FREDERICIA SØNDERMARKSSKOLE
1892-1954

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Forhistorie.
I juli 1881 overlod kommunen undervisningen af skolebørn på Nørre- og Søndermarken til den nyuddannede lærer fra Skårup Seminarium Peter Nicolai Jørgensen. Man betalte ham 560 kr. om året for at påtage sig opgaven og så skulle han selv sørge for bolig og brændsel. Undervisningen skete i lejede lokaler på hhv. Nørre- og Søndermarken, skiftevis hver anden dag. Alle årgange undervistes i samme rum. På Nørremarken var der på et tidspunkt 42 børn i undervisningslokalet. I 1883 blev der på privat initiativ bygget en skole på Nørremarken med en beskeden tjenestebolig til læreren, samme P. N. Jørgensen der senere skiftede til Søndermarkskolen.

Skolen bygges
I 1892 blev der så bygget en kommuneskole på Fredericia Søndermark. Den bestod i starten af en tjenestebolig til førstelæreren og 2 klasseværelser på 124m3.
Ved skolens start var der ansat en lærer og en forskolelærerinde. Skolens første lærer var Peter Nicolaj Jørgensen der kom fra Nørremarkskolen. Han fik sin afsked 30/4 1910 på grund af svaghed, Han led af dårligt hjerte. De tre foregående år måtte han have assistance af hjælpelærere. Han døde samme år den 23/9 og afløstes af lærer N. Chr. Jessen. Efter at han var gået på pension, ansattes førstelæreren fra Nørremarkskolen Johs. Jensen der tiltrådte den 1/12 1944 og var ansat til skolen blev nedlagt i 1954, hvorefter han fortsatte på Skjoldborgvejens skole. N. Chr. Jessen døde 14/11 1948

Skoledistriktsgrænsen mellem de to markskoler, Nørremarks- og Søndermarksskolen, fulgte den gamle nordbanelinje mod Vejle.
Fra juni 1900 til juni 1914 hed forskolelærerinden Ella Guldberg. Hun afløstes af Else Christensen der kun var ansat fra 1/9 1914 til 15/7 1915.
Fra 1922 til skolen lukkede i 1954 var frk. Dorthea Kirstine Rahbek lærerinde for 1. og 2. klasserne.
Hun blev født i Sønderby, Borris sogn 20/5 1897 som datter af gårdmand Hans Sønderby Rahbek og hustru Oline Pedersen og døbt i Borris kirke 13/6.
Hun forblev frøken til hun døde som pensioneret overlærer på Hanneruphus den 3/12 1971. Hun begravedes på Borris kirkegård.
Først i 1900 tallet brugtes skolen som en slags missionshus, hvor en præst fra Sct. Michaelis kirke afholdt bibellæsninger, gudstjenester, altergang og skriftemål.

I 1901 var lærerens begyndelsløn på 1.100 kr. pr. år + brændselsgodtgørelse 150 kr. til både privaten og klasseværelserne samt fri bolig med have.
Han fik desuden et løntillæg for hvert 5. ansættelsesår på 200 kr. til max. 600 kr.
Lærerinden fik 450 kr. pr. år +100 kr. som erstatning for ikke at have tjenestebolig og have samt 50 kr. til brændsel.

I 1911 blev der undervist i følgende fag og timetal.

FORSKOLEN
Fag VinterSommer
Religion66
Dansk/skrivning1212
   
Regning66
Historie/geografi6/26/2
Anskuelse6/26/2
Sang4/24/2
Ialt 3232
   
HOVEDSKOLE YNGSTE KLASSER
Fag VinterSommer
Religion24
Dansk4 1/210
Skrivning3/25/2
Regning24
Historie1/22/2
Geografi1/22/2
Sang2/23/2
Ialt 1224
Håndgerning piger2 1/22 1/2
HOVEDSKOLE ÆLDSTE KLASSER
Fag VinterSommer
Religion42
Dansk104 1/2
Skrivning5/23/2
Regning42
Historie2/21/2
Geografi2/21/2
Sang3/22/2
Ialt 2412
Håndgerning piger2 1/22 1/2

Desuden havde man 3/4 times gymnastik hver dag i sommerperioden.

I 1914 gik 1. klasse i skole 4 dage á 3 timer, 2. klasse 6 dage á 6 timer, 3. klasse 4 dage á 6 timer om sommeren og 2 dage á 6 timer om vinteren. 4 klasse gik 2 dage á 6 timer om sommeren og 4 dage á 6 timer om vinteren.

I 1922 havde skolen 4 såkaldte fremadskridende klasser. 1. og 2. klasse kaldtes forskole. Elevtallet var 78
1. klasse gik i skole 4 halve dage á 3 timer, ialt 12 timer pr. uge.
2. klasse gik i skole 6 halve dage á 4 timer, ialt 24 timer pr. uge.
3. og 4. klasse gik i skole 3 hele dage pr. uge á 6 timer, ialt 18 timer pr. uge. Der var ikke forskel på sommer og vinterundervisning. Pigerne havde desuden 4 timers undervisning i håndgerning pr. uge hvor drengene havde fri. Frk. Dorthea Rahbek blev dette år ansat som lærer i de to mindste klassetrin.

Mellem skolen og sportspladsen byggede vognmand Carl Niss' i 1925 en stor lade til opbevaring af korn og halm.
31/5 1930 brændte laden ned til grunden. Bandvæset mødte med "Ellehammersprøjten", der fik vand fra en nærliggende dam, men laden stod ikke til ata redde.
Den var dog godt forsikret og blev kort efter genopbyget.

I 1928 var elevtallet i Søndermarkskolen 109.
I 1929 var det steget til 120.
1. maj 1931 var det faldet til 114 elever
26/9 1931 afholdtes licitation over murer og tømrerarbejdet ved udvidelse af Søndermarksskolen med et ekstra klasselokale mod nord, og allerede 16/12 samme år kunne der holdes rejsegilde på tilbygningen.
I 1935 havde pigerne 3 timers kvindelig husgerning om ugen og drengene havde sløjd 3 timer ugentlig i en del af 4. og 5. klasse.
I 1937 havde drengene sløjd 2 timer ugentlig. Undervisningen foregik på en af byskolerne.
En del af undervisningen bestod i udenadslære. I starten var det Katekismus og salmevers der skulle læres udenad. Til sidst kun salmevers.

SALMER OG SANGE MAN LÆRTE OG SANG I SKOLEN
1934-351935-36
  1. I østen stiger solen op.
  2. Lover Herren
  3. Nu falmer skoven
  4. Morgenstund har guld i mund
  5. Her kommer Jesus dine små
  6. Julen har bragt
  7. Nu vågne alle Guds fugle små
  8. Nu titter til hinanden
  9. Jeg er træt og går til ro.
  1. I østen stiger solen op.
  2. Lover Herren
  3. Nu falmer skoven
  4. Dejlig er den himmel blå
  5. Det kimer nu til julefest
  6. Op al den ting som Gud har gjort
  7. Nu vågne alle Guds fugle små
  8. Morgenstund har guld i mund

Skolen blev sidst i 1920'erne for lille og i 1932 blev den udvidet med et klasseværelse mod nord. Tilbygningen var forsynet med kælder, hvori der stod et centralfyr, der opvarmede både skole og tjenestebolig. Hidtil havde der været kakkelovne i skolestuer og tjenestebolig. Man fik også indlagt vandværksvand. Udvidelsen kostede 19.233,24 + 400kr. afholdt af driften. Det var langt under det projekterede beløb på 27.500.

De tre førstelærer der var på skolen i dens levetid var P. N. Jørgensen, der kom fra Nørremarkskolen. Han afløstes af N. Chr. Jessen og da Jessen gik af, blev han erstattet af en vikar, til man havde fået ansat Johs. Jensen som ny førstelærer. Han lukkede skolen og fortsatte som skolinspektør på Skjoldborgvejens skole, der var afløser for Søndermarksskolen.

31/5 1935
25 års jubilæum ved Søndermarkskolen kan i morgen fejres af førstelærer Jessen, Søndermarksskolen. Førstelærer Jessen virkede i en årrække ved borgerskolen i Dalegade og siden ved Søndermarksskolen. Hr. Jessen er kendt som en overordentlig dygtig lærer såvel i Dalegades skole, som på Søndermarksskolen og i Teknisk skole er i en sjælden grad afholdt af sine elever.
Også som sangdirigent er hr. Jessen kendt for sin dygtighed. De sangkor hr. Jessen har ledet har altid nydt ry som velledede og godt sammensungne.
Mange velmenende lykønskninger er vil i morgen finde vej til Søndermarksskolen.

19/8 1944
Førstelærer Jessen, Søndermarksskolen, fejere sin 69 års fødselsdag:
Fødselaren har som tidligere omtalt, søgt sin afsked og forlader om kort tid den gerning, han nu gennem en menneskealder har passet med en sjælden interesse og kærlighed.
Lærer Jessen, der er lærersøn, bestod selv lærereksamen på Jelling seminarium 1896.
Fra 1898-99 var han ansat som lærer ved Egebjerg skole ved Horsens, hvorfra han kom til Fredericia, hvor han ansattes ved byskolen. Her virkede han indtil 1. juni 1910, da han blev læreer ved Søndermarksskolen.
Førstelærer Jessen vil, når han nu trækker sig tilbage fra sin lange lærergerning, blive mindet med taknemmelighed af de mange elever, han har undervist i tidens løb, både i Fredericia, på Søndermarken og på teknisk skole. Når han stod overfor sine elever, havde man et levende indtryk af, at han var den fødte lærer. En mand, der fandt glæde i sit arbejde og følte sig som en fisk i vandet, når han havde børnene om sig. Derfor har lærer Jessen da også altid været meget afholdt af sine elever. Udenfor skolen har han virket i mangfoldige år som sangdirigent, og også på dette område har lærer Jessen ydet en betydelig indsats, besjælet, som han altid har været, af ægte sangerglæde.

30/9 1944
Førstelærer N. C. Jessen fratræder sin gerning ved Søndermarkskolen med denne måneds udgang. Jessen havde været dirigent for Fredericiakoret og der blev afholdt en stor afskedsfest for ham på Fuglsanggaard, hvori koret deltog.
Jessen var gift med Ingeborg.
Jessen flyttede ud af lærerboligen og ind i en lejlighed på Nørremarkskolen hvor han boede til din død.
Lærerinde frk. Rahbek havde på det tidspunkt arbejdet sammen med lærer Jessen i 22 år ved Søndermarksskolen.
Niels Christian Jessen døde den 14/11 1948 på By- og Amtssygehuset, og begravedes på Assistens kirkegård 20711. Han boede da Jernbanegade 31. Hans kone døde 13/1 1939.
Han var født i Ullerup sogn 19/8 1875 som søn af skolelærer Peter Frederik Jessen i Egum og hustru Christine Dorthea Moos, og blev 30/4 1905 gift i Odense med Ingeborg Marie født 3/6 1882 i Odense.
Christine Dorthea Moos døde i Sjællandsgade 29,1. i Fredericia 14/1 1939 og begravedes på Skibet kirkegård 18/1. Hun født i Nordborg på als 13/11 1851 som datter af skipper Jens Christian Moos og hustru Anna Maria f. Zoffmann. Peter Frederik Jessen døde på Harldskær Fabrik 16/3 1919, og begravedes på Skibet kirkegård 20/3. Han var fra 1885 til 1914 lærer ved Nr. Vilstup skole og født i Jelling 1847, som søn af lærer Niels Jessen og hustru Birthe Margrethe.
De fik datteren, Gudrun Christine Jessen f. 18/3 1906, sønnen Helge Zoffmann Jessen, f. 27/12 1909, datteren Vibeke Margrethe Zoffmann Jessen, f. 8/1 1916 og sønnen Niels Finn Zoffmann Jessen f. 1/1 1920. Alle født i Søndermarksskolen.

1947, 15. februar
Byrådet planlægger at opføre en distrikstsskole for søndermarkskvarteret ved Skjoldborgvej med 10 klasser og nedlægge Søndermarksskolen. Skolekommissionen så gerne at skolen kunne tages i brug i 1950.
11/3 1947 må man holde Søndermarksskolen lukket i 1 uge på grund af brændselsmangel. Også byens andre skoler lukkes af samme årsag.
21/10 1948
Byens skolebørn begynder papirindsamling for alvor og aflevere det på dertil indrettede papircentraler.
Til gængæld får de udleveret en kupon til en pakke tyggegummi for hver 5 kg. de indsamler. De kan få udleveret tyggegummiet efter 1. november. Det er LAB der står for indsamlingen.

Man tilbød førstelærer Johs. Jensen på Nørremarkskolen, stillingen på Søndermarksskolen, og han tog imod den, til dels fordi det var kommet på tale at Nørremarkskolen skulle nedlægges. Han startede på Søndermarkskolen den 1. december 1944.
12/9 1950
Timelærer Vagn Møller Olesen ansat ved Søndermarksskolen. Han blev ansat ved Fredericia skolevæsen som timelærer 6/9 1949. 12/9 1950 blev han andenlærer ved Søndermarkskolen og flyttede med over på Skjoldborgvejens skole i 1954, hvor han blev tilsynsførende med fysiklokalet og gårdlærer.
I dec. 1956 blev han overlærer. Han blev syg og efter tilbagekomsten til skolen blev han 5/3 1957 fritaget for at være gårdlærer.
Han var født i Tødsø sogn på Mors 12/1 1916 som søn af førstelærer Otto Møller Olesen og hustru Dorthea Marie i Tødsø.
I 1958 var han ikke længere blandt af lærerkredsen i Fredericia. Han boede i 1950'erne i villaen Skyttevej 31.

5/12 1952
Der gives tilladelse til at man kan påbegynde jord og støbearbejdet til den nye skole på Søndermarken (Skjoldborgvejens skole).

Til tjenesteboligen på skolen hørte i starten en lille bygning med das (gammeldags toilet med spand), et rum til brænde, vaskerum med gruekedel og et rum til høns.
I skolegården var der i starten også das til eleverne, et til pigerne og et til drengene, samt et pissoir. I 1932 kom der frostfri toiletter med vandskyl (træk og slip). For enden af toiletterne var der et læskur med bænke langs væggen, hvor man kunne opholde sig i regnvejr og spise sin madpakke.
Da der kun var 3 klasseværelser til 7 klasser, måtte der undervises to årgange i hver klasseværelse. 1. og 2. klasse gik i klasse 1. 3. klasse havde ikke fast klasseværelse men skiftede mellem de ledige klasser. 4 og 5. klasse gik i klasse 2, og 6. og 7. i klasse 3.
En af førstelærerens opgaver var at sørge for varme i klasseværelserne. I starten skulle der fyres op i kakkelovnene, og senere skulle der fyres i centralfyret i kælderen, der var et koksfyr, hvor der skulle fyres med jævne mellemrum.

Tjenesteboligens indretning
Tjenesteboligens stueetage delt op i gang, dagligstue, lille stue, spisestue og køkken. Fra køkkenet førte en lille gang med ud til baggården. Fra gangen førte en dør ud til skolebygningen. Mod haven blev der på et tidspunkt tilbygget en træveranda.
På 1. salen var der 2 værelser samt soveværelse. Dertil kom et meget lille værelse med tagvindue, hvor Johs. Jensen indrettede sygekassekontoret for Fredericia Marks Sygekasse, som han fortsatte med fra Nørremarkskolen. Desuden var der indrettet et lille badeværelse med en bruser og toilet. En dør førte ud til det store loftrum over klasseværelserne og brugtes til tørreloft og opbevaring.
Da Johs. Jensen blev valgt ind i byrådet for socialdemokratiet, måtte han af og til overlade undervisningen til en vikar og han valgte derfor at undervise de mellemste klassetrin.

Sportspladsen
Til skolen hørte også en sportsplads der bare var en græsmark fra Nisses lade langs vejen på størrelse med en håndboldbane. Mellem skolen og sportspladsen lå en stor ladebygning til opbevaring af korn og halm, der tilhørte vognmand Niess i Fredericia. I et udhus bag laden stod et stort tærskeværk og om efteråret blev der tærsket korn på det så avnerne fløj gennem luften og landede i en stor stak. Der stod også store dåser med vognsmørelse.
Udendørs i skolegården stod en ribbe og en bom til brug i gymnastikundervisningen. Skolen havde også en buk og en plint som meget sjældent blev taget ud.
I forlængelse af toiletbygningen, der var bygget i træ, var der et læskur med bænke langs væggene, hvor elevernene kunne spise deres madpakker og opholde sig i dårligt vejr og udenfor læskuret stod en betonkumme med drikkevandsfontæner.

Læge og tandlæge:
Skolelæge Gjesing kom på besøg sammen med en sygeplejerske én gang årligt. Ved den lejlighed fik man også de nødvendige vaccinationer, blev vejet og målt af sygeplejersken og kontrolleret af lægen. Man blev bl.a. spurgt: "Kan du sige Knud, Kniv, Knempte"? Snøvlede man, skulle man have fjernet polypper i næsen. Man blev også vaccineret mod polio, indtil man fandt ud af at dryppe vaccinen på en sukkerknald der bare skulle spises. Det var der ingen der var kede af.
Man skulle også "gennemlyses" 1 gang årligt, hvilket foregik på det gamle epidemisygehus i Dronningensgade, hvor røntgenafdelingen holdt til. Et par dage før havde man fået sat et specielt plaster på hvert bryst. Først fik man set efter, om der var udslag under plastrene, og derefter kom man ind til røntgenapparatet.
Skoletandlægen, der var en dame, holdt i starten til i den tidligere Vendersgades skole, det der i dag er Michaelis sognegård. Boremaskinen lignede en dinosaur, med masser af drivremme der snurrede langsomt rundt på en masse små hjul. Det kunne tage mange minutter at bore hullet til en plombe og hele hovedet vibrerede. Efter første besøg fik vi udleveret en tandbørste og en dåse tandpulver og formanet om, at huske at børste tænder. Senere flyttede tandklinikken over i Sct. Joseph hospital.

Skoleåret
Skoleåret var i starten fra april til april. Det ændredes senere til at begynde ved afslutningen af sommerferien fra omkr. 8. august til sidst i juni.

Undervisningen.
I de mindste klasser var undervisningen koncentreret om regning, skrivning, bibelhistorie og sang. I Bibelhistorie skulle man lære salmevers udenad. Pigerne havde husgerning lige fra 1. klasse. Husgerningstimerne var lagt sidst på dagen, og i de timer havde drengene fri. Når læreren trådte ind i klassen, rejste alle elever sig op ved deres pladser og blev stående til de blev bedt om at sætte sig. Ville man henvende sig til læreren måtte man først række hånden i vejret og vente på at han henvendte sig. Lærerne tiltaltes altid hr. fru eller frøken samt efternavn. "Hr. Jensen, må jeg ha' lov at gå i gården", kunne man spørge om hvis man skulle på toilettet.
En stor del af skrivetimerne blev brugt til diktat, hvor læreren læste en sætning af gangen, som man skulle skrive.
Koporlig afstraffelse var meget sjældtent brugt på skolen. Man kunne i stedet straffes med at blive sat udenfor døren, hvor man kunne stå og tænke over tingene til timen var forbi. Man kunne også blive sat i skammekrogen, hvor man kom til at stå i et hjørne af klasseværelset ved siden af katederet, med ryggen ud mod klassen og hvor alle i klassen kunne se en.
En gang om året kom skolekommissionen på besøg for at overvære undervisningen. Forældrene var også inviteret til at komme denne dag. Der blev her givet karakter til hver elev som blev ført til protokols. Karakterbøger kendtes ikke men i de store klasser fik man en side revet ud af et kladdehefte med karaktererne.
Karakteren startede med slet, så fulgte mådelig, tg, g, mg og ug. Karaktererne mellem den laveste og den højeste kunne tilføjes plus eller minus.
I gammel tid kalde man f.eks. mg- for mg spørgs. En god middelkarakter var mg, der oprindelig stod for meget godt.
Når overhøringen var slut, var det tradition, at skolekommissionen budt ind på et traktement hos førstelæreren.
I 1. klasse blev der i 1949 holdt årsprøve og givet karakter i følgende fag:
Læsning, regning og skrivning.
I 6 klasse blev der i 1954 givet karakterer i følgende fag:
Mundtlig dansk, skriftlig dansk, regning, skrivning, geografi, historie, fysik, naturhistorie, orden og opførsel. Vi havde ikke karakterbøger. Hver elev fik en side revet ud af en stilebog og skulle så skrive de fag der blev givet karkter i på papiret. Læreren samlede siderne ind og skrev karaktererne ind for de enkelte elever.
Gymnastikken foregik som regel på sportspladsen, hvor der spilledes rundbold, eller i skolegården med stående øvelser.
I første time i de små klasser startedes dagen med en morgensalme, hvorefter man bad Fader Vor.
Man lærte at skrive med griffel på en skifertavle indtil man mestrede bogstaverne og kunne begynde at skrive med blyant på papir, og senere pen og blæk. Blækhusene opbevaredes i et skab og blev udleveret i starten af skrivetimen. Man lagde et stykke sugende trækpapir over det skrevne for at fjerne det overflødige blæk, så det ikke smittede af. Når man var færdig tørredes pennen af med en blækklud man havde i penalhuset. Når blækhusene var tomme eller der var for meget papirsmulder i dem der kunne give blækklatter, vaskedes de rene og genfyldtes fra en stor flaske. Der blev sparet på papiret.
Fra 5. klasse skulle der undervises i træsløjd og køkkenskole. Denne kunne ikke gives på skolen, så eleverne måtte, i samlet flok, cykle ind til Egumvejens skole, hvor der var 2 timers undervisning 1 gang om ugen sammen med elever fra Nørremarkskolen.
Havde man gjort sig "fortjent" til det, kunne man få en eftersidningstime. Man fik så en seddel med hjem til forældrene dagen før. Korporlig afstraffelse, som man så det andre steder, eksisterede stort set ikke ud over lidt ryk i de små hår ved ørerne eller et rap i hovedskallen med violinbuen, hvis man var for urolig i sangtimen.
Johs. jensens datter Birgit husker et eksempel, hvor hendes far bad et barn blive efter skoletid samme dag som straf for en forseelse. Barnet svarede rapt, at det måtte det ikke uden at have fået besked med hjem. Barnet havde ikke ventet, det svar, Johs. Jensen gav; "Det skal du ikke tænke på, for jeg skal nok ringe hjem til din mor". Det var jo ikke meningen, at mor skulle vide det!

Skoleudflugter
En gang om året drog skolen på udflugt. Turen kunne f.eks. gå til Himmelbjerget eller Fanø.
Klasserne samledes på Fredericia banegård hvor et særtog ventede ved en af perronerne.
De vogne der brugtes til skoleudflugter var som regel udrangerede 3kl. vogne med træsæder og åben for- og bagperron. I vinduerne på vores vogne sad sedler, hvorpå der stod "Reserveret Søndermarkskolen". Så snart vi kom ind i kupeen blev alle vinduer trukket ned og vi hang ud af vinduerne. Trækkraften var dengang damplokomotiver. Nogle skulle allerede have taget hul på udflugtslommepengene og råbte efter perronsælgeren der solgte is.

Ferier og fridage
Loven sagde, at der mindst skulle være en skolefridag om måneden, så var det ikke kongens fødselsdag, eller helligdage i en måned, holdt man "måndeslov".
Ud over sommerferien, havde man en uges efterårsferie også kaldet kartoffel- eller kakkelovnsferie. Der var ikke noget der hed vinterferie.
Sidste dag før skoleferien fik man udleveret sin frirejsebillet. Skolebørn kunne i 1940'erne få en frirejse, hvis man søgte om det, så de kunne komme på sommerferie.
Når man mødte 1. dag efter sommerferien, duftede hele skolen af lak og fernis. Hullerne i pultene der var skåret i årets løb var kittet ud, og pultene malede. På katederet stod de nye skolebøger i stakke, klar til at blive fordelt. Man blev formanet om at huske at give dem skånebind på, så når man kom hjem, måtte man i gang med bogbind og saks.
Sidste dag før juleferien var der juleafslutning på skolen. Der var pyntet op i klasseværelserne og hver medbragte et julelys og en stage samt en grankvist. Man kunne selv lave en stage af en overskåret kartoffel, pakket ind i stanniol. Så sang man julesalmer og hyggede sig. Man sluttede med at læreren læste en julehistorie. Eleverne havde først i december fået to reklamer fra Grønvald-Fynbos forlag med hjem. Gennem skolen kunne man så bestille "Ved Julelampens Skær" til de voksne og til børnene "Den lille Historiebog" og "Historiebogen Børnenes Julebog". Man fik det bestilte udleveret og så var der noget at fordrive tiden med til julemiddagen startede.

Frikvartererne:
Frikvartererne foregik altid på legepladsen eller sportspladsen. Ingen måtte blive i klasserne, hvor vinduerne blev lukket op. Pigerne legede sanglege som f.eks. Søster søster søde. Der kom en mand fra det Røde hav. En pige gik i enge. Munken går i enge, Tyv ja tyv ja skal du være. Der blev også leget skidenæg, tag den ring, kluddermutter, svingfigur og blindebuk. Enkelte gange kunne det lykkes pigerne at få nogle drenge til at deltage. Pigerne spillede også med bolde. Særlig fine var de såkaldte gasbolde, der skinnede i mange farver når de var ny og hoppede bedre end de almindelige luftfyldte. Der blev spillet op ad muren med en eller flere bolde. Der blev også sjippet i sjippetov eller svingtov, hvor der skulle to til at svinge tovet. Drengene legede tik og kædetik også kaldet Columbus. Både drenge og piger spillede med marmorkugler og hønseringe. Enten klink op mod en streg eller mur eller man spillede til hul. Den der kom nærmes muren eller hullet måtte begynde. Ved klink skulle man forsøge at ramme modspillernes kugler eller ringe ved at puffe til sin egen. Dem man ramte havde man vundet. Man fortsatte til man ramte forbi og så var det den næste til at forsøge.
Spillede man til hul, gjaldt det om at puffe modspillernes kugler eller ringe ned i hullet med sin krummede pegefinger.
Glippede det var det den der lå næstnærmest muren, stregen eller hullet der skulle fortsætte.
Medens børnene legede eller spiste deres madpakker, spadserede lærerne snakkende frem og tilbage på vejen foran skolen. Skolen havde en ringeklokke, men der blev normalt kun ringet ind til første time og ud når der var frikvarter. Når frikvarteret var slut, klappede førstelæren i hænderne, hvilket betød, at frikvarteret var forbi.

Efter skolens nedlæggelse:
Da Skjoldborgvejens skole blev taget i brug i 1954, anvendte kommunen de tomme klasseværelser på Søndermarksskolen som depot til mange ting og sager, som helst skulle være i frostfrie rum. Johs. Jensen flyttede over til den nye skole og blev dens første skoleinspektør. Han blev dog boende i tjenesteboligen på Søndermarkskolen til 1964, hvor han byggede en villa på Holbergsvej tæt ved sin nye arbejdsplads.
Han gik på pension i 1970 og trådte samtidig ud af byrådet.
Han døde allerede året efter den 6/2 1971. Ikke så længe efter at Johs. Jensen havde forladt tjenesteboligen blev Søndermarkskolen nedrevet. De store træer ud mod skolevej fik lov at stå endnu nogle år, men nu er der ingen længere der kan se hvor skolen har ligget.
Stedet lå ved stien, der i dag fører fra Skovvej til Venusvej og som før hed Skolevej. I dag hedder grunden skolen lå på Titanvænget 23 og er bebygget med et parcelhus.
Positionen er 55.5648° nord - 9.7109° øst.

Om skolens sidste førstelærer Johannes Jensen.


Johs. Iver Jensen
(1901-1971)

Johannes Iver Jensen blev født på Ebberup mark i Kjærum sogn den 22. februar 1901, som yngste barn i en søskendeflok på 6. Han var søn af husmand Hans Jørgen Jensen og hustru Karen Hansen. Da han forlod skolen, arbejdede han først hos sin far, der havde startet et dræningsfirma. Da han blev indkalt som soldat, tjente han på en gård i nærheden. Bl. a. kørte han mælk til det mejeri, hvor hans kommende kone Karen Marie var i lære som mejerske, Soldatertiden blev kort, da han blev kasseret og hjemsendt efter kun 100 dage i trøjen. Han søgte derefter om at komme i præparendklassen til lærerseminariet, hvilket lykkedes, og efter 5 år på Odense Lærerseminarium, kunne han kalde sig lærer og startede samme år på Slesviggades skole i Fredericia. Han kunne nu gifte sig med kæresten Karen Marie Petersen, der var født i Snave, Dreslette sogn 20. december 1897. Datter af husmand Karl Christian Petersen og hustru Maren Larsen. Brylluppet stod 17/10 i Dreslette kirke.
I tiden på Slesviggades skole boede familien 3 steder, hhv. Huslodsvej, Anemonevej og 6. Julivej. Da han gerne ville tilbage og bo på landet, søgte han i 1931 stillingen som førstelærer på Nørremarkskolen og var her til 31/11 1944.
På Søndermarkskolen var førstelærer Jessen gået på pension, og man opfordrede Johs. Jensen til at søge stillingen, hvilket han gjorde, tildels fordi det var på tale at nedlægge Nørremarkskolen, hvilket den dog ikke blev. Da førstelærer Jessen fratrådte stod stillingen en tid ubesat og undervisningen blev varetaget af en vikar. Den 1/12 1944 blev Johs. Jensen dens tredie førstelærer. Da Skjoldborgvejens skole afløste Søndermarkskolen i 1954, blev Johs. Jensen den 1/5 ansat som dens første skoleinspektør. Han fortsatte med at bo i tjenesteboligen på Søndermarkskolen til 1964, hvor han flyttede ind i en nybygget villa på Holbergsvej. I 1970 gik han på pension. Han var blevet enkemand i 1969. Det blev kun et kort otium. Han døde 6/2 1971 og begravedes på Assistens kirkegård. I ægteskabet med Karen Marie var der to døtre, Else og Birgit f. hhv. 1927 og 1930.
Ud over lærergerningen var Johs. Jensen sygekassekasserer for Fredericia Marks Sygekasse og i en periode valgt ind i byrådet for socialdemokratiet.
En af de første dage i december kom Johs. Jensen ind i klassen med en kasse farvekridt og begyndte at tegne julemotiver fra postkort på den sorte tavle.
Der eksisterer fotos af hans tegninger fra 1935-1940, medens han var på Nørremarkskolen. Skikken fortsatte uforandret på Søndermarkskolen, og her er de 6 julemotiver fra Nørremarkskolen fotograferet af Anna Gram der var gode venner med familien.


1935-36


1937-38


1939-40

Foruden overlærer Jensen bestod lærerstaben ved skolens lukning af lærerinden Frk. Dorthea Kirstine Rahbek *20/5 1897 † 9/3 1970 og lærer Vagn Møller Olsen. Dorthea Rahbek ansattes som overlærer på Skjoldborgvejens skole 1/8 1954. Johs. Jensen ansattes som skoleinspektør 20/5 1954 .

Tak til Birgit Kjærulff for fotos og erindringer fra skolen, som datter af førstelærer Johs. Jensen.


ELEVER 1927 FOTOGRAFERET I LÆRERENS BAGGÅRD. DØREN FØRER UD TIL HAVEN
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE NAVNE ELLER FINDE PERSONER


ELEVER 1929
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE NAVNE ELLER FINDE PERSONER


SØNDERMARKSKOLENS LÆRERE OG ELEVER 1948

>
ELEVER 1952
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE NAVNE ELLER FINDE PERSONER




DEN NEDLAGTE SØNDERMARKSKOLE 1954


SØNDERMARKSKOLEN SET MOD NORD FRA MARKEN


SØNDERMARKSKOLEN SET FRA LÆRERBOLIGENS HAVE CA. 1946


FØRSTELÆRER JOHS: JENSEN LÆSER AVIS I HAVEN CA. 1946


DRIKKEKUMMEN I SKOLEGÅRDEN OG JENSENS HUND CA. 1946


SØNDERMARKSKOLEN CA. 1900 FØRSTELÆRER PETER NICOLAJ JØRGENSEN SES YDERST TV.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286