ERRITSØ EJENDOMME
HOLTEGAARD
gaard nr. 27
Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 fdk. 2 alb.
© Erik F. Rønnebech


Lå lidt nord for Bygaden på vestsiden af Snoghøj Landevej nu Gl. Landevej. Holt betyder lille skov. Tilbage i 1479 nævnes en Per Holt i Erritsø.
Lærer J. J. Ravn 1917:
"Beboere: 1634: Peder Andersen, 1653: Niels Pallesen, 1663: Hans Pedersen Holt, 1670: Peder Hansen Holt, 1688: Hans Pedersen Holt, 1733: Thomas Mikkelsen Holt, før ham Mikkel Holt, 1765 og 1773: Iver Andersen Holt."
Her har manden også fået tilnavnet "Holt" efter gården, der er dens gamle navn. Den ligger endnu på sin gamle plads øst for byen. Dens nuværende ejer er Thomas Elkjær. En lystejendom Sanddalhus, er bygget på jord, som har hørt til gården. Her boede i mange år Peder Jepsen Holt, der var en kendt mand, bl.a. som udgiver af en lommebog, der bar hans navn. Ved Sandalhus er en smuk park med flere sjældne planter og træer. Peder JepsenHolt var født på gården Holt. Nu har den og Sandalhus samme ejer, idet Thomas Elkjær arvede Sandalhus, da svigerfaderen, Peder Holt, døde.
Holtegaards Ejendomskyld 70.000 Kr."


GÅRDEN OG DENS BOBOERE

Thomas Michelsen Holt blev født ca. 1704 i Erritsø, og han døde samme sted mellem 1750 og 1756. Han giftede sig første gang ca. 1731 med Karen Hansdatter, der døde 3 år efter i 1734, og derefter med Bodil Iversdatter, der var datter af Iver Michelsen i Snaremosegård og dennes første hustru, Maren Madsdatter.
Thomas Michelsen Holt overtog fæstet af fødegården, Holtegård, i Erritsø, og drev gården til sin død, hvorefter svigersønnen Iver Andersen Holt overtog den. Han var født i 1729 og gift med Maren Thomasdatter født 1730.

Folketællingen 1787
Vejle amt, Elbo herred, Erritzøe Sogn og Bye Gaardmænd, 30,
Navn: Alder:Status:Stilling i familien:Erhverv/Bem.
Iver Andersen Holt58GiftHosbondeBonde og Gaardbeboer
Maren Thomasdatter57GiftMadmoderKonen er skrøbelig,
og har i 16 år været værkbruden
Anders Iversen Holt30UgiftBørn, ægteHar værk i det ene ben
ved et skud af en bøsse
Thomas Iversen Holt27UgiftBørn, ægte 
Jens Iversen Holt14UgiftBørn, ægte 
Maren Iversdatter Holt23UgiftBørn, ægte 
Dorthe Iversdatter Holt19UgiftBørn, ægte 


Iver Andersen Holt blev født ca. 1730 i Erritsø.
Ca 1755 giftede han sig med Maren Thomasdatter Holt.
Iver Andersen Holt overtog efter sin svigerfar dennes gård, Holtegård, i Erritsø. Gården tilhørte kongen og hørte under Koldinghus Rytterdistrikt, I 1765 købte han gården til selveje for 506 rigsdale og 33 skilling. Gårdens hartkorn var på 5 tønder, 3 fjerdingkar og 2 album.
Iver og Maren døde begge i 1798. Han begravedes på Erritsø kirkegård den 5. august og hun den 27. marts. Næste ejer var sønnen Jens Iversen Holt, der blev født født 1772. Han var gift med Ingeborg Lauesdatter født 1775

Folketællingen 1801
Vejle amt, Elbo herred, Erritzøe Bye, Gaardmænd, 35. Familie,
Navn:Alder:Status:Stilling i familien:Erhverv:
Jens Iversen Holt29GiftHuusbondeBonde og Gaardbeboer
Ingeborg Lauesdatter26Gifthans Kone 

På gården tjener en karl og en pige. De har i 1787 endnu ingen børn.

FT-1834, C4364
Vejle amt, Elbo herred,Eritzøe Bye, en Gaard, 90,
Navn:Alder:Status:Stilling i familien:
Jeppe Pedersen Holt34GiftGårdmand
Maren Jensdatter30Gifthans Kone
Peder Jepsen Holt5Ugiftderes Børn
Dorthe Johanne Jeppesdatter Holt2Ugiftderes Børn
Peder Jepsen Holt64EnkemandAftægtsmand
Mandens Fader

9. december 1936 dør Peder Jepsen Holt, 67 år gammel, som aftægtsmand hos sin søn, gårdmand Jeppe Pedersen Holt.

Peder Jepsen Holt var først ejer af Holtegård der lå ved Gl. Landevej, og som han i 1855 solgte til Thomas Holt Pedersen. Denne døde den 1. februar 1857, kun 32½ år gammel, af tuberkulose. Hans enke Ane Eleonore Hansen Elkier, giftede sig derpå 25 juli samme år med N. Nielsen Elkjær, der solgte en mindre del af arealet tilbage til Peder Jepsen Holt, der i 1859-60 opførte det nuværende Sanddal.

FT-1845, C1943
Vejle amt, Elbo herred,Eritzøe Bye, en Gaard, 135,
Navn:Alder:Status:Stilling i familien:Fødested:
Iver Jensen30GifGaardmand Her i sognet
Karen Hansdatter30GiftHans koneHer i sognet
Jens Iversen Holt 4UgiftDeres barnHer i sognet
Hans Iversen Holt1UgiftDeres barnHer i sognet

Af tyende havde gården 2 karle og 2 piger.

FT-1850, C135
Vejle amt, Elbo herred,Eritsø By, en Gaard, 106,
Navn:Alder:Status:Stilling i familien:Fødested:
Jeppe Pedersen Holt50EnkemandGårdmand, HuusfaderHer i Sognet
Peder Jepsen Holt21UgiftHans BørnHer i Sognet
Dorthe Jepsen Holt13UgiftHans BørnHer i Sognet
Sidsel Jepsen Holt10 UgiftHans BørnHer i Sognet
Maren Jepsen Holt7UgiftHans BørnHer i Sognet


Peder Jepsen Holt blev født i Erritsø 30/12 1829 på Holtegård som søn af Jeppe Pedersen Holt og Maren Jensdatter. Han hjemmedøbtes 14/1 1830 og fremstilledes i Erritsø kirke 7/3. Han konfirmeredes i Michaelis kirke 1844.
Ca. 1855 overtog han fødegården Holtegård. i 1855 solgte han gården til Thomas Holt Pedersen. Denne døde den 1. februar 1857, kun 32½ år gammel, af tuberkulose. Hans enke Ane Eleonore Hansen Elkier, giftede sig derpå 25 juli samme år med N. Nielsen Elkjær, der solgte en mindre del af arealet tilbage til Peder Jepsen Holt, der i 1859-60 opførte lystejendommen Sanddal, senere kaldet Sanddalhus.

18. december 1857, 29 år gammel, giftede han sig i Michaelis kirke med den 20 årige Vibeke Kathinka Marie Olsen, født 9/9 1837 i Michaelis sogn, datter af købmand og vicekonsul Hans Olsen i Vendersgade og Marie Pedersen.
Ægteskabet blev kort, for efter at hun havde født datteren Cathinka 26/2 1859, døde hun af barselsfeber den 3/3 og begravedes fra Michaelis kirke i borgerjord og med klokkeringning, hvilket Peder betalte 3 rdl. for.
Han giftede sig igen med den 27 årige Juliane Dorthea Pedersen, født i Trinitatis sogn 25/12 1841 som datter af bagermester og borgerrepræsentant Jørgen Pedersen på det sø. hjørne af Danmarksgade og Købmagergade og Helle Marie Elisabeth Dahl.
De fik datteren Cathinka Marie Holt 19/4 1866, der døbtes i Erritsø kirke. Juliane døde 22/10 1871, kun 29 år gammel, og begravedes på Erritsø kirkegård.
Peder levede derefter resten af livet som enkemand. Han døde 2/5 1916, 86 år gl. og begravedes på Erritsø kirkegård.
Hans eneste overlevende barn, datteren Cathinka Marie, giftede sig 15/11 1900 i Erritsø kirke med gårdmand Thomas Nielsen Elkjær, søn af Niels Nielsen Elkjær og de flyttede ind på Holtegaard.

FT-1901
Vejle amt, Elbo herred,Eritzøe Bye, en Gaard.
Navn:Født:Status:Stilling i familien:Fødested:
Thomas Nielsen Elkjær8.2.1864Erritsø Sogngifthusfaderlandbrug
Cathinka Marie Holt19.4.1866Erritsø Sogngifhusmoder

Iver har overtaget gården i 1850 men sælger den i 1855 til Thomas Holt Pedersen, der er barnebarn af Thomas Iversen Holt (Dorthe Iversdatter Holts bror).

1855
Thomas Holt Pedersen (1825-1857) blev gift med Ane Eleonora Hansen (1831-1899), men døde allerede i en alder af 31 år af "brysttæring" (tuberkulose) og derfor uden arvinger til gården. Deres første datter Maren døde som 5-årig, den anden, Karen, var født i 1854.

1857
Niels Nielsen Elkjær (1826-1899) Thomas Holt Pedersens enke, Ane Eleonora, giftede sig igen efter ca. 1/2 år med ungkarl Niels Nielsen Elkjær

Thomas og Cathinka blev gift den 15. dec. 1900 i Vartorv kirke i København, og dermed var den tidligere slægtsgren efter Dorthe Iversdatter Holt tilbage på gården, - og begge ægtefæller efterkommere efter Hans Pedersen Holt.

Erritsø kirkebog Viede 1900, 15. december
Thomas Nielsen Elkjær, søn af afdøde forældre. Gårdejer Niels Nielsen Elkjær og hustru Ane Eleonora Hansen, født i Erritsø 1864, 8. februar.
Pige Cathinka Marie Holt, datter af gårdejer Peder Jepsen Holt og hustru Juliane Dorthea Petersen, født 1866, 19. april på Sanddal
Forlovere: Gårdejer Peder Lund Hansen i Haastrup i Smidstrup sogn og brudens fader.
Viede ifølge kongebrev af 1. december 1900.
1930 Cathinka overtog ejerskabet af Holtegård efter at Thomas var død.

Erritsø kirkebog, fødte mandkøn, 5/10 1909:
Hjalmar Holt Elkjer, søn af gårdejer Thomas Nielsen Elkjær og hustru Kathinka Marie Holt, 43 år.
Døbt i Erritsø kirke 7/11.

Erritsø kirkebog, konfirmerede drenge, 7/11 1923.
Hjalmar Holt Elkjer, søn af gårdejer Thomas Nielsen ELkjer og Kathinka Marie Holt.
Er født 5/10 1909.

Folketællingen i Erritsø sogn, Elbo herred, 1925.
Husstand 150, liste (30-1), Holtegaard & Sanddalhus, matr. 4a - AOL opslag:104
Navn:Født:Fødested:Status/erhverv:Bem:
Marie Elkjær f. Holt19.4.1866ErritsøEnke, gårdejerinde ~1/12 1900 m. Thomas Nielsen Elkjær,
* 8/2 1864, † 31/12 1923
Niels Peter Holt Elkjær29.9.1901ErritsøSøn, medhjælper 
Elfrida Kathrine Duus3.11.1908Flensted, MårsletHusassistent 


Stifejden mellem Magnus Elkjær og Erritsø sogneråd.

30/12 1929
Den omstridte gangsti i Erritsø.
Efter begæring af Erritsø sogneråd, har politiet rejst tiltale mod gdj. Magnus Elkjær i Erritsø, fordi han havde spærret en offentlig gangsti. Sagen behandledes forleden i rettet, hvor gårdejeren påstod, at stien ulovlig var blevet optaget på regulativet, idet han mente, at have krav på erstatning. Gårdejeren blev imidlertid idømt en mindre bøde og kendt pligtig til at fjerne hindringerne.

FD 14/2 1930
Stien i Erritsø.
Gårdejer Magnus Elkjærs sag mod Erritsø Sogneråd var i går på ny til behandling, hvor der fandt en række vidneafhøringer sted.
3 af sognets ældste beboere, Jens Jensen Østergaard, Peter Gydesen og Laurits Jensen Dahl, der tilsammen repræsenterede 246 år, forklarede overensstemmende, at stien stedse har ligget, hvor den nu ligger, og at den så længe de kan huske havde været benyttet af alle og enhver. Den 85-årige Østergaard kunne huske, at den gamle Fredericia Snoghøj Landevej i 1856 eller 1857 blev nedlagt, og at den omtre omtalte sti derpå blev anlagt, vistnok af kommunen.
Om stiens bredde kunne de gamle ikke oplyse mere, end at den vist nok blev sat således, at der kunne køres med trækkevogn på den. Tømrer Andersen oplyste, at han for ca. 30 år siden som dreng kørte varer fra byen på trækkevogn ad stien og forklarede at stiens bredde i 1919 eller 1920 blev afsat til 2 alen
Sognrådsformand Ivar Kragh forklarede, at de interesserede beboere i efteråret indsendte andragende til sognerådet om at være dem behjælpelig med at få færdselsforholdene på stien ordnet, idet Elkjær havde afspærret den. Grunden til afspærringen var, at beboerne, der ønskede stien istandsat, havde antaget den kommunale vejmand til at udføre arbejdet. Elkjær ringede i den anledning Kragh op og beklagede sog over det skete, men Krag svarede, at det var sognerådet ganske uvedkommende. Det var et rent privat forhold mellem beboerne og vejmanden som udførte arbejdet i sin fritid og blev lønnet af beboerne.
Både i 1921 og 1926 havde der været ført forhandlinger om stien, hvorved dens bredde, efter overenskomst, blev fastsat til 2 alen (120 cm).
I 1921 afsagde sognerådet, som en af parterne valgt voldgift, kendelse om spørgsmålet, og denne indførtes i sognerådets protokol.
Sagen er nu atter udsat, bl.a. for at tilvejebringe udskrift af den pågældende kendelse.

28/3 1930
Stien i Erritsø.
Domsforhandlingen i går.
I den af gdr. Magnus Elkjær mod Erritsø Sogneråd anlagte sag fandt der i går domsforhandling sted.
Landsretssagfører Schäffer påstod sognerådet kendt pligtig til at betale Elkjær erstatning for stien efter uvildige mænds skøn, og oplyste, at det under den mod Elkjær anlagte offentlige sag fejlagtigt var anført, at den af Elkjær foretagne afspærring var sket, efter at stien var optaget på regulativet som offentlig, medens forholdet var det, at stien først efter afspærringen var blevet optaget. Han hævdede, at Elkjær efter loven havde ret til at nedlægge stien, og at det var de interesserede beboere der skulle dokumentere deres ret. Når sognerådet havde optaget stien på regulativet, var det netop for på denne måde at varetage beboernes interesse, men så måtte sognerådet også betale erstatning.
Landsretssagfører Nordvang erkendte, at afspærringen havde fundet sted før optagelsen på regulativet, men hævdede, at det under sagen var bevist, at beboerne ifgl. deres aldertidshævd, havde ret til færdsel på stien, og at loven ikke hjemlede erstatning i det tilfælde, hvorfor han påstod sognerådet frifundet.
Sagen blev derefter optaget til dom, der afsiges i næste uge.

13/2 1932
Skønsmændene uenige om erstatningen.
Ved en dom af april måned 1930 blev Erritsø sogneråd kendt pligtig til at betale gårdejer Magnus Elkjær, Erritsø, erstatning i henholdt til loven om gangstier i offentlig øjmed, idet dommen bestemte, at den af sognerådet foretagne optagelse på regulativet for offentlige stier af en sti, der førte over Elkjærs mark, var uberettiget.
I december sidste år begærede Elkjær ved retten i Fredericia udmeldt uvildige mænd til at fastsætte størrelsen af denne erstatning. Hertil udmeldtes vurderingsformand Poul Bundgaard, Pjedsted og gårdejer Abraham Kring, Haastrup, der nu har afgivet erklæring. Ifølge denne er skønsmændene ikke enige om erstatningens størrelse, idet Poul Bundgaard indstiller at der ydes en årlig erstatning af 5 øre pr. meter af det til stien udlagte areal, medens Abraham Kring indstillede, at der ydes en erstatning på 30 kr. årlig, hvilket er omtrent det dobbelte. Denne indstilling sker dog under forudsætning af, at Elkjær tilbyder at slette erstatningen med tilbagevirkende kraft såfremt Erritsø sogneråd forpligter sig til at slette stien på regulativet.

11/11 1932
Tyendesagen er forligt
Som tidligere omtalt havde frk. Gerda Kjær, Sdr. Vilstrup, ved retten i Fredericia indstævnet gårdejer Hjalmar Elkjær, Gudsø, til at betale løn og kostpenge for september måned med 60 kr., idet hun hævdede at hun var blevet ulovligt bortvist.
Gårdejer Elkjær hævdede her overfor, at frk. Kjær gentagne gange var kommet for sent, samt hævdede at han have modkrav, bl.a. fordi frk. Kjær uden tilladelse havde vasket for karlene og havde taget penge derfor.
Efter Elkjærs begæring blev der derefter berammet retsmøde til afhøring af vidner,men forinden retsmødet meddelte frk. Kjærs sagfører Jensen, at Elkjær havde indbetalt det påståede beløb, hvorefter sagen blev hævet.

4/4 1940
Ung mand, 14-17 år, kan få plads 1. maj
Hjalmar Elkjær
"Holtegaard, Erritsø".

25/5 1943
Politiets dagbog.
Hos gårdejer Hjalmar Elkjær i Erritsø, har en fræk tyv forleden aften ved indbrud skaffet sig adgang til kostalden og taget to cykler. Omme bag gården har tyven "skrællet" begge cykler, idet han først har brækket låsene i stykker.
(At "skrælle en cykel" betød under besættelsen 1940-45, at stjæle dæk og slanger som der var stor mangel på.

11/9 1946
Ung mand søges til 1. november ved gartneri og landbrug,
Hjalmar Elkjer, Erritsø.

1/11 1948, mandag
Dødsfald på Holtegaard.
På den gamle slægtsgaard Holtegaard i Erritsø er i går den 31/10 søndag indtruffet et dødsfald, idet én af sønnerne, Magnus Elkjær, efter lang tids smertefuld sygdom er afgået ved døden i en alder af 44 år.
Afdøde, der i en lang årrække har opholdt sig på Sjælland, blev i sommer underkastet en operation i København og fik blodtransfusion, men sygdommen havde for hårdt fat, og i den sidste tid har han opholdt sig hjemme hos sin broder, Hjalmar Elkjær, Holtegaard.
Elkjerslægten er en gammel slægt i Erritsø. Moderen var en datter af den landskendte P. Holt, Sanddal. 26/7 1954
Dødsfald.
Frk. Hanne Jensen, der var husbestyrerinde hos gårdejer Hjalmar Elkjær, Holtegaard, Erritsø, er efter længere tids sygdom afgået ved døden i en alder af knap 45 år.

23/11 1959
Oliekamin i lys lue.
Gårdejer Hjalmar Elkjær, Erritsø, bemærkede i formiddags en udpræget olielugt i en af stuerne og fandt ud af, at olien stammede fra en oliekamin. Denne kamin benyttes normalt ikke, da der er centralvarmeanlæg i huset, men det viste sig at der var trængt olie op og havde lejret sig under kaminens brænder.
For at skaffe sig af med lugten satte Elkjær en tændstik til olien, som imidlertid flammede stærkt op og slog ud fra ovnen, så flammerne en overgang stod ½ m. i vejret fra ovnens overkant.
For en sikkerheds skyld tilkaldte gårdejer Elkjær brandvæsenet i Fredericia. Brandfolkene fandt, at det bedste man kunne gøre var at lade ilden dø ud af sig selv, og derfor lod man den brænde under kontrol, til olien var opbrugt. Der skete ingen skade på hus eller indbo, men oliebranden fremkaldte naturligvis, især i begyndelsesstadiet, en del røg, som måtte luftes ud.

6/6 1964
Møde i Erritsø sogneråd.
Udstykningsplan.
Fra gårdejer Hjalmar Elkjær var fremsendt en udstykningsplan, omfattende ca. 25 grunde på et areal, der ligge vest for Sanddal på modsatte side af Snoghøj-landevejen,
Planen blev principielt godkendt, men skal dog først forelægges kommunens teknisk sagkyndige.

På et stykke af gårdens jorder, nu Gammel Landevej 27B, opførte Hjalmar Elkjær i 1971 en ny villa på 217 kvm, Ikke længe efter familien var flyttet fra Holtegaard, døde hans kone.

4/10 1971
Dødsfald.
Vor kære mor Astrid Elkjær er død fra os.
Erritsø den 2/10 1971
Bjørn og Hjalmar Elkjær
Bisættelsen har fundet sted. (Hun sprang ud fra lillebæltsbroen.)


GÅRDENS JORD UDSTYKKES TIL BYGGEGRUNDE

9/8 1972

46 byggegrunde i Erritsø, mindstepris: 69.000 kr.
Udstykning fra Holtegaard gøres klar til eksklusivt villakvarter.
På studietur i Sverige for at se på nye byggemuligheder.


De enkelte parceller således som de ser ud på tegnebrættet 1972.

Ejendomsmæglerfirmaet Damborg og Andersen, Købmagergade 39, står bag et udstykningsområde i Erritsø, hvor der skal skabes et eksklusivt villakvarter. Udstykningen er foretaget fra ”Holtegaard” og omfatter 46 grunde i størrelsen 750 til 1.100 kvadratmeter med en mindstepris på 60.000 kr. og opefter.
Salget af grundene, der trods den tilsyneladende høje pris sikkert hurtigt vil finde liebhavere, indledes i næste uge.
Udstykningsområdet ligger i et stærkt kuperet terræn med en nærliggende løvskov. Langs stamvejen, der fører til de enkelte boligveje, vil der blive anlagt grønne rabatter.
Bygger selv de første 10 huse med salg for øje.
Damborg og Andersen har investeret ca. 3 mill. Kroner i udstykningsprojektet, og det er tanken, at firmaet selv vil bebygge 10 af grundene med salg for øje.
Der bliver tre typer, og de to største vil blive indrettet med swimmingpool på 32 kvadratmeter.
Husene er projekteret i størrelsen 120 til 175 kvadratmeter og vil koste mellem 200.000 og 400.000 kr. med en udbetaling på 40-50.000 kr.
Dækker 10 tdr. land.
Udstykningsområdet dækker 10 tønder land, inklusive grønne områder og egen legeplads til kvarteret. Det ligger op til Erritsø gamle landevej og der er fra boligområdet direkte adgang til skole, børnehave og idrætshal, bl.a. ad en sti. Der er ved planlægningen lagt vægt på, at børnene ikke skal passere landevejen for at komme i skole. Området vil få parkbelysning og der lægges stik ind til en fællesantenne beregnet til tre programmer.
Vi synes det er et attraktivt område, men det var heller ikke let at erhverve jorden, siger Damborg og Andersen. Vi har betalt dyrt for den, men tror også, at pengene nok skal komme ind igen. Om et par år er disse grunde pp til 100.000 kr. værd eller mere.
Ser på huse i Sverige.
Damborg og Andersen vil i forbindelse med deres egt byggeri i vid udstrækning gøre brug af træ. I den anledning er de i disse dage sammen med projektets arkiatekt på studietur i Sverige.
Svenskerne er mere avancerede end vi med hensyn til at benytte træ, siger de to ejendomsmæglere, Vi vil i Sverige prøve at finde frem til nogle spændende typer, hvor ”indmaden” er træ, men med en halvstensmur.
Under arbejdet med udstykningsplanerne har Damborg og Andersen fået stor hjælp af kommunens tekniske forvaltning, der har fundet det nye projekt spændende.


Området i Erritsø, hvor der skal skabes et eksklusivt villakvarter

Bem:
Oprådet kom ikke til at hedde "Golfparken" og vejene blev opkaldt efter lokalområdet. På stedet hvor gården lå byggedes rækkehuse tiltænkt som ældreboliger og bebyggelsen fik navnet Kildeparken. Vejen der går parrallelt med Gl. Landevej fik navnet Holtegårdsvej og de vejene ned mod mosen kom til at hedde Kildebakken, Søbakken og Holtebakken. Kilde- og Holtebakken fik udkørsel til Gl. Landevej.


16/2 1973
Holtegård brænder 15. februar 1973.
Tre børn i 7-8 års alderen har overfor kriminalpolitiet indrømmet, at det var deres leg med tændstikker, der i går eftermiddags var årsagen til branden på ”Holtegaard” i Erritsø. To længer blev hærget af ilden.
Bil lettere beskadiget.
Et par minutter efter kl. 13, blev Fredericia brandvæsen kaldt til gården, hvor flammerne på det tidspunkt, havde fået godt fat i den ene længe. En bil, der stod parkeret i indkørselen, blev lettere beskadiget af den kraftige varme.
Gården, der ejes af gårdejer Hjalmar Elkjer, havde ikke nogen dyrebesætning. Der var halm i bygningerne og ilden fik let spillerum. Det lykkedes alligevel brandmandskabet i løbet af kort tid at få kontrol over den.
Selve stuehuset blev uberørt af branden, som det også lykkedes at begrænse til de to sammenbyggede længer, men alligevel blev skaderne så store, at det er tvivlsomt om en reparation kan betale sig. Der har været tale om at nedrive bygningerne og udstykke jorden til parcelhuse.
(Hjalmar Elkjær fik opført en ny ladebygning syd for indkørslen.)

24/2 1973
Sælges:
Drivhusglas og sprosser
Hjalmar Elkjær
Erritsø

FD 5/10 1989
Dødsfald:
Vor elskede far og svigerfar
Hjalmar Elkjer
Har fået fred.
4/10 1989
Bjørn og Karin
Bisættelse 6/10 fra Erritsø kirke.

Nb.
Hjalmar og Astrids søn, Bjørn Hjalmar Elkjer, gift med Karin, er musiker og indehaver af enkeltmandsfirmaet "Diabolus In Musica", der blev etableret i 1987 og har adresse i Langeskov. Virksomheden beskæftiger sig med indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik. Han har tidligere boet på Præstegårdsvej 7 i Vejle.

  

Holtegaard
HOLTEGÅRD

Holtegaard
HOLTEGÅRD

Holtegaard
HOLTEGÅRDS DRIVHUS


HOLTEGÅRD BRÆNDER 15. FEBRUAR 1973

Holtegaard
HOLTEGÅRD 1987

Holtegaard
HOLTEGÅRD 1987

Holtegaard
DEN NU FORSVUNDNE SKOV SES BAG GÅRDEN. I BAGGRUNDEN SES LASSENS EJENDOM.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286