7/10 1914
"Kolerahuset"
Enhver fredericianer, der går sin voldtur, og hvem gør ikke det, vil kende det såkaldte "Støbehus" eller "Kolerahus", der, omgivet af et ærefrygtindgydende stakit, ligger ved Østerstrand, der hvor spadserestien fra voldkronen fører ned til Kastelspynten. Navnet "Støbehus" hidrører fra bygningens militære oprindelse. Den tilhører for resten militærvæsenet endnu, idet den benyttedes til støbning af blykugler i den tid, da krigskunsten var mindre raffineret end den senere er bleven, og hvor man endnu ikke drømte om bagladere, og spidsprojektiler, endsige om dum-dum-kugler.
Endnu findes i huset dernede en mægtig indmuret kedel med komfur fra denne tid.
Navnet "Kolerahus" fik bygningen i folkemund, da den i 1896 delvis benyttedes til indlægning af kolerapatienter. det vil endnu huskes, at dette navn virkede så uhyggevækkende, at man fra en enkelt side af den grund ville modsætte sig, at den kommunale kvindelige badeanstalt henlagdes i nærheden heraf. Efter denne tid har bygningen beholdt sin halv-medicinale anvendelse, idet der senere er tilbygget en desinfektionsovn til bygningens søndre ende, medens de tilstødende rum anvendes til opbevaring af det inficerede tøj.
Nu forestår der det gamle hus en ny æra, idet det skal omdannes til noget så fint som "receptionslokale" for smitsom sygdom lidende patienter, og i denne egenskab være fælles for amtet og de tre kommuner Fredericia, Vejle og Kolding. I den anledning bliver bygningens indre fuldstændig omkalfaktret. Der indrettes 2 større og 1 mindre sygestue, værelse til lægen og til en sygeplejerske, ligesom der indrettes vandklosetter, indlægges gas, vand elektricitet o.s.v.
Vejle Amt vil herefter stå nogenlunde rustet overfor de eventuelle søværts ankomne patienter. Tidligere havde man indrettet sig på en gård ude på Nørremarken, hvor et par stuer var reserverede i dette øjmed, medens beboerne kontraktlig var forpligtede til, i givet tilfælde, at fraflytte hele gården med 12 timers varsel. Det kan anføres, at denne bestemmelse ingenlunde er kommen til anvendelse. Imidlertid har sundhedsautoriteterne alligevel ikke anset den hidtidige ordning for tilstrækkelig betryggende og som følge deraf, er det gamle støbehus på ny kommen til ære og værdighed.
Det træffer sig tillige så heldigt at da vi her i byen er gået over til formalindesinfektion vil desinfektionsovnen dernede kun i undtagelsestilfælde blive benyttet, og når vi en gang får det nye sygehus, vil desinfektionsanstalten her blive fuldstændig overflødig.
Det skete i 1921.
Når "kolerahuset" var i anvendelse, blev en veteran fra 1864 sat til gå vagt og passe på, at ingen nærmede sig bygningen.

De tre kommuner Fredericia, Vejle og Kolding delte udtifterne til koleraberedskabet. Kolding var dog ikke helt tilfreds, hvad referatet fra et byrådsmøde i Fredericia viser.

Byrådsmøde 5/12 1895

På dagsordenen
Vejle amt begærer erklæring over en skrivelse fra Kolding Byråd angående koleraudgifterne i 1892.
Borgmesteren bemærkede, at som det var byrådet bekendt, gav koleraforanstaltningerne og et koleratilfælde her i byen i efteråret 1892 anledning til betydelige udgifter, dels for Fredericia kommune alene og dels fællesudgifter, ca. 6.000 kr. af hvilket sidste beløb halvdelen skulle fordeles mellem amtets tre købstæder.
Kolding byråd kan imidlertid ikke forstå, at regnskabet ikke har nogen indtægtspost og på foranledning af nævnte byråd begærer amtet nu en erklæring.
Sundhedskommissionen oplyser, at alt hvad der er anskaffet for fælles regning, selvfølgelig beholdes til eventuel brug og også fik anvendelse under behandlingen af et koleralignende sygdomstilfælde sidste sommer. Borgmesteren vil foreslå, at byrådet simpelthen nøjes med at give den faktiske oplysning, at de anskaffede ejendomme er til stede og vil blive anvendt ved lejlighed. Man bør ikke indblande sig nærmere med den ejendommelige opfattelse, at genstandene kun skulle være anskaffede for et enkelt tilfælde, og den lige så ejendommelige opfattelse, at det anskaffede burde sælges og eventuelt på ny anskaffes.
Bjerre kunne dog i svaret ønske tilføjet, at selve huset, på hvis indretning der er kostet betydeligt, tilhører militæretaten og altså ikke kan sælges af kommunen.
Bøgelund:
Kolding trænger vist også til at få at vide, at forholdene her og i Kolding er meget forskellige. Fredericia er heldigvis en virkelig havneby.
Borgmesteren tilrådede elleres at nøjes med et kort svar på spørgsmålet. Fredericia skylder ikke Kolding regnskab for grunden til udgifterne.
Over for rette vedkommende er der gjort rede herfor, og de særlige forhold, som er til stede (De mange gennemgående rejsendes udstigning her o.s.v.) var fremdragne.
Fordelingen er fastsat med ministeriet, og der kan sikkert ikke foretages forandringer.
Jensen: Man kunne måske henvise til de nævnte forhandlinger.
Borgmesteren: Nej, det behøver vi ikke.
Bormesterens forslag til svar vedtoges herefter enstemmigt.
Byen havde fra 1901 et Epidemisygehus der opførtes i haven til det gamle sygehus i Dronningensgade. I 1915 blev det moderniseret og blev samtidig udvidedet til 25 senge.
I epidemisygehuset anbragtes personer med kendte smitsomme epidemiske sygdomme som f.eks. difteritis og skarlagensfeber, så det må ikke forveksles med karantænestationen ved Østerstrand, der var beregnet til eksotiske, smidtsomme sygdomme, som især søfolk kunne føre med sig hjem fra fjerne egne af kloden, og som man ville forhindre kom ind i landet og spredte sig, ved at isolere de smittede søfolk fra omverdenen til de enten døde eller blev raske.

Om Støbehuset:
8/12 1892
Meddelelse fra kommandantskabet med tilladelse for kommunen til fremdeles for et år at benytte støbehuset med flere bygninger ved Østerstrand under en koleraepedemi.

2/12 1895
Byrådsmøde punkt 7.
Skrivelse fra ingeniørdirektionen angående betingelserne for fortsat udlån af støbehuset mm. til brug for koleralazaret.

1896
Auktion.
Lørdag den 4. juli d. m. formiddag kl. 10, afholdes ved Østerstrand på pladsen ved støbehuset, efter begæring af justitsministeriet, offentlig auktion til bortsalg af en del ting, som har været anskaffede til brug ved en behandling af epedemiske sygdomme. Genstandene er borde, stole, sengesteder med madrasser, linned, lærreder, lagener, håndklæder, en del køkkeninventar, skovle økser m.m.m.
Der gives 6 ugers kredit.
Fredericia Byfogederi den 27. juni 1896
Carl Scharling.

20/6 1906
Garnisonen
Til betryggelse for det spadserende publikum på fæstningsterrænet, har kommandantskabet midertidig udstillet 3 patruljenende poster, nemlig 1 på den dækkede vej ved kirkegården uden for Prinsens Port, 1 ved Oldenborgs bastion og én i nærheden af støbehuset ved Østerstrand. Endvidere er antallet af de patruljer, der udsendes for at påse lovens overholdelse, forøget så meget, at der om dagen altid færdes patruljer på fæstningsterrænet.

18/4 1918
Adgangstegn gældende fra 1. april 1918 til 31. marts 1919 til Østerstrand (mellem støbehuset og Norges bastion) fås i hovedvagten hos arrestforvareren mellem kl. 12-3 og 6-7 eftermiddag.
Pladskommandanten.

23/5 1945
Kolerahuset stormes.
Frihedskæmperne gik i nat til aktion mod kolerahuset ved Østerstrand.
To kvinder der opholdt sig i huset hos de tyske marinesoldater blev taget med.
I nat ved 0.30 tiden skred frihedskæmperne til aktion mod kolerahuset ved Østerstrand, hvor nogle tyske marinesoldater, der forretter vagttjeneste, har station.
Grunden til aktionen var, at man havde formodning om, at et par danske kvinder holdt til i huset. Formodningen slog heller ikke fejl, Allerede inden man trængte ind i huset, søgte den ene af kvinderne frk. Bibi Petersen, at forsvinde uset, men hun blev pågrebet, Tyskerne blev så at sige overrumplet. Kun en enkelt af dem greb sin maskinpistol, men opgav at gøre brug af den, da han så, at overmagten var for stor. Der deltog 10-15 mand i aktionen. Den anden kvinde blev fundet i et skab. Det var en fru Astrid Sørensen, Kongensstræde.
Begge kvinderne blev taget med og underkastet afhøring af politiet, hvorefter de fik lov at gå.

Støbehuset fjernedes i 1946.

STØBEUSET/KOLERAHUSET UD FOR FALSTERSGADE