Ane Elisabeth Clemmensen blev født 13. oktober 1883 på Over Testrupgård i Dollerup bakker, Lysgaard sogn, Viborg amt.
Hun var datter af gårdmand og slagter Andreas Clemmentin Jensen Clemmensen og hustru Else Marie Lauritzen.
Forældrene blev gift i 1867, samme år de flyttede fra Thorning til Lysgaard sogn.
Moderen fik 7/9 1864 et barn udenfor ægteskab der døbtes Jacob Sørensen. Jacob Eriksen af Vinum blev udlagt som far. To år senere 7/9 1967 giftede hun sig i Thorning kirke med Andreas Clemmentin Jensen Clemmensen. På grund af det "uægte" barn benævnes hun i kirkebogen som "fruentimmeret", en nedsættende betegnelse.
Forældrene rejste fra Thorning sogn samme år og bosatte sig i Sjørup i Lysgaard sogn, hvor de fik et husmandssted.

ANE RYHOLTS HELSØSKENDE
Navn	Født - Sted	Døbt	Konfirmeret	Død/begravet/bem:
Jens	23/6 1868 i Sjørup	28/6	1/10 1882	~ Andrea Elise Jensen
Laurs	23/8 1869 i Sjørup	hjemmedøbt 29/8, i kirken 3/10 1869	30/9 1883
Hans Peter	16/2 1872 i Sjørup	hjemmedøbt 21/2, i kirken 21/4	18/4 1886	~Johanne Vilhelmine Jensen. Slagtermester.
Rudolf Anton Julius	24/6 1873 i Sjørup	hjemmedøbt 4. juli, i kirken 3/8.	?	† 26/2 1953 på Søby mark, Kobberup sogn, begr. 2/3 på Højslev kgd. Hans kone Maren Kristensen døde 3/4 1946. Han var gårdmand på Søby mark. Søn Axel Alfred Emil,
Andreas	10/9 1874 i Sjørup	hjemmedøbt samme dag af faderen selv		† 10/9 1874, ca. 1 time gammel
Viggo	3/12 1875 i Sjørup	19/12	6/10 1889
Andreas Emil	27/2 1877 i Sjørup	27/4	5/4 1891 i Thorning kirke
Laurids	19/2 1879 i Sjørup	hjemmedøbt 5/3, i kirken 2/6	2/10 1892
Marie	24/12 1881 i Over Testrup	hjemmedøbt 11. januar 1882		† 3 uger gl. 16/1 1882, begr. 23/1
Ane Elisabeth	24/10 1883 i Over Testrup	hjemmedøbt 14/10, i kirken 9/12	3/10 1897	† 17/8 1968, 85 år.
Marie	24/10 1884 i Over Testrup	hjemmedøbt 9/11, i kirken 3/4 1885	2/1 1898
Mette Elisabeth	21/7 1886 i Over Testrup	29/8	?

I folketællingen 1901 oplyser Andreas at han har 9 børn der lever og 7 der er døde. Af de 7 må der være en del dødfødte som ikke er registreret i kirkebogen.

Hvordan han som husmand kunne forsørge alle sine børn og få råd til at købe Over Testrupgård, kan man kun gisne om, men han har sandsynligvis handlet derevet handel med slagtedyr, og haft en god indtægt som slagter.
Moderen havde, ifølge kirkebogen, født ialt 14 børn, hvoraf de to var døde lige efter fødselen.
I folketællingen 1901, da faderen er blevet enkemand, har han oplyst, at han har fået 9 børn der stadig levede, og 7 der var døde. De 5 af dem har sandsynligvis været dødfødte da de ikke er indført i kirkebogen.

Faderen Andreas var født 28/11 1840 i Thorning sogn og døde 14/2 1911 i Hauerdal i Frederiks sogn, Den gamle kartoffeltyskerkoloni. Moderen Else Marie blev født 24/4 1844 i Ungstrup, Thorning sogn og døde på Viborg sygehus,10/6 1898, 54 år. gl. og begravedes på Lysgaard kirkegård.
Han var kommet til Hauerdal fra Hvam i 1910 og boede til leje hos Jacob og Ane Margrethe Mogensen og var partikulier.

Ane blev konfirmert i Lysgaard kirke 3. oktober 1897 og kom ud at tjene. Hun var glad for madlavning og avancerede snart til kogejomfru.
Ved at lyve sig ældre, fik hun plads på godset Ravnholt på Fyn ved Nyborg. Et sted hun bevarede kontakten til.
Efter at have lært finere madlavning på bl.a. flere herregårde og i København, drog hun til udlandet for at videreuddanne sig.
Hun var både i England, Italien og Frankrig for at dygtiggøre sig i madlavning, og i Paris lærte hun finere fransk madlavning, inden hun igen vendte tilbage til København.
Her mødt hun den 37 årige ungkarl og københavnske murermester Henry Francis. De flytter sammen i ejendommen Gl. Kongevej 98, 3. sal og hun starter en smørrebrødsforretning.
De gifter sig den 24. marts 1909 i den tyske Sct. Petri kirke. Begge er medlemmer af den tyske menighed.
Henry Francis blev født 24/3 1871 på Vimmelskaftet 38 i København som søn af kleinsmedesvend, senere smedemester John Gordon Francis og hustru Christine Olsen, og døbtes 24/9 1871 i Helligåndskirken (opsl. 182). Forældrene boede da Vimmelskaftet 38, men flyttede derefter til Badstuestræde 3 og senere til Badstuestræde 7, hvor Henry fik kontor.
Faderen, John Gordon Francis, var født 24/9 1841 i Køge og moderen fødtes 27/4 1845 i København.
Ane står fadder til hendes bror Hans Clemmensens søn Carlo i Skelhøje, Lysgaard sogn den 15. januar 1911 under navnet arkitekt Francis hustru Anne Francis født Clemmensen, København.
Carlo er gift med Johanne Vilhelmine Jensen der er født 1886 i København.
Ægteskabet holdt kun i 4 år og den 20/2 1913 bliver Ane og Henry skilt, og Ane boede derefter alene i lejligheden på Gl. Kongevej 98. Henry giftede sig igen 3 år senere.
Ved folketællingen 1911 er hendes beskæftigelse svær at læse, da der er skrevet hen over den. Der kunne muligvis stå "Portionsmadsforhandler".
Ved folketællingen 1/2 1916 boede hun på 5. sal i ejendommen Gl. Kongevej 98, der ejedes af en M. Carlsen.
Som erhverv skrev hun Charcuterice, hvilket på vil sige, at hun driver et charcutteri (viktialiehandel). Forretningen lå på hjørnet i stueetagen af den ejendom hun boede i, Gl. Kongevej 98.
Helt alene boede hun dog ikke i lejligheden, for hun havde en plejesøn på 12 år boende. Måske for at bedre lidt på økonomien. Han hedder Hjalmar og er født 20/5 1904 i København.
Desuden boede kokkepigen Mary Johanne Oehlenschläger i lejligheden. Hun var født i Esbjerg 2/3 1895. Hun hjalp nok til til i forretningen.
Anes forretninger går godt og hun starter en restaurant hun kalder for "Det Franske Køkken".
1/2 1921 boede hun stadig Gl. Kongevej 98, men nu på 4. sal sammen med den 41 årige, velhavende slagtermester Jens Peter Ryholt, der havde sine slagterforretninger lige om hjørnet på Værnedamsvej 10 og havde været gift en gang før. Hun har formentlig handlet hos ham.
Hun bruger stadig efternavnet Francis og der er sat spørgsmålstegn ud for gift. Hun har som erhverv angivet "Diners Transportable".
I husstanden bor også to søstre fra Skipinge, hvoraf den ene er stuepige og den anden kokkepige. Som erhverv angiver hun nu restauratrice.
Da hun fandt på også at levere mad ud af huset til fester afholdt i private overklassehjem, strømmede pengene ind. Hun var muligvis den første i landet der leverede "mad ud af huset" til fester i private hjem, og det blev en kæmpe succes.

I 1922 fik Ane Elisabeth Ryholt født Clemmensen registreret et varemærke til et gartneri i Frederiksberg. Mærket var en syvtakket rød stjerne, i hvilken med hvide bogstaver står: "D. D. P. A. oven over 3 syvtakkede hvide stjerner.

I 1923 fik hun registreret et varmærke kun for gartneriprodukter bestående af ordet APEX oven over ordet HOLTE inden for en ornamental ramme med stjerne foroven, Mærket er kun registreret for gartneriprodukter. Reg, 1922, nr. 304.

I folketællingen 5/11 1925 er parret flyttet op på 5. sal. hun hedder nu Ryholt til efternavn og står opført som gift med Jens Peter.
I husstanden bor også en ugift husassistent, Gerda Malovina Andersen på 21 år, født 13/10 1908 i Vranum og et barn Tove Grethe Olsen, født 19/10 1917 i København.
De opgives alle 4 at have boet samme sted for et år siden.
Ejendommen ejes nu af A/S Københavns Handelsbank.
Det er formentlig på det tidspunkt hun starter "Le Petit Trianon" på Taarnborgvej 6-8 med selskabslokaler i nr. 8. Hun har da to søskendebørn ansat. Det er kusinerne den 18 årige Ida Ragnhild Mogensen, født 26/7 1912 i Frederiks sogn, og den 21 årige Ella Maria Clemmensen, født 5/4 1909 i Skelhøje. Lysgaard sogn. Ida er datter af murer Frederik Mogensen og Anes søster Elisabeth Clemmensen og Ella Maria er datter af Anes bror slagter Hans Clemmensen og Johanne Vilhelmine Jensen. Dobbelthuset kaldes nu Villa Tårnborg.

De var ansat som hhv. kontorassistent og stuepige og angives begge at arbejde i Trianon.

"Le Petit Trinon", med køkken, restaurant og selskabslokaler lå lige om hjørnet til Gl. Kongevej 98.
Det er formentlig hende der har opført bygningen, inspireret af det lille slot i Versailles uden for Paris, som Louis 16 forærede til sin dronning Marie Antoinette.
"Trianon" blev hurtig "stedet" for det københavnske jetset. Her samledes skuespillere efter forestillingen og festede hele natten. Hun fortæller selv, at der ved et stort bryllup var 42 baroner til stede.
Hun yndede også selv at afholde store middagsselskaber for den københavnske overklasse.

Hun står opført i fortegnelsen over bevillingshavere i København uden for centralafdelingen som: Ane Elisabeth Ryholt. f. Clemmensen. Født den 13. okt. 1883 i Lysgaard.
I 1930 ejes ejendommen Gl. Kongevej 98 af Københavns Handelsbank.

2007, Vesterbro-Frederiksberg Lægeforening:
Møde tirsdag d. 27/11 kl. 19.00 i tidligere restaurant "Le Petit Trianons" gl. nostalgiske lokaler på Taarnborgvej 8, Frederiksberg.
Lokalerne var Vesterbro-Frederiksberg Lægeforenings tilholdssted i årene 1925-1936.

I 1930 købte parret Trelde Næs. og den 20/6 1930 havde Ane et møde med fredningsnævnet angående købet. Referatet fra mødet lyder således:
"Hr. og fru Ryholt forbeholder sig ret, som ejere, over adgangen til næsset, men de lover, på et passende sted på ejendommen, at opsætte en tavle om, at adgan til næsset kan fås ved henvendelse på et nærmere angivet sted.
Dog forbeholder de sig, at sådan adgang, såfremt de ønsker det, kan lukkes i tiden fra den 15. juni til den 15. august.
Køberne forpligter sig derhos til, ikke at foretage væsentlige forandringer ved naturforholdene på næsset uden fredningsnævnets samtykke.
Tinglyst på matr. 12b og 12k."
Jens Peter Ryholt underskrev senere referatet i protokollen.

Når hun var ude og anrette, holdt hun dog nøje øje med, at der ikke stod flere kuverter på festbordet, end der var betalt for. En oberstløjtnant anlagde hun sag mod, fordi han ikke ville betale for flere end de kuverter han havde bestilt, men hun ville ikke finde sig i at der var dækket op til 24 gæster gæster ved bordet og hun havde kun fået betaling for 22 kuverter.

MENUKORT FRA RESTAURANTEN FRA 21. NOVEMBER 1925

Le Petit Trianon - Taarnborgvej 6-8, Frederiksberg

Ægteskabet med Jens Peter Ryholt:
Hun giftede sig anden gang 31/12 1920 med den velhavende slagtermester Jens Peter Ryholt. Det var også hans andet ægteskab.
Jens Peter Ryholt døde i 1964, og et legat blev oprettet for nogle af hans efterladte midler. Plejehjemmet for gigtsyge "Ryholtgaard" i Hellerup, blev for en stor del opført for disse legatmidler i 1971.

Beskrivelse af Peter Ryholts slagterforretninger:
Jens Peter Ryholt åbnede sin første slagterforretning omkring 1907. Forretningen lå på Værnedamsvej 10. Senere købte han Værnedamsvej 8 og 12 og udvidede forretningen. Udvidelsen kaldte han for "Filialen".
I 1930érne gik han i kompagniskab med Hans Christian Hansen, der solgte sine øvrige slagterforretninger. Da Jens Peter Ryholt døde i 1964 overtog Hans Christian Hansen forretningen. Han døde i 1967 og hans sønner Edgar og Max Hansen førte forretningen videre. I 1990 dannede Edgar Hansens søn Steen Hansen interessentskab med sin far. Forretningen på Værnedamsvej lukkede i 1999, men firmaet fortsatte som engros virksomhed til 2004. Jens Peter Ryholts forretningsarkiv opbevares i Københavns Stadsarkiv.

I 1945 anmeldte han et nyt firma til Københavns handelsregister: Ryholt, Peter, & Co., 30., Sabroes Kryos Agentur ved J. Krabbe og S. M. Thorsen.
Firmaet Peter Ryholt & Co. driver Haandværk. Jens Peter Ryholt og Hans Kristian Hansen, sidstnævnte af Frederiksberg, er de ansvarlige Deltagere. Prokura er meddelt Merete Jensen.

Jens Peter Jensen blev født i Gundsølille, Kirkerup sogn, den 21/11 1879 som søn af husmand Anders Jensen og hustru Margrethe i Gundsølille. 13/11 1912 fik han navnebevis på efternavnet Ryholt.
Familien flyttede til København. En bror Ernst Hermann Bertil Ryholt, født 7/11 1890, der også var slagter, boede 1921 sammen med moderen på Lykkesholms Allé 5d.
Han var i 1912 gift med Bertha Vilhelmine, der var født i København 5/2 1886.

Jens Peter og Ane drev hver for sig deres egne virksomheder og ægteskabet var tilsyneladende ret platonisk.
Parret købte også et gartneri på Frederiksberg som blev registreret varemærke i 1922. Varemærket bestod af en ornamenteret ramme med ordet "APEX" oven over ordet "HOLTE". Øverst i rammen var en stjerne. (Reg, nr. 304 1922). De boede da i en villa i Holte. Det var formentlig gartnere herfra hun senere sendte til Trelde Næs for at klippe buske i dyrefaconer.

Da Thorø ved Assens blev sat til salg efter Plums krak og selvmord, håbede hun på at købe øen, men det blev Københavns Kommunelærerforening, der erhvervede den til feriekoloni, selv om hendes bud, efter hendes eget udsagn, var det højeste.
Da et andet af Harald Plums tidligere foretagender, Trelde Næs blev sat til salg, blev hun gjort opmærksom på det af arkitekt Behfelt i København, Efter at have beset næsset og var blevet betaget af naturen, skyndte hun sig at afgive et bud.
Frederiksberg kommunelærerforening havde også budt på næsset men denne gang lykkedes det hende at købe stedet sammen med hendes mand. Den 1/7 1930 fik de skøde på Trelde Næs, matr.1b m.fl. Prisen var 115.000 kr. Sælgeren var "A/S Trelde Næs" i likvidation.
Ejendomsskylden var 121.000 kr. Peter Ryholts navn stod ganske vidst på skødet sammen med hendes, men i realiteten var det hende der købte og drev ejendommen.
Hun havde travlt med sine københavnske forretninger og opholdt sig kun på næsset i tre sommermåneder om året.
Hun ønskede at anlægge en have med faconklippede buske som den hun havde set i Versailles, og sendte nogle vintre 6 gartnere fra København til Trelde Næs for at anlægge den. Den blev senere totalt ødelagt under den tyske besættelse. Ane kaldte haven for "Edens Have". Gartnerne kom formentlig fra gartneriet på Sjælland.

I midten af trediverne købte Ane Klintegården og Trelde Klint, samt en lille forfalden ejendom ude på klinten der tilhørte Peter Anthonsen.
Ægteskabet med Peter Ryholt holdt ikke, og i 1938 ophørte deres samliv og de blev skilt i 1940.
I juni 1938 kom hun ud for en alvorlig bilulykke ved Nyborg som sendte hende på hospitalet en måned og derefter en måtte hun på rekreation, så hun måtte aflyse en del af hendes aftaler på Trialon. Hendes sind ændrede sig også efter ulykken som hun aldrig helt forvandt. Hun var efterfølgende afhængig af medicin.
Samme år besatte tyskerne Trelde Næs og lavede kanonstillinger og løbegrave i området. Kommandanten, en tysk major, flyttede ind i Troldehuset og flyttede Anes koncertflygel og en dyr sofa ud på græsplænen hvor de stod utildækkede i al slags vejr. Da det kom Ane for øre tog hun ud til næsset og skældte kommandanten hæder og ære fra. Det hjalp så flygel og sofa igen kom under tag. Efter befrielsen fik hun udbetalt krigsskadeerstatning for de skader tyskerne havde forvoldt.
Ane spillede af og til på flygelet og sang til, men efter sigende var det en pinefuld oplevelse at lytte til.

TROLDEHUSET 1995

Da boet blev delt efter skilsmissen, overtog hun Trelde Næs som sin part og Jens Peter Ryholt bosatte sig på ejendommen Bauneholm i Alsønderup ved Hillerød. Han giftede sig derefter med pigen Lilly, der blev boende på ejendommen efter hans død i 1964. I dag rummer ejendommen et bofællesskab.
8/6 1942 var boet gjort op og Peter Ryholt skødede sin andel af Trelde næs til Ane, der dermed bliver eneejer af stedet.

Da hun boede i Paris var hun ude og se slotsparken ved Versaillesslottet og blev meget betaget af de faconklippede buske og besluttede, at sådan nogle ville hun også engang have.
Senere besøgte hun ofte Frankrig og Paris.

I september 1944 kæntrede en robåd med tre roere ud for Troldehuset. Ane var netop gået ned til fjorden og så de tre roere ligge i vandet og kæmpe med bølgerne for at komme ind til land. Resolut sprang hun i vandet, svømmede ud til dem og hjalp med at bjerge båden op på land. Axel Nielsen kom til og fik besked på at holde øje med båden medens Ane tog de tre forkomne og våde roere med op i Troldehuset hvor de kom ind i varmen, fik det våde tøj af, som blev hængt til tørre foran kaminen, blev pakket ind i varme tæpper og fik varm kaffe.
Turen i det kolde vand gav Ane en omgang halsbetændelse.

En dag opdagede Ane at nogle var i færd med at fælde de store træer på det fredede areal på spidsen af næsset. Hun fik straks det firma der stod for fældningen slæbt i retten, med skovfoged Niels Harald Jensen i Hannerup, som var hendes tilsynsførende med skoven, som vidne, og fik fældningen stoppet.
Ane forlangte at blive tituleret frue og underskrev sig altid som "Ejerinde af Trelde Næs".
Hendes privatchauffør Aksel Clemmensen, boede i den tidligere gartnerbolig (Plums hestestald).
Ane elskede stilheden og naturen på næsset. Hun holdt høns og får og havde også et par heste og op mod 50 katte. Desuden havde hun de to gravhunde, Adda og Rita.
Hønsene fik kyllinger og på et tidspunkt havde hun omkring 50 "hvide italienere" gående rundt i skoven omkring huset, hvoraf rævene levede godt.
Hun havde fået fremstillet en briks som blev anbragt nede på engen foran Troldehuset.
Her kunne hun ligge uforstyrret og tage sol, ofte uden en trævl på kroppen. Her kunne hun bruge timer på at studere skovens dyr og havde intet imod, at ræven af og til snuppede en høne. Det fortælles at en hugorm engang havde lagt sig til rette ved siden af hende på briksen. Man fortalte også at hun yndede at gå rundt i mærkelige gevandter. Hun var også vinterbader.
Hun havde våbentilladelse og ejede bl.a. en pistol, som hun skræmte en flok studenter fra Fredericia væk med, da de havde klædt sig ud som spøgelser i hvide lagener og en nat tog ud til Troldehuset for at skræmme hende. Da hun vågnede ved postyret, tog hun pistolen, gik udenfor og affyrede nogle skud op i luften, så det blev studenterne der fik den største forskrækkelse, og de viste sig aldrig siden.

I 1947 indrykkede hun følgende i avisen:

OMSTREJFENDE HUNDE der træffes i skoven og på de tilliggende marker som ejes af fru Ane Ryholt, Trelde Næs, vil blive skudt. Ejeren

Ane elskede store amerikanerbiler som blev kørt af en lokal privatchauffør.
I starten var det en Chrysler med nummerpladen A 5. Senere fik hun en Hudson med nummerpladen A12.
Den var forsynet med en 8-cylindret rækkemotor under den lange kølerhjelm. De store hjul havde træeger og bilen havde desuden en kraftig drejelig projektør monteret i taget.
Når Ane under opholdet på næsset rejste mellem Fredericia og København, tog hun ofte DFDS's rutebåd M/S Fredericia, men når hun flyttede til Trelde Næs om sommeren og tilbage igen, blev bilen proppet med kufferter og anden bagage.
Bilen havde en stor bagagebærer i bagenden hvorpå var fastspændt en meget stor kuffet.
Under besættelsen stod bilen klodset op i savværket ved Kulvig havn.
Ikke alt gik dog for Ane som det skulle. Hun kom ud for en bilulykke, og gennemlevede desuden flere sygdomsperioder og havde et stort medicinforbrug.
I 1954 valgte hun st sælge sine virksomheder i hovedstaden og flytte permanent ind i Troldehuset på Trelde Næs.
I 1960, da hun var blevet 77 år, valgte hun at sælge næsset til den kendte skrivemaskinegrosserer og storvildtsjæger, Svend Hansen kaldet Safari Hansen.
Besætningen på avlsgården solgte hun på en auktion den 9/12 1960. Den bestod af 9 sortbrogede malkekøer, 3 kvier, 7 kviekalve, 8 tyrekalve, 3 heste, 1 vædder, 9 får og 3 lam. Auktionen havde overvældende tilstrømning.
Salget var betinget af, at kun kunne blive boende på Trelde Næs så længe hun levede og i de sidste år, boede hun i sidefløjen til Troldehuset, hvor der tidligere havde været hestestald.
Troldehuset var til ejerens brug.
Da kommunen overtog næsset efter Svend Hansen, måtte man respektere Anes bopælsret.
Svend Hansen, den nye ejer, døde pludselig i 1962, kun 2 år efter at han havde købt Trelde Næs.
Klintegården havde han forinden tilskødet en veninde der var direktør for hans firma i Horsens, men den kom allerede i 1966 på tvangsauktion.
Ane bød på den under auktionen, men budet blev overgået af Fredericia kommune, der havde planer om at anlægge en campingplads på gårdens jord til erstatning for den i Hannerup.
Ane levede her resten af sine dage som en slags eneboer og betragtedes som en excentrisk særling der kaldtes "Næssedronningen" og "Fruen på næsset" og om hvem der gik mange myter og historier. Ane døde 85 år gammel den 17 august 1968. Hun havde tilrettelagt det hele. Hun ville kremeres og hendes aske skulle nedsættes nede på engen tæt ved vandet mellem brændenælder og tidsler og der skulle ikke være nogen mindesten. Det ønske fik hun ikke helt opfyldt for urnen nedsattes ved foden af en bronzebuste der blev lavet af hende i 1930 lige ud for klokkestabelen og Troldehuset glasveranda. Klokken i klokkestabelen blev brugt til at ringe gæsterne ind til middag.
Familien indrykkede en simpel dødsannonce, hvori der stod:

ANE RYHOLT * 13/10 1883 - † 17/8 1968 Familien Bisættelsen har fundet sted

ANES SIDSTE HVILESTED VED FODEN AF BUSTEN

Anes buste blev stjålet i 2016, men senere genfundet på volden i Fredericia og indleveret til politiet som hittegods. Den blev genmonteret på soklen i foråret 2017.

Lægen Jens Ulrik Gerdes (1885-1975), far til lægedynastiet Gerdes og forfatteren Finn Gerdes fortæller:
Da hun overtog næsset var det i starten åbent for publikum, og om søndagen kunne man se 100 biler holde derude, men snart begyndte »skovsvinene« at florere, og da Ane Ryholt efter hver weekend kunne køre flere læs affald bort, lukkede hun resolut næsset med bomme og pigtråd og hendes bidske schæferhund kunne godt holde nysgerrige på afstand. Kun særskilt indbudte kunne komme der, og fra da af lå næsset i al dets skønhed så godt som uberørt.
Danmarks Naturfredningsforening forsøgte i 1938 uden held at få åbnet stranden langs næsset.
Det varede ikke længe, før dyrene følte, at stedet var blevet et fristed for dem, og de blev trygge og delvis tamme.
Sjældne fuglearter kom til. En havørn byggede et år i træerne derude. En koloni af traner slog sig ned og byggede i flere år deres reder her.
Rævene blev omtrent tamme og kunne komme luntende ud fra skovbrynet og roligt løbe hen og snappe en høne mellem benene på bestyreren: »Den er fræk, hvad? « sagde Ane Ryholt og lo. »Men det er da godt, at der er høns nok«. Der gik 3-400 hvide italienere derude på det tidspunkt.
Det generede ikke Ane at ligge og tage solbad sammen med et par hugorme på sin solbænk.

Om foråret var pladsen foran Troldehuset et hav af brogede, duftende hyacinther, krokus, eranthis og tulipaner, og køkkenhaven var fyldt med sjældne krydderurter og med mægtige artiskokker, som Ane Ryholt havde særlig forstand på at fremavle.
Næssets tjørnekrat var klippet til i mærkelige dyreformer. Der var løver, skildpadder, fasaner og tyre.

Næssets særpræg og originalitet og Ane Ryholts personlighed, stærke uafhængighedfølelse, stolthed og kraft skaffede hende navnet »Næssedronningen«.
Hun sagde selv: »Jeg elsker Trelde Næs og alt herude. Her vil jeg leve resten af mit liv, og her vil jeg dø. Ja, efter min død vil jeg endda være her. Jeg vil brændes, og så en dag kommer de med Ane i en potte og sætter hende ned mellem lyngen og tidslerne. Der skal gro tidsler på min grav, ingen mindesten, om jeg må be'. Men jeg vil ligge så tæt ved kysten, at bølgernes brusen kan nå mig, og at morgensolen kan skinne på min grav«. Og sådan blev det.
Ane fik ingen gravsten, men der blev opstillet en bronzebuste fremstillet 1930, den 16/4 1969 ved Troldehuset, til minde om hende. Hun døde 17. august 1968 på Fredericia sygehus, knap 85 år gammel.

I 1966 skrev Gerdes et digt som han tilegnede til Ane Ryholt.

1 Som et grågult bånd mellem bælt og fjord, ligger din stenklædte strand, ret ud i Kattegat stik imod nord, skyder du ryggen fra land. Brombær og gyvel, hyben og tjørn, danner dit filtrede krat, vandenes bølger, vindenes børn, leger omkring dig hver nat. 2 Stormenes gud, der farer med mén, for bønner om nåde er døv, det ses på bøgenes halvnøgne gren, og på kronernes pjuskede løv. Forposter er de i ulige kamp, men stædigt holder de stand, når Kattegats bølger piskes til damp, og sender sit skumsprøjt mod land. 3 Men dæmre r den maj lyse , blånende nat, da ånder du stilhed og ro, mens kornmodslynene leger tagfat, på himlens lysende bro, og glimtet af stjerner i bladenes dug, gi'r næsset dets poesi, og bølgernes kluk og skovenes suk, slår sammen til en melodi. 4 Det er din melodi du dejlige næs, din sang i hegn og i hæk, dens toner får svar fra de flyvende gæs, der syngende drager på træk, og lyttende ligger de fredede dyr og gumler sig mildt til ro, for trygt om næssets blinkende fyr, kan skabninger bygge og bo. 5 Du kvæger mit hjerte, du eventyrnæs, og fylder min sjæl med sang, en vandring i dit dugvåde græs, det er som en pilgrimsgang. Når solguden åbner sin gyldne hånd, og luften bli'r solmættet dis, da ligger dit hav som et blinkende bånd, om næsset - mit paradis.                         Jens Ulrich Gerdes

FAMILIEN I TRELDE SANDE
På Sandegård i Trelde Sande boede Karin Maggi Clemmensen, hvis far, slagtermester i Hans Peter Clemmensen i Skelhøje, var en bror til Ane. Karins mor var Johanne Vilhelmine f. Jensen.
Inden Karin blev gift, tjente hun en tid hos Ane på Le Petit Trianon. Hun fik dog ikke lov at servere til de mere løsslupne fester der af og til blev holdt her. Karin blev i 1935 gift med Hans Peter Karl Simon Henrik Christen Anthonsen på Sandegård. Han blev født 8/7 1908 som søn af gårdejer Anton Hansen Antonsen og hustru Mette Marie Christensen.
Han var kammerat med Ane Ryholts nevø Carlo, der var ansat som chauffør og gartner hos sin faster. En dag mødte han Carlo sammen med to af hans søstre og Carlo spurgte i spøg:
"Nå, hvem af det skal det være"?
Det blev Karin Maggi, der i 1935 blev kone på Sandegård. Karin var født i Skelhøje 17/4 1913.
Carlo Clemmensen var født 25/11 1910 i Skelhøje Lysgaard sogn. Han var søn af slagter Hans Peter Clemmensen, Anes bror, og hans kone, københavnerpigen Johanne Vilhelmine Jensen.
Carlo havde tre søstre: Ella Marie Clemmensen f. 5/4 1909 i Skelhøje, Lysgaard s. døbt 2/5, Karen Maggi født i Skelhøje 17/4 1913 og døbt i Lysgaard kirke 27/4 og Bertha Kirstine født 6/9 1915 og døbt 26/9 1915.
Carlo var ansat som chauffør og gartner for Ane Ryholt.
Karins mand, med de mange fornavne, var født på Sandegård. Hans forældre var Anton Hansen Anthonsen og hustru Mette Marie Christensen.
Anton Hansen Anthonsen døde 22/2 1939 og hans kone Mette Marie 27/11 1945.
Hans Peter og Karin fik 18/4 1939 sønnen Anton Bent Anthonsen, der i 1972 blev bygningsingeniør og gift med Kirsten.
Karin havde lejet halvdelen af den grund ud som FDM's campingplads i Trelde lå på.
Da stillingen som lejrchef i 1987 blev ledig efter Ellen og Finn Falck, søgte Karin stillingen og fik den. Campingpladsens dage var da allerede talte og da den lukkede blev hendes del udstykket i familiegrunde.
Da Troldehusets loftetage brændte i 1958 blev Bent Anthonsen ansat af Ane for at hjælpe med genopbygningen.

SANDE ELLER FALSKE UDSAGN OM ANE RYHOLT
PÅSTAND	FAKTA
Hendes forældre fik 17 børn:	De var ni søskende. Hendes mor gennemførte 17 svangerskaber, men de 7 var dødfødte eller døde lige efter fødselen ifgl. kirkebøger og folketællinger. Mellem de 17 var en dreng som Anes far ikke var far til, men som moderen havde med ind i ægteskabet.
Hun giftede sig herhjemme med en ung franskmand der hed Fracis:	Hun giftede sig med en 37 årig murermester der hed Henry Francis - Ane var 26, der var søn af danskfødte forældre. (Vielse og skilsmisse i kirkebog for Sct. Petri sogn).
un blev gift 2. gang den 31. december 1920:	To år efter brugte hun stadig efternavnet Francis, bl.a. i folketællingen 1921.?
De ejede hver for sig bygninger omkring Værnedamsvej, H. C. Ørstedsvej og Tårnborgvej:	Peter Ryholt havde tre ejendomme på Værnedamsvej. Ane fik senere Trianon på Tårnborgvej. De boede sammen til leje på Gl. Kongevej 98, hvor hun også havde butik i stueetagen. Ikke på H. C. Ørstedsvej.
De ejede et gartneri i Holte:	Gartneriet lå på Frederiksberg og var Anes inden de blev gift.
Manden overtog den fælles ejendom på H. C. Ørstedvej hvor de havde en lejlighed på 5. sal:	Må være villaen i Holte ifgl. ovenstående. Forinden boede de på 5. sal på Gl. Kongevej 98. Ikke H. C. Ørstedsvej.
Smed hendes 2 flygeler og en smuk Chr. IX sofa ud på græsplænen:	Ifgl. Ane Ryholt selv var det et flygel og en Chr. IX sofa.
Sidehuset til Troldehuset var gartnerboligen:	Oprindelig var bygningen opført af Plum som hestestald?.
Kommunen blev højstbydende med 300.000 (Klintegården).	Kommunen fik hammerslag på ejendommen ved 320.000 kr. - Ane bød 300.000
Kommunen købte næsset af Svend Hansens to sønner.	Det var Svend Hansens søn, Jørn W. Hansen kommunen købte næsset af for 2½ mil. (Halvdelen refunderedes af staten). Han ville koncentrere sig om hestestutteri.