Ernst Christoffer Axel v. Voss blev født den 17/11 1826 i Aalborg, Vor Frue sogn som søn af major Ditlev von Voss der var født 1782 i Eckernförde, og døde 1859 i Astrup ved Mariager og Ane Christine Karoline Segelcke, født 1795 i Vrensted, død 1862 i Mariager.
Han kom på latinskole og tog derefter en landbrugsuddannelse.

Familien flyttede fra Aalborg til Astrup ved Mariager, hvor de boede på en gård og kun 19 år gammel overtog han gården "Jomfrubakken" ved Mariager.
Da treårskrigen udbrød i 1848 meldte han sig som frivillig menig. I slaget ved Slesvig 23/4 1848, blev han taget til fange. Han blev løsladt igen sidst i august under våbenhvilen, og kom tilbage i hæren, hvor han efterfølgende kom på officersskole, og i 1849 udnævntes han til sekondløjtnant og deltog efterfølgende i udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849.
Under stormen på Mølleskansen ved Frederiksstad den 4. oktober 1850, rev en granatsplint halvdelen af hans ene øre af.
I 1856 var han premierløjtnant i Helsingør.
23. oktober 1856 blev han gift med sin kusine Hedevig Mathilde Grotum Sørensen. Hun fødtes i Vrensted præstegård i Hjørring amt som datter af provst og sognepræst i Vrensted og Hundstrup sogne i Thisted amt Ole Sørensen (*1774 i Taastrup, Harlev sogn + 1853 i Hunstrup sogn, Thisted amt) og Ida Helvikke Brigithe Segelcke, (*1791 + 1868 i Hordaland ved Bergen), en søster til hans mor.
De flyttede, som alle officersfamilier, rundt til forskellige garnisoner, og da den anden slesvigske krig brød ud i 1864, boede de i Flensborg. Han var avanceret til kaptajn, og som kompagnichef deltog han i tilbagetrækningen fra Dannevirkestillingen. En del af styrken herfra forskansede sig i Dybbølskansen, medens resten, heriblandt Voss og hans kompagni, fortsatte til Fredericia, hvor han oplevede det preussiske bombardement 20. marts, der lagde et stort kvarter omkring Prinsessegade øde. Da krigen sluttede, forblev han i garnisonen i Fredericia.
Ved dødsboauktionen i 1866 efter kammerherreinde Elisabeth Cathrine f. Herholdt, der var gift med Carl Philip Julius Lorentz's, købte Ernst Voss hendes villa med et areal langs Vestervold ud for Slesvigs bastion.
1867 fik han skøde på ejendommen. Villaen blev ombygget og forsynet med tårn og tre skorstene og fik navnet "Villa Tårnborg", og han flyttede ind i den med sin familie.
I Tårnborgs kælder eksperimenterede han, når han havde fri, med at lave tøjklemmer, de såkaldte "amerikanske gyngestole" og støbte galanterivarer af messing og zink.
I 1873 blev han ridder af dannebrog.
I 1876 tog han sin afsked fra militæret, da han på grund af alder ikke kunne stige mere i graderne og dermed i løn, men han forblev officer af reserven. Det var ulønnet, men han kunne godt stige i graderne med de såkaldte afskedspatenter.
I 1883 fik han afskedspatent som oberstløjtnant og i 1899 som oberst.
I 1878 tog han borgerbrev som jern- og metalstøber.
VOSS Fabrik blev grundlagt den 10. novenber 1878 og startede med 5 ansatte. Der produceredes VOSS lamper og Galanterivarer.
I de første år produceredes mange slags metalvarer som f.eks. askebægre, lysestager, brevpresser, papirknive og lampefødder.
1883 fik han afskedspatent som oberstløjtnant. Samme år anskaffedes en dampmaskine til at drive maskinerne på fabrikken.
I 1884 købte han villaen "Bella Vista" ved Slesviggade af kommunen. Det var i den der var blevet holdt krigsråd umiddelbart før udfaldet i 1849.
I 1888 var der ansat 50 mand i støberiet.
1891 giftede sønnen Ditlev v. Voss sig 2. maj med Engel Sofie Thomsen, f. 12/12 1865 i Fredericia som datter af løjtnant Fritz Christian Martin Thomsen og Engel Cathrine Nicoline Metzgen. De fik sønnerne Ernst Fredrik Ditlev og Wilhelm Holger, men blev senere skilt. Ditlev døde 14/9 1930 i Fredericia og hans fraskilte kone døde 13/11 1935 i Ordrup.
1893 sønnen Gustav v. Voss giftede sig 20/8 i Egeskov kirke, Vejlby sogn med Ane Katrine Madsen, født i Trelde 3/2 1868 som datter af skovfoged Niels Madsen Degn og Karen Nielsen.
De fik døtrene Hedevig Augusta i 1893, Ellen Margrethe 1902 og Elna Valborg 1905.
Gustav døde 25/5 1929 i Fredericia, og Ane Kathrine døde 26/11 1952 på Skive sygehus. Begge ligger begravet på Sct. Michaelis kirkegård.
I 1897 omdannedes fabrikken til et aktieselskab. Den daglige ledelse blev overdraget til sønnerne Ditlev og Gustav, medens Ernst Voss selv indtog formandsposten i selskabets bestyrelse.
Ditlev skulle tage sig af markedsføringen og driften, Gusstav, der var ingeniør, tog sig mest af de tekniske anliggender. Man begyndte at eksportere til Norge, Sverige og Rusland.
1899 En stor brand ødelagde en del af produktionsbygningerne, der dog hurtigt genopføres og tre uger efter kunne produktionen genoptages. Ernst Voss får afskedspatent som oberst. En ny administrationsbygning opføres. Ernst Voss's kone Hedevig døde den 20. august.

Først i 1900 tallet produceredes metalvarer med løvefødder og gesvejsninger bl.a. i oldnordisk dragestil.
Som leder betegnedes Ernst Voss som temperamentsfuld, til tider opfarende, stædig men reel og han bar ikke nag.
Han kom til at sidde 18 år i Fredericia byråd, hvor det især sundhedstilstanden og vilkårene for fattige børn der lå ham på sinde.
1903 Ernst Voss døde den 8. december og begravedes den 13. på Sct. Michaelis kirkegård.

I 1908 producerede fabrikken det første gaskomfur og der blev hurtigt behov for udvidelser.
I 1910 købtes et stykke jord af mosaisk trossamfund, og en stor udvidelse fandt sted. Mosaisk kirkegård blev derved delt i 2, og man måtte lave en hvælving under en af nybygningerne over nogle børnegrave da jødiske grave ikke må sløjfes.
Udvidelsen omfattede støberi, værksteder og lagerrum samt udvidelse af maskinparken.
I 1911 fik man et emaljeværk og så kunne man begynde at producere køkkenudstyr i emailleret støbejern. Desuden producerede man bl.a. gasapparater, gasovne, gryder, potter og pander.
1917 trak Ditlev sig tilbage som direktør og aktiekapitalen blev solgt til Nordisk Metalvarefabrikker, hvor han kom til at sidde i bestyrelsen. Dermed var det slut med Voss som familieejet selskab.

Efterfølgende:
1917 "Tårnborg" rives ned for at give plads til udvidelse af fabrikken.
1925 Nordisk Metalvarerfabrikker går konkurs som følge af Landmandsbankens krak, og en afviklingsafdeling overtog VOSS aktiekapitalen.
1931 Den 26. september brændte pakkeriet, hvorunder varer for 800.000 kr. blev flammernes bytte. Det er den største brand i Fredericias historie.
1934 Glud og Marstrand overtager aktiekapitalen, hvilket gav økonomisk grundlag for at føre virksomheden videre.
1967 Konsul Mejer havde overtaget aktiemajoriteten i Glud og Marstrand og købte Laurits Knudsens elkomfurfabrik I Vejle og flyttede produktionen til Fredericia. LK var på det tidspunkt førende indenfor produktion af elkomfurer.
Jernstøberiet var allerede nedlagt efter en brand i de karakteristiske takkede fabrikshaller ud mod mod Vestervoldgade og man gik over til at producere elkomfurer og -ovne samt tilbehør hertil.
1980 blev komfurfabrikken overtaget af Elektrolux koncernen.
1997 VOSS FABRIK A/S beskæftiger 425.
2007 Fabrikken ved Vestervold lukker og slukker og salgsafdelingen flyttes til Erritsø, produktionen flyttes til Sverige og Tyskland, men da var det allerede længe siden fabrikkens fløjte lød over byen morgen middag og aften.

Villaen Bella Vista:
Ejet af:
Philip Julius Lorentz, Kammerherre og toldinspektør f. 1789 død 16/2 1865 Fredericia, Michaelis, begr. 22/2, 76 år, gift med Elisabeth Cathrine Herholdt, f. 1797 død29/5 1866 begr 2/6, begge født i København.

Bem:
Slægten kom til Danmark fra Hannover. Den første der bruger von'et er Ditlev von Voss der var født i Eckernförde og blev oberstløjtnant. Når en tysk officer tillagde sig et von, betøde det ikke nødvendigvis at han var adelig. Det var mere regelen end undtagelsen for alle officerer.

ERNST VOSS

ERNST VOSS

ERNST & MATHILDE VOSS

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286