ERRITSØS HISTORIE Samlet af Erik F. Rønnebech © 2001
GÅRDE OG HUSE I ERRITSØ FØR OG EFTER UDSKIFTNINGEN 1772 Kilde: Erik Housted m. fl.

BAKKESKOLEN Bakkeskolen i Erritsø opførtes i 1975, fordi Centralskolen ikke kunne udvides mere. Skolen ligger Bygaden 15, hvor før gaardene nr. 13, nr. 22 og nr. 23 lå. gaardene 22 og 23 var tidligere én stor gaard, der i 1536 blev overdraget og beboet af herredsfogeden i Elbo herred Kristen Nielsen. Kristen Nielsen havde embedet til ca. 1570, hvor det overgik til Claus Hønborg på Søholm i Taulov. Omkring 1536 holdtes der herredsting i Erritsø hvilket navnet Tingskov vidner om. I 1625 er gården delt i to som fæstedes af henholdsvis Jep Thommesen og Niels Thommesen. De har sikkert været brødre. Gårdene benævntes under et som Fogedgaard eller Fougaard, som man sagde i egnens talemåde. De var i øvrigt særegne ved at være bygget sammen, så de havde et hus fælles, som adskilte gårdspladserne. I 1840 flyttede den ene af gårdene til Brovad og beholdt navnet Fougård, som dog senere ændredes til Fougaardsminde. De to andre gårde, nr. 23 og nr. 13 Stævnbogaard, måtte nedrives, da Bakkeskolen skulle opføres. Navnet Stævnbogård hentyder til stedet, hvor der holdtes Bystævne. På noget af gaardens markjord opførtes Vejrmosegaard som forsvandt i 1960'erne. Havløkkegaard er bygget ca. 1820 på noget af gaard nr. 22's jord. (Havløkke=Haveløkke) Skolen er med den nye fællesskoleordning omdøbt til "Afdeling Bygaden" BALLESGAARD På toften, matr. nr. 38 a, lå oprindelig to gårde, begge benævnt nr. 9 - nr. 10. Den ene blev i 1772 udflyttet til sin nuværende beliggenhed og benævntes derefter Ballesgaard, senere Overballegaard. I bygningshjælp til udflytningen betaltes 100 rdl. »af Kongens kasse«. Den anden gård købtes i 1768 til selveje af Bertel Frantzen og overgik 1791 til hans efterfølger i ægteskabet, Anders Iversen Holt, som i 1805 overlod gården til sin stedsøn Niels Bertelsen. Denne nedlagde og udstykkede gården omkring midten af forrige århundrede. Overballegård er i dag rideskole og dyreinternat. I 2006 solgtes gården til nedrivning. BAUNGAARD Den ene halvgaard nr. 11, udflyttet til Sønderskov i 1778. På gårdens jord lå en gammel baunehøj, som gården fik sit navn efter. I dag er gården nedlagt og bygningerne ligger omgivet af et parcelhuskvarter. Rudolf Steiner Skoleforeningen købte Baungården af de to søskendeThyra og Søren Baungård Lassen, der begge var barnløse, efter at gården i flere hundrede år havde været i deres slægts eje og indrettede skole i bygningerne i 1984. Sagnet fortæller at der skulle findes en barnegrav under Baunehøjen som ligger nord for skolen, og skoleforeningen har i skødet lovet at "ære" denne gravhøj. Den sidste bonde på gården, Søren Baungård Lassen, døde omkring 2004 i Nr. Snede, hvortil han var flyttet. BJERREGAARD, hj. Krogsagervej Her lå halvgaardene nr. 2. Den ene af halvgårdene ligger stadig på stedet der nu har adressen Krogsagervej 2. Det sidste dyrehold, der var får, forsvandt først i 2000 tallet. På gården blev langt op i 1900 tallet stadig brygget gammeløl. Gården havde en stor køkkenhave foran stuehuset med alle slags grøntsager samt de karakteristske humlestager. I Erritsø var folk kendte for at kunne hekse og trolde fortæller Evald Tang Kristensen. Især folkene på Bjerregaard var kendte som kloge mænd og koner der kunne mere end deres fadervor. Peder Hougaard fra Ydby berettede, at han, da han var omkr. 15 år havde fået en bullen finger og søgte råd hos Rasmus Ussing. Ussing sendte ham hen til "æ bjerremand", der som det første spurgte, om Rasmus Ussing havde sendt ham. Det bekræftede Peder Hougaard og så begyndte manden på Bjerregaard at signe fingeren medens han støg den fra roden og udad. I løbet af et par dage var fingeren rask, uden at der var kommet en dråbe materie ud af den. Den anden halvgård nr. 2, udflyttedes til Gl. Landevej i 1845 og fik navnet Hyldegaard. Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 skp. 1fdk. Beboere: 1634 og 1653: Mads Ibsen, 1664 og 1688: Jep Madtsen, 1733: Hans Sørensen og Oluf Sørensen, 1765 og 1770: Niels Hansen Bjerre og Hans Madsen Bjerre. Hyldegaard Blev købt af Peder Nielsen i 1907 og havde da et jordtilliggende på 24 tdr. land, men ved Lillebæltsbroens anlæggelse blev der frasolgt 7 tdr. land. Peder Nielsen drev gården frem til sin død i 1936, hvorefter hustruen Mette Maria Nielsen videreførte gården sammen med sønnen Kristian Nielsen. Efter Mette Maria's død i 1946 overtog sønnen Kristian gården, som han drev sammen med hustruen Ruth Nielsen, der blev senere i denne periode solgt mere jord fra, denne gang til motorvejsbyggeriet. Kristian Nielsen døde i 1982. Ruth Nielsen solgte gården i 1983 og flyttede til Erritsø by. Hyldegaard havde på det tidspunkt kun et jordtilliggende på 3 tdr. land og blev til sidst nedrevet i 1990. BROGAARD Den anden halvgaard nr. 11, udflyttet til Brovad i 1790. Navnet Brogård er afledt af Brovad. BYGADEN 3-9 Bygaden nr. 3-9 svarer til det gamle bolsted nr. 36, som købtes til selveje i 1768 af Mads Nielsen Smed. Han døde i 1771 og enken Kirsten Jensdatter giftede sig med Jep Nielsen Bierg, der var ejer af gården nr. 18. Bolstedets bygninger med tilhørende toft frasolgtes i 1776 af Jep Nielsen Bierg til Niels Nielsen Tolboe. Senere ejere har været Mikkel Jensen, Niels Jochumsen og dennes svigersøn husmand og daglejer Rasmus Nielsen. Bygaden nr. 3 opførtes. ved århundredeskiftet (1899-1900) af Søren Nicolai Kjersgaard, der var lærer i Erritsø den lange årrække fra 1853 til sin død i 1900. Han nåede dog ikke at flytte ind i huset før sin død. BYGADEN 34 Bygaden nr. 34, matr. nr. 36, var oprindelig et såkaldt gadehus, som hørte til Fougaard, hvorfra det blev frasolgt til 1840. I øvrigt havde flere af gårdene sådanne gadehuse, som bortlejedes til håndværkere og daglejere og lignende, ofte mod betaling i naturalier eller arbejdsydelser i stedet for kontante penge. Omkring 1917 blev her smedje, idet ejendommen købtes af smed Jeppe Bisgaard Jepsen, som i 1924 solgte til Martin Fænø. Nuv. ejer: Flemming Fænø. BOELSSTED BYGADEN 45-47 Her lå boelstedet nr. 48 der i 1730'erne var fæstet ud til Peter Sergents enke, Dorte Kirstine Olsdatter, der døde 1734. Hendes 2 søstersønner, skrædder Christoffer Hendrichsen og den blinde Anthoni Jacobsen gjorde da krav på fæstet. Enken har næppe været særlig begejstret for den førstnævnte. Hun havde ladet ham sætte ud af huset ved magt og i levende live havde hun "højt og dybt" forsikret, han aldrig skulle nyde huset i fæste. Huset blev da bortfæstet til Søren Andersen Kiær mod at han husede den blinde. Forsorg på den tid var noget man som regel ordnede på slige måder. Senere overgik fæstet til skovfoged Ditlev Andersen i Laues Enemærke i Stoustrup, og efter ham fulgte i 1755, Anders Jensen, landsoldat ved kaptajn Rosenvinges kompagni. Han købte ejendommen til selveje i 1767 ved auktionen over det forrige Kolding Rytterdistrikts gods. Senere ejere har været Anders Nielsen Tolboe (1785), Christen Pedersen (1795) og dennes søn Peder Christensen kaldet» Varde, fordi hans kone stammede fra den kant af landet. Kort før århundredeskiftet overtoges ejendommen af Niels Jensen Housted, som opførte den nuværende nr. 47. omkring år 1900. BYGADEN 50 Her lå Erritsøs første brugsforening fra 1894 -1919. Byggedes først som en lille landejendom af Niels Rasmussen også kendt som Niels Møller født i Erritsø 1816 og død sst. 1887. Far til murer Jens N. Lind (Linds minder fra Erritsø). BYGADEN 89 Bygaden 89 ligger mellem missionshuset og Røjborghus. De tre huse var tidligere 1 grund. ERRITSØ BØRNEHAVE, Bygaden 92 Børnehaven indviedes i 1968 som den første børnehave i den hastigt voksende landsby. Den startedes på privat initiativ af en kreds af forældre og blev tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver. Stenen ved fortovet blev opstillet i forbindelse med 25-års jubilæet. Den er udført af landskabsarkitekt Finn Andersen. Pikstensbelægningen omkring stenen er hentet på gården Fougaardsminde. Hvor børnehaven ligger i dag, lå engang gård nr. 6, som blev udstykket i 1811. Gårdens bygninger udflyttedes til Krogsagervej lige nord for banen (Nu Houstedgårdsvej). En bjælke på gården bar inskriptionen: " Gud i nåde lod dem fornøye som mig bygge lod med moye 17 P. IGNS MDL 94. (Peder Ignatiussen)". Gården ejedes i 1980érne af Otto Wiese der drev grusgrav på stedet. Nu er der betonværk. BÆLTEBO - MOTEL MEDIO Motel Medio, tidligere Bæltebo, Kolding Landevej 6, 30c, Bæltebo byggedes af Søren Baungård på gården Baungård, og blev i starten drevet som restaurant af to af hans søstre. Omkr. 1960 blev den overtaget af ægteparret Meyer, det tidligere direktørpar på Grand Hotel i Odense. De tilbyggede en værelsesfløj og ændrede stedets navn til Motel Medio. Først i 1970'erne var ejerne Agny og Jens Juhl. Da den nye lillebæltsbro åbnede i efteråret 1970 gik det stærkt tilbage for motellet som gik på tvangsauktion. De to isolatører og venstresocialister fra Fredericia Hans Ladegaard og Jørgen Ravn købte det på auktionen for 930.000 for at indrette det til kollektiv. Det havde på det tidspunkt 20 dobbeltværelser. Efter 2 år som kollektiv gik stedet igen på tvangsauktion. Herefter var der i en periode asylcenter på stedet, til det igen blev købt til hoteldrift. Det har nu samme ejer som hotel Postgården i Fredericia. I 2009 rådede motellet over 50 dobbeltværelser og samme år startede en større udvidelse med påbygning af en ekstra etage. DEGNEBOLET Boelsted nr. 57 lå lige op ad Rytterskolen. Var oprindelig beregnet som bolig for degnen indtil 1733. Det havdes i fæste af de skiftende degne: Hans Andersen, Middelfart (1677-1698), Olluf Krog (1698-1708), Jens Andersen Degn (1708-20) og Lauritz Pedersen Ballum (1725-33). Lauritz Ballum var den første skoleholder i Rytterskolen, og havde som sådan også bolig der. I 1733 overgik bolet til Hans Mortensen fra Taulov og i 1759 overtog sønnen, skrædder Morten Hansen bolet, som han i 1768 købte til selveje. ENGVANG (Bundgaard - Sterbogaard) Lå Bygaden 79. Stuehuset lå på stedet til omkr. 2002 da det blev revet ned sammen med en døgnkiosk.nr. 7, der Gården formodes først at have heddet Bundgaard. Fra 1811-1940 ejedes gården af slægten Lassen og hed Engvang. Omkring år 1900 kaldtes den for Sterbogaard. I 1918 ejdes gården af Hans Peter Lassen, som overtog den 21. oktbr. 1908. han var født i Erritsø 24. Febr. 1879 og gift med Hansine Baungaard, født i Sønderskov 31. Aug. 1879, død 3. April 1911. Han overtog den efter sin far, Hans Davidsen Lassen, som omkr. 1881 havde fået den af sin stedmoder, Kirsten Marie, enke efter David Hansen, der i sommeren 1857 havde faaet ejendommen efter sin moder, Kirsten, f. Davidsdatter, enke efter Hans Nielsen, som 10. decbr. 1811 var gården overdraget af svigerfaderen, David Bertelsen. Denne havde 7. Juni 1782 faaet den af sin svigerfader, Hans Pedersen Bundgaard, der 10. Febr. 1767 fik skøde på gården af kong Christian d. 7. efter formentlig først at have haft den i fæste fra 1739, da hans fader, Peder Hansen Bundgaard, afstod fæstet til fordel for sønnen. ERRITSØHUS Herskabelig villa bygget 1895 af tæppefabrikant Krüger fra Fredericia som privatbolig med 2½ tdr. land have og park. Huset købtes i 1914 af frk. Sejerø-Olsen som drev skole under navnet "Fredericia Husholdningsskole Erritsøhus" frem til 1930. Fra 1932 var K. Kragelund Jensen forstander. Ud over at være husholdningsskole var skolen danmarks eneste kvægavls- og kontrolskole, hvor der bl.a. uddannedes kontrolassistenter til landbruget. Senere blev stedet omdannet til optagelseshjem for unge piger og senere børnehjem. Villaen blev nedrevet først i 1990'erne. Senere har der været både børnehjem og børne- og ungdomspension på stedet. Nedlagt som institution 2008 ERRITSØ FORSAMLINGSHUS I Bygaden 55 ligger Erritsø Forsamlingshus der opførtes år 1900. I Bygaden 53 og 55 lå tidligere gård nr. 17 der ødelagdes under svenskekrigene 1657-60 og ikke blev genopbygget. Gårdens jorder blev i 1670 tildelt løjtnant Chr. Lombardi, der var færgemand på Snoghøj på betingelse af, at han opførte nye bygninger på jorden, men jorden forblev at være kongens ejendom indtil 1867. Bygningerne opførte han på noget af gårdens jord i Snoghøj og de blev starten på Snoghøj Færgegård. På grunden i Bygaden, matr. 2B, opførtes et boelsted der hørte under færgegården kaldet fra midten af 1800-tallet Ravns toft, fordi beboeren hed Jens Rasmussen Ravn og stammede fra Ravnsgård. Boelstedets beboere havde pligt til at deltage i postbefordringen fra Snoghøj til Kolding, Fredericia og Vejle, og tilige befordre passagerer fra snoghøjfærgen. Dertil skulle holdes postvogn med tilhørende postmundering i form af en kraprød kjole, blå eller hvide bukser, høj hat med postskilt i messing, samt posthorn. ERRITSØ VINDMØLLE Lå Bygaden 57-59-61 Her lå tidligere en smedie (fra ca. 1780 til 1886). Smeden blev kaldt Hyllegårdssmeden. Hollændervindmøllen. Møllen opførtes i 1886 i kompagniskab af to møllebyggere, hvoraf den ene var møllebygger Christensen fra Kolding. De bortforpagtede møllen indtil den i 1889 blev købt af Christian Fr. Sauer far. Fra 1862 havde enhver frit kunnet etablere sig som møller og det betød at møllebyggeriet tog fart. I Erritsø var i forvejen både en vind- og en vandmølle. I 1890 byggede Sauer et bageri ved møllen, som fungerede til 1927, og i 1898 anskaffedes en motor der kunne drive mølleriet når vinden svigtede. Sauers søn Christian overtog møllen i 1911. I 1927 købte Sauer 24 tdr. land jord i Sanddal og begyndte at drive landbrug ved siden af mølleriet. Sauersvej ligger i dag, hvor møllerens mark lå. Møllen blev ombygget så den også kunne trække et mindre savværk med en blok- og en rundsav. Efterhånden blev vindkraften overtaget af elkraft og møllevingerne forfaldt. I 1949 overtog Chr. Sauers to sønner, Gunnar og Christian, møllen. Under en storm i 1959 blæste den ene vinge ned og ødelagde en del af kontorbygningen, så man besluttede at fjerne resten af vingerne. I 1974 blev så selve møllen fjernet og bygningerne overtaget af Hornsyld Købmandsgård som nogle år efter solgte det meste fra til firmaet Veksø i Taulov, som opførte en ny bygning på grunden og indrettede Erritsø Byggemarked. Det blev siden opkøbt af Sanddal Trælasthandel og byggemarkedet blev nedlagt. Siden har der været møbelforretning og mekanikerværksted m.m. Møllens stuehus blev revet ned og murer Ejner Jensen opførte et nyt beboelseshus på grunden Bygaden 59. Hornsyld Købmandsgårds salgslokale blev overtaget af Erritsø Skovservice der ikke længere eksiserer. FOUGAARD / FOUGAARDSMINDE Udflyttergård, der oprindelig lå hvor Bakkeskolen i dag ligger. I 1840 flyttedes den til Brovad og beholdt navnet Fougård, som dog senere ændredes til Fougårdsminde. Dens sidste ejer Jens Aage Ravn, solgte i 2003 gården til Fredericia kommune, i forbindelse med kommunens såkaldte masterplan, til indkøb af erhvervsjord. HAVLØKKE Bygaden 2, matr. nr. 82b på hjørnet af Kirkevejen. Her lå i den sidste del af 1700-tallet et »selvejerhus med 2 kålhauger« tilhørende Mouritz von Bassewitz 1682. En tidligere militær af befalingsmandsrang, som døde 10/1 1782. Herefter overtog hans søn Mouritz Mouritzen 1710 - †15/2 1789 huset, og da han døde 7 år senere blev huset overtaget af sønnen Hendrich Mouritzen der var husmand og væver og havde tjent ved artilleriet i 7 år, og efter ham (i 1814), en svigersøn, smed Hans Sørensen Bjerg. Omkring 1835 flyttede han sit hus til Havløkke og solgte jordlodden som i 1837 blev overtaget af rytterskolen. HAVLØKKEGÅRD En del af gård nr. 22 som engang lå, hvor Bakkeskolen i dag ligger. Den og Fougård var sandsynligvis engang en gård. Gården flyttedes til Hauløkke og fik navnet Havløkkegård. HOSPITALET Hospitalet var sognets fattighus. Det lå overfor forsamlingshuset og var en ussel rønne opført af ubrændte sten. Der byggedes siden et nyt, men det afløstes i 1920 af en nyopført fattiggård på Lyng, kaldet Godthåb. HOUSTEDGÅRD Var gård nr. 3, der lå mellem Bjerregaard og Ussinggaard. Udflyttedes til Krogsagervej. (Nu Houstedgårdsvej). Bygningerne ligger der endnu, men der drives ikke mere landbrug på stedet. HYRDEHUSET Har også oprindelig hørt til gården nr. 20, men det er lidt uvist, hvornår de er stykket fra. I 1830'erne og 40'erne lå her et husmandssted, som ejedes af daglejer Niels Jørgensen Fjeldsted. Den sidste ejendom ved hjørnet af Vandværksvej (tidligere benævnt Hyrdeledsvej), var oprindelig bolig for byhyrden, dengang det gamle landsbyfællesskab endnu eksisterede, dvs. før 1772. Nuværende Vandværksvej 2. Huset eksisterer stadig men er i meget dårlig stand. HØJBJERGGÅRD / VESTERBALLEGÅRD I Bygaden 73-77 lå halvgaardene nr. 25. En af dem udflyttedes til Snoghøj Landevej og kaldtes først Højbjerggaard og senere Vesterballegaard. Den anden af halvgårdene blev til Poppelgaard. Medens gårdene lå i Bygaden boede Laue Nielsen Holm på en af dem. Vesterballegård lå på østsiden af snoghøjlandevejen skråt over for gården Baunhøj. JAUNSGAARD Gård nr. 19 lå fra 1819 mellem Vinkildegaard og Erritsøs første brugsforening. Den udflyttedes til Tonne Kjærsvej i 1848. Gårdens beboere har, i alt fald tilbage til 1625, båret tilnavnet Jaunsen. Det skal komme af jævn eller lige, idet gården oprindelig var sammenbygget med nabogården nr. 20. De var af lige størrelse. Den var i øvrigt den første i Erritsø som fik kongeligt skøde ved auktionen over det forrige Kolding Rytterdistrikt i 1765 - 1770. Skødet er et af de få kong Frederik V nåede at underskrive inden sin død i 1766. Gården er nedrevet. KORPORALSTOFTEN Lå Bygaden 94-100 Her lå boelsted 42 kaldet Korporalstoften. Bygaden 100 var tidligere købmandsforretning. Nu er her cykelhandel. KORSKILDEHUS Ligger Bygaden 69 på toften til gaard nr. 24 kaldet Smedegaard, som blev nedbrudt i 1770. Den gamle helligkilde Korskilde lå på toften. I 1940'erne var der et lille bageri med udsalg i huses gavlende. KROGSTOFT I Bygaden 11-13 lå i starten af 1800 tallet et husmandshus til to familier, delt på matriklerne 128 og 129. Den ene var degnen Michael Stilling, der var skoleholder i Rytterskolen fra 1777-1814 . Jordlodden bagved, matr.14g, kaldtes Krogstoft og hørte sandsynligvis indtil omkr. 1772 til Baungaard og derefter Jaunsgaard. Ejeren af denne gård hed fra 1742 - 1774 Olle Jensen Krog og var søn af degnen (fra 1708 - 1720) i Erritsø Jens Andersen, vist nok også kaldet Krog. Moderen hed Sidsel Holgersdatter. Fogh og havde før været gift med den forrige degn (fra 1698-1708), Olluf Krog. NEDERBALLEGÅRD Lå bygaden 62, nuv. Møllegaarden Den var gård nr. 16 som udflyttedes til Lyng i 1772-72 (Ballesvej 1) og fik navnet Nederballegaard. Gården ligger der stadig men der drives ikke mere landbrug. I 1911 brændte gården ned til grunden men blev genopbygget i sin nuværende form. Senere har der ligget en smedie på gårdens toft i Bygaden og Villads Olsen drev handelsgartneri på stedet i mange år. Nu ligger Møllegården på grunden. NORDENTOFT Halvgaardene nr. 14 lå i Bygaden 59-61. De blev nedlagt mellem 1863 og 1866. Toften kaldes for Nordentoft. POPPELGÅRD Den ene af de to halvgårde nr. 25, der tidligere lå i Bygaden 73-77. Den tilførtes noget af Smedegaards jord og fik navnet Poppelgaard. Den var på ca. 60 tdr. land og udflyttedes til Gl. Landevej omkr. 1860. Den seneste ejer der drev landbrug på gården hed Anders J. Jørgensen. Under besættelsen blev der dyrket tobak og kål på markerne. Tobakken afsattes til en opkøber i Middelfart. Omkring 10 af sognets koner var ansat til at sy tobaksbladene på snore, så de kunne hænges til tørre i laden. Kålene var stærkt efterspurgte af den tyske besættelsesmagt. Det normale folkehold på gården var den gang 2 karle og en pige. Anders Jørgensen solgte gården til kommunen omkr. 1993. Stuehuset brugtes derefter nogle år som husvildebolig og blev nedrevet sidst i 1990'erne. Teknisk skole ligger på dens jorder. Gården lå på adressen Gl. landevej 90. RAVNSGAARD (Bregnemosegård) Bygaden 43 på hjørnet af Erritsø Mosevej, er den gamle toft fra gaard nr. 12, der i 1728 deltes i 2 gaarde, der lå bag hinanden (matr. nr. 83 og 132 a-b). Gården var oprindelig een gård som i 1718 var fæstet af Søren Nielsen Thuesens enke, men omkring 1728 deltes den i to gårde, som var fæstet af Niels Sørensen og Peder Sørensen, formentlig sønner af Søren N. Thuesen. Gården nærmest bygaden havdes i 1756 i fæste af Rasmus Sørensen Krage og i 1764 af Thomas Madsen Kragh, som i 1771 købte den til selveje. 1809 overtoges den af hans søn, Mads Thomsen Kragh, som i 1818 udstykkede gården og flyttede til Børup. Det har nok stået skidt til, for i 1819 flyttede familien tilbage til Erritsø og boede et års tid til leje på Snoghøj, hvorefter de i 1820 flyttede til Skærbæk. På gårdens gamle plads opstod et husmandssted, som i 1830'erne og 40´erne ejedes af husmand Hans Peter Sørensen. På pladsen bagved lå den anden halvgård, der i 1759 havdes i fæste af Søren Nielsen kaldet Spillemand. Han købte gården til selveje i 1768. Efter ham fulgte hans svoger Hans Hansen Østergaard i 1774, og efter hans død overgik gården i 1777 til Jens Hansen Ravn som giftede sig med enken. Jens Ravn var vistnok en udensogns mand. Han havde tjent. 3 år ved Livregiment Dragoner, og hans første gerning var at udflytte gården til sin nuværende beliggenhed nær Snoghøj, hvor gården fra først af kaldtes Bregnemosegaard, senere Ravnsgaard. På gårdens gamle toft opstod et husmandssted, som ejedes af Christian Christiansen Fross og senere af hans søn med samme navn. Gården nærmest Bygaden udstykkedes i 1818 og på dens plads kom der til at ligge et husmandssted. Den anden gaard flyttedes ud på Lyng af Jens Hansen Ravn. Den hed først Bregnemosegaard men fik senere navnet Ravnsgaard. RYTTERSKOLEN Bygaden 6, opført ca. 1725, som en af Fr. IV's 240 skoler. Ombygget 1834 og 1866. Fungerede som skole til Centralskolen blev taget i brug i 1958. Kun midterdelen er fra 1725. RØJBORGHUS Gl. Landevej 30. Lille ejendom på hjørnet af Gl. Landevej. hvor der har været VVS forretning og som nu huser blomsterforretnigen Gardenia. Hørte tidligere samen med nabogrunden Bygaden 89. Her boede Mogens Sørensen i slutning af 1700 tallet. RØNNEBÆKGAARD Bygaden nr.26 er Rønnebækgaard. Oprindelig det gamle bolsted nr. 35 , som i 1767 købtes til selveje af Søren Pallesen. En søn af ham Ole Sørerensen, overtog gården i 1809. Han blev i 1814 gift med Dorthe Hansdatter Østergaard, men kom samme års nytårsaften ulykkeligt af dage ved en vådeskudsulykke under besøg hos svigerfaderen på Østergaard. Enken giftede sig så med Jeppe Jensen Housted, i hvis slægts besiddelse den har været indtil omkr. år 2.000. Ejer 2004: Jane Hansen. SANDDALHUS Opførtes som lystgård 1859-60 af Peter Jepsen Holt. Peter Jepsen Holt var først ejer af Holtegård, som han i 1855 solgte til Thomas Holt Petersen. Denne døde den 1. februar 1857, kun 32½ år gammel, af tuberkulose. Hans enke Ane Eleonore Hansen Elkier, giftede sig derpå 25 juli samme år med N. Nielsen Elkjær, der solgte en mindre del af arealet tilbage til Peter Jepsen Holt, der i 1859 startede på at opføre det nuværende Sandal også kaldet Sandalhus. Peder Jepsen Holt var en kendt mand, bl.a. som udgiver af en lommebog, der bar hans navn. Ved Sandalhus er en smuk park med flere sjældne planter og træer. Peder Jepsen Holt var født på gården Holt (Holtegård). (Holt betyder lille skov.) Sandalhus blev i 1903 igen sammenlagt med Holtegård. Ejendommen hed i starten kun "Sandal" og har givet navn til et helt boligkvarter mellem stranden og Snoghøj Landevej. Navnet kommer af "Den sandede dal", der for størsteparten ligger i Fredericia kommune. Under Fredericias belejring 1849, havde slesvig-holstenerne opstillet et feltartilleribatteri bag ejendommen ud mod vandet ved Sanddal Strandsti. I 1956 blev ejendommen overtaget af fam. Jacobsen, der drev Markholt-Olesens Realskole i Fredericia. Den blev herefter anvendt som kostskole indtil 1980. I 1960'erne byggedes 2 nye værelsesfløje. I 1981 sattes den til salg for 4 mil. kr. af Else Jacobsen, enke efter J. H. Jacobsen, der døde i 1978. Herefter har den været ejet af havnen (ADP). Ejendommen fungerer nu som erhvervskostskole for Teknisk skole. Sanddal Bakke 4-6. 9.72637°Ø - 55.54106° N SKANSEGAARD Vi kommer nu til Bygaden nr. 33, der sidst blev drevet landbrug på af Alf Holmberg Jensen. Gården kaldtes Skansegård efter en skanse østrigerne i 1864 havde opført bag gården til bombardement af Fredericia. Samme sted (bygaden 33), lå oprindelig gård nr. 21, som i 1683 havdes i fæste af Jens Andersen Videsen. Det var byens største gård, men i begyndelsen af 1700-tallet blev den delt i to. Den nuværende gård har haft en lang række ejere. Fra Hans Hansen Pilborg som købte den til selveje i 1770, til bl.a. Thomas Iversen Holt fra Holtegaard fra 1797 til 1817. Efter ham hans svigersøn Peder Jessen Andersen. I 1856 overtoges gården af rebslager Fritz Hansen Eckmannn, som tilflyttede fra Middelfart. I 1861 havde han den ulykke, at miste en lille søn som druknede i en dam, som dengang fandtes ved gården. Eckmann lod dammen kaste til, men mindet om ulykken var for stærk. I 1862 solgte han gården til Kristian Frederik Vetter fra Fredericia, der egentlig var bager af profession, men som nu kastede sig over landbruget. Gården gik siden videre til hans søn Adolf Vetter og siden til hans søn Michael Vetter, efter hvem Alf Holmbjerg Jensen overtog gården. Gården kaldes også Holmbjerggård. Nuv. ejer: Gitte og Michael Dahlhus. Den anden halve gård overtoges i 1770 af Hans Jensen Hybye til selveje og efter ham fulgte en mand med det mærkelige navn Peder Jensen Laborres (el. la Borrissen), som giftede sig med enken. Hans efterfølger Iver Thomsen også kaldet Laborres, udstykkede gården i 1813 og den blev derved nedlagt. SNAREMOSEGÅRD I Bygaden 63 lå gård nr. 1, som i 1839 udflyttedes til Krogsagervej 50 som Snaremosegaard. Det nuværende hus er gårdens aftægtshus. Det ejes af Hans Kjær Lassen. SNOGHØJ FÆRGEGÅRD I Bygaden 53 og 55 lå indtil midten af 1600 tallet gaard nr. 17, som ødelagdes under svenskekrigen i 1657. Gårdens jorder tildeltes i 1670 løjtnant Carl Lombardi af Chr. V. Lombardi var færgemand på Snoghøj, og han opførte Snoghøj Færgegaard på en af gårdens marker. Færgegaardsjorden var statsjord helt frem til 1867. Søhelten Peder Grib, der tjente under Peder Tordenskjold, mistede højre arm i et søslag og som tak for sine bedrifter modtog Snoghøj Færgegård i gave af kong Frederik IV. Peder Grib døde i 1757 SPORTSPLADSEN Sportspladsen bag Rytterskolen, matr. nr. 61a, svarer til toften fra de to gårde nr. 11 samt en toft fra gården nr. 50. Gårdene nr. 11 svarer til Baungaard og Brogaard, som blev udflyttede til Sønderskov og Brovad, henholdsvis 1778 og 1790 og tog navne efter deres nye beliggenhed. Nr. 50 svarer til Sønderlund i Sønderskov, hvortil gården blev udflyttet vistnok omkring 1790. Den nuværende gård er dog sammenkøbt i tidens løb fra flere andre ejendomme. Tofterne solgtes henholdsvis 1782 og 1793 til den daværende skoleholder Michael Stilling. STÆVNBOGAARD Stævnbogaard, lå hvor Bakkeskolen i dag ligger. Gården var engang fæstegård under Koldinghus Rytterdistrikt. I 1767 købtes den til selveje af Jens Thursen. Prisen var 848 rigsdaler og 94 skilling. I 1793 opførte den daværende ejer, Hans Pedersen Elkier, et nyt stuehus, som stod til kommunen nedrev gården i 1971 i forbindelse med opførelsen af Bakkeskolen. En af dørene fra stuehuset er bevaret på Fredericia Museum. Navnet Stævnbogård menes at hentyde til stedet, hvor der engang holdtes Bystævne. Navnet Stævnbogård kendes først fra 1923, hvor ejeren var Peder Gydesen. Det kan ikke eftervises om navnet er ældre eller har noget at gøre med, at gården lå på det gamle bystævnested . En skrøne fortæller, at det var her slesvig-holstenerne forlod et dækket bord under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849. Det hænger dog ikke sammen med teksten i sangen "I natten klam og kold" hvor der står. "En skare fløj mod nord, men størsteparten for, ad Erritsø og efterlod et dækket bord." Som sangen fortæller forlod man et dækket bord for at flygte i retning mod Erritsø. Den sidste ejer af gården var Jens Daniel Nielsen, der overtog gården ved ægteskab med Petra Gydesen i 1926. Han solgte gården og dens jord til Erritsø sognekommune omkr. 1970. På noget af gaardens markjord opførtes Vejrmosegaard som forsvandt i 1960'erne. Havløkkegaard er bygget ca. 1820 på noget af gaard nr. 22's jord. (Havløkke=Haveløkke). SØNDERGAARD I Bygaden 30 lå halvgaardene nr. 18. Af de oprindelig 2 gaarde hørte den ene under Snoghøj Færgested og beboedes af skiftende færgemænd. Den anden købtes til selveje 1768 af Laurs Jensen Housted kaldet Bjerre. I 1773 overgik den til hans svigersøn Jep Nielsen Bierg, der som før nævnt lagde gården sammen med det game boelsted nr. 36. Gården blev omkring 1790 udflyttet til Sønderskov og benævnt Søndergaard. Det svarer til gartner Aage Kromanns ejendom. I årene 1812-13, blev gårdens jord delvis udstykket. Hovedparcellen overgik tit Mouritz Hendrichsen og fra ca. 1820 var Thomas Pedersen Gjesing ejer. Han var kommet til sognet som underoficer ved Vejrmose Batteri i 1808. SØNDERLUND, nu Kongsgaard, Tidligere gaard nr. 50 der udflyttedes til Sønderskov. Jorden er sammenkøbt fra flere gårde. TINGSKOVGÅRD Gården nr. 20 er den nuværende Tingskovgård hvis toft lå Bygaden 44-46-48-54-56 og som i 1842 blev udflyttet til sin nuværende beliggenhed. Den købtes i 1766 til selveje af Niels Thomsen Bjerre og har siden været i slægtens besiddelse. På gårdens tidligere grund lå Erritsø Fritidscenter, der er bygget 1919 til Erritsø Brugsforening. Denne havde oprindelig til huse i naboejendommen, Bygaden nr. 50, som ejedes, af Lauritz Jessen Dahl, der virkede som uddeler i brugsforeningen fra dens start i 1894, Huset opførtes og ejedes oprindelig af Niels Rasmussen, kaldet Niels Murer og Niels Møller, i midten af forrige århundrede. Han har opført adskillige af de ejendomme, som endnu findes i Erritsø fra tiden omkring 1850-70. USSINGGÅRD OG SKOVSMINDE Oprindelig de to halvgaarde nr. 15. Navnet er afledt af Udesen der boede på gården omkr. 1775 (Udensen/Uttesen/Ussing). Stuehuset fra den ene halvgård ligger stadig på sin gamle plads men blev fornyet i 1943 og fungerer som fælleshus for andelshusene i Byhaven.Den anden halvgaard flyttedes til Sønderskov og fik navnet Skovsminde. Den ligger Sønderskovvej 11 og i mange år har været ejet af Kromann familien. VEJRMOSEGÅRD På noget af Stævnebogårds markjord ved Snoghøj opførtes Vejrmosegaard i 1852. Gården eksisterer ikke mere. Nu vidner kun vejnavnet Vejrmosegaards Allé om dens eksistens. Gården blev nedbrudt omkring 1966 i forbindelse med dens jorders udstykning til parcelhusgrunde. VINKILDEGAARD Bygaden nr. 38, Vinkildegaard, matr. nr. 44a er den første egentlige selvejergård i Erritsø. Historien går tilbage til l 1670, hvor Jens Lauridsen Risum på Nebbegård, som erstatning for tilgodehavende løn i kongen tjeneste fik udlagt en hel del gårde i omegnen, bl.a. gårdene nr. 53 og nr. 54 i Erritsø, samt alle ålegårde i Elbo herred. Efter ham overgik gården til byskriveren i Fredericia, Daniel Kellinghuusen. Senere ejedes og beboedes gården af Jacob Jensen, der ved sin død i 1754 betegnes proprietair, dog ikke i den betydning vi kender i dag. Det betød slet og ret selvejer. Gården var den gang nærmest kun et større bolsted. Efter ham fulgte svigersønnen Gert Andersen der havde været soldat i 12 år. Efter ham er gårdens toft blevet kaldt Gerstoft og navnet har i den grad hængt ved, at flere senere ejere op igennem 1800-tallet har båret tilnavnet Gertsen. Gårdens navn, Vinkildegård, skal skrive sig fra 1849, da de slesvig-holstenske belejringsstyrker på gårdens toft, havde opført en imponerende hyttelejr udstyret med en velindrettet vinkælder. Senere ejer: Carl Nielsen. ØSTER ELKJÆR I Bygaden 85 lå gaard nr. 26, der først hed Elkjær. Da ejeren Niels Pedersen Elkjær, født på gården, købte Erritsøgaard, et navn denne gård først fik noget senere, og kaldte den Elkjær, omdøbtes hans fødegård til Øster Elkjær for at undgå forviklinger. MARIELUND På Bytoften 4, hvor den tidligere præstegård, nu sognegaard ligger, lå boelsted nr. 44, som degnen Baltazar Johansen Wehjer fæstede 1767. Han druknede 1777 i en af Fredericias voldgrave. Huset blev udflyttet som Marielund. SOGNEHUSET Hvor den tidligere præstegaard, nu sognehus ligger på Bytoften 4, lå selvejerboelsted nr. 34 ejet fra 1602-1828 af slægten Lassen. Første ejer var Las Pedersen Knivsmed, 1653 Peder Lassen, 1699 Niels Pedersen, 1745 Hans Nielsen, 1782 Niels Hansen og Iver Nielsen Lassen, der 1828 købte Annexgaarden af præst og kirkeejer Poul Fengers enke ved en offentlig auktion. 1597 var ejeren Jep Nielsen, 1597-1602 Esben Pedersen, 1602 Lars Pedersen, 1653-1699 Peder Pedersen Lassen, 1699-1745 Niels Pedersen Lassen, 1745-1782 Hans Nielsen Lassen, 1782- 1823 Niels Hansen Lassen, 1823- 1828 Iver Nielsen Lassen, 1828 Hans Christensen, værthusholder fra Fredericia, der nedlægger og udstykker bolet. ERRITSØGAARD (Elkjær) På Bytoften 8 ligger den fhv. proprietærgård Erritsøgaard, der er den gamle gaard nr. 31. Den har altid ligget på dette sted. I 1788 købte Niels Pedersen Elkjær fra gaarden Elkjær, gaarden som derefter kom til at hedde Elkjær. Fødegaarden, der havde dette navn måtte derfor skifte navn til Øster Elkjær. Der købtes megen jord til gaarden sidst i 1800 tallet og gaarden blev proprietærgaard og Erritsøs største. Den skiftede derpå navn til Erritsøgaard. En del af Brovadvej hed tidligere Elkjærs Agrevej. BYTOFTEN 10 På det der i dag ville have været Bytoften 10, lå gaard nr. 30. Den var vist nok en stor gaard i 1500 tallet. Den deltes i 1790 i 12 lodder, der solgtes på auktion. På gaardens toft opstod et husmandssted. SØNDERSKOVGAARD gaard nr. 33 der var en gammel selvejergaard der lå bag ved gaard nr. 30. Den flyttedes til Sønderskov i 1838, hvor den føst lå lige ved landevejen men senere flyttedes længere tilbage. En af ejerne var Ivar Holt. MUNKSGÅRD gaard nr. 37 lå bag nr. 33. Den nedlagdes 1842 og udstykkedes. Den hed engang Munksgaard, måske fordi den i 1500 tallet tilhørte Sct. Knuds kloster i Odense. ELLUNDGÅRD Boelsted nr. 59 lå engang overfor Annexgaarden og blev slået sammen med nr. 37. På et af jordstykkerne byggedes Ellundgaard vest for Vandmøllegaarden. TOFTEGAARD Toftegaard nr. 32 kan føres tilbage til 1591. Den ejedes efter 1837 af slægten Ladegaard. Gården blev nedrevet i 2004. ANNEXGAARDEN Gård nr. 55, Gård nr. 55 Annexgård tilhørte indtil 1803 Ribe domkirke. Annexgårdens fæstere: 1662 og 1688 står Mourits Hansen nævnt som fæster af gården. 1718 hedder fæsteren Jens Jensen, 1762 Jørgen Hansen, 1767 Jens Michelsen Annex der begravedes 9.juni dette år. 1769 nævnes Peder Jensen Annexis. 1770 frem til salget i 1828, Rasmus Jensen Præstegaard og dennes arvinger Erritsø sogn var fra reformationen til 1957 annekssogn, og præsterne kom først fra Taulov og siden, da Fredericia anlagdes, fra Sct. Michealis sogn. De fæstepenge, der kom ind ved at fæste Annexgården ud, skulle lønne præsterne der betjente Erritsø kirke og indtil 1803 havde Erritsø en residerende kapellan som fik fæstepengene fra Annexgården. Kirkeejeren indkasserede derimod kirketiendet. Til Annexgården hørte to boelsteder, hvoraf den ene var Røjborg ved Sønderskov og det andet, et der lå tæt ved kirken. I 1803 blev kapellanembedet nedlagt og stiftet solgte Anneksgårdens hovedparcel med bygninger til kirkeejeren Jocum Fenger. De to boelssteder blev samtidig skilt fra. Da Jochum Fenger døde, arvede hans bror Poul Fenger, der var præst i Bredstrup, gården. Poul Fenger døde 27. februar 1827 og gården overgik til hans enke, der den 15/7 1828 satte gården på auktion, hvor den højestbydende var boelsmand Iver Nielsen Lassen, der var søn af Niels Hansen Lassen, der boede lige vest for kirken, der hvor sognehuset i dag ligger. Skødet blev overdraget ham den 27/1 1830. Den blev 18/11 1873 overtaget af sønnen Anders Iversen Lassen, gift med Kirsten Udesen. Hun overtog gården ved mandens død i 1914. Herefter overtog Niels Andersen Lassen i 1919 gården, der i 1964 blev overtaget af sønnen Anders Scheel Lassen, der også drev savværk på gården. I 2004 sattes gården til salg. I 2006 blev den solgt og slægten Lassens æra på gården er forbi. HVIDSMINDE Nyere ejendom opkaldt efter ejeren i 1899 N. P. Thomsen Hviid, der kom fra Smidstrup. BUNDGAARD Bundgaard nr 53 l å overfor Annexgaarden og var fra gammel tid to halvgaarde, hvoraf den ene udstykkedes og den anden sammenlagt med halvdelen af nr. 28 og udflyttedes til Brovad. Vindeløvs gård - SØNDERLUND, senere kaldet Kongsgaard gaard nr. 28 var en selvejergaard, der lå overfor Erritsøgaard. Menes tidligere at have været sammenlagt med nr. 29 som en adelig sædegaard. Nr. 28 deltes 1768 og en del bev sammenlagt med nr. 53 og blev til Bundgaard. Resten blev til den gaard i Sønderskov som i 1988 tilhørte Lorenz Vindeløv. HOUGAARD Gård nr. 29. Navnet Hou der betyder Hof kunne tyde på en fortid som adelig sædegaard. Udflyttet til Snaremosevej ved Brovad. ERRITSØ MISSIONSHUS Missionshuset Ephata, Bygaden 87, er opført 1901. Der var tidligere et skarpt skel mellem de indremissionske og grundtvigianerne, så da sidstnævnte opførte forsamlingshuset året før fulgte missionsfolkene efter. ØSTERGÅRD Lå på hjørnet af Gl. Landevej og Østergårdsvej. Østergaard, var gaard nr. 5, som var en halv ryttergård. Den lå på sin gamle plads til den blev opkøbt og nedrevet af Bankdata i 1990'erne. Den sidste ejer der havde gården i drift var Bendix Østergård, En bror til Johs. Østergaard på Baunhøj. Baunhøj blev i 1881 udskilt fra Østergaard så to sønner kunne få hver deres gård. Det særprægede navn Bendix bruges også på Nederballegård, hvor de seneste 2 ejere hed hhv. Bendix Kragh og Martin Bendix Kragh og Østergaardene og Kragerne er da også i familie. Syd for gården blev engang gjort et vikingetidsfund bestående af 4 guldringe og 4 guldbarrer. Bendix Østergaard var den sidste der drev landbrug på gården. Bag gården lå "Den onde krog" hvor det spøgte slemt i gamle dage. PETER AAGE GAARDEN Gård nr. 4, ligger Gl. Landevej 45. Den lå oprindeligt lidt nordligere, og havde fælles gårdsplads med Østergaard. Navnet fik den af slagtermester Peter Aage Petersen fra Fredericia, der købte den til lystgård. Da landbruget ophørte blev gården ombygget og i en årrække drevet som motel og restaurant. Den er den nu kommunal børneinstitution. LANDLYST Gården Gård nr. 14 , var oprindelig to halvgårde. På den ene boede i 1773 Peder Hansen, og hans gård lå lidt vest for Snaremosegård. Den del af gården blev brudt ned i 1866. På den anden del af gården, der beskrives som beliggende øst for byen ved landevejen mod Fredericia boede Mikkel Holt. Hvor Mikkel Holts gård lå opførtes en mindre ejendom som fik navnet Landlyst. I 1918 ejedes den af Leonhard. Et minde om Leonhard var det glasloft som fandtes i stuehuset og som så ud som loftet i Spangs Materialhandel i Vendersgade. Senere overtog handelsgartner Villads Olsen ejendommen og drev gartneri på en del af jorden. Villads Olsen havde også gartneri på den jord, Møllegården i dag ligger på samt et stykke jord øst for møllen. Et stykke af jorden( i dag nr. 5a og 5b), solgte han til Poul Kruse Henriksen (Poul Røjborg) fra Røjborghus, der plantede syltekirsebær og blommetræer på grunden. Villads Olsen udstykkede fra midten af 1950'erne jorden til parcelhusbyggeri, og byggede selv et parcelhus på en af grundene. Efter Villads Olsen har der været bank i ejendommen der siden blev overtaget af Linnemann, der lavede radio-tv forretning og byggede til, så kun murerne af den gamle ejendom i dag kan genfindes. SØLYST Gård, hvis bygninger indtil 2003 lå i Sanddal (Sølystvej). Nu er den revet ned og i stedet er der bygget andelsboliger på grunden. BAUNHØJ Landejendom der lå Snoghøj Landevej 76 Udstykket fra Østergaard hvis ejer, Niels Peder Hansen Østergaard, druknede sig i Lillebælt 1877. De to sønner delte Østergårds jord, så Hans Peder Nielsen overtog Østergård og den anden søn Jens Peder Nielsen opførte Baunhøj i 1882. Han var gift med Maren Else Andersen fra Toftegård. Næste ejer var Johs. Østergaard (1889-1977). Han havde ingen børn og valgte at gå i kloster og overdrog gården til sin brorsøn med samme navn, der var født på Østergaard i 1926, og gift med Grethe (1938-2000). På gårdens jord lå en gammel Baunehøj, som gav gården navn. Højen ligger i dag på den anden side af banen bag motel Medio. Der ligger en anden høj i Sønderskov ved gården Baungård, som kaldes Baunehøj. Den seneste ejer Johs. Østergaard er bror til Bendix Østergaard, der overtog fødegården Østergaard. I 1933 blev en del af Baunhøjs jord eksproprieret, da vejen til den nyopførte lillebæltsbro blev asfalteret, og gården kom for tæt på vejen. Bygningerne blev afkortet og der opførtes en indkørselsportal mellem de to bygninger ud mod vejen. I 1965-66 blev der igen foretaget ekspropriation på grund af motorvejen til den nye lillebæltsbro, så det gamle maskinhus måtte rives ned og der opførtes et nyt, beklædt med stålplader. Ny lade byggedes 1973-74. I 1983 blev den gamle kostald og lade revet ned og erstattet af en ny bygning mage til maskinhuset. Johs. Østergård solgte sidst i 1990'erne ejendommen til arkitekt Jean Brahe, der videresolgte den til Erritsø Brugsforening, der byggede en tankstation på noget af jorden og videresolgte resten til Carsten Jochumsen, der rev de sidste rester af gården ned i dec. 2005 for at opføre et såkaldt wellnescenter på stedet. HOLTEGAARD gaard nr. 27 . lå lidt nord for Bygaden på vestsiden af Snoghøj Landevej nu Gl. Landevej. Holt betyder lille skov. Tilbage i 1479 nævnes en Per Holt i Erritsø. På gaardens jord byggedes Sandalhus som lystgaard. Den sidste ejer af Holtegaard hed Elkjær. Gården forsvandt i 1990'erne. HØLLED (Helvede) Boelsted nr. 45 lå lidt nordøst for Holtegaard i området Rubin- / Safirvej, og kaldtes i 1500 tallet for Helvede. I midten af 1800 tallet var her Smedie. Hølled=Helvede. HENNEBERG LADEGÅRD Oprindelig ladegård til Hønborg slot, beliggende ved Snoghøj Koldingvejen. Sporene efter den oprindelige gård er for længst borte. Ophørt som gård 31/12 2003, hvor den er solgt til kommunen, hvor den indgår i den såkaldte masterplan for industrijord, og er nu nedrevet. Læs mere her. HIMMERRIGSHUS / LAUES ENEMÆRKE Ligger ved Hejse og kaldtes først for Laues Enemærke. Området var en såkaldt enklave (noget der ligger i et andet område) der hørte til Ullerup sogn. Her boede Erritsøs skovfoged i 1700 tallet. At stedet benævnes som enemærke betyder, at ejeren selv havde retten til jagten. Gården har senest været ejet af Dranella, Davidsens Partnere og nu Kia Motors. Den ligger i Ullerup enklaven. FATTIGGÅRDEN GODTHÅB på Lyng Fattighuset i Bygaden var uegnet som menneskebolig og man byggede i stedet en fattiggaard i Lyng. En fattiggård var et sted hvor de fattige skulle bruge deres arbejdskraft såfremt de var i stand til at arbejde. Fattiggården hed "Godthåb" og havde et tilliggende på 10 tdr. land plus lidt granskov. En fattiggårdsbestyrer stod for driften. Gården havde også et bissekammer til farende svende (landsstrygere - landevejsriddere = mennesker uden fast bopæl der levede på landevejen). De kunne få en seddel hos sognefogeden, der gav dem ret til en overnatning og et måltid mad på fattiggården. To gange om året havde bestyren pligt til køre fattiglemmerne til kirke så de kunne komme til alters. Fattiggården lå lidt vest for den senere Lyng skole, og den første skole i Lyng indrettedes i et par stuer i fattiggården fordi Rytterskolen var blevet for lille. Senere byggedes så Lyng Landsbyskole der blev nedrevet da kirken skulle bygges. Fattiggården Godthåb eksisterer ikke længere. Den blev nedrevet i 1966.
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286

ERRITSØS HISTORIE

Samlet af Erik F. Rønnebech
© 2001

GÅRDE OG HUSE I ERRITSØ FØR OG EFTER UDSKIFTNINGEN 1772
Kilde: Erik Housted m. fl.

BAKKESKOLEN
Bakkeskolen i Erritsø opførtes i 1975, fordi Centralskolen ikke kunne udvides mere.
Skolen ligger Bygaden 15, hvor før gaardene nr. 13, nr. 22 og nr. 23 lå. gaardene 22 og 23 var tidligere én stor gaard, der i 1536 blev overdraget og beboet af herredsfogeden i Elbo herred Kristen Nielsen. Kristen Nielsen havde embedet til ca. 1570, hvor det overgik til Claus Hønborg på Søholm i Taulov. Omkring 1536 holdtes der herredsting i Erritsø hvilket navnet Tingskov vidner om. I 1625 er gården delt i to som fæstedes af henholdsvis Jep Thommesen og Niels Thommesen. De har sikkert været brødre. Gårdene benævntes under et som Fogedgaard eller Fougaard, som man sagde i egnens talemåde. De var i øvrigt særegne ved at være bygget sammen, så de havde et hus fælles, som adskilte gårdspladserne. I 1840 flyttede den ene af gårdene til Brovad og beholdt navnet Fougård, som dog senere ændredes til Fougaardsminde. De to andre gårde, nr. 23 og nr. 13 Stævnbogaard, måtte nedrives, da Bakkeskolen skulle opføres. Navnet Stævnbogård hentyder til stedet, hvor der holdtes Bystævne. På noget af gaardens markjord opførtes Vejrmosegaard som forsvandt i 1960'erne. Havløkkegaard er bygget ca. 1820 på noget af gaard nr. 22's jord. (Havløkke=Haveløkke)
Skolen er med den nye fællesskoleordning omdøbt til "Afdeling Bygaden"

BALLESGAARD
På toften, matr. nr. 38 a, lå oprindelig to gårde, begge benævnt nr. 9 - nr. 10. Den ene blev i 1772 udflyttet til sin nuværende beliggenhed og benævntes derefter Ballesgaard, senere Overballegaard. I bygningshjælp til udflytningen betaltes 100 rdl. »af Kongens kasse«. Den anden gård købtes i 1768 til selveje af Bertel Frantzen og overgik 1791 til hans efterfølger i ægteskabet, Anders Iversen Holt, som i 1805 overlod gården til sin stedsøn Niels Bertelsen. Denne nedlagde og udstykkede gården omkring midten af forrige århundrede. Overballegård er i dag rideskole og dyreinternat. I 2006 solgtes gården til nedrivning.

BAUNGAARD
Den ene halvgaard nr. 11, udflyttet til Sønderskov i 1778. På gårdens jord lå en gammel baunehøj, som gården fik sit navn efter.
I dag er gården nedlagt og bygningerne ligger omgivet af et parcelhuskvarter.
Rudolf Steiner Skoleforeningen købte Baungården af de to søskendeThyra og Søren Baungård Lassen, der begge var barnløse, efter at gården i flere hundrede år havde været i deres slægts eje og indrettede skole i bygningerne i 1984.
Sagnet fortæller at der skulle findes en barnegrav under Baunehøjen som ligger nord for skolen, og skoleforeningen har i skødet lovet at "ære" denne gravhøj.
Den sidste bonde på gården, Søren Baungård Lassen, døde omkring 2004 i Nr. Snede, hvortil han var flyttet.

BJERREGAARD, hj. Krogsagervej
Her lå halvgaardene nr. 2. Den ene af halvgårdene ligger stadig på stedet der nu har adressen Krogsagervej 2. Det sidste dyrehold, der var får, forsvandt først i 2000 tallet. På gården blev langt op i 1900 tallet stadig brygget gammeløl. Gården havde en stor køkkenhave foran stuehuset med alle slags grøntsager samt de karakteristske humlestager. I Erritsø var folk kendte for at kunne hekse og trolde fortæller Evald Tang Kristensen. Især folkene på Bjerregaard var kendte som kloge mænd og koner der kunne mere end deres fadervor. Peder Hougaard fra Ydby berettede, at han, da han var omkr. 15 år havde fået en bullen finger og søgte råd hos Rasmus Ussing. Ussing sendte ham hen til "æ bjerremand", der som det første spurgte, om Rasmus Ussing havde sendt ham. Det bekræftede Peder Hougaard og så begyndte manden på Bjerregaard at signe fingeren medens han støg den fra roden og udad. I løbet af et par dage var fingeren rask, uden at der var kommet en dråbe materie ud af den.
Den anden halvgård nr. 2, udflyttedes til Gl. Landevej i 1845 og fik navnet Hyldegaard. Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 skp. 1fdk.
Beboere: 1634 og 1653: Mads Ibsen, 1664 og 1688: Jep Madtsen, 1733: Hans Sørensen og Oluf Sørensen, 1765 og 1770: Niels Hansen Bjerre og Hans Madsen Bjerre.

Hyldegaard
Blev købt af Peder Nielsen i 1907 og havde da et jordtilliggende på 24 tdr. land, men ved Lillebæltsbroens anlæggelse blev der frasolgt 7 tdr. land.
Peder Nielsen drev gården frem til sin død i 1936, hvorefter hustruen Mette Maria Nielsen videreførte gården sammen med sønnen Kristian Nielsen.
Efter Mette Maria's død i 1946 overtog sønnen Kristian gården, som han drev sammen med hustruen Ruth Nielsen, der blev senere i denne periode solgt mere jord fra, denne gang til motorvejsbyggeriet.
Kristian Nielsen døde i 1982.
Ruth Nielsen solgte gården i 1983 og flyttede til Erritsø by. Hyldegaard havde på det tidspunkt kun et jordtilliggende på 3 tdr. land og blev til sidst nedrevet i 1990.

BROGAARD
Den anden halvgaard nr. 11, udflyttet til Brovad i 1790. Navnet Brogård er afledt af Brovad.

BYGADEN 3-9
Bygaden nr. 3-9 svarer til det gamle bolsted nr. 36, som købtes til selveje i 1768 af Mads Nielsen Smed. Han døde i 1771 og enken Kirsten Jensdatter giftede sig med Jep Nielsen Bierg, der var ejer af gården nr. 18. Bolstedets bygninger med tilhørende toft frasolgtes i 1776 af Jep Nielsen Bierg til Niels Nielsen Tolboe. Senere ejere har været Mikkel Jensen, Niels Jochumsen og dennes svigersøn husmand og daglejer Rasmus Nielsen.
Bygaden nr. 3 opførtes. ved århundredeskiftet (1899-1900) af Søren Nicolai Kjersgaard, der var lærer i Erritsø den lange årrække fra 1853 til sin død i 1900. Han nåede dog ikke at flytte ind i huset før sin død.

BYGADEN 34
Bygaden nr. 34, matr. nr. 36, var oprindelig et såkaldt gadehus, som hørte til Fougaard, hvorfra det blev frasolgt til 1840. I øvrigt havde flere af gårdene sådanne gadehuse, som bortlejedes til håndværkere og daglejere og lignende, ofte mod betaling i naturalier eller arbejdsydelser i stedet for kontante penge. Omkring 1917 blev her smedje, idet ejendommen købtes af smed Jeppe Bisgaard Jepsen, som i 1924 solgte til Martin Fænø.
Nuv. ejer: Flemming Fænø.

BOELSSTED BYGADEN 45-47
Her lå boelstedet nr. 48
der i 1730'erne var fæstet ud til Peter Sergents enke, Dorte Kirstine Olsdatter, der døde 1734. Hendes 2 søstersønner, skrædder Christoffer Hendrichsen og den blinde Anthoni Jacobsen gjorde da krav på fæstet.
Enken har næppe været særlig begejstret for den førstnævnte. Hun havde ladet ham sætte ud af huset ved magt og i levende live havde hun "højt og dybt" forsikret, han aldrig skulle nyde huset i fæste. Huset blev da bortfæstet til Søren Andersen Kiær mod at han husede den blinde. Forsorg på den tid var noget man som regel ordnede på slige måder. Senere overgik fæstet til skovfoged Ditlev Andersen i Laues Enemærke i Stoustrup, og efter ham fulgte i 1755, Anders Jensen, landsoldat ved kaptajn Rosenvinges kompagni. Han købte ejendommen til selveje i 1767 ved auktionen over det forrige Kolding Rytterdistrikts gods. Senere ejere har været Anders Nielsen Tolboe (1785), Christen Pedersen (1795) og dennes søn Peder Christensen kaldet» Varde, fordi hans kone stammede fra den kant af landet. Kort før århundredeskiftet overtoges ejendommen af Niels Jensen Housted, som opførte den nuværende nr. 47. omkring år 1900.

BYGADEN 50
Her lå Erritsøs første brugsforening fra 1894 -1919. Byggedes først som en lille landejendom af Niels Rasmussen også kendt som Niels Møller født i Erritsø 1816 og død sst. 1887. Far til murer Jens N. Lind (Linds minder fra Erritsø).

BYGADEN 89
Bygaden 89 ligger mellem missionshuset og Røjborghus. De tre huse var tidligere 1 grund.

ERRITSØ BØRNEHAVE, Bygaden 92
Børnehaven indviedes i 1968 som den første børnehave i den hastigt voksende landsby. Den startedes på privat initiativ af en kreds af forældre og blev tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver. Stenen ved fortovet blev opstillet i forbindelse med 25-års jubilæet. Den er udført af landskabsarkitekt Finn Andersen. Pikstensbelægningen omkring stenen er hentet på gården Fougaardsminde.
Hvor børnehaven ligger i dag, lå engang gård nr. 6, som blev udstykket i 1811. Gårdens bygninger udflyttedes til Krogsagervej lige nord for banen (Nu Houstedgårdsvej). En bjælke på gården bar inskriptionen: " Gud i nåde lod dem fornøye som mig bygge lod med moye 17 P. IGNS MDL 94. (Peder Ignatiussen)". Gården ejedes i 1980érne af Otto Wiese der drev grusgrav på stedet. Nu er der betonværk.

BÆLTEBO - MOTEL MEDIO
Motel Medio, tidligere Bæltebo, Kolding Landevej 6, 30c,
Bæltebo byggedes af Søren Baungård på gården Baungård, og blev i starten drevet som restaurant af to af hans søstre. Omkr. 1960 blev den overtaget af ægteparret Meyer, det tidligere direktørpar på Grand Hotel i Odense. De tilbyggede en værelsesfløj og ændrede stedets navn til Motel Medio. Først i 1970'erne var ejerne Agny og Jens Juhl. Da den nye lillebæltsbro åbnede i efteråret 1970 gik det stærkt tilbage for motellet som gik på tvangsauktion. De to isolatører og venstresocialister fra Fredericia Hans Ladegaard og Jørgen Ravn købte det på auktionen for 930.000 for at indrette det til kollektiv. Det havde på det tidspunkt 20 dobbeltværelser. Efter 2 år som kollektiv gik stedet igen på tvangsauktion. Herefter var der i en periode asylcenter på stedet, til det igen blev købt til hoteldrift. Det har nu samme ejer som hotel Postgården i Fredericia. I 2009 rådede motellet over 50 dobbeltværelser og samme år startede en større udvidelse med påbygning af en ekstra etage.

DEGNEBOLET
Boelsted nr. 57 lå lige op ad Rytterskolen. Var oprindelig beregnet som bolig for degnen indtil 1733.
Det havdes i fæste af de skiftende degne: Hans Andersen, Middelfart (1677-1698), Olluf Krog (1698-1708), Jens Andersen Degn (1708-20) og Lauritz Pedersen Ballum (1725-33). Lauritz Ballum var den første skoleholder i Rytterskolen, og havde som sådan også bolig der. I 1733 overgik bolet til Hans Mortensen fra Taulov og i 1759 overtog sønnen, skrædder Morten Hansen bolet, som han i 1768 købte til selveje.

ENGVANG (Bundgaard - Sterbogaard)
Lå Bygaden 79. Stuehuset lå på stedet til omkr. 2002 da det blev revet ned sammen med en døgnkiosk.nr. 7, der Gården formodes først at have heddet Bundgaard. Fra 1811-1940 ejedes gården af slægten Lassen og hed Engvang. Omkring år 1900 kaldtes den for Sterbogaard. I 1918 ejdes gården af Hans Peter Lassen, som overtog den 21. oktbr. 1908. han var født i Erritsø 24. Febr. 1879 og gift med Hansine Baungaard, født i Sønderskov 31. Aug. 1879, død 3. April 1911. Han overtog den efter sin far, Hans Davidsen Lassen, som omkr. 1881 havde fået den af sin stedmoder, Kirsten Marie, enke efter David Hansen, der i sommeren 1857 havde faaet ejendommen efter sin moder, Kirsten, f. Davidsdatter, enke efter Hans Nielsen, som 10. decbr. 1811 var gården overdraget af svigerfaderen, David Bertelsen. Denne havde 7. Juni 1782 faaet den af sin svigerfader, Hans Pedersen Bundgaard, der 10. Febr. 1767 fik skøde på gården af kong Christian d. 7. efter formentlig først at have haft den i fæste fra 1739, da hans fader, Peder Hansen Bundgaard, afstod fæstet til fordel for sønnen.

ERRITSØHUS
Herskabelig villa bygget 1895 af tæppefabrikant Krüger fra Fredericia som privatbolig med 2½ tdr. land have og park. Huset købtes i 1914 af frk. Sejerø-Olsen som drev skole under navnet "Fredericia Husholdningsskole Erritsøhus" frem til 1930. Fra 1932 var K. Kragelund Jensen forstander. Ud over at være husholdningsskole var skolen danmarks eneste kvægavls- og kontrolskole, hvor der bl.a. uddannedes kontrolassistenter til landbruget. Senere blev stedet omdannet til optagelseshjem for unge piger og senere børnehjem. Villaen blev nedrevet først i 1990'erne. Senere har der været både børnehjem og børne- og ungdomspension på stedet. Nedlagt som institution 2008

ERRITSØ FORSAMLINGSHUS
I Bygaden 55 ligger Erritsø Forsamlingshus der opførtes år 1900.
I Bygaden 53 og 55 lå tidligere gård nr. 17 der ødelagdes under svenskekrigene 1657-60 og ikke blev genopbygget. Gårdens jorder blev i 1670 tildelt løjtnant Chr. Lombardi, der var færgemand på Snoghøj på betingelse af, at han opførte nye bygninger på jorden, men jorden forblev at være kongens ejendom indtil 1867. Bygningerne opførte han på noget af gårdens jord i Snoghøj og de blev starten på Snoghøj Færgegård.
På grunden i Bygaden, matr. 2B, opførtes et boelsted der hørte under færgegården kaldet fra midten af 1800-tallet Ravns toft, fordi beboeren hed Jens Rasmussen Ravn og stammede fra Ravnsgård. Boelstedets beboere havde pligt til at deltage i postbefordringen fra Snoghøj til Kolding, Fredericia og Vejle, og tilige befordre passagerer fra snoghøjfærgen. Dertil skulle holdes postvogn med tilhørende postmundering i form af en kraprød kjole, blå eller hvide bukser, høj hat med postskilt i messing, samt posthorn.

ERRITSØ VINDMØLLE
Lå Bygaden 57-59-61
Her lå tidligere en smedie (fra ca. 1780 til 1886). Smeden blev kaldt Hyllegårdssmeden. Hollændervindmøllen. Møllen opførtes i 1886 i kompagniskab af to møllebyggere, hvoraf den ene var møllebygger Christensen fra Kolding. De bortforpagtede møllen indtil den i 1889 blev købt af Christian Fr. Sauer far.
Fra 1862 havde enhver frit kunnet etablere sig som møller og det betød at møllebyggeriet tog fart. I Erritsø var i forvejen både en vind- og en vandmølle. I 1890 byggede Sauer et bageri ved møllen, som fungerede til 1927, og i 1898 anskaffedes en motor der kunne drive mølleriet når vinden svigtede. Sauers søn Christian overtog møllen i 1911. I 1927 købte Sauer 24 tdr. land jord i Sanddal og begyndte at drive landbrug ved siden af mølleriet. Sauersvej ligger i dag, hvor møllerens mark lå. Møllen blev ombygget så den også kunne trække et mindre savværk med en blok- og en rundsav. Efterhånden blev vindkraften overtaget af elkraft og møllevingerne forfaldt. I 1949 overtog Chr. Sauers to sønner, Gunnar og Christian, møllen. Under en storm i 1959 blæste den ene vinge ned og ødelagde en del af kontorbygningen, så man besluttede at fjerne resten af vingerne. I 1974 blev så selve møllen fjernet og bygningerne overtaget af Hornsyld Købmandsgård som nogle år efter solgte det meste fra til firmaet Veksø i Taulov, som opførte en ny bygning på grunden og indrettede Erritsø Byggemarked. Det blev siden opkøbt af Sanddal Trælasthandel og byggemarkedet blev nedlagt. Siden har der været møbelforretning og mekanikerværksted m.m. Møllens stuehus blev revet ned og murer Ejner Jensen opførte et nyt beboelseshus på grunden Bygaden 59. Hornsyld Købmandsgårds salgslokale blev overtaget af Erritsø Skovservice der ikke længere eksiserer.

FOUGAARD / FOUGAARDSMINDE
Udflyttergård, der oprindelig lå hvor Bakkeskolen i dag ligger. I 1840 flyttedes den til Brovad og beholdt navnet Fougård, som dog senere ændredes til Fougårdsminde. Dens sidste ejer Jens Aage Ravn, solgte i 2003 gården til Fredericia kommune, i forbindelse med kommunens såkaldte masterplan, til indkøb af erhvervsjord.

HAVLØKKE
Bygaden 2, matr. nr. 82b på hjørnet af Kirkevejen.
Her lå i den sidste del af 1700-tallet et »selvejerhus med 2 kålhauger« tilhørende Mouritz von Bassewitz *1682. En tidligere militær af befalingsmandsrang, som døde 10/1 1782.
Herefter overtog hans søn Mouritz Mouritzen *1710 - †15/2 1789 huset, og da han døde 7 år senere blev huset overtaget af sønnen Hendrich Mouritzen der var husmand og væver og havde tjent ved artilleriet i 7 år, og efter ham (i 1814), en svigersøn, smed Hans Sørensen Bjerg.
Omkring 1835 flyttede han sit hus til Havløkke og solgte jordlodden som i 1837 blev overtaget af rytterskolen.

HAVLØKKEGÅRD
En del af gård nr. 22
som engang lå, hvor Bakkeskolen i dag ligger. Den og Fougård var sandsynligvis engang en gård. Gården flyttedes til Hauløkke og fik navnet Havløkkegård.

HOSPITALET
Hospitalet var sognets fattighus.
Det lå overfor forsamlingshuset og var en ussel rønne opført af ubrændte sten. Der byggedes siden et nyt, men det afløstes i 1920 af en nyopført fattiggård på Lyng, kaldet Godthåb.

HOUSTEDGÅRD
Var gård nr. 3, der lå mellem Bjerregaard og Ussinggaard. Udflyttedes til Krogsagervej. (Nu Houstedgårdsvej). Bygningerne ligger der endnu, men der drives ikke mere landbrug på stedet.

HYRDEHUSET
Har også oprindelig hørt til gården nr. 20, men det er lidt uvist, hvornår de er stykket fra. I 1830'erne og 40'erne lå her et husmandssted, som ejedes af daglejer Niels Jørgensen Fjeldsted. Den sidste ejendom ved hjørnet af Vandværksvej (tidligere benævnt Hyrdeledsvej), var oprindelig bolig for byhyrden, dengang det gamle landsbyfællesskab endnu eksisterede, dvs. før 1772. Nuværende Vandværksvej 2. Huset eksisterer stadig men er i meget dårlig stand.

HØJBJERGGÅRD / VESTERBALLEGÅRD
I Bygaden 73-77 lå halvgaardene nr. 25. En af dem udflyttedes til Snoghøj Landevej og kaldtes først Højbjerggaard og senere Vesterballegaard. Den anden af halvgårdene blev til Poppelgaard. Medens gårdene lå i Bygaden boede Laue Nielsen Holm på en af dem. Vesterballegård lå på østsiden af snoghøjlandevejen skråt over for gården Baunhøj.

JAUNSGAARD
Gård nr. 19 lå fra 1819 mellem Vinkildegaard og Erritsøs første brugsforening. Den udflyttedes til Tonne Kjærsvej i 1848. Gårdens beboere har, i alt fald tilbage til 1625, båret tilnavnet Jaunsen. Det skal komme af jævn eller lige, idet gården oprindelig var sammenbygget med nabogården nr. 20. De var af lige størrelse. Den var i øvrigt den første i Erritsø som fik kongeligt skøde ved auktionen over det forrige Kolding Rytterdistrikt i 1765 - 1770. Skødet er et af de få kong Frederik V
nåede at underskrive inden sin død i 1766.
Gården er nedrevet.

KORPORALSTOFTEN
Lå Bygaden 94-100
Her lå boelsted 42 kaldet Korporalstoften. Bygaden 100 var tidligere købmandsforretning. Nu er her cykelhandel.

KORSKILDEHUS
Ligger Bygaden 69 på toften til gaard nr. 24
kaldet Smedegaard, som blev nedbrudt i 1770. Den gamle helligkilde Korskilde lå på toften. I 1940'erne var der et lille bageri med udsalg i huses gavlende.

KROGSTOFT
I Bygaden 11-13 lå i starten af 1800 tallet et husmandshus til to familier, delt på matriklerne 128 og 129. Den ene var degnen Michael Stilling, der var skoleholder i Rytterskolen fra 1777-1814 . Jordlodden bagved, matr.14g, kaldtes Krogstoft og hørte sandsynligvis indtil omkr. 1772 til Baungaard og derefter Jaunsgaard. Ejeren af denne gård hed fra 1742 - 1774 Olle Jensen Krog og var søn af degnen (fra 1708 - 1720) i Erritsø Jens Andersen, vist nok også kaldet Krog. Moderen hed Sidsel Holgersdatter. Fogh og havde før været gift med den forrige degn (fra 1698-1708), Olluf Krog.

NEDERBALLEGÅRD
Lå bygaden 62, nuv. Møllegaarden
Den var gård nr. 16
som udflyttedes til Lyng i 1772-72 (Ballesvej 1) og fik navnet Nederballegaard. Gården ligger der stadig men der drives ikke mere landbrug. I 1911 brændte gården ned til grunden men blev genopbygget i sin nuværende form.
Senere har der ligget en smedie på gårdens toft i Bygaden og Villads Olsen drev handelsgartneri på stedet i mange år. Nu ligger Møllegården på grunden.

NORDENTOFT
Halvgaardene nr. 14 lå i Bygaden 59-61. De blev nedlagt mellem 1863 og 1866. Toften kaldes for Nordentoft.

POPPELGÅRD
Den ene af de to halvgårde nr. 25, der tidligere lå i Bygaden 73-77. Den tilførtes noget af Smedegaards jord og fik navnet Poppelgaard. Den var på ca. 60 tdr. land og udflyttedes til Gl. Landevej omkr. 1860.
Den seneste ejer der drev landbrug på gården hed Anders J. Jørgensen. Under besættelsen blev der dyrket tobak og kål på markerne. Tobakken afsattes til en opkøber i Middelfart. Omkring 10 af sognets koner var ansat til at sy tobaksbladene på snore, så de kunne hænges til tørre i laden. Kålene var stærkt efterspurgte af den tyske besættelsesmagt. Det normale folkehold på gården var den gang 2 karle og en pige. Anders Jørgensen solgte gården til kommunen omkr. 1993. Stuehuset brugtes derefter nogle år som husvildebolig og blev nedrevet sidst i 1990'erne. Teknisk skole ligger på dens jorder. Gården lå på adressen Gl. landevej 90.

RAVNSGAARD (Bregnemosegård)
Bygaden 43 på hjørnet af Erritsø Mosevej, er den gamle toft fra gaard nr. 12, der i 1728 deltes i 2 gaarde, der lå bag hinanden (matr. nr. 83 og 132 a-b). Gården var oprindelig een gård som i 1718 var fæstet af Søren Nielsen Thuesens enke, men omkring 1728 deltes den i to gårde, som var fæstet af Niels Sørensen og Peder Sørensen, formentlig sønner af Søren N. Thuesen. Gården nærmest bygaden havdes i 1756 i fæste af Rasmus Sørensen Krage og i 1764 af Thomas Madsen Kragh, som i 1771 købte den til selveje. 1809 overtoges den af hans søn, Mads Thomsen Kragh, som i 1818 udstykkede gården og flyttede til Børup. Det har nok stået skidt til, for i 1819 flyttede familien tilbage til Erritsø og boede et års tid til leje på Snoghøj, hvorefter de i 1820 flyttede til Skærbæk. På gårdens gamle plads opstod et husmandssted, som i 1830'erne og 40´erne ejedes af husmand Hans Peter Sørensen. På pladsen bagved lå den anden halvgård, der i 1759 havdes i fæste af Søren Nielsen kaldet Spillemand. Han købte gården til selveje i 1768. Efter ham fulgte hans svoger Hans Hansen Østergaard i 1774, og efter hans død overgik gården i 1777 til Jens Hansen Ravn som giftede sig med enken. Jens Ravn var vistnok en udensogns mand. Han havde tjent. 3 år ved Livregiment Dragoner, og hans første gerning var at udflytte gården til sin nuværende beliggenhed nær Snoghøj, hvor gården fra først af kaldtes Bregnemosegaard, senere Ravnsgaard. På gårdens gamle toft opstod et husmandssted, som ejedes af Christian Christiansen Fross og senere af hans søn med samme navn.
Gården nærmest Bygaden udstykkedes i 1818 og på dens plads kom der til at ligge et husmandssted. Den anden gaard flyttedes ud på Lyng af Jens Hansen Ravn. Den hed først Bregnemosegaard men fik senere navnet Ravnsgaard.

RYTTERSKOLEN
Bygaden 6, opført ca. 1725, som en af Fr. IV's 240 skoler. Ombygget 1834 og 1866. Fungerede som skole til Centralskolen blev taget i brug i 1958. Kun midterdelen er fra 1725.

RØJBORGHUS
Gl. Landevej 30. Lille ejendom på hjørnet af Gl. Landevej. hvor der har været VVS forretning og som nu huser blomsterforretnigen Gardenia. Hørte tidligere samen med nabogrunden Bygaden 89. Her boede Mogens Sørensen i slutning af 1700 tallet.

RØNNEBÆKGAARD
Bygaden nr.26 er Rønnebækgaard. Oprindelig det gamle bolsted nr. 35
, som i 1767 købtes til selveje af Søren Pallesen. En søn af ham Ole Sørerensen, overtog gården i 1809. Han blev i 1814 gift med Dorthe Hansdatter Østergaard, men kom samme års nytårsaften ulykkeligt af dage ved en vådeskudsulykke under besøg hos svigerfaderen på Østergaard. Enken giftede sig så med Jeppe Jensen Housted, i hvis slægts besiddelse den har været indtil omkr. år 2.000. Ejer 2004: Jane Hansen.

SANDDALHUS
Opførtes som lystgård 1859-60 af Peter Jepsen Holt.
Peter Jepsen Holt var først ejer af Holtegård, som han i 1855 solgte til Thomas Holt Petersen. Denne døde den 1. februar 1857, kun 32½ år gammel, af tuberkulose. Hans enke Ane Eleonore Hansen Elkier, giftede sig derpå 25 juli samme år med N. Nielsen Elkjær, der solgte en mindre del af arealet tilbage til Peter Jepsen Holt, der i 1859 startede på at opføre det nuværende Sandal også kaldet Sandalhus.
Peder Jepsen Holt var en kendt mand, bl.a. som udgiver af en lommebog, der bar hans navn. Ved Sandalhus er en smuk park med flere sjældne planter og træer. Peder Jepsen Holt var født på gården Holt (Holtegård). (Holt betyder lille skov.)
Sandalhus blev i 1903 igen sammenlagt med Holtegård.
Ejendommen hed i starten kun "Sandal" og har givet navn til et helt boligkvarter mellem stranden og Snoghøj Landevej. Navnet kommer af "Den sandede dal", der for størsteparten ligger i Fredericia kommune.
Under Fredericias belejring 1849, havde slesvig-holstenerne opstillet et feltartilleribatteri bag ejendommen ud mod vandet ved Sanddal Strandsti.
I 1956 blev ejendommen overtaget af fam. Jacobsen, der drev Markholt-Olesens Realskole i Fredericia. Den blev herefter anvendt som kostskole indtil 1980. I 1960'erne byggedes 2 nye værelsesfløje. I 1981 sattes den til salg for 4 mil. kr. af Else Jacobsen, enke efter J. H. Jacobsen, der døde i 1978.
Herefter har den været ejet af havnen (ADP). Ejendommen fungerer nu som erhvervskostskole for Teknisk skole.
Sanddal Bakke 4-6. 9.72637°Ø - 55.54106° N

SKANSEGAARD
Vi kommer nu til Bygaden nr. 33, der sidst blev drevet landbrug på af Alf Holmberg Jensen. Gården kaldtes Skansegård efter en skanse østrigerne i 1864 havde opført bag gården til bombardement af Fredericia. Samme sted (bygaden 33), lå oprindelig gård nr. 21, som i 1683 havdes i fæste af Jens Andersen Videsen. Det var byens største gård, men i begyndelsen af 1700-tallet blev den delt i to. Den nuværende gård har haft en lang række ejere. Fra Hans Hansen Pilborg som købte den til selveje i 1770, til bl.a. Thomas Iversen Holt fra Holtegaard fra 1797 til 1817. Efter ham hans svigersøn Peder Jessen Andersen. I 1856 overtoges gården af rebslager Fritz Hansen Eckmannn, som tilflyttede fra Middelfart. I 1861 havde han den ulykke, at miste en lille søn som druknede i en dam, som dengang fandtes ved gården. Eckmann lod dammen kaste til, men mindet om ulykken var for stærk. I 1862 solgte han gården til Kristian Frederik Vetter fra Fredericia, der egentlig var bager af profession, men som nu kastede sig over landbruget. Gården gik siden videre til hans søn Adolf Vetter og siden til hans søn Michael Vetter, efter hvem Alf Holmbjerg Jensen overtog gården. Gården kaldes også Holmbjerggård.
Nuv. ejer: Gitte og Michael Dahlhus.
Den anden halve gård overtoges i 1770 af Hans Jensen Hybye til selveje og efter ham fulgte en mand med det mærkelige navn Peder Jensen Laborres (el. la Borrissen), som giftede sig med enken. Hans efterfølger Iver Thomsen også kaldet Laborres, udstykkede gården i 1813 og den blev derved nedlagt.

SNAREMOSEGÅRD
I Bygaden 63 lå gård nr. 1, som i 1839 udflyttedes til Krogsagervej 50 som Snaremosegaard. Det nuværende hus er gårdens aftægtshus. Det ejes af Hans Kjær Lassen.

SNOGHØJ FÆRGEGÅRD
I Bygaden 53 og 55 lå indtil midten af 1600 tallet gaard nr. 17, som ødelagdes under svenskekrigen i 1657. Gårdens jorder tildeltes i 1670 løjtnant Carl Lombardi af Chr. V. Lombardi var færgemand på Snoghøj, og han opførte Snoghøj Færgegaard på en af gårdens marker. Færgegaardsjorden var statsjord helt frem til 1867.
Søhelten Peder Grib, der tjente under Peder Tordenskjold, mistede højre arm i et søslag og som tak for sine bedrifter modtog Snoghøj Færgegård i gave af kong Frederik IV. Peder Grib døde i 1757

SPORTSPLADSEN
Sportspladsen bag Rytterskolen, matr. nr. 61a, svarer til toften fra de to gårde nr. 11 samt en toft fra gården nr. 50.
Gårdene nr. 11 svarer til Baungaard og Brogaard, som blev udflyttede til Sønderskov og Brovad, henholdsvis 1778 og 1790 og tog navne efter deres nye beliggenhed.
Nr. 50 svarer til Sønderlund i Sønderskov, hvortil gården blev udflyttet vistnok omkring 1790. Den nuværende gård er dog sammenkøbt i tidens løb fra flere andre ejendomme. Tofterne solgtes henholdsvis 1782 og 1793 til den daværende skoleholder Michael Stilling.

STÆVNBOGAARD
Stævnbogaard, lå hvor Bakkeskolen i dag ligger. Gården var engang fæstegård under Koldinghus Rytterdistrikt. I 1767 købtes den til selveje af Jens Thursen. Prisen var 848 rigsdaler og 94 skilling. I 1793 opførte den daværende ejer, Hans Pedersen Elkier, et nyt stuehus, som stod til kommunen nedrev gården i 1971 i forbindelse med opførelsen af Bakkeskolen. En af dørene fra stuehuset er bevaret på Fredericia Museum.
Navnet Stævnbogård menes at hentyde til stedet, hvor der engang holdtes Bystævne.
Navnet Stævnbogård kendes først fra 1923, hvor ejeren var Peder Gydesen. Det kan ikke eftervises om navnet er ældre eller har noget at gøre med, at gården lå på det gamle bystævnested .
En skrøne fortæller, at det var her slesvig-holstenerne forlod et dækket bord under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849. Det hænger dog ikke sammen med teksten i sangen "I natten klam og kold" hvor der står. "En skare fløj mod nord, men størsteparten for, ad Erritsø og efterlod et dækket bord." Som sangen fortæller forlod man et dækket bord for at flygte i retning mod Erritsø.
Den sidste ejer af gården var Jens Daniel Nielsen, der overtog gården ved ægteskab med Petra Gydesen i 1926. Han solgte gården og dens jord til Erritsø sognekommune omkr. 1970.
På noget af gaardens markjord opførtes Vejrmosegaard som forsvandt i 1960'erne.
Havløkkegaard er bygget ca. 1820 på noget af gaard nr. 22's jord. (Havløkke=Haveløkke).

SØNDERGAARD
I Bygaden 30 lå halvgaardene nr. 18. Af de oprindelig 2 gaarde hørte den ene under Snoghøj Færgested og beboedes af skiftende færgemænd. Den anden købtes til selveje 1768 af Laurs Jensen Housted kaldet Bjerre. I 1773 overgik den til hans svigersøn Jep Nielsen Bierg, der som før nævnt lagde gården sammen med det game boelsted nr. 36. Gården blev omkring 1790 udflyttet til Sønderskov og benævnt Søndergaard. Det svarer til gartner Aage Kromanns ejendom.
I årene 1812-13, blev gårdens jord delvis udstykket. Hovedparcellen overgik tit Mouritz Hendrichsen og fra ca. 1820 var Thomas Pedersen Gjesing ejer. Han var kommet til sognet som underoficer ved Vejrmose Batteri i 1808.

SØNDERLUND, nu Kongsgaard,
Tidligere gaard nr. 50
der udflyttedes til Sønderskov. Jorden er sammenkøbt fra flere gårde.

TINGSKOVGÅRD
Gården nr. 20 er den nuværende Tingskovgård hvis toft lå Bygaden 44-46-48-54-56 og som i 1842 blev udflyttet til sin nuværende beliggenhed. Den købtes i 1766 til selveje af Niels Thomsen Bjerre og har siden været i slægtens besiddelse. På gårdens tidligere grund lå Erritsø Fritidscenter, der er bygget 1919 til Erritsø Brugsforening. Denne havde oprindelig til huse i naboejendommen, Bygaden nr. 50, som ejedes, af Lauritz Jessen Dahl, der virkede som uddeler i brugsforeningen fra dens start i 1894, Huset opførtes og ejedes oprindelig af Niels Rasmussen, kaldet Niels Murer og Niels Møller, i midten af forrige århundrede. Han har opført adskillige af de ejendomme, som endnu findes i Erritsø fra tiden omkring 1850-70.

USSINGGÅRD OG SKOVSMINDE
Oprindelig de to halvgaarde nr. 15. Navnet er afledt af Udesen der boede på gården omkr. 1775 (Udensen/Uttesen/Ussing). Stuehuset fra den ene halvgård ligger stadig på sin gamle plads men blev fornyet i 1943 og fungerer som fælleshus for andelshusene i Byhaven.Den anden halvgaard flyttedes til Sønderskov og fik navnet Skovsminde. Den ligger Sønderskovvej 11 og i mange år har været ejet af Kromann familien.

VEJRMOSEGÅRD
På noget af Stævnebogårds markjord ved Snoghøj opførtes Vejrmosegaard i 1852. Gården eksisterer ikke mere. Nu vidner kun vejnavnet Vejrmosegaards Allé om dens eksistens. Gården blev nedbrudt omkring 1966 i forbindelse med dens jorders udstykning til parcelhusgrunde.

VINKILDEGAARD
Bygaden nr. 38, Vinkildegaard, matr. nr. 44a er den første egentlige selvejergård i Erritsø. Historien går tilbage til l 1670, hvor Jens Lauridsen Risum på Nebbegård, som erstatning for tilgodehavende løn i kongen tjeneste fik udlagt en hel del gårde i omegnen, bl.a. gårdene nr. 53 og nr. 54 i Erritsø, samt alle ålegårde i Elbo herred. Efter ham overgik gården til byskriveren i Fredericia, Daniel Kellinghuusen. Senere ejedes og beboedes gården af Jacob Jensen, der ved sin død i 1754 betegnes proprietair, dog ikke i den betydning vi kender i dag. Det betød slet og ret selvejer. Gården var den gang nærmest kun et større bolsted. Efter ham fulgte svigersønnen Gert Andersen der havde været soldat i 12 år. Efter ham er gårdens toft blevet kaldt Gerstoft og navnet har i den grad hængt ved, at flere senere ejere op igennem 1800-tallet har båret tilnavnet Gertsen. Gårdens navn, Vinkildegård, skal skrive sig fra 1849, da de slesvig-holstenske belejringsstyrker på gårdens toft, havde opført en imponerende hyttelejr udstyret med en velindrettet vinkælder.
Senere ejer: Carl Nielsen.

ØSTER ELKJÆR
I Bygaden 85 lå gaard nr. 26, der først hed Elkjær. Da ejeren Niels Pedersen Elkjær, født på gården, købte Erritsøgaard, et navn denne gård først fik noget senere, og kaldte den Elkjær, omdøbtes hans fødegård til Øster Elkjær for at undgå forviklinger.

MARIELUND
På Bytoften 4, hvor den tidligere præstegård, nu sognegaard ligger, lå boelsted nr. 44, som degnen Baltazar Johansen Wehjer fæstede 1767. Han druknede 1777 i en af Fredericias voldgrave. Huset blev udflyttet som Marielund.

SOGNEHUSET Hvor den tidligere præstegaard, nu sognehus ligger på Bytoften 4, lå selvejerboelsted nr. 34 ejet fra 1602-1828 af slægten Lassen. Første ejer var Las Pedersen Knivsmed, 1653 Peder Lassen, 1699 Niels Pedersen, 1745 Hans Nielsen, 1782 Niels Hansen og Iver Nielsen Lassen, der 1828 købte Annexgaarden af præst og kirkeejer Poul Fengers enke ved en offentlig auktion.
1597 var ejeren Jep Nielsen, 1597-1602 Esben Pedersen, 1602 Lars Pedersen, 1653-1699 Peder Pedersen Lassen, 1699-1745 Niels Pedersen Lassen, 1745-1782 Hans Nielsen Lassen, 1782- 1823 Niels Hansen Lassen, 1823- 1828 Iver Nielsen Lassen, 1828 Hans Christensen, værthusholder fra Fredericia, der nedlægger og udstykker bolet.

ERRITSØGAARD (Elkjær)

På Bytoften 8 ligger den fhv. proprietærgård Erritsøgaard, der er den gamle gaard nr. 31. Den har altid ligget på dette sted. I 1788 købte Niels Pedersen Elkjær fra gaarden Elkjær, gaarden som derefter kom til at hedde Elkjær. Fødegaarden, der havde dette navn måtte derfor skifte navn til Øster Elkjær. Der købtes megen jord til gaarden sidst i 1800 tallet og gaarden blev proprietærgaard og Erritsøs største. Den skiftede derpå navn til Erritsøgaard. En del af Brovadvej hed tidligere Elkjærs Agrevej.

BYTOFTEN 10
På det der i dag ville have været Bytoften 10, lå gaard nr. 30. Den var vist nok en stor gaard i 1500 tallet. Den deltes i 1790 i 12 lodder, der solgtes på auktion. På gaardens toft opstod et husmandssted.

SØNDERSKOVGAARD
gaard nr. 33 der var en gammel selvejergaard der lå bag ved gaard nr. 30. Den flyttedes til Sønderskov i 1838, hvor den føst lå lige ved landevejen men senere flyttedes længere tilbage. En af ejerne var Ivar Holt.

MUNKSGÅRD
gaard nr. 37 lå bag nr. 33. Den nedlagdes 1842 og udstykkedes. Den hed engang Munksgaard, måske fordi den i 1500 tallet tilhørte Sct. Knuds kloster i Odense.

ELLUNDGÅRD
Boelsted nr. 59 lå engang overfor Annexgaarden og blev slået sammen med nr. 37. På et af jordstykkerne byggedes Ellundgaard vest for Vandmøllegaarden.

TOFTEGAARD
Toftegaard nr. 32 kan føres tilbage til 1591. Den ejedes efter 1837 af slægten Ladegaard. Gården blev nedrevet i 2004.

ANNEXGAARDEN

Gård nr. 55, Gård nr. 55 Annexgård tilhørte indtil 1803 Ribe domkirke.
Annexgårdens fæstere:
1662 og 1688 står Mourits Hansen nævnt som fæster af gården. 1718 hedder fæsteren Jens Jensen, 1762 Jørgen Hansen, 1767 Jens Michelsen Annex der begravedes 9.juni dette år. 1769 nævnes Peder Jensen Annexis.
1770 frem til salget i 1828, Rasmus Jensen Præstegaard og dennes arvinger
Erritsø sogn var fra reformationen til 1957 annekssogn, og præsterne kom først fra Taulov og siden, da Fredericia anlagdes, fra Sct. Michealis sogn. De fæstepenge, der kom ind ved at fæste Annexgården ud, skulle lønne præsterne der betjente Erritsø kirke og indtil 1803 havde Erritsø en residerende kapellan som fik fæstepengene fra Annexgården. Kirkeejeren indkasserede derimod kirketiendet. Til Annexgården hørte to boelsteder, hvoraf den ene var Røjborg ved Sønderskov og det andet, et der lå tæt ved kirken. I 1803 blev kapellanembedet nedlagt og stiftet solgte Anneksgårdens hovedparcel med bygninger til kirkeejeren Jocum Fenger. De to boelssteder blev samtidig skilt fra.
Da Jochum Fenger døde, arvede hans bror Poul Fenger, der var præst i Bredstrup, gården. Poul Fenger døde 27. februar 1827 og gården overgik til hans enke, der den 15/7 1828 satte gården på auktion, hvor den højestbydende var boelsmand Iver Nielsen Lassen, der var søn af Niels Hansen Lassen, der boede lige vest for kirken, der hvor sognehuset i dag ligger. Skødet blev overdraget ham den 27/1 1830. Den blev 18/11 1873 overtaget af sønnen Anders Iversen Lassen, gift med Kirsten Udesen. Hun overtog gården ved mandens død i 1914. Herefter overtog Niels Andersen Lassen i 1919 gården, der i 1964 blev overtaget af sønnen Anders Scheel Lassen, der også drev savværk på gården. I 2004 sattes gården til salg. I 2006 blev den solgt og slægten Lassens æra på gården er forbi.

HVIDSMINDE
Nyere ejendom opkaldt efter ejeren i 1899 N. P. Thomsen Hviid, der kom fra Smidstrup.

BUNDGAARD
Bundgaard nr 53 l å overfor Annexgaarden og var fra gammel tid to halvgaarde, hvoraf den ene udstykkedes og den anden sammenlagt med halvdelen af nr. 28 og udflyttedes til Brovad.

Vindeløvs gård - SØNDERLUND, senere kaldet Kongsgaard

gaard nr. 28 var en selvejergaard, der lå overfor Erritsøgaard. Menes tidligere at have været sammenlagt med nr. 29 som en adelig sædegaard. Nr. 28 deltes 1768 og en del bev sammenlagt med nr. 53 og blev til Bundgaard. Resten blev til den gaard i Sønderskov som i 1988 tilhørte Lorenz Vindeløv.

HOUGAARD
Gård nr. 29. Navnet Hou der betyder Hof kunne tyde på en fortid som adelig sædegaard. Udflyttet til Snaremosevej ved Brovad.

ERRITSØ MISSIONSHUS
Missionshuset Ephata, Bygaden 87, er opført 1901.
Der var tidligere et skarpt skel mellem de indremissionske og grundtvigianerne, så da sidstnævnte opførte forsamlingshuset året før fulgte missionsfolkene efter.

ØSTERGÅRD
Lå på hjørnet af Gl. Landevej og Østergårdsvej. Østergaard, var gaard nr. 5, som var en halv ryttergård. Den lå på sin gamle plads til den blev opkøbt og nedrevet af Bankdata i 1990'erne. Den sidste ejer der havde gården i drift var Bendix Østergård, En bror til Johs. Østergaard på Baunhøj. Baunhøj blev i 1881 udskilt fra Østergaard så to sønner kunne få hver deres gård. Det særprægede navn Bendix bruges også på Nederballegård, hvor de seneste 2 ejere hed hhv. Bendix Kragh og Martin Bendix Kragh og Østergaardene og Kragerne er da også i familie.
Syd for gården blev engang gjort et vikingetidsfund bestående af 4 guldringe og 4 guldbarrer. Bendix Østergaard var den sidste der drev landbrug på gården.
Bag gården lå "Den onde krog" hvor det spøgte slemt i gamle dage.

PETER AAGE GAARDEN
Gård nr. 4, ligger Gl. Landevej 45. Den lå oprindeligt lidt nordligere, og havde fælles gårdsplads med Østergaard.
Navnet fik den af slagtermester Peter Aage Petersen fra Fredericia, der købte den til lystgård.
Da landbruget ophørte blev gården ombygget og i en årrække drevet som motel og restaurant. Den er den nu kommunal børneinstitution.

LANDLYST
Gården Gård nr. 14 , var oprindelig to halvgårde. På den ene boede i 1773 Peder Hansen, og hans gård lå lidt vest for Snaremosegård. Den del af gården blev brudt ned i 1866. På den anden del af gården, der beskrives som beliggende øst for byen ved landevejen mod Fredericia boede Mikkel Holt. Hvor Mikkel Holts gård lå opførtes en mindre ejendom som fik navnet Landlyst. I 1918 ejedes den af Leonhard. Et minde om Leonhard var det glasloft som fandtes i stuehuset og som så ud som loftet i Spangs Materialhandel i Vendersgade. Senere overtog handelsgartner Villads Olsen ejendommen og drev gartneri på en del af jorden. Villads Olsen havde også gartneri på den jord, Møllegården i dag ligger på samt et stykke jord øst for møllen. Et stykke af jorden( i dag nr. 5a og 5b), solgte han til Poul Kruse Henriksen (Poul Røjborg) fra Røjborghus, der plantede syltekirsebær og blommetræer på grunden. Villads Olsen udstykkede fra midten af 1950'erne jorden til parcelhusbyggeri, og byggede selv et parcelhus på en af grundene. Efter Villads Olsen har der været bank i ejendommen der siden blev overtaget af Linnemann, der lavede radio-tv forretning og byggede til, så kun murerne af den gamle ejendom i dag kan genfindes.

SØLYST
Gård, hvis bygninger indtil 2003 lå i Sanddal (Sølystvej). Nu er den revet ned og i stedet er der bygget andelsboliger på grunden.

BAUNHØJ
Landejendom der lå Snoghøj Landevej 76 Udstykket fra Østergaard hvis ejer, Niels Peder Hansen Østergaard, druknede sig i Lillebælt 1877.
De to sønner delte Østergårds jord, så Hans Peder Nielsen overtog Østergård og den anden søn Jens Peder Nielsen opførte Baunhøj i 1882. Han var gift med Maren Else Andersen fra Toftegård. Næste ejer var Johs. Østergaard (1889-1977). Han havde ingen børn og valgte at gå i kloster og overdrog gården til sin brorsøn med samme navn, der var født på Østergaard i 1926, og gift med Grethe (1938-2000).
På gårdens jord lå en gammel Baunehøj, som gav gården navn. Højen ligger i dag på den anden side af banen bag motel Medio. Der ligger en anden høj i Sønderskov ved gården Baungård, som kaldes Baunehøj.
Den seneste ejer Johs. Østergaard er bror til Bendix Østergaard, der overtog fødegården Østergaard.
I 1933 blev en del af Baunhøjs jord eksproprieret, da vejen til den nyopførte lillebæltsbro blev asfalteret, og gården kom for tæt på vejen. Bygningerne blev afkortet og der opførtes en indkørselsportal mellem de to bygninger ud mod vejen.
I 1965-66 blev der igen foretaget ekspropriation på grund af motorvejen til den nye lillebæltsbro, så det gamle maskinhus måtte rives ned og der opførtes et nyt, beklædt med stålplader. Ny lade byggedes 1973-74. I 1983 blev den gamle kostald og lade revet ned og erstattet af en ny bygning mage til maskinhuset.
Johs. Østergård solgte sidst i 1990'erne ejendommen til arkitekt Jean Brahe, der videresolgte den til Erritsø Brugsforening, der byggede en tankstation på noget af jorden og videresolgte resten til Carsten Jochumsen, der rev de sidste rester af gården ned i dec. 2005 for at opføre et såkaldt wellnescenter på stedet.

HOLTEGAARD
gaard nr. 27
. lå lidt nord for Bygaden på vestsiden af Snoghøj Landevej nu Gl. Landevej. Holt betyder lille skov. Tilbage i 1479 nævnes en Per Holt i Erritsø. På gaardens jord byggedes Sandalhus som lystgaard. Den sidste ejer af Holtegaard hed Elkjær. Gården forsvandt i 1990'erne.

HØLLED (Helvede)
Boelsted nr. 45 lå lidt nordøst for Holtegaard i området Rubin- / Safirvej, og kaldtes i 1500 tallet for Helvede. I midten af 1800 tallet var her Smedie. Hølled=Helvede.

HENNEBERG LADEGÅRD
Oprindelig ladegård til Hønborg slot, beliggende ved Snoghøj Koldingvejen. Sporene efter den oprindelige gård er for længst borte.
Ophørt som gård 31/12 2003, hvor den er solgt til kommunen, hvor den indgår i den såkaldte masterplan for industrijord, og er nu nedrevet.

Læs mere her.

HIMMERRIGSHUS / LAUES ENEMÆRKE
Ligger ved Hejse og kaldtes først for Laues Enemærke. Området var en såkaldt enklave (noget der ligger i et andet område) der hørte til Ullerup sogn. Her boede Erritsøs skovfoged i 1700 tallet. At stedet benævnes som enemærke betyder, at ejeren selv havde retten til jagten.
Gården har senest været ejet af Dranella, Davidsens Partnere og nu Kia Motors. Den ligger i Ullerup enklaven.

FATTIGGÅRDEN GODTHÅB på Lyng

Fattighuset i Bygaden var uegnet som menneskebolig og man byggede i stedet en fattiggaard i Lyng. En fattiggård var et sted hvor de fattige skulle bruge deres arbejdskraft såfremt de var i stand til at arbejde. Fattiggården hed "Godthåb" og havde et tilliggende på 10 tdr. land plus lidt granskov. En fattiggårdsbestyrer stod for driften. Gården havde også et bissekammer til farende svende (landsstrygere - landevejsriddere = mennesker uden fast bopæl der levede på landevejen). De kunne få en seddel hos sognefogeden, der gav dem ret til en overnatning og et måltid mad på fattiggården.
To gange om året havde bestyren pligt til køre fattiglemmerne til kirke så de kunne komme til alters.
Fattiggården lå lidt vest for den senere Lyng skole, og den første skole i Lyng indrettedes i et par stuer i fattiggården fordi Rytterskolen var blevet for lille. Senere byggedes så Lyng Landsbyskole der blev nedrevet da kirken skulle bygges. Fattiggården Godthåb eksisterer ikke længere. Den blev nedrevet i 1966.