Ekserserhuset

BYENS 2 EKSERCERHUSE
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

- GOTHERSGADES

- ØSTERVOLDS

Garnisonen havde i mange år 2 eksercerhuse, Gothersgades eksercerhus og det lidt ældre Østervolds eksercerhus.
Ekserhuset i Gothersgade, der i to perioder også var bolig for fæstningens kommandant, blev opført i 1868 og kaldtes det lille eksercerhus, da det var mindre end det ved Østervold.
Det lå parallelt med "Det franske Hospital" ud mod Jyllandsgade, der var opført 1808 under Napoleonskrigen. Bygningen var sidst ombygget til boliger for officersfamilier.
Syd for det lille eksercerhus lå eksercerpladsen, der var afskærmet mod Gothersgade med et bruntmalet plankeværk (se Kommandantgården)
Begge eksercerhusene blev også benyttet til forskellige civile formål som foredrag, bazarer o.m.a.

Eksempel på anvendelse af huset til ikke militære formål:
31/12 1888
Søndagsskolens julefest afholdtes i går i Gothersgades eksercerhus, hvor ca. 350 børn samt en stor del voksne samlede sig omkring 6 større og mindre pyntede juletræer.

Pastor Gøtzsche holdt en smuk tale til børnene, og der blev afsunget flere salmer.

Festen på byens første børnehjælpsdage afholdtes også i Gothersgades eksercerhus 1911-1912

17/1 1899 i FD
Gothersgades exercerhus og -plads.
Som vi forleden meddelte, er det meningen at omdanne det såkaldte lille exercerhus til ridehus og pladsen til rideplads. Herefter tør man formentlig gå ud fra, at der ikke er brug for huset eller pladsen til de almindelige øvelser, men da regimentet kun har 9 heste til rådighed og der haves en ridebane ved Vestervold, er det næppe påtrængende nødvendigt at få ridehus og en ny ridebane.
Formodentlig er det kun for i det hele taget at få anvendelse for pladsen at denne nu skal omdannes.
Under disse omstændigheder må det tidspunkt være kommet, da byrådet bør gøre skridt til at komme i besiddelse af den heldigt beliggende og værdifulde plads. Som det vil mindes, blev der allerede for nogle år siden, da spørgsmålet om, hvor de nye skolebygninger skulle ligge, stod på dagsordenen fremsat antydninger af, at det næppe ville være umuligt at få militæretaten til at indgå på at afstå Gothersgades exercerplads imod at få en anden passende plads, men da exercerpladsen blev befundet at bære for lille til skolebygningsplads, foretoges der intet skridt i den omtalte retning.
Nu forekommer der os imidlertid at være al mulig grund for byrådet til at tage sagen op og handle hurtigt.

21/6 1900

Vejle-Fredericia-Kolding

Afholdskreds
afholder
Aarsfest
her i Byen Søndag den 24 ds.
Procession med 2 Musikkorps udgaar
fra Afholds- og Højskolehjemmet Kl. 4
eftm. Derefter Taler paa Pladsen ved
Ridehuset i Gothersgade af Hr. William
Petersen, Kjøbenhavn og Højskolefor-
stander Gundesen, Svendborg. Alle ind
bydes. Entre 25 Øre.
Udvalget.

Gothersgades eksercerhus Kommandantboligen og Det franske hospital blev revet ned, da man skulle bruge pladsen til et nyt rådhus.

14/7 1881
Skrivelse til byrådet fra 3. ingeniørdistrikt angående, at krigsbestyrelsen agter at benytte gas i de to eksercerhuse, og derfor anmoder byrådet om at forlænge gasledningerne til det nye eksercerhus ved Østervold Det store ekserserhus ved Østervold opførtes i 1863. Byens garnison var dengang privat indkvarteret, bl.a. i avlsbrugernes soldaterkamre, på store lofter eller hos private familier der havde et rum til overs.
Pladsen syd for eksercerhuset og ud mod stranden brugtes til eksersits. Her havde man mulighed for at øve sig inden døre når vejret var dårligt. Skydebane havde man nede ved stranden, der dengang var militært område hvortil offentligheden ikke havde adgang,
I bygningen holdtes de første købestævner fra 1913-15 efter at man fra 1910 hvert år havde holdt en vandreudstilling på fregatten Jylland, der blev slæbt ind i Gl. Havn, da den ikke selv var i stand til at sejle på det tidspunkt.
Kommandantskabet udlejede ofte husene til civile formål som f.eks. rigsdagsvalg, teaterforestillinger, koncerter, sangerstævner, fester ved børnehjælpsdage, håndværkerfester o.l.. Ved en stor kuncert kunne der komme 1.400 mennesker og høre et 30 mands harmoniorkester.
Fredericia salonskytteforening lejede også huset til skydninger om vinteren en dag i ugen når de ikke kunne benytte skydebanerne på fælleden. Ellers har huset fungeret som gymnastiksal, træning i bajonetfægtning o.l.
Efter at Bülovs kaserne blev nedlagt er kasernen og eksercerhuset overtaget af Fredericia Kommune.

Det store esercerhuset blev som nævnt også udlejet af kommandantskabet til brug for andre formål end de rent militære. Bl.a. afholdtes udstillinger som nedstående. De første regulære købestævner blev også afholdt her:

DEN STORE UDSTILLING I OG VED EKSERCERHUSET I SEPTEMBER 1891

Åbningsfesten
FD 18/9 1891
Ordet "udstilling" har i de sidste 14 dage været det ord eller den generalnævner, hvori alle andre ord er gået op. Man har kun talt og tænkt og hørt om udstillingen.
Hvad under da, at man med spænding imødeså det øjeblik, da den fiks og færdig kunne åbnes. Det må indrømmes, at Fredericia udstilling var færdig til tiden, hvilket ikke altid plejer van, at være tilfældet med udstillinger.
Kl. 10 begyndte billetsalget og hurtigt begyndte de besøgende at strømme til. Det syntes ikke at skulle holdes for fint at komme for sent ved denne lejlighed, eller vel snarere, man længtes efter at se herligheden.
Det første indtryk, hvoraf et foretagendes succes jo er i høj grad afhængig, fik man af Fredericia Industri- og Landbrugsudstilling, var ubetinget højt tiltalende, sikkert over forventning. De foretagne arrangementer så pyntelige, stilen så brillant gennemført i bygning og udstyrelse, at man nødsagedes til at beundre håndværkets snille og den omsigt, hvormed stedforholdene var benyttet.
Kl. godt og vel 11 blæste musikken samling. De besøgende samledes i den store udstillingshal, medens festtribunen fyldtes af de særlig indbudne, hvor iblandt skal nævnes udstillingskomiteens formand, borgmester Scharling, amtmand Nutzhorn, den kommanderende general Rickolin, chefen for ingeniørdirektionen i Fredericia, kaptajn Brandt, trafikchef ved statsbanerne Hansen og komiteen, hvorimellem bemærkedes herredsfoged Becher, oberstløjtnant, fabrikant Voss, engelsk konsul Rasmussen, folketingsmand Ousen, fabrikant P. Bloch m. m. fl.
Borgmester Scharling holdt indledningstalen og gennemgik udstillingens tilblivelseshistorie.
Foredraget var formfuldendt og godt samlet i al sin korthed.
Talen dvælede ved byen Fredericias historiske mission, som nu må forudsættes at være tilendebragt. Han skildrede kong Frederik den 3's hensigt med at gøre Fredericia til hovedstad i det danske fastlandsrige Jylland, og hvorledes forslaget mislykkedes på grund af den naturlige mangel på opland. Han mindede om den rolle, Fredericia spillede i de forskellige krige og hvorledes den derved i sandhed blev "mindernes by".
Derefter gik taleren over til at præcisere, hvorledes Fredericia har opfyldt sin "Fredensmission" og påviste, hvorledes byen er bleven jernbanecentralpunkt, hvorledes telegraftrådene fra Frankrig, England, Rusland, Sverige, Norge og Tyskland samles i skandinaviens største telegrafstation i Fredericia. Hvorledes havnen med sin fortrinlige indsejling indbyder sejlerne fra de store have, og hvorledes byens indbyggere og næringsdrivende borgere under disse forhold har dygtiggjort sig.
Dernæst ydede taleren en hjertelig tak til alle dem, der havde medvirket ved udstillingen.
Håndværkerforeningen og landboforeningerne først som dem, der ikke var veget tilbage for at påtage sig den pekuniære risiko ved foretagendet.
Endvidere rettede han en tak til byrådet, til fæstningens kommandantskab, til amtmanden og til enhver især, der havde hjulpet med udstillingens iscenesættelse.
Sluttelig nedbad han Herrens velsignelse over det store foretagende.
Et dame- og herrekor af musikforeningen afsang derefter slutningen af digteren Otto C. Fønss's stemningsfulde kantate.

"Hallen er smykket, vajende flag,
vinker til dystlegens festlige lag."

Derefter trådte amtmanden Nutzhorn K. D. p. p., i sin smukke, rigt galonerede embedsuniform, med det djærve åsyn og den prægtige holdning, hans høje alder til trods, frem og holdt åbningstalen, kort og fyndig, således som en tale bør være, og idet han udbragte et leve for "konge og folk" der besvaredes med nifoldigt hurra, erklæredes udstillingen for åben.
3 skud drønede gennem luften og gav genlyd i den høje hal, hvorigennem der fo'r et lynsnart blink. Det var en fotograf, der ved hjælp af fine glas og apparater, fæstnede situationen til papiret, på det at den i kommende tider kan bevares for efterverdenen.
De besøgende spredte sig nu omkring i lokalerne og på udstillingsterrænet for at tage de udstillede genstande i øjesyn. Der er mangt og meget, der kan glæde øjet, og hvoraf man kan drage nytte og lærdom.
Det er desværre ugørligt at referere det alt sammen. Uden at ville fremhæve noget (sådant henhører jo under de konstituerede dommere) skal vi dog dvæle ved nogle enkelte genstande.
Smedemester H. Møller har forfærdiget (Hans søn har malet og forgyldt det) et pragtfuldt og i højeste grad solidt jernpengeskab med store svære låse af sindrig konstrukton.
Et stort og smukt arbejde. Skabet vejer 3.000 pund og vurderes til 1.600-1.700 kr.
Snedkermester Thomsen udstiller et dagligstuemøblement i nøddetræ med marineblåt brokade-plysbetræk. Stilfuldt og tiltalende.
Saddelmager og tapetserer Nielsen: En pudesofa, to pudelænestole, en tyrkisk hæftet puf.

Elegante ting:
Bloch & Andresen, Crome & Goldschmidt, Frederiksen & Bruhn:
Store opstillinger af smukke tøjer, hvide bomulds og hvergarnsvarer.
Ernst Voss: En lukket montre med støbte galanterivarer, lysestager, skrivetøjer, askebægre, smukt og stilfuldt forarbejdede.
Fæstningsbryggeriet, C. W. Loehr (Christiansholms Fabrikker) og F. W. Loehrs eftf., har store og flot arrangerede opstillinger.

Talrige kunst og husflidsgenstande er der. Vi nævner på må og få:
Smukke broderier fra søstrene Andersen, emaillerede genstande, dekorerede af fru Marie Deleuran (ved selvstudium) i japanesisk fantasistil.
Forskellige udskårne genstande i træ (almuestil) yderst fint og akkurat udskårne af postekspedient Bagger.
Og læg mærke til numrene 340 (er i kataloget fejlagtigt opførte under 430),
kunstbroderier af fru Christian Loehr. Man tror de er malerier, så fremragende er de udført.
Overtelegrafist Herløv har tegnet et prospekt af Jyllandsgade mellem Gothersgade og Prinsessegade med den gamle hjørnegård, hvor digteren Carit Etlars fader boede, og andre tegninger, samt et oliemaleri med kendt motiv.
Kaptajnerne Brandt og Mehrn har ophængt talrige malerier. Førstnævnte deriblandt er to fortrinlige studiehoveder.
Den unge landskabsmaler G. A. Clemens har malet et interiør af fabrikant Schultz's gård og værksted, hvor dennes svende er i lag med at forfærdige den 6 Hk. dampkedel, som også er på udstillingen (Nr. 54)
Lærer R. Nielsen: Landskabsbilleder med motiver fra voldgraven og Søbjerg.
Konservator, pensioneret oversergent Bruun har 4 store glasskabe og 7 grupper med udstoppede fugle i pragtfulde farver og i mange sjældne arter.
Dog, det ville føre for vidt! Kom selv og se, alle og enhver, der kan. Ingen vil fortryde et besøg.
Og nytten, der drages af den smukke righoldige udstilling, vil være uvurderlig.
Ja selv erindringen, når tiderne er henrundne, vil have den dobbelte værdi af den ringe entré-udgift.
Køb dem et partoutkort og et katalog og tag del i Fredericia Udstillingens glæde.
Observator.

UDSTILLINGEN
Mandag den 21. september 1891

Åben hver dag fra 10-6. Hver aften koncert fra 5-6 og 7-9.
Adgang for voksne 50 øre, børn 25 øre.
Onsdag: Dyrskue. Prøvetærskning fra kl. 4-5.
(Udstillingspladsen er åben til kl. 10)

Vejle Amts Folkeblad:
Om udstillingen skriver Vejle Amts Folkeblad bl.a. at den er "ualmindelig god og righoldig".
Vi tilstår det straks, at vi ikke ventede, at Fredericia kunne stille en sådan udstilling på benene. At begynde på en opremsning af blot de vigtigste udstillingsgenstande, ville føre alt for vidt. Vi skal indskrænke os til at sige: Udstillingen indeholder så godt som alt. hvad der angår eller står i forbindelse med industri, landbrug, havebrug, jagt, fiskeri, kvægavl, fjerkræavl o.s.v. Det er slet ikke uden grund, at Fredericianerne er begejstrede over deres egen udstilling.
Intet under, at byen var festlig smykket fra morgenstunden af, og folk strømmede til fra alle kanter, da åbningshøjtideligheden skulle finde sted.

I Vejle Avis skrives bl.a.:
Rejs ned og se den. Det første indtryk er overraskende og man forbavses over hele historien. Vi vejlenser regner jo nu engang Vejle for en driftigere by end Fredericia, og derfor forundres man. Det er flot gjort af håndværkerforeningen i Fredericia, at garantere for resultatet. Det viser, at der er indhold i denne forening, og at den virker med det sande formål for øje. Fremskridt på håndværkets område. Udstillingen er en succes, derom er der ingen delte meninger blandt dem, der har set den.
Arrangementet er så vellykket, som tænkes kan, og der er af udstillere ofret så betydeligt på elegante montre, at man i det store exercerhus godt kan tænke sig hensat i en afdeling fra udstillingen i København 1888.
Og det udstillede falder i øjnene. Der er dejlige ting, mange nydelige sager. Skulle man gå alt det smukke igennem her, måtte man overskride de grænser for plads, der nu engang findes i et dagblad, men det behøves naturligvis heller ikke.

Middelfart Avis:
"Det er en smukt ordnet udstilling vor naboby møder med på den meget rummelige eksercerplads, og man kan skønne, at der er arbejdet med stor energi. Der er meget betydelige montre og i det hele fyldige udstillingsgenstande på forskellige områder."
"Crome & Goldschmidt, tæppefabrikken, Ernst Voss med tinstøbninger, pletsager o.s.v.
Firmaet Frederiksen & Brun med uldvarer, dampvæveriets bomuldstrøjer, Loehrs Efterfølger med sæbe, Fæstningsbryggeriet og Spritfabrikken, Loehrs saltværker og mange flere. Udstillingen fængsler opmærksomheden. Der er fiskeriredskaber, husflid og andet mere, samt en stor samling af agerdyrkningsredskaber. Endvidere en fjerkræudstilling."

Kolding Folkeblad:
"Første indtryk er al anerkendelse af, hvad de forskellige samvirkende kræfter her har udøvet, og respekt for, hvad der på dette område kan udrettes i en provinsby, når man går til arbejdet med energi, og dernæst følelsen af, at byens håndværkerforening, der har overtaget den økonomiske garanti, her har vist ikke at være bange for sin trøje, thi det er et stort brød man her har slået op. Ca. 10.000 kr. nævnes som den sum, håndværkerforeningen har vovet på foretagendet til bygninger, udsmykning og deslige, hvilken sum altså er den, der først og fremmest skulle ind igen. Vil dette også lykkes?
Vejret vil naturligvis her være en meget afgørende faktor.
"Det hele tager sig flot og fiks ud. Arrangementet gør de ledende kræfter al mulig ære.
Og hvad er der så indeni? Af egentlig industri ikke stort. Afset fra de enkelte store fabrikker er Fredericia just ikke bekendt ved sin industri, og har ikke haft mange betingelser for at udvikle denne. Men de enkelte, store udstillere har store og flotte montre, så totalindtrykket bliver ikke i og for sig lille. Der er således store opstillinger fra Fæstningsbryggeriet, Spritfabrikken, Bloch & Andresens tekstilforretning og fra to af byens etablissementer, der hver for sig står på et højt standpunkt. Oberstløjtnant Voss's støberi og guldsmed Cohr. Af snedkerarbejde er der kun et enkelt kabinet-møblement fra H. Thomsen, så er der en skøn opstilling fra Loehrs sæbefabrik, og så i øvrigt en del respektable fremstillinger fra byens håndværkere. Ikke stort, men ført frem det hele med en vis flothed, der tager sig ud, såvel hvad angår selve hovedhallen som hele den omgivende plads. Man ser de har villet noget. I alt findes af industrigenstande 190 numre og af husflid 124 numre. Dertil kommer på dyrskuedagen 124 numre og Dansk Fjerkræavls udstilling på 100."

I Kolding avis, Koldingposten, Jyllandsposten og Middelfart Dagblad findes ligeliges gunstige domme, så de ledende mænd kun har grund til at glæde sig over den offentlige mening og over det deraf følgende gode besøg.
Partoutkortene til udstillingen er fra og med onsdag nedsat til 1 kr. 50 øre.
Koncerterne i udstillingshaven er for fremtiden hver dag fra 5-6 og 7-9.
Stadig udmærket program og fortrinlig udførelse.
Kunstbroderi, Dilettantkunst og husflid er særdeles fyldig og smukt repræsenteret på udstillingen. Rundt om på borde og vægge findes smukke arbejder henhørende hertil, så at damerne har rig lejlighed til at se, lære, beundre eller kritisere, alt efter lyst og evne.
Endvidere bør udstillingen af dekoreret porcelæn og terrakotta bemærkes. At Fredericia med hensyn til ovennævnte sager står over de fleste byer af samme størrelse, skyldes navnlig Døvstummeinstituttet og de mange embedsmænd og deres hustruer.
Besøget på udstillingen har hidtil været særdeles godt, navnlig når det mindre gode vejr tages med i betragtning. I lørdags var der en del fremmede fra Vejle og Vamdrup. I går var der flere hundrede gæster fra Kolding og Middelfart samt en del landboere, og havde det været klart veje, var der endda kommet flere. Men der ville så da også have været overfyldt, da udstillingen var besøgt af i alt ca. 4.000 mennesker. Der er udstedt ca. 1.000 partoutkort. Af besøgende, som løste billet ved indgangene, var der i torsdags ca. 500 voksne og 300 børn. I fredags ca. 450 og 200, i lørdags ca. 600 og 200 og i går ca. 2.500 voksne og 1.000 børn.
Tombolaen fik i går fuldstændig udsolgt, men naturligvis begynder man i dag med en ny forsyning. Også med lotterisedler går salget rask fra hånden, men salget forestås jo også af smukke unge piger, over for hvis overtalelsesevne og venlige smil herrerne vanskelig kan holde stand, og gevinsterne er også værd at eje. Man vil kunne iagttage dem rundt omkring på udstillingen, idet de solgte genstande er mærkede med en seddel.
På fjerkræsudstillingen var der, som alt meddelt i lørdags, mange, der fik præmie. andre udstillere havde den fornøjelse, at sælge kyllinger til avlsbrug til foreningen for fjerkræavl, hvad der også er en fortrinlig anbefaling, idet nævnte forening al tid er kræsen i sit valg.
Salget på udstillingen går i det hele rask. Det gælder ikke blot fjerkræ, lodsedler, tombolalodder og kataloger, men der sælges mange genstande af alle afdelinger og særlig sælger fiskehandler Hansen hver dag en del fisk fra sin montre.
Katalogerne til udstillingen er på det nærmeste udsolgt, i hvilken anledning prisen er forhøjet til 50 øre. Ønsker nogle at sælge kataloger til bureauet for en rimelig pris, kan de rimeligvis godt blive af med en del, for at de fremmede kan blive forsynede.
Firestemmig sang vil blive afsungen i udstillingshaven onsdag og torsdag mellem 7 og 9 i musikpauserne.
Udstillingen holdes nu stadig åben til kl. 6 á 6½, eller så længe, som man overhovedet kan se inde i bygningerne uden lys. Af hensyn til brandfarligheden, er nemlig al kunstig belysning forbudt i lokalerne.

Program til koncerten på udstillingen
Tirsdag den 22. september fra kl. 5-6.

I
1. Suppé: "Over bjerg og dal", march.
2. Donziette: Cavatine af operaen "Gemma di Vergy".
3. Hervé: Polka af operetten "Frøken Nitouche".
4. Ziegler: "Løse blade" potpourri.
5. Abt: Romance.
6. Moskau: Vilhelmine kvadrille..
7. Mendelsohn: Bryllupsmarch af operaen "En skærsommernatsdrøm".

II

Kl. 7-9
1. 1 C. Lumby: Gardehusarmarch.
2. 2 Verdi: Cavatine af operaen Nebucanezer.
3. Ezibulka: Stefani-gavotte.
4. Offenbach: Vals operetten "Tambourmajorens datter".
5. Flotow: Potpourri af operaen "Martha".
6. Desormes: Marche de l'armie francaise an Tonkin.
----------------------------------
7. Leser: Estrup-march.
8. Meyerbeer: Potpourri af operaen "Dinorah".
9. Gourod: Soldaterkor af operaen "Faust".
10. Fahrbach: Telefon-Mazurka.
11. Weber: Arie af operaen "Jægerbruden".
12. Pøckel: Dansk rytterigalop.