Født 25.4.1907 i Søllested sogn., Maribo amt som datter af højskoleforstander Rasmus Bording (1868-1942) og lærer Bodil Marie Jensen (1870-1950). Søster til Gudrun Bording på Snoghøj Efterskole.
Solvejg Bording voksede op på Ry Højskole, hvor hendes fader var forstander, så hun fik højskolerne og de folkelige bevægelser ind med modermælken. 18 år gammel meldte hun sig i 1925 som elev på det allerførste sommerhold sammen med 59 andre unge kvinder på Snoghøj Gymnastikhøjskole, der var ledet af Jørgine Abildgaard og Ane Krogh. Herefter gik hun på vinterholdet 1925-26 på Askov Højskole og mødte her en af tidens pionerer inden for kvindegymnastik, Ingeborg Appel, og tog på hendes foranledning i 1928 den etårige uddannelse på Statens Gymnastikinstitut.
Den store inspirationskilde på den tid, var den finsk-svenske gymnastikpædagog Elli Björkstén. Hun bragte kvindegymnastikken væk fra den spændte stillingsgymnastik og fokuserede på bevægelsen og glæden ud fra den betragtning, at mænd og kvinder ikke var skabt til at lave den samme form for gymnastik. Allerede på Snoghøj havde Solvejg Bording udøvet hendes gymnastik, idet Abildgaard og Krogh nærmest forgudede Björkstén, og i 1932 fik hun lejlighed til at studere hos mesteren selv i Finland på Stockholms Universitet.
Så var hun udlært og blev efter et par korte ansættelser på Ry Højskole og Egå Efterskole, blev hun lærer på Snoghøj Gymnastikhøjskole i 1933.

Hun var en mesterlig fortæller og en meget benyttet foredragsholder.
Hun blandede sig jævnligt i den folkelige debat og fra hun var ganske ung, havde hun gerne givet sin mening til kende, først og fremmest om gymnastiske forhold som forskellen på mands- og kvindegymnastik, gymnastikkens betydning i folkeopdragelsen og vigtigheden af at bevare den björksténske gymnastik.
Da den tyske gymnastikpædagog H. Medau efter 1945 for alvor fik fodfæste i de folkelige gymnastikforeninger, lød Solvejg Bordings advarende røst i "Ungdom og Idræt" 1947 hvor hun skrev:
"Medaugymnastikken i nazismens tjeneste var slet og ret et hensigtsmæssigt middel til at ægge den legemlige tiltrækningskraft og dermed fremme antallet af hitlerbørn. Det er den slags kropbevægelser, der almindeligvis hører hjemme paa 3die rangs varieteer, og som vi vel egentlig ikke har noget andet ord for end liderligt."

Solvejg Bording blev hurtigt en dygtig og respekteret underviser på Snoghøj. Hun krævede meget af sig selv og sine elever. For Ane Krogh og Jørgine Abildgaard var hun, med sit udprægede organisatoriske talent, en stor gevinst for højskolen, og snart var hun med til at lave dagsøvelser og opvisningsprogrammer. Ofte til langt ud på nattet sad hun og hjalp Ane Krogh med de administrative opgaver på kontoret og de to kvinder trivedes godt sammen, og stod oftere og oftere i modsætningsforhold til Jørgine Abildgaard.
I 1933 byggede Ane Krogh og Jørgine Abildgaard en kirkesal til højskolen som et symbol på, at kristendom og folkelighed skulle forenes. Det var der stor enighed om i starten. Jørgine lagde efterhånden mere og mere vægt på det kristelige element, hvilket satte hende i et modsætningsforhold til Solvejg Bording, der støttedes af Ane Krogh. Det hele endte med at Jørgine Abildgaard i 1955 fyrede Solvejg Bording.
Det var for meget for Ane Krogh, der trådte ud af samarbejdet og flyttede fra Højskolen til hendes gård ved Gl. Færgevej som hun kaldte Snoghøjgård, og dermed var det slut med Snoghøjs æra som gymnastikkens højborg. Jørgine forsøgte selv at drive den videre, men uden held.
Solvejg rejste først en tid lærer på broderen Frede Bordings højskole i København og tog derefter til USA, hvor hun i halvandet år underviste på John C. Campbells Folk Highschool. Hun var meget optaget af det amerikanske undervisningssystem og havde planer om at blive, men blev kaldt hjem til Danmark i 1959.
Lolland-Falsters valgmenighed søgte en afløser for Johanne Andersen. Solvejg Bording ordineredes som præst i Maribo Domkirke i 1959 og i 1965 blev hun ansat af Københavns valgmenighed.
Solvejg Bording var en rastløs sjæl, ustandselig på farten til gudstjenester, på foredragsturné eller rejser til udlandet.
I 1963 udgav Solvejg Bording prædikensamlingen "Som det lyder for mig".
Solvejg Bording døde den 14/8 1970 på Rigshospitalet i København og bisattes den 19/8 fra Immanuelskirken.
Hendes dødsannonce var indrykket af Anna Krogh og familien Bording.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,