Personer med tilknytning til Vejlby sogn, Elbo herred.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©
WWW.FREDERICIASHISTORIE.DK - VEJLBY SOGN
HARALD SKOVBY PLUM
(1881-1929)
Købmandssønnen fra Assens, der blev en af Danmarks mægtigste og rigeste mænd. Han blev årsag til nogle af landets største finansskandaler og endte med at begå selvmord på sin ø Thorø ved Assens 24/10 1929. Han begravedes i familiegravstedet på Assens gl. kirkegård 29/10. Eneste deltagere ved begravelsen var hans bror Niels og præsten.
Harald Plum fødtes den 30. januar 1881 og døbtes 8. maj i Assens kirke. Han var søn den velhavende købmand Niels Munk Plum (1841-1905) og hustru Agnes Nicoline Christiane Skovby.
Han blev født som 10. generation i Plum-slægten, som er en stor dansk præste- og handelsslægt, der nedstammer kanon- og klokkestøber Frands Madsen i Ribe (1500-1570).
Harald gik først i skole i Assens og kom derefter som 13 årig, på Aarhus katedralskole og boede hos sin morbror, men brød sig ikke om rektoren og flyttede til København hvor han i 1899 blev student fra Jessens latin- og realskole i København med meget høje karakterer. Han læste derefter jura på universitetet og blev cand. jur. i 1905 hvorefter han arbejdede de næste fire år som juridisk manuduktør og fra 1908-12 havde bestalling til at drive selvstændig overretssagførervirksomhed.
Han fik dog mere lyst til at drive handelsvirksomhed, og med støtte fra familien startede han i 1908 "A/S The Crown Butter Export Co.".
I 1916 fik han økonomisk støtte fra Landmandsbanken til at starte "A/S Det Transatlantiske Kompagni", der drev handel på Rusland der efterhånden fik ca. 150 datterselskaber og afdelinger under sig. Han blev dermed konkurrent til finansfyrsten H. N. Andersen, Ø.K.'s stifter.
Samme år købte han Prins Georgs Palæ i Bredgade 42 til hovedkvarter for "A/S Det Transatlantisk kompagni". Husets tidligere ejer var prins Georg af Grækenland, der overtog det fra kongehuset i 1881. I dag hedder bygningen Bernstorffs palæ efter grundlæggeren Johan Hartvig Ernst Bernstorff, der opførte huset i 1751.
I 1921 overtog forsikringsselskabet Baltica palæet.
Det var under 1. verdenskrig og Harald Plum tjente styrtende med penge på at sælge bl.a. smør og gullasch på dåse til de krigsførende magter, specielt Rusland.
I 1917 forsøgte han sammen med grev Frederik Frijs til baroniet Juellinge, at købe den 3,1 km² store Hallands Väderö, men da øen var klostergods, kunne de ikke få købstilladelse.
I 1917 købte han så i stedet den lille ø Thorø ved Assens, som han indrettede til sit hovedkvarter. Det var hans faste arkitekt Aage Lønborg-Jensen der forestod ombygningen af den gamle og forfaldne Thorøgård. Haven var tegnet af havearkitekt G. N. Brandt, Han havde store planer for øen. Bl.a. ville han bygge et handelsmuseum over alle sine virksomheder, der mindede om en bornholmsk rundkirke. Den nederste etage udgør i dag "tårnet" på huset "Vesterborg". Krakket i 1929 gjorde at han aldrig fik museet bygget færdig. Tårnet var nået til 1. etage og sidebygningerne manglede taget. Overfor hovedindgangen var opført en inspektørbolig til museets kommende opsynsmand.
Han fik dog realiserede sin plan om at bygge et mausuleum til sig selv på øen og fik indhentet myndighedernes tilladelse, hvorefter han opførte en stor gravhøj med en solid bronzedør som indgang og Plumslægtens valsprog 'Sursum Corda ~ "Vi skal værne om det ædle og det gode", stod skrevet over døren.
Han opnåede dog ikke at blive begravet i det sammen med sine to pekingeserhunde og det blev i stedet jævnet med jorden efter hans død.
Da den russiske revolution startede i 1917 fik Harald Plum store problemer. Lenins tropper beslaglagde hans russiske handelsfirmaer og over 70 af Harald Plums vidtforgrenede selskaber i flere end 30 lande måtte lukke.
I 1919 købte han, gennem sin lillebror Niels Munk Plum, Trelde Næs af Karen Skytte, og overførte det til "Harald Plums Legatstiftelse".
Han tilkøbte desuden 9 husmandssteder og slog det hele sammen til det, der i dag kaldes Trelde Næs, et areal på 107 tdr. land skov, 30 tdr. land ager og 56 tdr. land engdrag, natur og strand.
Karen, der stod for salget på sine brødre og moderen Maries vegne, havde fået pålagt deres jord den klausul, at der ikke måtte bygges hotel på det. Hun var dog alligevel utilfreds med alle de forandringer Plum påførte næsset. Plum lånte sig stort set til alle sine investeringer. Han var nær ven med Landmandsbankens direktør Emil Raphael Glückstadt og en overgang medlem af bankens bestyrelse. Glückstadts farfar tilhørte den jødiske koloni i Fredercia. Hans far Isak Moses Hartvig Glückstadt (1839-1910) var født i Fredericia som søn af købmand Hartvig Joseph Glückstadt. Isak kom i 1850'erne til København og blev uddannet i G. A. Gedalias bankierforretning.
I 1919 blev han slået til ridder af Dannebrog og fik sit eget våbenskjold der var tegnet og blev skænket ham af Dr. phil Ernst v.d.Recke i 1916.
 | 
|
| HARALD SKOVBY PLUMS VÅBENSKJOLD | |
De fleste af de bygninger der i dag findes på næsset er opført af ham. Han byggede avlsgården og flere huse, blandt andet Troldehuset, Fårehuset og gæstehuset Bertels Have med tilhørende betontennisbane. Det var den københavnske arkitekt Aage Lønborg-Jensen, der tegnede bygningerne og Harald Plums lillebror Niels Munk Plum, der stod for tilsynet med udførelsen. Det var også dem der i 1929 stod for opsætningen af hans mindesten.
PLUMS MINDESTEN PÅ TRELDE NÆS
Han byggede også et savværk ved en lille havn, Kulvig havn, som han lod istandsætte. Samtidig byggede han høfder ud mod nordøst, fordi den stærke strøm langs næsset underminerede og bortåd de høje skrænter, således at der i løbet af forholdsvis kort tid var bortædt 4-5 tdr. land af næsset.
Direktør Plum, der kun kom ud på næsset et par gange ialt de år han ejede det, havde bestemt, at det skulle være rekreations og feriehjem for kompagniets store personale.
I Troldehuset, som fik navn efter, at næsset i gamle dage skulle have heddet Troldenæs, samt i gæstehuset Bertels Have, kunne samtidig bo 30 personer.
I 1920 rejste han en stor 18m. høj flagstang, hvis rester og fundament stadig kan ses. Et par gange kom han sejlende i nok Danmarks største private lystjagt Sunshine som var købt i England under verdenskrigen og først kom til Danmark efter fredsslutningen i 1918.
LYSTYAGTEN SUNSHINE - NORDENS STØRSTE
Plums sejlbåd Sunshine var nordens største lystbåd på 150 tons med en fast besætning på 10 mand, som var tidligere marinere, der havde deltaget i krigen på engelsk side.
Skibet var bestykket med små bronzekanoner, som blev affyret ved enhver given lejlighed. På Thorø havde han opstillet en salutkanon der skulle salutere hver gang han ankom og rejste fra øen.
Plum ansatte 1919 Marius Deleuran som bestyrer. Han var født på Kirstinebjerg 17. marts 1889 som søn af Daniel Deleuran og Maren Thomsen Hansen. Da han tjente på Egeskov mark hos gårdejer Jacob Pedersen og Karen Marie Madsen, forelskede han sig i datteren Karen Kirstine Pedersen der var født på gården 22. februar 1896. De blev gift i Egeskov kirke 18. september 1919, og parret flyttede ind på avlsgården som nygift bestyrerpar så snart den stod færdig. Da deres søn Tage Deleuran blev født 1. maj 1921, blev flaget for første gang hejst på den store flagstang ved Kulvig havn.
Marius med familie forlod avlsgården i 1923 og flyttede ind på en gård på Trelde mark.
Savværket ved Kulvig havn blev taget i brug 1920 og den første savskærer var Anton Andersen, der senere startede Bøgeskov Savværk. Møller Gunnar Lauersen var også beskæftiget på savværket en tid.
Thorø blev lige som Trelde Næs lagt ind under "Harald Plums legatstiftelse".
Det Transatlantiske Kompagni endte med at gå konkurs i 1922. Ved konkursen trak kompagniet Landmandsbanken med sig i faldet, da banken havde investeret ca. 200 millioner i kompagniet. Et enormt beløb på den tid. Som sammenligning solgte Danmark i 1917 Dansk Vestindien til USA for 94 millioner kroner på grund af landets økonomisk krise.
Proprietær Carl Ernst de Neergaards kone fik ved mageskifte i 1924 med et gods, skøde på næsset, men det var Harald Plum der stod bag, for godsejer Neergaard ejede stort set ikke selv nogle midler.
Efter krakket blev Plums Legatstiftelse overtaget af bankernes selskab A/S Externa, der indsatte godsejer Carl de Neergård til at bestyre Trelde Næs og sikre dets værdier.
Carl de Neergaard skulle forsøge at rette økonomien op, og fik startet et ralleje på Kasser Odde med tipvognsspor ind til Kulvig havn, samt drev skovdrift og savværk og hans kone Doris drev et sommerpensionat med udlejning af husene i årene 1924-1929.
HARALD PLUM
Plum klarede sig gennem konkursen med Det Transatlandiske Kompagni, og lagde sine tilbageværende aktiviteter over i The Crown Butter Export Co.
Firmaet blev udvidet og underlagt Nordisk Trust Co., som omfattede 20 firmaer.
Han havde åbenbart ikke lært af konkursen og levede fortsat yderst ekstravagant med et enormt privatforbrug som efterhånden oversteg hans indtjening.
Det så ud som om han fik held til at få genoprettet sin økonomi, men det viste sig senere at det hele byggede på svindel.
På et tidspunkt begyndte de banker, som fortsat ydede ham kredit, blev skeptiske og iværksatte undersøgelser. Politiet blev involveret, og i 1929 lå der anklager om bedrageri, falsk regnskabsaflæggelse, udstedelse af falske obligationer m.m. Aktionærerne mistede ca. 20 millioner kroner. Samme år rejstes der, på Harald Plums egen foranledning, en mindesten over ham på klinten ved Kulvig havn.
I de sidste dage af oktober 1929 blev verdensøkonomien rystet i sin grundvold af børskrakket i New York. Det valgte dog ikke så stor opmærksomhed her i landet, i forhold til den opmærksomhed der var rettet mod Torø i Lillebælt, hvor Harald Plum residerede som en anden solkonge.
Man havde ikke glemt konkursen 7 år tidligere.
Harald Plum havde en magisk evne til at begejstre finansfolk for sine visioner projekter og på trods af en af danmarkshistoriens største konkurser formåede han stadig at overtale dem til at låne sig penge. Succen førte til storhedsvanvid. Han ønskede at overgå ØK og blive accepteret i de fine kredse omkring kongehuset. Han kunne dog ikke fortsat finiancere sit enorme privatforbrug og måtte tage ulovlige metoder i brug for at opretholde det.
På Thorø havde Harald Plum, siden han købte øen, indrettet sit domicil på en stor gård og var i 1929 i fuld gang med at forme øen.
På øens højeste punkt var Danmarks største bronzeskulptur forestillende guden Thors kamp mod jætterne opstillet.
En salutkanon på øens østlige spids Gammelodde, hilste ham standsmæssigt når han blev færget over til øen.
Han havde også opført sit eget gravmausuleum i kampesten som stod klar. Mausuleets indgang var lukket med en solid bronzeport forsynet med Plums våbenskjold og slægtens latinske valgsprog 'Sursum Corda ~ "Vi skal værne om det ædle og det gode" og inde i mausuleet stod en kostbar marmorsarkofag opstillet. Væggene var prydet med mindeplader med dato og navn for de hundredvis af selskaber, Harald Plum havde stiftet. Ved siden af gravhøjen var forberedt to mindre grave. De var bestemt til Plums to pekingeserhunde, der ikke skulle overleve deres herre.
Mausoleet blev sløjfet efter 1929.
Han byggede også to tehuse, et gæstehus og Trilleborg, der var en keglebane.
HARALD PLUM I BIL
HARALD PLUM PÅ THORØGAARD
Plum kunne finde på at klædte sig ud som en opdagelsesrejsende med tropehjelm. Så kunne han finde på at lade sig ro over til Thorø af 6 rorskarle, der skulle hilse ham med honnør. Selv stod han så op bagest i båden og modtog salut fra kanonen på øen.
I 1929 eksporterede Harald Plum smør til hele verden. Han fabrikerede krudt og våben og ejede gennem fonde og sindrige selskaber en del handelsforetagender.
På Thorø var man i gang med at opføre en kopi af Rundetårns underste del. Bygningen skulle indrettes til museum for søfarten og Plumfamilien. De to underste etager kan stadig ses på øen og indgår i
Natten mellem den 22. og 23. oktober 1929 hastede Harald Plum fra sit hovedkvarter Lyngbyvej 10 i Kbh. til Thorø. Finansverdenen holdt vejret.
I de sidste dage af oktober 1929 blev der fra Nationalbanken og ned gennem toppen af dansk erhvervsliv holdt krisemøder og udsendt erklæringer på samlebånd, mens det ene selskab efter det andet krakkede, når det viste sig, at Harald Plum var en del af virksomhedens fundament. En revisionsundersøgelse i et enkelt af Plums selskaber - Crown Butter Co. - afslørede svindel og satte en lavine i gang, som rev Folkebanken med sig.
Direktør for Landmandsbanken Emil Glückstadt, der stammede fra Fredericia, var regnet som en af Europas skarpeste finanshjerner. Han var ofte bortrejst og hans arbejde i Landmandsbanken blev så varetaget af direktør Ove Ringberg, der også var en af Haralds Plums gode venner, og måske mere end det, da de siges begge at have været homoseksuelle. Det kunne være en af årsagerne til at Haral Plums svindel først blev opdaget da det var for sent, men der er ingen beviser for det.
Onsdag den 23. oktober 1929 om morgenen genlød øen af to skud. De kom fra den firlængede gård, hvor Harald Plum liggende i sin seng havde skudt sig to gange i brystet. Han overlevede selvmordsforsøget og efter at have været besvimet, kom han igen til bevidsthed og kaldte sin bestyrtede nevø, medicinstudenten, og sin trofaste ungtjener hen til sig og befalede dem at sende bud til København efter sin advokat, højesteretssagfører Martensen-Larsen, og bede ham ile til Torø med det samme. Selv med to kugler i brystet svigtede Harald Plums sans for selviscenesættelse ikke. Han ville aflægge fuld forklaring om sine forretninger, og var der begået svig, var det begået af ham. Ingen andre kunne lastes, meddelte den hårdt sårede. En saltvandsindsprøjtning onsdag formiddag satte ham i stand til at give en flere timer lang redegørelse om sine forretninger til sin advokat.
Thormonumentet står i dag ved Glud & Marstrands fabrikker i Odense, tidligere Haustrups fabrikker.
Den forhenværende bronzestøber Aage Hansen fra Slangerupgade fortæller i 1981:
Det Kulturhistoriske Centralregister1996, Thorø:
I en lysning i skoven stod "Thor-monumentet", rejst 1926 af Harald Plum. Monumentet er en bronzeskulptur af C.J. Bonnesen og forestiller Thors kamp med jætterne. Den solgtes 1958 af Københavns Kommunelærerforening, som ejer øen, til Haustrups Emballagefabrik, Odense, hvor skulpturen nu er opstillet.
Det vides dog at den i sin tid regerende industrimagnat på Thorø, købmmandssønnen fra Assens, Harald Plum i 1926 lod monumentet opstille på sin ø efter at have købt det på bestilling af billedhuggeren. Det fik dengang, i 1926, plads på en åben mark, men som tiden gik, voksede der skov op omkring Thor og hans bukke, så Thor efterhånden kom til at stå midt inde i en skov.
Carl Johan Bonnesen(1868 - 1933)
Grosserer Harald Plum købte øen Thorø i 1917 for at bruge den som sommerresidens, og havde den frem til sin død i 1929. Prisen for øen var 60.000 kr.
Efter Harald Plums selvmord, købte Københavns Kommunelærerforening i 1930 Thorø af dødsboet og ejer fortsat øen.
Thorø's historie.
Bygningerne på Thorø.
2: Tehytten.
3: Vesterborg.
4: Skovhytten.
7: Bispens lysthus.
6: Fiskerhytten.
Roernes hus.
Garagen i Thorøhuse.
Politiken skrev, at der var tale om Plums andet selvmordsforsøg i den uge.
Alle troede, at Plum tirsdag led af et kraftigt anfald af den sukkersyge, der plagede de sidste år af hans liv, men Plum skulle mandag aften havde taget 30 Cibalgintabletter for at tage sit eget liv.
Overfor den forsamlede familie, indrømmede han samme aften sit første selvmordsforsøg, og han fortalte, at han efter skandalen i København var taget til Thorø for at dø.
Han havde overvejet, om han turde kaste denne skygge over øen, men vilde dog ikke berøve sig livet andetsteds, da han frygtede for, at han i så fald ikke vilde blive lagt i sit mausolæum på øen.
Kl. 8 torsdag morgen skød sig anden gang med en anden pistol han havde gemt. Hans svigerinde og brødre havde vagt, men havde et øjeblik sat sig ind for at drikke kaffe i spisestuen. Kort efter hørtes et skud og et gisp fra sygeværelset, og alle tre styrtede derind, hvor de fandt ham liggende med en rygende Browningrevolver i højre hånd. Et par minutter efter døde han, og som ved det første selvmordsforsøg, valgte de pårørende at smide revolveren i havet i et desperat forsøg på at redde æren. Men det besværliggjorde politiets efterfølgende undersøgelser, og bidrog til rygterne om, at han i virkeligheden blev myrdet af et familiemedlem.
Den 24., da mørket var faldet på, roede fiskerne fra Thorøhuse kisten med Harald Plum i land. Den stod om bord paa en fladbundet færgepram.
Han fik ikke sit ønske om at blive begravet i mausuleet opfyldt, men begravedes i familiegravstedet på Assens gl. kirkegård den 29. oktober, 48 år gammel. Kun en enkelt af kransene var signeret. Den var fra fiskerne på Thorøhuse. Præsten skrev som dødsårsag: Suicidium, (skudsår).
Harald Plum var formentlig homoseksuel og havde derfor hverken kone eller børn.
THORS KAMP MOD JÆTTERNE
Fyens Stiftstidende havde i 1986/1987 en artikel, hvor det blev omtalt som "Krakkets monument", hvor avisen skrev, at handelsmanden Harald Plum fra Plum-dynastiet i Assens i 1926 fik lavet en gigantisk statue, som blev opstillet på Thorø/Thorøhuse ved Assens. Det skulle symbolisere hans egen kamp i finansverden. I denne statue fik Aalborg-billedhuggeren Carl Johan Bonnesen afbilledet både Plum, og den han anså for sin ærkefjende, ØK's grundlægger etatsråd H.N. Andersen.
Plum selv er naturligvis Thor, Andersen er fremstillet som en af jætterne, der lumskeligt angriber helten bagfra.
Efter Plums død blev Thorø købt af Københavns Kommune, som anvendte den til feriekoloni for skolebørn.
De københavnske skolebørn brugte Thor-monumentet som klatrestativ. Monumentet var i starten ikke indhegnet, som det kan ses på det meget gamle fotografi, så der blev klatret til den store guldmedalje. Thor-monumentet blev udbudt til salg i 1957 af øens ejerne, og købtes af konsul Haustrup, ejer af Haustrups Fabrikker i Odense.
I Januar 1958 blev en gummiged, en blokvogn og en stak sveller sejlet over til øen på en flåde lånt på Wedellsborg gods. Den 7 tons tunge bronzeskulptur blev løftet ned af sit fundament og anbragt på blokvognen, der blev trukket ud på Gammelodde til det sted der var tættest på land og kørt ud på flåden. Man måtte afbryde transporten da et voldsomt uvejr med storm, sne og torden pludselig opstod. Nogle dage senere blev statuen sejlet over til Klintenden, man lagde igen sveller ud og blokvognen kunne køres i land.
Den høje skulptur kunne dog ikke gå under elledningerne så man måtte afmontere Thors hoved og hammer.
Billedhuggeren Carl Johan Bonnesens store monument "Thors Kamp Mod Jætterne" blev til i midten af 1920'erne i Rasmussens bronzestøberi i Rådmandsgade i Kbh., og i gården her var det færdige arbejde udstillet en måneds tid. Jeg var selv som svend hos Rasmussen med til at lave støbningen i bronze efter Bonnesens model. Jeg blev lærling derovre i 1918 - det var hos Carl Rasmussen, søn af bronzestøberiets grundlægger Lauritz Rasmussen - det blev oprettet allerede i 1854 men lå dengang i Læssøegade.
Skulpturen blev til på bestilling af Harald Plum, der ville opstille Bonnesens Thor-monument på sin ø Thorø i Lillebælt. Bonnesen havde atelier på bronzestøberiets grund og her lavede han en stor gipsmodel af Thor, der før så før støbningen blev skåret i stykker i forskellig størrelse: krop, hoved arme osv - der var mange stykker. De går så i støberiet for at blive formet og derefter støbt og pudset af inden monteringen af det færdige kunstværk. Sådan blev alle figurer til. Thor blev stillet op på prøve ude i støberigården, holdt sammen af stifter, der kunne tages ud igen.
Støbningen varede ca. et års tid. Bonnesen fulgte med hele processen, sådan som alle billedhuggere gør det. Jeg husker ham som en flink ældre mand.
Skulpturen blev stillet op for pressens skyld på et stillads og stod der en måneds tid, inden den blev skilt ad igen og sendt til Thorø. Her havde vi tre mand gående for at samle den - to svende og en lærling.
Thor i kamp med jætterne (1926)
Bronze
Monumentet er modelleret i 1892, men først støbt i bronze i 1922. Det blev opstillet i 1936 og afsløret 3. juli på øen Thorø sydvest for Assens og stod her frem til januar 1958. Motivet er guden Thor, der truer med sin hammer og driver sit bukkespand frem over de faldende jætter.
Solgt og flyttet til A/S Haustrups fabriker, Næsbyvej 20, Odense i januar 1958
HARALD SKOVBY PLUM
Thorø er på 65 ha. Øens højeste punkt hæver sig 9 meter over havet.
Han restaurerede den gamle bindingsværksgård Thorøbaard, som han mente var 400 år gammel, hvilket dog er tvivlsomt. En tavle der fortalte om restaureringen var indsat i porten. Papirer viser at gården var fra 1822. Den nedbrændte i 1982 og den nuværende Thorøgård er opført 1984.
Indtil midten af 1990'erne var Thorø en ø man kunne sejle rundt om , men pga. havstrømmenes materialetransport fra Sønderby klint, er der fra begyndelsen af 1970'erne til midten af 1990'erne sket det, at sandtilførslen er vokset på tværs af Torø Sund og har gjort Torø landfast med Torø Huse. Materialet stammer fra Sønderklit ud for Sønderby.
Sandtangen mellem Torø og Torø Huse kaldes Drejet .
Man måtte tidligere sejle til øen, enten fra Assens eller fra Thorø Huse, hvor der boede en færgemand.
Em. Eklund dec. 1950.
THORØ 1930
Ved overtagelsen 1930 fandtes forskellige bygninger på øen, der alle blev indrettet eller ombygget til drengekoloniformål.
1: Thorøgaaard
Den nuværende Thorøgård er fra 1984. Den oprindelige gård fra 1822 nedbrændte i 1982.
Gården er senest blevet renoveret i 2020.
Gården var oprindelig en firelænget bindingsværksgård samt et kombineret hønse- og gæstehus. (nuværende lille sovesal og vaskerum).
En keglebane (Trilleborg) ombyggedes til skolestue. Et overskud fra Berlingske Tidendes "Robotmand" anvendtes til bygning af den store sovesal. Senere er sygeafdelingen bygget til.
På Tornodde havde Plum opført et lille badehus: "Thehytten".
Kolonien, der har plads til 60 drenge, drives som helårskoloni for skiftende hold svagbørn.
Harald Plum vor begyndt at bygge et handels- og søfartsmuseum der skulle være i tre etager. Grundplanen minder stærkt om de bornholmske rundkirkers. Bygningen var under opførelse i 1929 og var nået til anden etage, men der var endnu ikke lagt tag på sidebygningerne. Overfor hovedindgangen ver opført en "Inspektørbolig", hvor museets opsynsmand skulle bo. i en store stue skulle lejlighedsvis kunne bruges som serveringslokale.
Projektet blev omarbejdet og hovedbygningen færdigbygget. Senere har vi opført skolebygning, vaskehus, materiel- og w.c.-bygning og læskur.
Kolonien, der har plads til ca. 100 drenge, drives i perioden 1. maj - 1. oktober som ferie- og svagbørnskoloni. Når forholdene tillader det, er det tanken at nedsætte kapaciteten til omkring 60.
Harald Plum havde opført en sommervilla, som han stillede til rådighed for sin broder, der var købmand i Assens. Ved overtagelsen byggede vi en sovesal.
I 1938 brændte Skovhytten, idet en håndværker ved uforsigtighed med en blæselampe kom for nær til stråtaget.
Københavns Kommunelærerforening opførte derefter den nuværende hovedbygning.
Ved skovdiget var opført "Bispens Lysthus", der er en kopi af Bispens Lysthus ved Odense å. Anvendes nu som værelse for en af lærerne.
På den gamle odde havde Plum opført en "Fiskerhytte", hvor fiskerne fra Thorøhuse kunne opbevare deres garn og øvrige redskaber.
Den blev indrettet som skolestue.
Plum havde opført et lille hus på Vesterkjær, som var stillet til rådighed for Assens Roklub.
Opført af Plum med plads til to biler og værelse på loftet. Benyttelsen er nu gået ind i en aftale med den lokale færgemand. Uer skal være plads til Torøpersonalets cykler. I kassen udenfor lægges evt. pakker o.l. til øen.
6: HARALD PLUMS REVOLVER-SALUTKANON
Harald Plum, lod tæt ved fiskerhytten på gammelodde opstille en 37 mm revolverkanon, der stammer fra fra patruljebåd nr. 4 og blev brugt til salutering når han selv. eller særligt prominente gæster kom sejlende til eller fra øen. På fodstykket står: Verdenskrigen 1914 - 1918.
Når kanonen var ladt, kunne den affyre 5-6 skud. Den er nu stærkt forvitret.
3: VESTERBORG
Den runde bygning i midten af Vesterborg er starten på Pluns museum over hans industrieventyr som han ikke fik færdigbygget inden han døde.
9: GRANITKORSET PÅ VESTERKÆR
På den nordlige del af Vesterkær har i sin tid ligget et ralværk, og terrænet bærer stadig tydelige efter ralgravningen. Under arbejdet hermed fandt man tre skeletter. Ifølge overleveringen skulle disse stamme fra en strandingsulykke. Plum lod opstille et stort granitkors på stedet. På soklens fire sider står:
"Juleaften 1928 rejstes dette kors til minde om tre ukendte mand kvinde og barn, hvis sidste hvilested blev det hårde stenleje under korsets fod.
Det skal stå til minde om den uudforskelige ulykke der for århundreder siden endte disse menneskers liv her, og som varsel mod sø og over land om at fred og sikkerhed nu og for al fremtid skal modtage hver den, der kommer til Thorøs jord."
HARALD PLUMS MAUSOLEUM PÅ THORØ MED SLÆGTENS VALGSPROG "SURSUM CORDA" SKREVET OVER INDGANGEN.
("Vi skal værne om det ædle og det gode")
6: UBÅDSMOMUMENTET FRA 1926 PÅ THORØ GAMMELODDE.
Den engelske ubåd E13 grundstødte ved Saltholm under første verdenskrig. Englænderne anmodede om beskyttelse fra den danske marine, hvilket blev dem nægtet på grund af Danmarks neutralitet. To tyske torpedobåde angreb herefter ubåden og dræbte 15 af besætningen. Plum købte ubådens anker og opstillede det på en stenvarde påThorø gammelodde. Under verdenskrigen opholdt mange flygtede russiske krigsfanger.
HARALD SKOVBY PLUM SOM BARN .
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5b, Erritsø, 7000 Fredericia - tlf. 2099 3286