes. (og kaffebønner eller -erstatning). Samme år kunne værtsparret fejre sølvbryllup under stor opmærksomhed.
1. pinsedag 1951 averterer skovløberhuset 1. pinsedag med vand på kande og sodavand og underholdning pinsemorgen med sangkoret "Octav".
Et Pinseminde - 26. maj 1955 i Fredericia Dagblad: Nu har Fuglsang skov iført sig sin skønne pinsedragt. Nu har bøgen foldet ud sine silkefaner som Otto C. Fønss skrev.
Blandt de mange Fredericianere, der for et halvt århundrede siden valfartede til Fuglsang skov pinsemorgen, var også cigarmagerne, der havde dannet et elitesangkor under ledelse af den dygtige tenor, afdøde cigarfabrikant P. Nielsen.
De drog nynnende gennem den skønne skov og standsede på den skovklædte bakke ved Skovløberhuset. Her intonerede de en sang og herligt lød det under de brede bøgekroner.
Nede fra skovløberhuset lød en stemme: "Veklommen til skovs kære venner!"
Det var den gamle skovløber Windeløw, der hver pinsemorgen ventede de populære sangere og havde den duftende morgenkaffe parat.
Da den var nydt, sang koret en række sange, der lidt efter lidt trak det skovsøgende publikum til. Windeløv kunne blive så begejstret, at han sluttede sig til koret og deltog i sangen.
Hen på formiddagen marcherede koret syngende gennem skoven, fulgt af pinseglade skovgæster.
Da det lakkede mod middag, tog sangerne afsked med Windeløw, og oppe fra bakken sendte de ham en sidste sangerhilsen.
Så kunne det hænde at Windeløv hentede sit jagtgevær og med et skud, der gav ekko i skoven, sendte de gæve sangere et dundrende farvel.

10/9 1956 - Indbrud i skovløberhuset:

Bestjålet på sin bryllupsnat.
Natten til søndag er der begået indbrudstyveri i skovløberhuset i Fuglsang hos skovløber Carl Oscar Nielsen.
Den bestjålne er Nielsens datter, Birgit Petersen der blev gift i lørdags.
Brylluppet fejredes i skydepavillonen i Fuglsang og bagefter tog de nygifte hjem til deres lejlighed i Sjællandsgade.
Da der i går skulle være eftergilde i skydepavillonen, opdagede bruden undervejs til festen, at der lå nogle kvitteringer og fotografier ved vejen gennem skoven. Hun genkendte billederne som sine egne, og en undersøgelse viste hurtigt, ag der var begået indbrud i skovløberhuset om natten.
En tyv havde dirket sig ind i den unge dames ungpigeværelse, hvor han havde tilegnet sig en pung. Kvitteringer og fotografier og 15 kr. i kontanter, Pengene havde tyven beholdt, medens han havde skilt sig af med det øvrige. I 1961 asfalteredes Hannerup Engvej frem til vejen ind til Skovløberhuset.
16/1 1965 var der igen skorstensbrand i Skovløberhuset og man sendte en større brandudrykning afsted da man troede det var en større brand. Der skete ingen skade på huset. 23/3 1968 var der for tredje gang brand i skorstenen. Heller ikke denne gang skete der nogen skade og ilden blev hurtigt slukket. 14/2 1969 slog Fredericia Cycke Club katten af tønden ved skovløberhuset. 24/10 1972 fyldte Ingeborg Nielsen, enke efter skovløber Oscar Nielsen 75 år. I 1969 flyttede hun til Trappebækvej 33 i Svendborg for at være i nærheden af sin datter Birgit. Mange huskede hende fra de mange år hun var værtinde i skovløberhuset.

Skovløberhuset 1905 - 1911:
Anders Nielsen Christensen	f. 12/5 1870 i Give	Skovarbejder - fhv. kusk
Maren Nissen Petersen	f. 13/12 1878 i Bredal	hans kone - Gift i Engom kirke 7/6 1902
Emma Emilie Christensen	f. 19/5 1903 i Fredericia, Bjergegade 27	datter
Olga Margrethe Christensen	f. 31/7 1905 i Fredericia, Skovløberhuset	datter
Helga Mathilde Christensen	f. 16/2 1909 i Fredericia, Skovløberhuset	datter
Ella Cathrine Christensen	f. 11/1 1911 i Fredericia, Skovløberhuset	datter
1916-1932
Christoffer Christoffersen Bro	f. 29/3 1860 på Bro mark,	Skovløber
Ane Kirstine Holm	f. 16/5 1871 i Rindum	Hans kone
Laura Nielsine Christoffersen Bro	f. 24/1 1893	barn
Christian Christoffersen Bro	f. 3/12 1896 Fredericia Nørremark	barn
Emma Augusta Christoffersen Bro	f. 27/1 1903 do	barn
Kristen Thyge Christoffersen Bro	f. 17/6 1907 do.	barn
Knud Christoffersen Bro	f. 8/3 1909 do.	barn

TEGNING AF SKOVLØBERHUSET CA. 1900

SKOVLØBERHUSET CA. 1950

SKOVLØBERHUSET 2004 SET FRA HAVESIDEN

SKOVLØBERHUSET 2011