PERSONER FRA ERRITSØ SOGN
Ragnhild Jutta Meldola født Weber.
(Ragnhild Christmas)
Ejer af Snoghøj Færgegård (Snoghøjgård). En datter af sodafabrikant Theodor Weber i Svendborg. Hun giftede sig 17 år gammel d. 29/7 2886 i Vor Frue Kirke i Svendborg med den 25 årige premierløjtnant i flåden Walter Edmund Christmas-Dirkinck-Holmfeld, bedre kendt som Walter Christmas (1861-1924). Det var ham der skrev Peder Mostbøgerne. De fik datteren Aya Sigrid Ellen Christmas-Dirkinck-Holmfeld
Han købte Snoghøj Færgegård af apoteker P. Kragh i Middelfart i 1895. Ægteskabet blev opløst og Ragnhild overtog gården i 1898 og kaldte sig herefter Ragnhild Meldola. Navnet Meldola kom fra moderens slægt der stammede fra et af de gamle handelshuse i Hamborg-Altona.
Ragnhild Meldola var inteligent, meget velhavende og yndede at omgive sig med den tids interlektuelle. I 1909 købte hun Slettegaard ved Svinkløv til sommerresidens, og beholdt den i over 30 år, omtrent til sin død. Snoghøj Færgegård beholdt hun til 1938, hvor den udstykkedes. Forinden havde hun foræret grund og 30.000 kr. til Andreas Otterstrøm, så han kunne opførelse Snoghøj Fiskerihøjskole. Desuden lovede hun i 3 år at sikre skolen et årligt tilskud på 2.000 kr., hvoraf hun selv ville udrede halvdelen. En vej i Snoghøj (Meldolasvej) er opkaldt efter hende, en anden efter hendes fraskilte mand (Walter Christmasvej).
1893-1962
Hendes livsværk var Snoghøj Gymnastikhøjskole, som hun i 30 år drev sammen med Anna Krogh. Skolen var den første, og dengang eneste gymnastikhøjskole for kvinder. Deres værk fik stor betydning for kvindegymnastikkens udvikling i mellemkrigstiden.
Hun var som ung en fysisk robust og aktiv pige.I vinteren 1910-11 var hun på højskole i Sorø. Det var her, hun besluttede, at hun ville være gymnastik- og højskolelærerinde. Hun tog i 1911 på et privat delingsførerkursus hos Olaf Schrøder i Odense. Vintrene 1915-16, 1917-18 og 1918-19 var hun på Askov højskole. I vinteren 1920 tog hun den etårige uddannelse som gymnastiklærer på Statens Gymnastikinstitut og var dermed gymnastiklærerinde. Højskoleuddannelsen fik hun på Askov hvor hun mødte Ane Frederikke Krogh, der delte hendes interesse for gymnastik. De var begge dygtige og efterspurgte gymnastikledere. I 1920 blev de ansat til at uddanne kvindelige delingsførere på Hadsten højskole.
I 1925 købte de to kvinder købte Snoghøj Fiskerhøjskole og omdannede den til gymnastikhøjskole. Det var den finsk-svenske gymnastikpædagog Elli Björksténs gymnastik der blev højskolens kendemærke.
Højskolen fik navnet "Folke- og Gymnastikhøjskolen i Snoghøj". På første hold var 60 elever.
De udvidede senere højskolen med en kirkesal. Hvert år i højskolens storhedstid i 1930'erne og 40'erne, holdtes der på højskolen en snoghøjfest, der samlede 2-3000 tilskuere fra nær og fjern.
Sammen med Ane Krogh udgav hun i 1928 en bog med snoghøjgymnastik. Hun udgav digtsamlingen "Digte" i 1936 og prædikensamlingen "Min Sjæl lov Herren" i 1940. I 1954 blev hun og Ane Krogh begge riddere af dannebrogsordenen.
I 1955 kom det til et brud mellem Abildgaard og Krogh på grund af lærerinden Solvejg Bordings afskedigelse. Efter et par år som eneforstander, måtte hun opgive selv at drive højskolen og flyttede til Støvring. Hun døde den 9.1.1962 i Ålborg, midt i arbejdet med at skrive sine erindringer. Elevforeningen udgav manuskriptet efter hendes død under titlen "Erindring og vision".
Ane Frederikke Krogh
1893-1985
Født 4.10.1893 i Avlum sogn som datter af mejerist Villads Christensen Krogh og Christiane Jensen. Død 22.9.1985 i Fredericia.
Højskoleforstander og ejer af Snoghøj Gymnastikhøjskole fra 1925-55 sammen med Jørgine Abildgaard Nielsen.
Hun uddannede sig i 1909 til delingsfører hos Olaf Schrøder i Odense begyndte at undervise i gymnastik. I vinteren 1911-12 var hun på Uldum højskole, vintrene 1914-16 var hun på Askov højskole. Den sidste vinter mødte hun Jørgine Abildgaard Nielsen. Efter højskoleopholdet skulle hun giftes, men hendes forlovede døde og hun tog i vinteren 1917-18 på Statens Gymnastikinstitut og blev derefter ansat som lærerinde på Sorø Højskole i to år. I 1920 stod hun, sammen med Jørgine Abildgaard for delingsføreruddannelsen på Hadsten højskole. Med økonomisk støtte fra hendes fader fik hun, sammen med Jørgine råd til at købe Snoghøj Fiskerhøjskole og omdanne den til gymnastikhøjskole i 1925.
I 1933 var Solvejg Bording blevet ansat på Snoghøj, og gennem årene voksede samarbejdet og venskabet mellem hende og Ane Krogh, som ville have hende som arvetager til højskolen. Højskolen oplevede samtidig faldende elevtal. Det førte til en krise i forholdet mellem Jørgine på den ene side og Ane og Solvejg Bording på den anden. Jørgine fyrede Bording i 1955 og som følge deraf pakkede Ane sin kuffert, forlod højskolen og flyttede ind på Snoghøjgård, der var naboejendom til højskolen. Her boede hun til sin død i 1985. Jørgine forsøgte selv at føre skolen videre, men uden held.
Både Jørgine Abildgaard og Ane Krogh blev 1954 udnævnt til riddere af dannebrogordenen for deres indsats.
Christian Frederik Sauer
1880-19??
Møllen blev ombygget så den kunne drive et lille savskæreri med bloksav og rundsav.
I 1949 overtog Chr. Sauers to sønner, Gunnar Oluf Sauer (1918-1997) gift med Erna (1918-1997), og Christian Sauer møllen, der blev nedrevet i 1974, efter at have mistet vingerne efter en storm i 1959.
Christian Conrad Ellbracht til Henneberg Ladegaard
1654-1731
Oberst. Født i Delmenhorst 15. februar 1654. Gift 1. gang med Maria von Hein, enke efter major Didrich von Uncken som havde fået Henneberg Ladegaard af Frederik III i 1662 for lang tro tjeneste og tilgodehavende løn. Den brændte, men von Uncken genopførte gården omkr. 1680.
Han giftede sig 2. gang med Amalie baronesse von Nostitz. Først i 1700 tallet var han kaptajn i Jyske Infanteriregiment. I 1707 tog han sin afsked og trådte i russisk tjeneste, hvor han fik et rytterregiment. Deltog sammen med sønnen Anton Günther Ellebracht i krigen mod Carl XII, men efter slaget ved Pultava, måtte han tage hjem som invalid. Han døde 24 juli 1731 og begravedes under gulvet i Erritsø gamle kirke. Hans epitafie blev ophængt i kirken. Det flyttede med over i den nye kirke fra 1898, hvor det stadig kan ses.
I 1714 overdragede han Henneberg Ladegård til sønnen generalmajor Anton Günther von Ellebracht, som i 1719 lod den gå tilbage til kongen. Herefter blev den indlemmet i Koldinghus ryttergods. Bygningerne blev nedrevet og jorden udlagt til græsning for ryttergodsets heste.
En anden med navnet Anton Günther von Ellebracht blev fæstningskommandant i Fredericia 16/11 1684, det kunne være faderen til Christian Conrad.
Anton Günther Ellbracht til Henneberg Ladegaard
1685-1760
Officer, Søn af Christian Conrad Ellebracht til Henneberg Ladegaard (f. 1654 d. 1731), var gift 1. med Maria v. Hein, 2. med Amalie Baronesse v. Nostitz. Han fødtes 13. okt. 1685, vistnok af 2. ægteskab, og blev som 16 årig, sekondløjtnant i Jyske Infanteriregiment, hvor faderen Conrad stod som kapitajn. I 1703 fik han orlov for at uddanne sig i fremmede hære. Da faderen tog sin afsked som oberstliøjtnant og 1707 gik i russisk tjeneste og fik et regiment gik han ind i faderens regiment som grenaderkaptajn. Begge deltog i krigen mod Carl XII, men efter slaget ved Pultava måtte faderen tage hjem som invalid. Da krigen, der var døet hen i Rusland, men blussede op herhjemme, vendte han tilbage og fik 1711 et kompagni ved et af de fra Ungarn hjemvendte regimenter, men mistede dette på nær 9 mand i slaget ved Gadebusch, hvor han selv blev hårdt såret og taget til fange. Efter at være frigivet, hvervede han et nyt kompagni i Holland, som han -- efter for anden gang at være blevet hårdt såret i løbegravene foran Stralsund i 1715 -- beholdt, indtil regimentet efter freden blev opløst. Han kom nu til Ålborg stifts og 1724 efter eget ønske til Nordsjællands Nationalregiment. Han ejede nemlig herregaarden Kattrup ved Tissø, som han havde fået da han giftede sig med Antoinette Cathrine f. Juul (gift 1716 - død 1753), hvis fader var en forhenværende ridefoged, Poul Pedersen Leerskov, medens moderen var af Lilje-Juulernes slægt, efter hvilken børnene havde taget Navn.
Ellebracht blev 1726 udnævnt til major, og da landmilitsen, der opløstes 1730, blev genoplivet i 1733, blev han oberstløjtnant ved dens sjællandske regiment. I 1740 blev han oberst og førte 1741 en bataillon af Bornholmske gevorbne Regiment ved Rhinen i engelsk tjeneste. Blev 1742 kommandant i Oldenborg, 1745 i Nyborg, 1754 generalmajor. I 1759 blev han "i nåde dimitteret" og døde i Nyborg 6. Sept. 1760 efter nogle måneder før at være bleven Enkemand for 2. gang. Den 13. sept. 1754 havde han nemlig giftet sig igen med Mette Sophie Pultz (f. 1697), der var datter af oberstløjtnant Henrik Christopher Pultz og Bolette f. Hovenbeck, og som tidligere havde været gift 1. gang med generalmajor Hans Jacob Brun, 2. gang med etatsråd, landsdommer på Sjælland Johannes Christensen (død 1747). -- Ellebrachts 3 sønner blev 1778 ophøjet til dansk adel.
Andreas Otterstrøm
1876-?
Han er født Hvilsted, Århus amt i 1876 som søn af sognepræsten Carl Erasmus Otterstrøm og Sophie Cathrine Flensborg. Han er opvokset i Nordborg på Als, hvor hans far var præst. Andreas Otterstrøm blev havfiskeribiolog, højskoleforstander og foreningsmand og drev fiskerihøjskole i Kerteminde, da fru Meldola på Snoghøjgård tilbød ham at stille grunden til rådighed, samt at opføre den fornødne bygning for et beløb op til 30.000 kr. til en ny fiskerihøjskole på avlsgårdens mark i Snoghøj. Hun ville desuden gennem 3 år, sikre skolen et årligt tilskud på 2.000 kr., hvoraf hun selv ville udrede halvdelen. Arkitekt Ivar Bentsen tegnede skolen og den kunne indvies på fru Meldolas fødselsdag i 1913. I 1919 overgik skolen til selvejende institution, og blev overtaget for opførelsessummen.
Hans store interesse var at indsamle og bevare de gamle folkedanse for eftertiden, og han var 1901 medstifter af "Foreningen til Folkedansens Fremme" som udgav de af ham indsamlede og beskrevne "Gamle Sønderjyske Danse".
Folkedansen skulle være et alternativ og modstykke til ungdomsballerne som mange, specielt i afholds- og missionskredse, fandt for løsslupne og fordrukne. Folkedans, mente de, var folkeopdragende og med til at skabe en sund ungdomskultur. Han indførte kurser i folkedans 1919 og de er fortsat siden. Først i 1920'erne ønskede han ikke længere at fortsætte og 1924 blev skolen omdannet til gymnastikhøjskole.
Et minderelief er opsat i højskolens park.
Han var søn af præsten Holger Jacobsen Lindam og Karen Jacobsdatter og stammede fra Præstøegnen.
Carl Hedevig Lindam giftede sig med Peder Gribs yngste datter Johanne Christiane Grib, f. 1728, og fik med hende 9 børn. Han oprettede en forpagtningsaftale med svigerfaderen Peder Grib i 1750, og 1752 overtog han færgeriet på Snoghøj.
Han døde på Snoghøj i 1778, og datteren Anne Sofie Lindam overtog derpå færgeriet.
Gotfred Gotfredsen Fibiger
1741-1795
Cand jur., giftede sig med Anne Sofie Lindam i 1779. Hun havde overtaget færgeriet i Snoghøj efter sin far Carl Hedevig Lindam, og han overtog ved giftermålet med hende, hvervet som transportforvalter på Snoghøj.
Hun døde 1781 efter at have født ham 2 børn, og han giftede sig derpå 1782 med hendes yngre søster Christiane Lindam (1757-1835) og fik med hende 6 børn.
Transportforvalteren havde ansvaret for færgefarten samt pakkepostbefordringen til Kolding og personbefordring fra Snoghøj til Fredericia, Kolding og Vejle.
Carl Lindam Fibiger
1779-?
Søn af Gotfred Gotfredsen Fibiger og Anne Sofie Lindam, født 23/11 1779. Da faderen døde overtog hans stedmoder og moster færgeriet. Han blev i 1803 postmester ved befordringsvæsenet og overtog stillingen som transportforvalter på Snoghøj i 1819. Han modtog dannebrogsordenen for sin ledelse af færgeriet under englandskrigen 1807-14. I 1839 udnævntes han til kanceliråd og samme år afhændede han færgeriet og blev postmester i Fredericia. Færgeriet blev derpå overtaget af Hans Christian Riegels.
Han giftede sig 1809 med italienerinden Xantine Gianelli. Hun kom til at stå for færgegårdens gæstgiveri der i den tid ikke havde det bedste ry. De fik adskillige børn men kun to blev voksne.
Hans Fritz Riegels
1829-?
Født 1829 på Fægtenborg ved Nordborg på Als som søn af husråd og justitsråd F. V. Riegels. Han var brorsøn til kammerherre Riegels på Snoghøj.
Varetog sin farbrors opgaver med at lede planteskolen og parken på Snoghøj under treårskrigen 1848-52, medens farbroderen var gouvernør på Als. Grundlagde i 1850'erne Lyng planteskole og i 1852, sammen med murermester Michelsen fra Middelfart, Lyngsodde teglværk. Fra 1857-76 var han ejer af Antvorskov Brænderigård og Charlottendal ved Randers ejede han fra 1876-79. Fra 1879 redaktør af Landbovennen. Ejer af Landbogård.
(Vejle Amts Årbøger 1912 II, s. 9, Minder fra Snoghøj af H.F.Riegels)
Villads Thomsen Olsen
1893-1987
Villads Th. Olsen blev født i Erritsø 26/4 1893 i det hus der stadig ligger bygaden 22 
.
Hans forældre var kirkegårdsgraver Hans Chr. Olsen (19/1 1864 - 21/10 1943) og hustruen Marie (12/2 1866 - 12/8 1939) 
.
Faderen var Landerupgårddreng.
Villads arbejdede fra 1907-9 ved landbruget og var fra 1909-14 i gartnerlære hos J. Kromann i Snoghøj. Herefter var han et år på Aarslev Havebrugsskole.
Arbejdede derefter som have- og altmuligmand på fiskerihøjskolen i Snoghøj.
1918 købte han en ejendom i bygaden med tilhørende jord på begge sider af gaden, hvor han startede et handelsgartneri.
Gartneriet bestod efterhånden af 5 drivhuse og 2 bakker (halvdrivhuse med løse glasrammer) og 400 mistbænkvinduer. Ialt ca. 2.000 m2 under glas. Jordarealet var på 1 3/4 hektar. Der dyrkedes hovedsageligt blomster.
Han var blevet gift med Martha fra Daugård, der var kommet til Erritsø som tjenestepige på Rønnebækgård lige ved siden af Villadses fødehjem. Gartneriet havde jord mellem Rønnebækgård og banen, der anlagdes først i 1930'erne. Og på den anden side fra møllegrunden og ned til Korskilde mose bag Korskildehus.
I 1940'ene købte Villads ejendommen Landlyst, der havde jord fra Krügersvej til den nye Snoghøjvej og mod nord grænsede til Holtegårds jord. Han solgte først en strimmel fra (5a og5b) til Poul Røjborg der boede i Røjborghus. Poul Røjborg lavede en kirsebær og blommeplantage på jorden. Sidst i 1950'erne blev resten udstykket til parcelhusgrunde.
Jorden i bygaden blev først delt mellem to af hans sønner. Kristian (1922-1987) fik stykket på sydsiden af bygaden og Henry jorden ned mod Korskilde Mose. Lige før besættelsen startede Henry på at bygge et parcelhus på grunden men fik kun kælderen støbt, da cementmangel satte en stopper for videre byggeri. Kælderen blev under besættelsen brugt til at opbevare illegale våben og ammunition i. Henry blev senere, som sin farfar, graver ved Erritsø kirke.
Villads solgte ejendommen Landlyst til Landmandsbanken, der indrettede bankfilial i bygningen. Senere overtog Linnemann den og indrettede den til radio-tv butik og byggede til. Han byggede et lille parcelhus på en af grundene på Landlystvej 11a.
Villads døde 26/3 1984 og hustruen Martha døde 10/9 1992.
Tæppefabrikant på Fredericia Tæppefabrik. Svigersøn til Theodor Robby fra Neumünster, der grundlagde fabrikken i 1873. Fabrikken var på et tidspunkt en af Fredericias største virksomheder. A. Krüger byggede lystejendommen Erritsøhus i 1895 som privatbolig med 2½ tdr. land have og park. I 1901 var Krüger sognets absolut største skatteyder og betalte dette år 983,50 kr. i skat. Til sammenligning betalte kammerherre Thyge de Thygeson på Henneberg Ladegård og Damgård 449,60 kr.
Villaen købtes i 1914 af frk. Sejerø-Olsen som drev skole under navnet "Fredericia Husholdningsskole Erritsøhus" frem til 1930. Ud over at være husholdningsskole var skolen danmarks eneste kvægavls- og kontrolskole, hvor der bl.a. uddannedes kontrolassistenter til landbruget. Senere blev stedet omdannet til optagelseshjem for unge piger og herefter børnehjem. Herskabsvillaen blev nedrevet først i 1990'erne, hvor den var totalt nedslidt. Krüger har givet navn til Krügersvej.
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,