Snoghøjgård

GÅRDE OG HUSE I ERRITSØ
SNOGHØJGAARD
© Erik F. Rønnebech

Om færgefarten:
I gammel tid var færgefarten på Snoghøjsiden delt mellem 3 færgemænd. De boede i færgehuse fæstet af kongen, som de betalte fæste og færgeafgift til. Da det var af vital betydning for landet, at der var gode og sikre forbindelser mellem landsdelene, blev det efterhånden nødvendig at få færgeoverfarterne i faste rammer.
Da to af færgemændende døde blev det første skridt i den retning taget, idet de to ledige stillinger blev slået sammen til en.
Dette foregik dog ikke uden problemer idet arvingerne hævdede, at de afdøde færgemænd for egen regning havde bekostet genopførelsen af deres huse og materiel der var blevet ødelagt, først under Thorstensonkrigen og derefter under svenskernes hærgen i 1657, og derfor ikke, uden videre, ville afstå deres ejendomme.

Carl Lombardi
Færgemand 1666-1681:
Løjtnant Carl Lombardi ved Egidius Christoffer von Lützows regiment i Fredericia, fik som den første, den 17. juli 1666, bestallingsbrev af Fredericias grundlægger Fr. III, som færgemand ved Snoghøj, hvor han overtog to af de hidtil 3 færgemandsstillinger. Han forpligtede sig derfor til at holde logis og værtshus for de rejsende.

Fr. III døde i 1670, og Lombardi skulle have fornyet sin bestalling ved den nye konge Chr. V. I 1657, under svenskekrigen, jævnede svenskerne nærmest Erritsø med jorden, bl.a. en gård som lå i bygaden 53 og 55, og var fæstet af ungkarl Niels Pedersen, som herefter frivilligt afstod det.
Kongen ønskede færgeriet samlet under en mand, og Lombari fik sikkert derfor den særlige begunstigelse, at han kunne overtage jorden til Niels Pedersens gård i fæste på den betingelse, at han for egen regning opførte nye bygninger til erstatning for de ødelagte. Han skulle så til gengæld være fritaget for landgilde, ægtkørsel og hoveriarbejde. Bygningerne han opførte blev den første færgegård i Snoghøj.
Carl Lombardi døde i 1681.

Mathias von Börstel
Færgemand 1681-1684
Lombarti afløstes af Mathias von Börstel, der havde tjent som søkaptajn i kongens dansk-norske flåde og bl.a. deltaget i svenskekrigen.
Han blev bevilliget afsked i 1680 og 29. oktober 1681 overtog han Lombardis bestalling. Efter tre år som færgemand, døde von Börstel.

Zacharias Hansen Bang
Færgemand 1684-1695
3/9 1684 bliver Zacharias Hansen Bang færgemand ved Snoghøj. Han havde nogen tid stået på venteliste til en færgemandsbestalling.
Den 2/3 1692 nedbrændte færgegaarden, hvorved Z. H. Bang kom i stor armod, samtidig mistede han sin største færgebåd. Han døde 13/7 1695 i Snoghøj og en fane med indskriften.
"Hans Kong!. Mayest. til Danemark og Norge til søes bestalte Commandeur Capitain. dend velædle og velmandhafte Zacharias Hansen Bang, fød udi Bergen i Norge AO 1633 d. 28. martii. Tjente Hans Kong!. Mayest. udi Danmark i 29 aar, de Venetianer imod Tyrken udi 7 aar og i Italien 4 aar. Død udi Snoghøj den 13. juli 1695 udi sit alders 62. Aar."
hang i mange år over hans grav i Erritsø gl. kirke.

Z. H. Bangs enke Inger Pedersdatter
Færgekone 1695-1702 Efter Z. H. bangs død, overtog hans enke færgeriet efter løfte fra Chr. V.

Henrik Bang
Færgemand 1702-1707
I 1702 fik Bangs yngste, da 21 årige søn, bestallingsbrev af Fr. IV. og overtog færgeriet. Han døde allerede 1707, og noget tyder på ,at det i virkeligheden stadig var moderen, der styrede virksomheden.

Z. H. Bangs enke Inger Pedersdatter
Færgekone 1707-1712 Efter sønnens død, overtog hans mor igen driften af færgeriet tl hun afstod det i 1712.

Jørgen Henrik Holm
Færgemand 1712-1742

Havde været kammertjener hos general Johs. Rantzau, der var chef for det danske rytteri, der var udlejet Fr. IV og bl.a. kæmpede mod franskmændene i slaget ved Ramilliers i 1706.
Allerede i 1710 havde han søgt om embedet som færgemand, men havde fået afslag, og først i 1712 fik han bestallingen.

Peder Hansen Grib
Færgemand 1742-1757
Herefter blev Peder Grib, der havde sejlet under Tordenskjold, færgemand i 1742, da han fik tildelt bevillingen af kongen som tak for tro tjeneste.

Carl Lindam
Færgemand 1757-1778
Da Peder Grib døde i 1757, overtog svigersønnen Carl Lindam færgeri og gård.

Færgemand 1778-1795
Gotfred Fibiger
Da Carl Lindam døde 1778 blev det hans svigersøn Gotfred Fibiger, død 1795, der overtog stedet. Han opførte 1794 en ny hovedbygning.

C. L. Fibiger
Færgemand 1795-1839
Næste ejer var Gotfred Fibigers søn, postmester C. L. Fibiger, der døde 1840.
Han opførte en ny hovedbygning på nordsiden af landevejen i 1828.
Hans søn, kaptajn Jacob Scavenius Fibiger, udviklede et kendt våbensystem kaldet system 1834. En anden søn J. A. Fibiger blev en fremstående officer og faktisk udnævnt til kommandant i Fredericia. en udnævnelse som krigsministeren omgjorde og indsatte oberst Lunding i stedet.

H. C. Riegels
Færgemand 1839-1861
I 1839, et år før sin død, solgte Carl Lindam Fibiger Snoghøj færgegård til den kendte forstmand Hans Chr. Riegels. Han anlagde en stor park med sjældne træer på skråningen bag den nye færgegård Snoghøjgård. Den gamle færgegård blev anvent til som færgekro frem til åbningen af den gamle lillebæltrsbro i 1935. Riegels var en mand der elskede træer og blomster og plantede bl.a. mange hvide magnolier og gule azalier. Denne park var hans stolthed og han ønskede at blive begravet oppe under sin yndlingslind, men det blev ham nægtet. Gamle fredericianere fortalte om store blomsterfester, han holdt i denne have med musikalsk underholdning.
I parken kom foråret tidligere end noget andet sted i Danmark. Den lå på sydskrænten af elboterrænet, lunet og læet på alle sider af skove og bakker, vendt imod syd. Her overvintrer planter, der ellers ikke kunne overvintre nord for Alperne.
Riegels døde i 1861.

Frederikke Christine v. Heinen
Færgekone 1861-1871
Hans enke, Frederikke Christine v. Heinen, der døde i 1887, havde derefter gården til 1871.

Hans Pedersen Borchsenius.
Færgemand 1871-1878
F. C. von Heinen solgte 1871 gården til Hans Pedersen Borchsenius, der i 1878 mageskiftede den med Antvorskov Ladegaard ved Slagelse, der ejedes af apoteker P. Kragh fra Middelfart.

Tirsdag den 16. april 1895.
Snoghøj, som efter langvarige forhandlinger er solgt til kaptajn Christmas Dirckinck Holmfeld, har været i tidligere apoteker i Middelfart, cand. pharm. P. Krags besiddelse i hen ved 19 år.
I forrige århundrede tilhørte gården den i Tordenskjolds historie bekendte søhelt Peter Grib, og i dette århundrede har den tilhørt den af jyske heders beplantning fortjente kammerherre H. C. Riegels, som har ladet gårdens nuværende stuehus opbygge. Den næste ejer var proprietær Borchsenius, og dennes efterfølger var P. Krag.
I Riegels tid skal gården have været ret indbringende. Færgestedet har jo en naturlig beliggenhed. For ca. 3 år siden nedbrændte udbygningerne.
Fra gården haves en henrivende udsigt over Lillebælt samt partier af Fyn og ikke alene udsigten, men fornemlig den friske, vederkvægende luft, som skyldes vandets nærhed, gør ophold på Snoghøj behageligt.

Peter Kragh
Apoteker Peter Krag ejede gården frem til 1895.

Færgemand 1878-1895
Walter Edmund Christmas-Dirkinck-Holmfeld.
I 1895 solgte Kragh gården til kaptajn, eventyrer og forfatter til bl.a. Peder Mostbøgerne, Walter Edmund Christmas-Dirkinck-Holmfeld med forfatternavnet Walter Christmas (1861-1924).

Ragnhild Meldola
Da han blev skilt fra sin første kone Ragnhild, født Weber i 1898, overtog hun gården.
Året før havde de fået datteren Aja Sigrid Ellen Christmas-Dirkinck-Holmfeld.
I 1905 fik hun kgl. bevilling til at tage sin mors pigenavn Meldola til efternavn, og kaldte sig herefter Ragnhild Meldola.
Hendes mors familie stammede fra et af de gamle handelshuse i Hamborg-Altona. Hendes far var den initiativrige sodafabrikant Theodor Weber i Svendborg, medstifter af Kryolitselskabet "Øresund".
Ragnhild Jutta Meldola var meget velhavende og yndede at omgive sig med den tids interlektuelle. I 1909 købte hun Slettegaard ved Svinkløv til sommerresidens, og beholdt den i over 30 år, omtrent til sin død.
Parken med de sjældne træer og den gamle hovedbygning solgtes til restauratør Jespersen, der startede en sommerbeværtning på stedet, der senere blev til Snoghøj Badehotel.

29/5 1914-Annonce i Fredericia Dagblad

Etablissement Snoghøj Pinsemorgen åbnes kl. 4
2. pinsedag koncert fra kl. 4-7
3. pinsedag første store tirsdagskoncert fra kl. 8½ til 11 ¼
Efter koncerten en svingom.

14/7 1914-Notits i Fredericia Dagblad
"Efter forlydende er det under overvejelse at søge rejst et mindesmærke i Snoghøj Park over den tidligere ejer af Snoghøj, kammerherre Riegel, der har en stor part af æren for parkens skønhed.
Hvis planen realiseres skal billedhuggerinden fru Annemarie Nielsen (der sammen med sin mand komponisten Carl Nielsen opholder sig på feriebesøg på Damgaard) udføre arbejdet." Planen blev aldrig realiseret.

Selve avlsgården, der lå bag den gamle færgegård, blev forpagtet af Nielsen-Holm. Gartner Jens Kromann, der kom fra Skaarup ved Bjørnemose, ovetog forpagtningen af avlsgården fra 1896 til 1899, hvor han købte jordstykket kaldet "Friedelund" af Ragnhild Meldola, og anlagde det gartneri, der stadig er i slægtens eje.
Ragnhild Meldola havde, inden hun udstykkede gården, mødt fiskeribiologen Andreas Otterstrøm, der drev fiskerhøjskolen i Kerteminde, og hun tilbød ham at stille en grund til rådighed, hvor der kunne opføres en ny fiskerihøjskole og donerede desuden et beløb på op til 30.000 kr. til byggeriet. Desuden ville hun i 3 år sikre skolen et årligt tilskud på 2.000 kr., hvoraf hun selv ville betale halvdelen. 1938 døde hun i Sverige og begravedes på Sct. Michaelis kirkegård i Fredericia.
Dødsboet sælger Snoghøjgaard til proprietær H. Dahl og slagtermester Peter Aage Petersen, der i 1941 videresælger den til proprietær Ejnar Hansen, fra Skartved ved Kolding. Den har da et jordtilliggende tilbage på 82 tdr. land. Slagtermesteren har givet navn til Peter Aage gården.
Ejnar Hansen frasælger et stykke jord på 35 tdr. land til Snoghøj Gymnastikhøjskole der opfører en avlsgård på arealet på hjørnet af Højskolevej og Gl. Færgevej, som de kalder Snoghøjgård. Da Anna Krogh skilles fra Jørgine Abildgård, overtager sidstnævnte den nye Snoghøjgård og bor her til hun dør, medens Jørgine beholder højskolen. 3/12 1941 sætter han gårdens dyr, maskiner og inventar på auktion, og i 1942 sælger han gården til nedbrydning. Tilsyneladende vil ingen købe så han sælger i stedet gården i løsdele og som nedbrydningsmaterialer, mursten, tagplader mm. Gården ligger næsten inde under den nyopførte lillebæltsbro. Den gamle færgegård med købmandsbutik, som hører til, sælges til Jens Jensen, der er ejer af Lyngsoddegård, som Ejnar Hansen så køber af Jens Jensen. Dermed er færgegårdens avlsgårds æra slut.
Snoghøj Badehotel skiftede navn til Snoghøjgaard Hotel og overlevede de seneste år af ved at afholde enkeballer der tiltrak folk fra et stort område, der transporteredes til stedet i busser.

Snoghøj Færgegårds æra sluttede, da både restaurantbygningen fra 1920'erne og de sidste resterne fra Snoghøj Færgegård blev nedrevet i 1999.
Den gamle botaniske park med de sjældne træer blev ikke plejet, og gik i forfald. Hvor der før var park ligger der I dag enfamiliehuse. Inden parken gik helt i forfald, blev den i nogle år benyttet til afholdelse af grundlovsmøder.
se også Snoghøj gl. Færgegård
© Erik F. Rønnebech - mar. 2007

Peder Grib

Carl L. Fibiger

H. C. Riegels

W. Christmas

Ragnh. Meldola

SNOGHØJGAARD, SENERE GL. FÆRGEGÅRD

Snoghøjgaard avlsgård

SNOGHØJ BADEHOTEL 1900

Walther Christmas med kone og datter på Snoghøjgaard

TJENESTEFOLKENE PÅ SNOGHØJGAARD 1899

SNOGHØJGAARDS PARK 1920