Beboere1634: Unge Peder Pedersen, 1653 og 1664: Mads Simonsen Kjær, 1688: Niels Espensen, 1733: Anders Jensen, 1764 overtager Anders Christensen gården, idet han indgår i ægteskab med formandens, Jens Hansens enke. Der er da 33 fag hus og en besætning af 4 bæster, 2 køer og 6 får. Anders Christensen købte gården til selveje, og han var endnu dens ejer 1770.
Omkring 1830-40 blev gården flyttet syd for byen, den har været ejet af N. N. Lassen, og nu af hans søn, Niels Kjær Lassen.
Gården kaldes "Snaremosegård".
Ejendomsskyld - 52.000.

Gård nr. 2, Bjerregaard og Hyldegaard
Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 skp. 1fdk.
Beboere: 1634 og 1653: Mads Ibsen, 1664 og 1688: Jep Madtsen, 1733: Hans Sørensen og Oluf Sørensen, 1765 og 1770: Niels Hansen Bjerre og Hans Madsen Bjerre.
Den sidstes del af gården er udflyttet fra byen og ejes af P. Nielsen. Den anden halvgård, der ejes af Niels Bjerre, ligger endnu på sin gamle plads i byen.

Gård nr. 3, Houstedgaard
Hartkorn 1688: 4 tdr. 6 skp. 2 Alb.
Beboere: 1634: Christen Pedersen, 1653 og 1664: Niels Christensen, 1688: Laurs Lauritsen, 1733: Jens Laursen, 1765 og 1770: Kristen Pedersen Housted.
Gården er udflyttet syd for byen og den ejes nu af Jens Christensen Housted.
Efter 1918:
Søren Baungaard Housted -1946. Søskende til Søren B. Housted 1946 - . Carl Aage Jensen Housted Kbh. der drev gården med bestyrere frem til sin død - Sønnen Bent Housted.

Gård nr. 4, Peder Aage Gaarden
Hartkorn 1688: 2 tdr. 7 skp. 1 alb.
Beboere: 1634: Niels Nielsen, 1653, 1664 og 1688: Hans Hansen Østergård. 1724 fæstede Jens Jørgensen gården efter sin moder, der var da 20 fag hus og en besætning af 4 bæster, 3 køer og 8 får, 1733 bor Jens Jørgensen også på gården, men 1765 hedder manden på den Peder Mikkelsen, og 1773 Lauge Pedersen.
Gården ligger på sin gamle plads, og af dens senere ejere kan nævnes Hans Peder Østergård, og dens nuværende ejer, Anders Ladegård Østergård. Denne gård og nabogården Nr. 5 var indtil 1688 én gård, "Østergård". Senere flyttedes den lægere mod syd og fik navnet Peder Aage Gården

Gård nr. 5, Østergaard
Hartkorn 1688 : 2 tdr. 5 skp. l fdk. 2alb
Beboere: 1634: Niels Nielsen, 1653: Hans Hansen Østergaard, 1663 og 1688: Hans Søfrensen, 1733: Hans Jensen, 1765: Niels Mikkelsen, 1770: Niels Mikkelsen Østergaard, hans eftermand var Hans Nielsen Østergaard.
Gårdens nuværende ejer er Jens Jensen Østergaard. Hans Nielsen Østergaard var gift med en datter af gmd. Hans Hansen Griis i Højrup.
Efter 1918:
Slægten Østergård ejede gården frem til nedrivningen. Bendix Østergaard var den sidste der drev landbrug på gården. Den blev nedrevet og jorden købt af Bankdata, hvis bygninger i dag ligger på grunden.

Gård nr. 6
Hartkorn 1688: 4 tdr. 3 skp. 3 fdk. 2 alb
Beboere: 1634: Peder Jensen, 1653: Jens Pedersen Lassen, 1663: Jens Pedersen, 1688: Peder Jensen Espensen, 1733: Hans Nielsen, 1765: Peder Poulsen, 1770: Ignatius Pedersen.
Gården er senere delt i 2 gårde, der begge er udbyttede fra byen. P. L. Ignatius udbyttede sin gård til Brovad; det er den gård, Hans Hansens enke nu ejer. Den anden del af gården, der nu ejes af Iver H. Lassen, blev 1855 udflyttet til Krogsagervej ved grusgraven.

Gård nr. 7, Engvang
Hartkorn 1688: 4 tdr. 4 skp. I fdk. I alb
Beboere: 1634: Espen Madtsen og Peder Madtsen, 1653: Espen Madtsen og Peder Madtsen, 1663: Jens Espensen og Peder Hansen, 1688: Hans Pedersen, 1733: Peder Hansen Bundgaard, 1765 og 1770: Hans Pedersen Bundgaard.
Gården ligger endnu på sin gamle plads i byen og ejes af Hans Peter Lassen. 1734 natten mellem 6te og 7de oktober ned brændte Peder Hansen Bundgaards og Hans Nielsens gårde, på den førstes gård var 34 fag hus og på den sidstes 29 fag. De får begge to brandhjælp og sædekorn. (Kolding Rytterdistrikts sessionsprotokol, gårdene nr. 6 og 7).

Gård nr. 8
Hartkorn 1688: 4 tdr. 3 skp. 3 fdk.
Beboere: 1634: Jens Jensen, 1653: Niels Jensen, 1653 og 1688: Oluf Hansen, 1733: Niels Pedersen og Niels Poulsen, 1765: Niels Hansen og Rasmus Hansen, 1770: Iver Rasmussen.
Gården menes at have ligget øst for kirken. Dens senere ejere kendes ikke.

Gård nr. 9 (10), Overballegård (Ballesgård)
Hartkorn 1688: 2 tdr. 1 skp. l fdk. 2 alb
Beboere: 1634: Jens Mikkelsen Nielsen, 1653: Niels Ostesen i Snobbøj, 1663: Poul Nielsen og Peder Udsen i Snobbøj, 1688: Peder Madtsen, 1733: Thomas Olufsen, 1765 og 1773: Bertel Frandsen.
Denne gård og nabogården nr. 10, der 1688 havde 2 tdr. hartkorn, var oprindelig én gård. Den lå øst for rytterskolen ved samme side af bygaden.

Efter 1918:
På gården er der i dag rideskole og dyreinternat. Den ligger indeklemt mellem nyt erhvervsbyggeri.

Gård nr. 10 (9)
Hartkorn 4 tdr. 6 skp.
Beboere: 1688: Niels Thomsen, 1733: Jep Hansen 1765: Rasmus Jørgensen, 1770: Hans Petersen Møller og Ole Jensen. Gården var tidligere sammenlagt med nr. 9

Gård nr. 11, Baungård og Brogård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 6 skp.
Oprindelig to halvgårde der udflyttedes 1790. Den ene udflyttedes til Brovad og fik navnet Brogaard. Den anden udflyttedes til Bavnehøj Snoghøj og fik navnet Baungaard.
Beboere: 1634: Hans Larsen, 1653 og 1663: Mikkel Hansen, 1670: Peder Mikkelsen, 1688: Madts Hansen og Mickel Møller, 1733: Søren Nielsen og Peder Møller, 1765: Ole Jensen og Hans Pedersen.
Nu ejes Baungård af Iver Lassen.

Gård nr. 12, Bregnemosegaard, Ravnsgård
Hartkorn 1688: 6 tdr. 2 skp. 2 fdk. 2 alb.
Beboere: 1634: Hans Pedersen, 1653 og 1663: Peder Hansen Udesen, 1688: Mikkel Ifversen, 1733: Peder Sørensen og Niels Sørensen, 1765: Rasmus Hansens enke og Søren Nielsen Spillemand, 1773: Thomas Madsen Krag og Søren Nielsen Spillemand.
Gården er forlængst udflyttet fra byen. Søren Nielsens del af gården blev 1774 solgt til Hans Hansen Østergaard. Hans enke blev gift med Jens Hansen Ravn, som døde 1802. 1777 blev gården udflyttet til marken øst for Snoghøj. Her kaldes den "Ravnsgaard". Jens Ravn ejede den til sin død for et års tid siden. Nu ejes den af hans enke.

Gård nr. 13, Stævnbogård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 6 skp. 2 fdk. 2 alb.
Beboere: 1688: Peder Jensen Smed, 1724 fæster Christen Bertelsen og Mads Jensen hver en halvdel af gården efter Peder Hansen, som de begge kalder for stedfader. 1733 bor Peder Jensen Thuesen på gården, 1765 hedder manden Peder Johansen Thuesen og 1773 Peter Thuesen.
Gården, der ligger på sin gamle plads, ejes nu af Peder Gydesen, som i mange år har være formand for Erritsø sogneråd.

Gård nr. 14, Landlyst
Hartkorn 1688: 5 tdr. 2 fdk. 1 alb.
Beboere: 1634: Ude Hansen, 1653: Thames Pedersen, 1663 og 1688: Peder Thamsen, 1733: Palle Sørensen og Hans Madsen, 1765: Lauge Jensen Holt og Hans Hansen, 1770: Mikkel Thomsen Holt og Peter Hansen.
1773 ligger Mikkel Holts del af gården øst for Byen ved vejen efter Fredericia. Peter Hansens gård lå tæt vest for, hvor nr. 1 lå. Denne del af gården blev nedbrudt 1866. Hvor Mikkel Holts gård lå, er nu kun en mindre ejendom, der har været ejet af Leonhardt og kaldes Landlyst.
Efter 1918
Ejendommen har senest tilhørt handelsgartner Villads Olsen, der fra sidst i 1940'erne købte jorden af Intendant Madsens enke og senere også overtog bygningerne. Jorden udstykkedes omkr. 1960. Villads Olsen solgte dog tidligere en stykke (nuv. 5a+5b) til Poul Røjborg der boede på Røjborghus, nu Gardenia. Han anlagde en lille kirsebær og blommeplantage på grunden.

Gård nr. 15, Skovsminde og Ussinggård
Hartkorn 1888: 5 tdr. 7 skp. 3 fdk. 1 alb.
Beboere: 1634: Niels Lassen Koed, 1653: Jep Pedersen, 1663 og 1688: Thomas Jensen Smed, 1733: Mads Hansen og Christen Bertelsen, 1765 og 1773: Kristen Sørensen og Ude Hansen.
Kristen Sørensens del af gården er nedbrudt, hvorimod Ude Hansens gård, der nu ejes af Mikkel Ussing, som nedstammer fra Ude Hansen, ligger på sin gamle plads i byen. Mikkel Ussing er født på gården. Han er farbror til dr. phil. Henrik Ussing i Sorø.

Gård nr. 16, Nederballegård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 2 skp. l fdk.
Beboere: 1634, 1653 og 1663: Madts Pedersen, 1688: Madiz Madizen, 1733: Niels Madsens enke, 1765 og 1773: Jens Nielsen Kragh.
Han flyttede 1776 gården ud på marken syd for byen, man siger, han af regeringen fik 100 rdl. for udflytningen. Gården kaldes nu Nederballegård, og ejes af Iver Krag. Mens den lå i byen, var dens plads tæt vest for nr. 15.
Gården nedbrændte totalt i 1911 men blev genopbyget.

Gård nr. 17
Hartkorn 1688: 7 tdr. 5 skp. 2 fdk. 2 alb.
Beboere: 1634: Peder Jensen, 1653 og 1663: Jens Pedersen Thuesen, 1670-80: Niels Pedersen og Carl Lomhardi på Snoghøj, 1688: Niels Pedersen, 1733: Jørgen Holm, Snoghøj, 1765: Carl Lindam.
Gården, der en gammel selvejerbondegård, er da fri for tiende, ægt og arbejde.

Snoghøj færgegård.
Hartkorn 1770: Godt 12 tdr.

Af gård nr. 17, halvdelen af Nr. 18 og et par bol på Snoghøj Nr. 2 og Nr. 4, er Snoghøj Færgegård i sin tid fremstået. I 1741 boede Peder Grib på Snoghøj, hans slægt havde gården i henved 100 år. Carl Lindam var Gribs svigersøn. Lindam afstod den til sin svigersøn, Gotfred Fibiger, og efter ham fik sønnen, Carl Lindam Fibiger, gården. Gæstgiverriet havde på den tid et meget dårligt ry. I 1804 var det blevet bestemt, at der på alle gæstgiverier skulle ligge en bog fremme, som de rejsende kunne skrive i hvis de var utilfredse. Bogen skulle med kvartalsvis foreligges herredsfogeden. Gæstgiveriet lå i sydenden af færgegårdens stuehus. Fibiger solgte 1839 til kammerherre og generalkrigskommisær Hans Christian Riegels der dengang ejede Sønderbygård i Stoustrup. Riegels anlagde parken ved gården, og de sjældne træer i den, stammer fra hans tid. Under treårskrigen anlagde Lunding forsvarsværker omkring færgebroen for at beskytte overgangen til Fyn. Derved ødelagdes en del af parken som dog retableredes efter krigen.
Riegels broders søn Hans Fritz Riegels førte under krigen tilsyn med stedet, medens Riegels var civilguvernør og kommandant på Als. H. F. Riegels var med til at grundlægge Lyngsodde teglværk og anlagde Lyng planteskole.
Den 9. januar 1861 døde Riegels og gården solgtes til Brocksenius, som 1878 solgte den til apoteker Kragh fra Middelfart. I 1895 købte eventyren, kaptajnen og forfatteren Walter Edmund Christmas-Dirkinck-Holmfeld, bedre kendt som Walter Christmas gården. Da han blev skilt overtog hans kone, der tog navneforandring til fru Meldola, i 1898 gården. Parken, med den gamle hovedbygning frasolgtes 1913 til Jesper Ole Jespersen, der i en række år har drev sommerbeværtning her. Avlsgården blev derpå bortforpagtet til Nielsen-Holm. Senere forpagtere har været 1918-21 Kjær, 1921-23 Jensen, 1923-27 Lars Winther, 1927-38 Rasmus Mikkelsen.
På gårdens mark, tæt ved stranden vest for Snoghøj, opførtes for nogle år siden en fiskerihøjskole. Forstander for den var Otterstrøm. På marken nord for højskolen lå et større gartneri, som Kroman har anlagt. Vest for højskolen tæt ved stranden var rester af en gammel skanse.Ved siden af landevejen nord for Snoghøj er rejst en mindesten over en falden tysk soldat.
Snoghøjgårds ejendomsskyld: 110.000 kr.
Ejere af Snoghøj Badehotel: 1913-18 Jesper Ole Jespersen, 1918-20 Hjalmar Andreas Nielsen, 1920-23 Carl Nielsen, 1932-38 Jens Ludvig Rasmussen, 1938-46 Sv. Aa Holger Nielsen (Fredericia Teater), 1946-59 Harald Ringgaard og Rigmor Due Svendsen, 1959-62 Knud Svendsen. I 1962 købtes gården af Arkitekt Poul Cadovius. I 1999 forsvandt de sidste spor af færgegårdene, idet kommunen gav tilladelse til at bygningerne kunne nedrives og der kunne opføres privatbebyggelse på grundene. Især Gl. Færgegårds nedrivning vagte undring i befolkningen og især i museumskredse og tjente bestemt ikke til ros for byens forvaltning.

Gård nr. 18
Hartkorn 1688: 4 tdr. 2 skp. 3 fdk.
Beboere: 1634: Christen Thuesen, 1653: Ebbe Nielsen, 1663 Mourids Olufsen, 1670: Niels Thomsen, 1688: Thomas Nielsen, 1733: Carl Lindam og Peder Nielsen Bjærg, 1765: Carl Lindam og Laurs Jensen, 1773: Carl Lindam og Jep Nielsen Bjærg.
Senere ejere af den sidste del af gården kendes ikke, men det menes, at gården enten forlængst er nedlagt eller flyttet bort fra byen.

Gård nr. 19
Hartkorn 1688: 6 tdr. 4 skp. l fdk. 1 alb.

Beboere: 1634: Mikkel Nielsen, 1653: Jens Joensen og Mikkel Laursen, 1663: Søfren Hansen, 1670: Mikkel Sørensen, 1688: Søfren Hansen, 1733: Anders Pedersen.
1746 afstår han gården til sin søn, Peder Andersen. Besætningen består da af 4 bæster 1 ko og 8 får. Den øvrige besætning er død af kvægsyge. 1765 har Peder Andersen endnu gården, som nu kaldes "Jaunsgård'. 1848 blev den udflyttet syd for byen.
Af Jaunsgårds ejere kan nævnes:
1799: Anders Petersen, 1839: Jens Gydesen, senere Niels Gydesen og Gyde Gydesen, som nu ejer den. Den er en af byens større gårde. Det synes som den og nr. 20 forhen har været én gård. Ejendomsskyld 70.000 kr.

Gård nr. 20, Tingskovgård
Hartkorn 1688: 7 tdr. 1 skp.
Beboere: 1688: Mikkel Safrensen (Lassen), 1733: Lauge Mikkelsen og Anders Pedersen, 1765 og 1773: Niels Thomsen.
Gården er senere en del udparcelleret, men en part af den er den gård, som 1838 blev udflyttet vest for byen i "Havlykke". (Nu kaldes den "Havlykkegård' Fejl!!). Dens nuværende ejer er Thomas Andersen fra Bredstrup, der fik den ved at ægte formandens datter.

Gård nr. 21
Hartkorn 8 tdr. 4 skp. 3 fdk. 2 alb.
Var 1688 byens største gård.
Beboere: 1634 og 1653: Hans Joensen og og Søfren Hansen, 1663: Niels Nielsen, 1688: Jens Andersen, 1733: Søren Nielsen og Laurs Thamsen, 1765: Hans Hansen og Jens Nielsen, 1770: Hans Hansen Pilboe og Hans Jensen, 1773: Hans Hansen Pilboe og Jens Hansen Nybo.
De 2 gårdes senere ejere kendes ikke. Nu ligger kun en mindre gård, hvor de lå. Den ejes af Vetter. (Skansegård). Senere ejere: Alf Holmbjerg Jensen

Gård nr. 22, Fougårdsminde
Hartkorn 1688: 5 tdr. 2 alb.
Beboere: 1634: Thomas Pedersen, 1653 og 1663: Thomas Jepsen, 1688: Jep Thomsen, 1733: Hans Mikkelsen Fougård, 1765 og 1773: Mikkel Hansen Fougaard.
Gården er formentlig på et tidspunkt blevet delt, og den ene del flyttet til Havløkke som Havløkkegaard.
Gårdens ejere har senere, indtil den nuværende ejer(1918), Jens Lauritzen, fra Grønlundgård købte den, båret tilnavnet "Fougård". For en del år siden flyttedes gården ud syd for Brovad, her kaldes den "Fougårdsminde".

Gård nr. 23, Fougård
Hartkorn 1688: 5 tdr. l fdk. 1 alb.
Beboere: 1634: Thomas Pedersen, 1653 og 1663: Mikkel Hansen Bødker, 1688: Terkild Mikkelsen og Thomas Pedersen, 1765 og 1773: Jens Thomsen Fougaard.
Gården, der ligger på sin gamle plads, ejes nu af Hans Ladegaard. Navnet "Fougaard" hidrører sagtens fra, at en eller anden af gårdens beboere har været foged. Herredsfoged Kristen Nielsen kan jo have boet her.

Gård nr. 24, Smedegård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 6 skp.
Beboere: 1634: Iffuer Pedersen, 1653, 1663 og 1688: Jens Jensen Smedegård, 1733: Jens Jensen Smedegård, 1765: Hans Jensen.
1770 er gården udparcelleret, men Peter Pallesen, Hans Hansen Clausen, Jens Nielsen Smed og Niels Jensen Hyllegaard har dele af den. Den lå tæt øst for gård nr. 1, og toften, hvor den lå, kaldes endnu Smedegårds toft.

Gård nr. 25, Poppelgård og Vesterballegård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 3 skp. 2 fdk.
Beboere: 1634, 1653 og 1663: Bertel Hansen, 1688: Thue Bertelsen, 1733: Niels Hansen og Mads Hansen, 1765 og 1773: Jens Nielsen Års og Rasmus Hansen Holm.
Gårdene er forlængst udflyttede syd for byen. De ejes nu af Iver Lassen og Mads Sørensen.
Efter 1918:
Seneste ejer af Poppelgård var Jørgen Jørgensen populært kaldet Poppeljørgen. Han solgte ejendommen til kommunen og gården blev revet ned.

Gård nr. 26, Øster Elkjær
Hartkorn 1688: 5 tdr. 2 skp. 1 alb.
Beboere: 1634: Mourids Ollesen, 1653 og 1663: Hans Pedersen Bjærg, 1688: Peder Hansen Elkjær, 1733: Hans Pedersen Elkjær, 1765: Peder Hansen Elkjær.
Indtil for få år siden var gården endnu i slægten Elkjærs eje. Nu ejes den af Søren Lassen, som i mange år var ejer af Havgård i Bredstrup. Gården ligger endnu på sin gamle plads, og det menes, at dens beliggenhed ved et ellekær er oprindelsen til, at dens beboere har fået tilnavnet "Elkjær".
Efter 1918:
Resterne af gården lå på grunden til man byggede plejehjemmet der bærer gårdens navn i 1960'erne. Stuehuset kaldtes kommunehuset.

Gård nr. 27, Holtegaard
Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 fdk. 2 alb.
Beboere: 1634: Peder Andersen, 1653: Niels Pallesen, 1663: Hans Pedersen Holt, 1670: Peder Hansen Holt, 1688: Hans Pedersen Holt, 1733: Thomas Mikkelsen Holt, før ham Mikkel Holt, 1765 og 1773: Iver Andersen Holt.
Her har manden også fået tilnavnet "Holt" efter gården, der er dens gamle navn. Den ligger endnu på sin gamle plads øst for byen. Dens nuværende ejer er Thomas Elkjær. En lystejendom Sandalhus, er bygget på jord, som har hørt til gården. Her boede i mange år Peder Holt, der var en kendt mand, bl.a. som udgiver af en lommebog, der bar hans navn. Ved Sandalhus er en smuk park med flere sjældne planter og træer. Peder Holt var født på gården Holt. Nu har den og Sandalhus samme ejer, idet Th. Elkjær arvede Sandalhus, da svigerfaderen, Peder Holt, døde.
Holtegaards Ejendomskyld: 70.000 Kr. (Sanddal eller Sanddalhus er senere indrettet til kostskole)

Gård nr. 28
Hartkorn 1688: 4 tdr. 2 skp. 2 fdk. 1 alb.
Beboere: Niels Pedersen Borsløff har den både 1634, 1653 og 1663. 1688 har Sønnen, Peder Nielsen Borsløff, gården, 1733: Mikkel Jensen, 1765: Anders Ditlevsen.
Gården, der lå i toften syd for Erritsøgård, er nedbrudt og udparcelleret, Lorentz Vindelevs gård i Sønderskov menes at være en parcel af den. Af de forskellige jordebøger ses, at den og nabogården "Hovgård" forhen har været én gård, og navnet Hovgård tyder på, at gården en gang i gamle dage har været en adelig sædegård.

Gård nr. 29, Hougård
Hartkorn 1688: 4 tdr. I fdk. 2 alb.
Beboere: 1634: Hans Nielsen, 1653 og 1663: Niels Hansen, 1688: Hans Nielsen Hougård, 1733: Peder Jensen, 1765 og 1778: Niels Pedersen Hougård, efter ham fik Sønnen, Thomas Nielsen Hovgård, gården.
Thomas Nielsen Hovgaard var gift med en datter af gmd. Hans Griis i Højrup. Senere ejere har bl.a. været Mikkel Hovgaard og hans søn. For nogle år siden gik gården ved salg til den nuværende ejer, Anders Andersen, ud af slægtens eje. For mange år siden blev den flyttet fra sin gamle plads i byen ved siden af Nr. 28 til sin nuværende plads ved Brovad. Her ligger den lidt øst for Brovad Andelsmejeri. 1770 har en Hans Hansen Høgh en mindre del af gården.

Gård nr. 30
Hartkorn 1688: 4 tdr. 2 skp. 1 alb.
Beboere: 1634: Thames Jensen, 1653, 1663 og 1688: Offve Pedersen, efter ham svigersønnen Bertel Pedersen, som har gården 1733. 1765 og 1773 har Thomas Hansen, med tilnavnet Præst, gården.
1838 blev gården udflyttet til Sønderskoven af Iver Holt. Hans Søn, Hans Holt, der var en kendt mand på Fredericiaegnen, afstod den for en del år siden til sin svigersøn Ole Jensen fra Højrup, som nu ejer gården, der kaldes "Sønderskovgaard'. Denne gård og Nr. 31 var indtil 1688 een gård. Sønderskovgård er en af Erritsø sogns større gårde.
Ejendomsskyld: 66.000.

Gård nr. 31, Erritsøgård
Hartkorn 1688. 4 tdr. 2 skp. 3 fdk. 1 alb.
Beboere: 1634: Peder Jensen Bjerg, 1653 og 1663: Peder Pedersen Bjerg, 1688: Peder Nielsen Bjerg, 1733 Niels Laursen Elkjær, 1762 overtog hans Søn Niels Nielsen Elkjær gården, som da havde 36 fag hus og en besætning af 5 bæster, 4 ungnød og 10 får. Den øvrige kvægbesætning er sagtens død af kvægsyge. 1819 afstod han gården til sin svigersøn Thomas Rasmussen fra Annexgården. 1852 overtog hans søn, Peder Thomsen, gården, som han forstørrede meget betydelig, så den blev byens største gård med godt 14 tdr. hartkorn. 1892 blev Peder Thomsens søn, Markus Thomsen, ejer af gården, der nu kaldes "Erritsøgård". Den ligger på sin gamle plads vest for kirken.
Efter 1918
Gården ejes sidst af Basseslægten. De første parcelhusudstykninger i sognekommunen, kaldet Bassebyen, udstykkedes fra gården.

Gård nr. 32, Toftegård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 3 skp. 3 fdk. 1 alb.
Det må være den gård, som 1662 ejes af Jens Rasmussen og Niels Olufsen, 1688 er nr. 33 blevet en selvstændig gård. 1688 bebor Jens Rasmussen endnu nr. 32. I 1733 hedder manden på gården Niels Jensen og 1765 Jens Nielsen, 1773 ejes den af Hans Simonsen. Senere ejere har været Anders Ladegård fra Pjedsted og dennes søn, Niels Ladegård Andersen. Dens nuværende ejer, Karl Ladegård, er Niels Ladegårds søn. Gården ligger på sin gamle plads, Den kaldes "Toftegård". Ejendomsskyld 47.000 kr.
Efter 1918:
Efter at den sidste ejer døde solgte enken gården der blev revet ned omkr. 2003. Der opføres for tiden andelsboliger på grunden.

Gård nr. 33, Sønderskovgård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 3 skp. l alb.
Beboere på denne og nr. 32 1634: Rasmus Madsen og Oluf Madsen Hviid, 1653: Jens Rasmussen og Niels Olufsen Hviid, 1663: Jens Rasmussen og Peder Jensen, 1688: Peder Jensen Smed, 1533: Søren Andersen, 1765: Lauge Pedersen.
Gården lå nord for Nr. 30 og 31, men dens senere ejere eller dens udparcellering kendes ikke. Nogle af dens jorder er muligvis kommet under Erritsøgård.

Selvejerbol nr. 34
Hartkorn 1688: 1 td. 5 skp. 3 fdk. 1 alb.
Beboere: 1634: Las Pedersen, 1653: Peder Pedersen Lassen, 1663: Peder Lassen Pedersen, 1688: Peder Pedersen Lassen, 1733: Niels Pedersen Lassen.
I 1744 overtager Hans Nielsen Lassen gården efter sin Fader, Niels Pedersen Lassen, som er gammel og svag. Der er da 12 fag hus og en besætning af 2 bæster, 2 køer, 1 ungnød og 3 får. 1765 har Hans Nielsen Lassen endnu gården. Den er senere nedbrudt og udparcelleret, den lå lidt øst for Erritsøgaard. Ejeren af Nr. 34 købte ved dens salg Annexpræstegården, og den har slægten endnu i eje.

Selvejerbol nr. 35, Rønnebækgård
Hartkorn 1688: 1 td. 3 skp. 1 fdk. l alb.
Beboere: 1634: Jep Thommesen, 1653: Thames Jepsen, 1663 og 1688: Hans Thamsen, 1733: Hans Jensen, 1765 og 1773: Søren Pallesen. 1773 er hartkornet forstørret til 2 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1/4 alb. gården, der ligger på sin gamle plads, ejes nu af Anders Mikkelsen.

Efter 1918
Gårdens ligger stadig på sin plads men jorden er solgt fra. Jeppe Jensen Housteds efterslægt ejede gården indtil omkr. år 2.000. Ejer 2004: Jane Hansen hvis mand driver tømrerforretning fra gården.

Selvejerbol nr. 36
Hartkorn 1688: 1 td. 6 skp. 2 fdk.
Beboere: 1634: Christen Thuesen, 1653 og 1663: Las Jensen, 1688: Jens Poffelsen, 1733: Niels Ebbesen, 1765: Mads Nielsen.
Gården er vist for længe siden udparcelleret.

Gård nr. 37, Munkegård
Hartkorn 1688: 4 tdr. 5 skp. 2 fdk. 2 alb.
Beboere: 1634: Niels Pallesen, 1653: Peder Pedersen Smedegård, 1663: Jens Pedersen, 1680: Mikkel Pedersen, 1688: Peder Mickelsen, 1733: Jens Pedersen Thuesen, 1765: Laurs Jensen Thuesen, 1774: Ditlev Laursen Thuesen, 1718: Peder Ditlevsen.
Hans svoger, Herman Pedersen fra Nørre Bjært, overtog nogle år efter gården. 1841 blev den udparcelleret og nedbrudt. En parcel fra den er den gård, som ligger vest for Erritsø mølle og ejes af Kristen Knudsen, der købte den af Anders Hatt. Den gamle gård lå nord for Erritsøgård og Karl Ladegårds gård. Herman Pedersens søn, Peder Hermansen, var gårdejer i Stovstrup.

Bol Nr. 45
Helvede
Nr. 45 er det bol, man i gamle dage kaldte helvede, senere "Hølled". 1688 har Peder Søfrensen det i brug. Det ligger nordøst for gården Holt (Holtegård).

Gård nr. 53, Bundgård
Hartkorn 1688: 5 tdr. 3 skp. i fdk. 2 alb.
Beboere:1634: Hans Villadsen, 1653 og 1663: Peder Hansen Villadsen.
1670 blev gården fæstegård under Nebbegaard. 1688 har Peder Hansen Bull og Jens Hansen gården i Fæste.1770 er gården delt mellem Niels Hansen Bundgaard og Peder Hansen. Den førstes part af gården er på 4 tdr. 6 skp. 2 fdk. hartkorn, den sidstes: 2 tdr. 5 skp. 2 fdk 21/2 alb.
Gården, der lå overfor Annexgården, er for mange år siden udflyttet fra byen. Den gård, Bundgård ejede 1770, ligger i nærheden af Brovad, og den er endnu i slægtens Bundgårds eje.

Bol Nr. 54
Hartkorn 1688: 1 tdr. 3 fdk. 2 alb.
Det kom 1670 under Nebbegård, og 1688 havde Jens Iffuersen det i fæste. 1770 var Geert Andersen Ejer af bolet, det lå vest for Nr. 53, men dets historie kendes ikke.

Gård nr. 55, Annexgården
Annexgården.
Hartkorn 1688: 5 tdr. 2 fdk. l alb.
Beboere1688: Fæsteren Maurits Hansen, 1770: Rasmus Jensen. Det var hans søn, Thomas Rasmussen, som 1819 blev ejer af gården Nr. 31.
Annexgården har i en række af år været i slægten Lassens eje. Afdøde sognefoged Anders Lassen overtog den efter sin fader. Herefter ejes den af sognefoged Anders Lassens enke.
1688 var Erritsø kirke ejer af jord, der var ansat til 3 tdr. 4 skp. hartkorn. Det var delt i 10 parceller. Hartkornet på Snoghøj var 1688: 3 tdr. 6 skp. I fdk. l alb., der var fordelt på 8 parceller.
Efter 1918
Gården er stadig i slægten Lassens eje og i 2006 hedder ejeren Anders Lassen. Den er p.t. ved at blive solgt og dens skæbne uvis.

Bol Nr. 57
Degnebolet.
Beboere: 1688: Degnen Hans Andersen, 1759-70: Degnen Baltzer Johansen Vejer. Bolet er nu en mindre gård, der ligger syd for byen og har været ejet af Morten Andersen Koch og nu af hans søn Marius A. Ladegaard.
1759 overtager Degnen Baltzer Vejer et bol nr. 44 efter Zakarias Hansen. Han er også 1765 bruger af bolet nr. 68. Måske er disse mindre bol lagt sammen. Bolene Nr. 44 og Nr. 68 har en Christen Christensen 1688 i brug. Jeg formoder, at han er den egentlige Degn. Hans Andersen kaldes nemlig substitut.

Erritsø vandmølle
Mølleskyld 1688: 6 tdr. 2 skp.
Beboere: 1634, 1653 og 1663: Jens Pedersen, 1688: Mats Hansen, 1733: Jens Pedersen, 1765: Jørgen Hansen, han er også bruger af bolet Nr. 61, der har 4 skp. hartkorn. 1733 er mølleskylden kun 2 tdr.
Møllen menes tidligere at have ligget noget længere mod nord. For nogle år siden fandt man nemlig i engen der noget gammelt tømmerværk, som kunde tyde på dette.

Vinkildegaard
Intet gårdnr.
Første selvejergård i Erritsø. I 1670 ejedes den af Nebbegårds ejer Jens Lauridsen Risom, der havde fået den foræret af kongen. Under treårskrigen havde slesvigholstenerne en hyttelejr på gårdens mark med en veludstyret vinkælder. Derfra stammer navnet. Gården er på et tidspunkt flyttet længere mod øst.

Hønborg Ladegård
Hartkorn 1688: 13 tdr. 4 skp.
Skovskyld 1688: 1 skp. I fdk. 2 alb.

Nu Henneberg Ladegård, er ladegården fra det gamle Hønborg slot, som forhen lå ved stranden mellem gården Hakenør og Erritsø sogneskel til Taulov.
Fæstere af ladegården:

• 1634 og 1653: Jakob Johansen, Kjøbenhavn
• 1663: Major Diderik von Unchen,
• 1688: Kaptajn Ellebracht,
• 1714: Günter Ellebracht,
• 1770: Oberst Eskild de Falsen,
• 1782: Generalkrigskommisær Wildenradt,
• 1785: Jørgen Smith,
• omkr. 1800: W. A. Uldal.

Senere Ejere:
Jensen og kammerherre de Thygesen, der i mange år var medlem af landstinget og klitinspektør. Nu (1918) ejes den af frk. Trap de Thygesen, der også ligesom kammerherre Thygesen er ejer af lystgården "Damgård", der ligger i meget smukke omgivelser syd for Kolding-Snoghøj landevej tæt ved Lillebælt. Damgårds hovedbygning er opført 1851 af grev Ahlefeldt. Gården Ventmølle, tilhører også ejerinden af Damgård. Det samlede hartkorn af Damgård og Henneberg Ladegård er 19 tdr. 1 skp. 2 fdk. 1/2 alb.
Den kendte opdrætter af korthornskvæg, kammerråd Hansen, var i mange år forpagter af Henneberg Ladegård. Han var i en række af år formand for Elbo Herreds Landboforening og statens tilsynshavende ved dyrskuer. Han var gift med en datter af pastor Jakobsen i Pjedsted. Nu er hans søn forpagter på Henneberg Ladegård.
Mere om gårdens historie.

Gården Røjborg

Det gamle bol, der har tilhørt Annexgården, ligger øst for Damgård, 1688 er Niels Pedersen Røjborg dets fæster. 1770 har det 2-beboere: Hans Jensen og Jakob Frandsen. Senere har det fået én ejer, og det er betydelig forstørret. Det andet bol, der lå under præstens Annexgård, kender jeg ikke beboerne på, og jeg ved heller ikke, hvor det lå, men det må jo have været et sted i Sønderskoven.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286