Den rute, kongen vil følge, når han i morgen eftermiddag fra Vesthavnen kører til Kastel­let, er foreløbig fastlagt såle­des: Strandvejen, Norgesgade, Oldenborggade, Gothersgade, Jyllandsgade, Kongensgade, Fynsgade, Dronningensgade.
Der er dog mulighed for, at ruten i sidste øjeblik vil blive ændret, så man kan ikke garantere folk, at de vil kunne se kongen, hvis de placerer sig et sted på den nævnte rute.
Hele politistyrken vil naturligvis blive udkommanderet til afspærring af kongebesøget, og desuden kommer der 30 politibetjente fra Odense.

Søndagen blev en af Fredericias store festdage, som vil blive indskrevet i byens histo­rie, og som med kongebesøget og Dansk Korforenings landssangstævne i Kastellet dannede en strålende optakt til sommerens jubilæumsfestligheder.
Det arbejdsudvalg, som i den sidste tid har udført noget af et kæmpearbejde med tilrettelæg­gelse af sangstævnet og konge­besøget, havde lovet godt vejr. Det kom til at slå til, ligesom programmets øvrige enkelthe­der klappede til punkt og prik­ke. Solen strålede dagen igen­nem fra en skyfri himmel og det var varmt. Ja, selv om man jo ikke skal klage, når vejret er godt, har man lov til at sige, at det var næsten for varmt.

Allerede fra morgenstunden gik flagene til tops rundt om­kring i byen og omegnen, og mens de mange sangere sled i det med prøve i Kastellet til eftermiddagens store koncert, be­redte Fredericia og mange til­rejsende gæster sig på at tage mod kongen. Formiddagen igennem, gik en strøm af mennesker til Vesthavnen, og her havde der ved 11-tiden, da man kunne begynde at vente kongeskibet, samlet sig en stor cg forventningsfuld forsamling.
Nogen mere ideel plads til en sådan begivenhed end pladsen ved Vesthavnen med voldene i baggrunden, finder man vist vanskeligt. Mange havde taget opstilling på Søbjerg, og mange andre havde lejret sig på volden, medens tusinde andre stod langs politiets afspærring på havnepladsen. Det hele dannede, set fra kajen, et usæd­vanlig smukt panorama med voldene med de smukke blom­strende gyvel, de mange sommerklædte mennesker, det store dannebrog på Søbjergbastionen og havnepladsens mange rød-hvide bannere.

På modtagelsespladsen ved kajen, vest for statsbanernes kuigård, havde forsvarsbrø­drene og marineforeningen med faner, i god tid taget opstilling, og her samledes efterhånden de forskelligt notabiliteter. Stift­amtmand Herschend, borgme ster Arent og del øvrige byråd, byens højeste civile og militære embedsmænd samt representanter for byjubilæumskomitéen og landssangstævnet. Ved havneindløbet krydsede forskellige småskibe, robåde, kajakker, sejl- og motorbåde frem og tilbage og på land spejdede folk ofte op ad bæltet mod nord.
Efter 20 minutters vente­tid begyndte der at komme røre blandt de folk, der havde de bedste udkikspladser. Kongeskibet var dukket op bag Skanseodden. "Kongen kommer" lød det og man gjorde klar til den officielle modtagelse. Den røde løber blev rullet ud, og havnemester Hansen og hans folk gjorde klar til at tage mod kongeskibets fortøjninger, sam­tidig med, at telefonselskabets folk stod parat til straks at etablere telefonforbindelse mellem land og kongeskibet.
Kl. 11.35 løb "Dannebrog" ind i Vesthavnen. Fra land så man tydeligt, at Hs. maj. var på kommandobroen sammen med skibets fører, kommandør­kaptajn P. G. Weilbach, flere an­dre officerer samt lodsformand A. Andersen. Kongen var i Admiralsuniform. Der blev vin­ket ud til skibet, og kongen vinkede igen med huen, Mens hurraråbene skyllede ud mod skibet, gled "Dannebrog" lang­somt ind til kaj og fortøjede således, at landgangsbroen kom til at ligge nøjagtigt ud for den røde løber.

Mens bådsmandspiberne skingrede, gik kongen derefter i land. Da han betrådte den røde løber, udbragte stiftamtmand Herschend et nifoldigt leve for hs. Maj., og derefter tog borgmester Arent ordet, idet han bl. a. sagde:
"På Fredericia bys vegne, er det mig en stor glæde atter i år at byde deres majestæt hjerteligt velkommen. Jeg takker deres majestæt for den ære der vises vor by, og for, at deresmajestæt herved vil være med til at kaste glans over denne dag. der danner indledningen til byens jubilæumsfestligheder".
Kongen hilste derpå på stiftamtmanden, borgmesteren, og de øvrige byrådsmedlemmer, regiments- og bataljonscheferne, de civile embedsmænd og de øvrige honoratiores, idet han trykkede hver enkelt i hånden. Derpå gik han over til for­svarsbrødrene og marineforeningen, skridtede fronten af og hil­ste på overofficiant Odderskov og mejeribestyrer Larsen.

Trappen til Søbjerg 5/6 1950 - Fr. IX og stiftamtmand Herschend.

Efter at have underholdt sig lidt med stiftamtmanden og borgmesteren samt de militære chefer, ytrede kongen overfor borgmesteren ønske om at se et eller andet, og han tog med glæde mod tilbuddet om at se statsbanernes mindelund ved Vestervold.
Dette var ganske udenfor programmet, og det medførte da også, at afspærringerne, som fint var blevet overholdt, så man næsten syntes det store politiopbud ikke havde været nødvendigt, fuldstændig sprængtes. Mens kongen med følge gik op ret Trappen fra Strandvejen til Søbjerg, stormede Folk bag afspærringerne bagefter, samtidig med, at hundreder af andre entrede skråningerne, og der fandt et formeligt kapløb sted til mindelunden på den anden side af godsbaneterrænet. Trængslen på "den sorte bro" var usædvanlig stor, og de ledsagende politifolk havde nok at gøre med at bane vej for kon­gen.
Også i mindelunden stormede folk ind, dog mest børn og unge mennesker. Foran det store mindesmærke over de jern­banefolk, som har sat livet til i tjenesten, stod kongen stille et øjeblik med blottet hoved. Derefter gik turen videre tit pladsen med mindesmærket for de mange jernbanefolk, der mistede livet under besættelsen. Også her stod kongen et øjeblik stille, mens han lod blikket glide over de mange navne, der var indhugget.
Fra mindelunden gik kong Frederik med følge tilbage til havnepladsen for derefter at gå om bord i "Dannebrog", hvor der kort efter var frokost, hvori deltog stiftamtmand Herschend, borgmester Arent, politimester Ellegaard, oberst Helge Jensen, oberstløjtnanterne Klein, Bjørndal Christensen og Brockenhuus-Schack samt trafikinspektør Plan, der havde ledsaget kongen under rundgangen i mindelun­den. Før kongen gik om bord, fik han af en dame overrakt røde og hvide nelliker.

Præcis KL 14.51, ankom den kongelige bilkortege til Kastellet. I forreste vogn sad stiftsamtmanden og politimesteren.
Dernæst fulgte den kgl. vogn med kongen og kommandør Weilbach, og endelig i to lejevogne, borgmesteren samt kongens følge. Bl. a. en del officerer fra "Dannebrog".
Ved Kastellets indgang blev kongen modtaget af sangstæv­nets arbejdsudvalg med formanden, kammerherre oberst Harding Sonne i spidsen, og derefter gik han med følge til de reserverede pladser i frilufts­teatret, mens publikum havde rejst sig. Det store sangkor på flere hundrede kvinder og mænd samt Fredericias udvi­dede byorkester med kgl. ka­pelmester John Frandsen som dirigent, havde taget plads på friluftsscenen og hilste ligeledes kongen stående.
En lille pige, datter af afdøde cand. mag. Rasmussen, overrakte kongen en buket blomster, og af en lille dreng. Søn af Landsretssagfører Butty, fik kongen overrakt et program for koncerten i rød mappe.
Kl. 15 åbnedes mikrofonen til statsradiofoniens transmis­sion. Kammerherre Sonne tog ordet og udtalte bl a:
"Deres majestæt! Ærede forsamling! Som formand har jeg den ære at åbne dette landssangstævne og byder dem alle velkommen. En velkomst også til de mange, som er kommet for at fremføre vore danske toner. Den ældste Komponist på programmet er Lange-Müller. Vi er i 100-året for hans fødsel og festligholder dette ved at synge et par af hans værker i dag. En velkomst til vore sangere fra nær og fjern. I dag optræder vi som en enhed, men ved kirkekoncerten i morgen vil to af Københavns-korene vise deres kammerater fra andre egne, hvad de formår. Jeg vil gerne rette en tak til Frede­ricia by, som med jydsk gæst­frihed er vor vært. En tak, fordi byen ved sin støtte har muliggjort afholdelsen af dette stævne og yderligere har ladet det indgå som led i højtide­lighederne i anledning af byjubilæet. Størsteparten af da­merne og herrerne på tribu­nen står her i dag som udenbys gratulanter. Jeg vil gerne rette en tak til deres majestæt. Dansk Korforening er taknemlig for den interesse, deres majestæt har vist vor 39-årige korsammenslutning. Vi er glade for i dag at kunne vise deres majestæt resultatet af en del vort Arbejde, I denne jubilæumsby er nu samlet en tusind­tallig forsamling med mange fra andre egne af landet. For enhver dansk kvinde og mand står deres Majestæt som det midtpunkt, vi allé, i gode som i onde tider samler os om i tillid, ærbødighed og hengivenhed.
Kammerherre Sonne sluttede sin tale med at udbringe et ni­foldigt leve for kong Frederik IX, og efter at sangerne og til­hørerne, knap 2.000, havde sunget "Kong Christian", slog kgl. kapelmester John Frandsen an til koncertens første afde­ling. Fremførelsen af "Den farende sanger", der blev trans­mitteret af statsradiofonien. Ef­ter denne afdeling blev John Frandsen kaldt hen til kongens plads, og kongen i underholdt sig et par minutter livligt med den unge, dygtige dirigent, der hav­de sin store andel i, at koncer­ten blev helt igennem vellykket.
Efter koncertens afslutning tog kongen direkte til konge­skibet, og som gæstet om bord, havde han bl. a. stiftamtman­den, politimesteren, borgmeste­ren, obersten kammerherre Sonne og dirigenten John Frandsen. Lidt før kl. 17 gik gæsterne fra borde, og præcis på slaget blev fortøjningerne kastet, og hilst af hurraråb fra de mange mennesker, der på ny havde samlet sig ved havnen, gled Dannebrog ud af havnen og stod op gennem bæltet for at sejle til København.

Noter.:

Natten til søndag lå "Dannebrog" for anker mellem Æbelø og Samsø.
Søndag morgen til lettede skibet anker og stævnede mod Fredericia.

Før koncerten i kastellet tog sin begyndelse, overrakte kam­merherre Sonne kongen parti­turet til "Den farende Sanger". Kongen er som bekendt selv en interesseret og dygtig dirigent.

Blandt publikum ved koncer­ten bemærkedes bl. a. et lille selskab af unge piger fra Snog­hej Gymnastikhøjskole, bl. a. en ung, indisk kvinde, der vakte opsigt i sin særprægede, men smukke, hvide klædedragt.

Det var en varm omgang, at være tilhører i friluftsscenen. Solen brændte ubarmhjertigt og ikke en vind rørte sig. Kon­gen havde det da også tydeligt med varme. Da han efter koncerten gik ud af friluftsteateret, bemærkede han smilende til tilhørerne i skyggetiden: "I har siddet rart her!"

Blandt officererne på "Dan­nebrog" var søløjtnant Carl Chr. Trampe, søn af oberst, Greve Trampe.

Deltagerne i kongefrokosten om bord på "Dannebrog" fik hver af kongen foræret et lille krystalaskebæger med konge­skibets billede i bunden.

DANNEBROG