Samlet og tilrettelagt for internet af Erik F. Rønnebech © 2002
TRELDE NÆS
Lidt om næssets geologi og flora, dets ejere og historie.
TRELDE NÆS MED TRELDE KLINT I BAGGRUNDEN
Trelde Næs er i dag en naturperle ejet af Fredericia kommune og udlagt til rekreativt område. Næsset ligger ved indsejlingen til Vejle fjord og fra spidsen, der hedder Kasser Odde, strækker revet Kasserodde flak sig 3 km ud i havet mod nordøst. Det vindblæste krat yderst på næsset er forbundet med Trelde skov der strækker sig langs kysten ind til Hyby fælled.
På næsset har siden 1916 været placeret et fyr. Det nuværende fyr er det tredie i rækken. Inden der blev foretaget kystsikring, tog havet hvert år en bid af næsset.
KLINTSKRED
Havet gnaver stadig i de østvendte klinter så de anlagte stier stadig må flyttes længere ind i skoven.
Klinterne ved næsset hæver sig 47,5 meter over havet, og på østsiden strækker de sig helt ind til Fredericia. De består hovedsageligt af plastisk ler. Der findes både er den rødlige- og kalkholdig Røsnæs ler, og den grågrønne kalkfattige Lillebælt ler, lokalt kaldet valkeler fordi det tidligere brugtes til valkning af uldvarer.
Valkning er en filtningsproces der gør uld mere tæt og holdbart og får det til at krybe. Det uld der skulle valkes anbragtes i et kar med opvarmet vand tilsat valkeler, og så trampede man rundt i karret til man havde nået den ønskede fasthed.
Disse lerlag er dannet i Palaocæn/Eocæn tiden for omkring 50 mil år siden. Især når leret er vådt, kan det være farligt at færdes på skrænterne. Lillebæltsleren bliver glat som grøn sæbe, og er man sunket i med gummistøvler på, kan være næsten umuligt at trække støvlerne op af leret igen. På stranden kan der være områder, hvor leret kun er dækket af et tyndt lag sand, og hvor man nemt synker i.
Leret indeholder mange fossiler fra de dyr og planter der var i området i denne tidsperiode. Bl.a. kan man, i den udvaskede ler på stranden, finde hajtænder og ryghvirvler fra ca. 30 forskellige hajarter. Der kan også findes silur-, ordovicium- og kridtfossiler som f.eks. koraler, svampe, søliljestængler og Braciopoder.
De rustbrune mangankonkretioner, der ligger spredt på stranden er ofte fyldt med fine sporfossiler. Det drejer sig om gravegange af krebsdyr samt børsteorme af flere forskellige typer. Bla. Rhizocorallium og Zoophycos.
Den specielle undergrund bevirker, at der kan gro mange sjældne plantearter, herunder 9 arter vildtvoksende orkideer. Man kan bl.a. finde den totalfredede Stor Gøgeurt der kun findes 2 steder i Jylland, den mere almindelige Maj Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt, Skov-Gøgeurt, Tætblomstret Hullæbe, Skov-Hullæbe, Langsporet Gøgelilje, Skov-Gøgelilje, Rederod og Ægbladet Fliglæbe.
På de udskredne klinter vokser store skove af Elfenbens-Padderokker, der fører tankerne tilbage til fortiden. Desuden kan man støde på sjældne forkomster af den meget sjældne halvgræs Kæmpe-Star.
NÆSSET HØRER UNDER KOLDINGHUS
Historien beretter, at i det 14.-15. århundrede blev næsset med hosliggende skov lagt ind under kronens skovgods, Koldinghus distrikt, og forpagter ud til lensmændene.
Trelde var udlagt til kgl. vildtbane, hvor kun kongen og hans følge måtte gå på jagt, og for at forhindre, at bøndernes hunde skulle jage og skambide kongens vildt, forlangte Frederik II, at bønderne kun måtte eje en hund, hvis ene forben skulle hugget af (lemmes). 
I en præsteindberetning fra 1638 omtales næsset således:" Udi Vejlby sogn på den yderste og østre ende af dette herred er en navnkundig odde, søfarende folk vel bekendt, kaldet Korsør odde. Hos samme sted er en stor og navnkundig skov, kongelig majestæts vildthave, kaldet Trelde Neist. Udi havet der omkring findes ålegårde og anden fiskefang. "
Ør betyder odde, altså Korsodde, der senere er blevet til Kasser odde.
De blinkende sildestimer gennem sunde og bælter var en uvurderlig rigdomskilde for Danmark i middelalderen, og det er bleven sagt, at med sildens forsvinden fra de danske farvande, trådte Danmark ud af stormagternes rækker.
Også under de skovklædte skrænter på Trelde Næs gik der mange sild, og i sæsonen færdedes her en broget forsamling, hvor syngende ømål blandede sig med det bredere jyske, og hvor ilden blussede på fiskerbodernes arnesteder fra Trelde klint ud på Næsset. Her saltedes silden i sildetiden og anbragtes i tønder.
Hr. Ove Lunge til Rosenvold på den anden side af Vejle fjord anlagde sag mod hr. Erik Krummedige til Hønborg, men tabte sagen, og hr. Krummedige, der havde Hønborg i pant af kronen, fik al den sildetold, der blev betalt, for sin egen mund.
Erik Krummedige til Hønborg.
Retsudskrift om en tvist om rettigheden til sildetolden
»Var skikket for os hr. Ove Lunge og havde i rette stævnet hr. Erik Krummedige og tiltalet hannem for nogle fiskerlejer, som skulle findes på hans grund etc. Dertil svared hr. Erik Krummedige, at foreskrevne fiskerlejer have fra Arilds tid ligget til Hønborg og i retten lagde et lovhævds brev under Guds år 1495 lydende, at David Mikkelsen, slotsfoged på Hønborg gjorde lovhævd på vore og kronens vegne til vort slot Hønborg fiskerlejet fra Trelde klint til Trelde næs, som de boder påståede«.
Det var ikke så underligt, at Krummedige holdt så stærkt på kronens rettigheder. Han havde lenet i pant, og alle indtægterne gik i hans egen lomme. Han fik en halv tønde sild af hver båd, som på den tid søgte fiskerlejet, og bådene kom på den tid fra Års, Horsens, Vejle, Kolding, Stubbekøbing, Kalundborg, Grenå, Middelfart og Ribe, og som der står i dombogen: »De ginge til hobe med deres fri vilje og samtykke fuldbyrdet med hverandre og lovet og tilsagde foreskrevne hr. Krummedige en halv tønde sild af hver båd. End fange de mindre, da skulle de give mindre og ikke afbryde, før de havde det i hr. Krummediges minde«.
SCHJØDTSLÆGTEN KØBER NÆSSET
I 1765 gik næsset over i familien Schjødts eje. Falilien kaldte sig senere for Skytte. Det var dog ikke det vi i dag kender som Trelde Næs men kun den yderste del. Der foregik dengang mange smuglerier omkring næsset, og bønderne fra Trelde og Egeskov skiftedes til at stille vagter ud langs kysterne. Vagterne havde vagtstue i Skulderbjerg skovfogedhus, og i Trelde var der et toldembede med en toldassistent, hvis embede blev betegnet som: »Ret fedt«.
Skytterne boede på Treldenæsgård der var dengang den østligste gård i Trelde. Gården skiftede senere navn til Skyttegaarden. Allerede i 1627 boede ifgl. slægten en selvejerbonde ved navn Hans Thomsen Schjödt på stedet. En af de kendte personer i slægten er forfatteren Jens Skytte (11.2.1845 - 28.2.1928), der især blev kendt for sine hjemstavnsbøger.
FYRENE PÅ TRELDE NÆS - KASSER ODDE FYR.
I mange år brugte fiskere og andre der færdedes til havs omkring næsset, de vindforblæste træer yderst på næsset som sømærke.
Da man i fyrvæsenet besluttede at der skulle opstilles et fyr, så man også kunne advares om natten, opstod der store protester fordi man så blev nød til at fælde en del af de karakteristiske træer.
Helt ovre i hovedstaden kaldte man det nærmest for vandalisme at fjerne de gamle krogede og skæve ege og at et grimt fyr til erstatning nærmest ville vanhellige stedet.
Men udviklingen kunne ikke vendes.
FØRSTE FYR FRA 1916, CA. 1920
I 1916 blev det første fyr rejst på spidsen af næsset (Kasser Odde), hvad slægten Skytte bestemt ikke syntes om.
De fik eksproprieret den yderste spids og mente, at det ville gøre det besværligt at holde dyrene lukket inde, når der skulle være adgang til fyret.
Skytteslægten boede på gård nr. 11.
Fyret var lavet af et 4-5 m. højt jernstativ beklædt med træ. På toppen var anbragt en lanterne med gaslys. Prisen var projekteret til 4-5.000 kr.
Der blev ikke gjort noget for at sikre kysten foran fyret. Da fyret ikke generedes af de 5 træer, fik de lov at blive stående. Der gik dog ikke længe før skrænten var nået helt ind til fyret. så man måtte flytte fyret længere tilbage.
DET FØRSTE FYR ER VED AT SKRIDE I HAVET
Det var fyrpasser Qvist og hans kone der førte tilsyn med det første fyr. På fotoet ovenover står de sammen med en tilsynsførende fra fyr- og vagervæsenet, hvis skib ses i baggrunden.
Havet gnavede af klinten og i 1938 måtte fyret flyttes 30 m. længere tilbage og det blev samtidig fornyet til et 12-14 m. højt ståltårn. I 1964 var havet igen nået ind til fyret og et nyt 24m. højt fyr rejstes 30 m. bag det gamle oven på et solidt kanonfundament fra besættelsestiden, og da stranden nu er sikret med høfder, regner man med at eroderingen af kysten er standset så fyret fremover kan blive på sin nuværende placering.
Fyret fra 1938 flyttedes til havnen i Harboøre.
Fyrpasser Kresten Sørensen Qvist, der først boede i et husmandssted ved den nuværende avlsgård, men senere flyttede ud på Trelde klint, skulle hver dag gå ud langs stranden, så han kunne kontrollere, at fyret fungerede som det skulle, og hver måned skulle han sørge for at skifte gasflasker. Qvist passede fyret i mange år og fik for det dannebrogsmændenes hæderstegn. Efter ham overtog medlemmer af hans familie bestillingen, senest hans søn Kristian Qvist. I dag er fyret fuldautomatisk og kræver ingen fyrpasser.
Under besættelsen var fyret slukket.
NUVÆRENDE FYR STÅR 100M. BAG DET FØRSTE.
I 1919 solgte Skytteslægten, ved Karen Skytte, næsset til storkøbmanden Harald Plum der overførte det til "Harald Plums Legatstiftelse". Hun var dog senere ved at fortryde, da hun så hvor store indgreb i naturen Harald Plum foretog.
Harald Skovby Plum
(1881-1929)
Harald Plum var købmandssøn fra Assens. Han oparbejdede store eksport- og handelsvirksomheder i årene før første verdenskrig og samlede dem i 1916 i selskabet Transantlantisk Kompagni. Under 1. verdenskrig lavede han gullasch og smør på dåse og solgte dem til de krigsførende magter og var en af de store såkaldte "Gullaschbaroner".
Han tilkøbte 9 husmandssteder og slog det hele sammen til det, som vi i dag kalder Trelde Næs, et areal på 107 tdr. land skov, 30 tdr. land ager og 56 tdr. land engdrag, natur og strand.
Bygninger på næsset
Avlsgården, Troldehuset, Bertels Have, Savværket, Fårehuset
De fleste af de bygninger der i dag findes på næsset er opført af ham. Han byggede avlsgården og flere huse, blandt andet Troldehuset, Fårehuset og gæstehuset Bertels Have med tilhørende tennisbane i beton. Bertels Have blev under Neergaard brugt som sommertraktørsted men er nu naturskole. Det var den københavnske arkitekt Aage Lønborg-Jensen, der tegnede bygningerne og Harald Plums lillebror Niels Munk Plum, der stod for tilsynet med udførelsen.
Han byggede også et savværk ved en lille havn, Kulvig havn, som han lod istandsætte. Han byggede høfder ud mod nordøst, fordi den stærke strøm langs næsset underminerede og bortåd de høje skrænter, således at der i løbet af forholdsvis kort tid var bortædt 4-5 tdr. land af næsset.
Direktør Plum, der kun kom ud på næsset et par gange ialt, de år han ejede det, havde bestemt, at det skulle være rekreations og feriehjem for kompagniets store personale. I 1921 rejste han en stor 18m. høj flagstang, hvis rester og fundament stadig kan ses.
CARL ERNST DE NEERGAARD
I 1923 endte eventyret i et kæmpekrak og sammenbruddet var en af de vigtigste årsager til Landmandsbankens krak. Plum var, på grund af Transatlantisk Kompagnis sammenbrud kommet i svære økonomiske vanskeligheder.
Proprietær Carl Emil de Neergaards kone Doris de Neergaard født Wendel, der på papiret stod som køber af næsset, som var pantsat til flere banker. Hun mageskiftede i 1924 Trelde Næs med et gods i nærheden af Aalborg. I virkeligheden var det Harald Plum der stod bag, for proprietær Carl Neergaard, havde stort set ikke selv nogle midler.
Plum håbede på at Næsset ved forskellige tiltag kunne gøres rentabelt, så han kunne betale panthaverne ud og beholde det.
Panthavernes krav til Plums Legatstiftelse var lagt over i bankernes selskab A/S Externa, der indsatte godsejer Carl de Neergård til at bestyre Trelde Næs og forsøge at gøre næsset til en forretning der kunne løbe rundt.
Carl de Neergaard fik startet et ralleje på Kasser Odde med tipvognsspor ind til Kulvig havn, samt drev skovdrift og savværk. Hans kone drev et sommerpensionat med udlejning af husene i årene fra 1924-1929.
I 1925 husede næsset en landslejr for 2. 500 KFUM spejdere. Det var en god periode for Doris de Neergaard
Under et julebesøg hos sin søn på Trelde Næs, døde Carl de Neergårds far. 19/1 1927 kunne man læse følgende i Fredericia Dagblad:
Pludselig død på stranden ved Trelde Næs. |
I Sjørslev kirkebog står følgende: |
I 1929, rejstes der på Harald Plums egen foranledning en mindesten over ham på klinten ved Kulvig havn. Det var arkitekten Aage Lønborg-Jensen og broderen Niels Munk Plum der stod for opsætningen af stenen der blev fundet på stranden. Harald Plum var på dette tidspunkt stadig i live.
I 1929, efter at være blevet anklaget for bedrageri, skød Harald Plum sig selv på den den lille ø Torø ved Assens, som han havde købt 1917 og brugte til sommerresidens. Det var et meget omdiskuteret selvmord der foregik over to dage. Første dag den 23/10 skød han sig 2 gange i brystet men kom under lægebehandling og overlevede. Næste dag skød han sig så i hjertet med en anden pistol og døde.
NÆSSET UDBYDES TIL SALG
28/4 1930
Mange købere til Treldenæs, men endnu ingen handel.
Treldenæs, der som bekendt ejedes af et aktieselskab med afdøde Harald Plum i spidsen, har i længere tid været averteret til salg.
Ejendommen består af ca. 103 tdr. land skov, et gårdmandsbrug på ca. 26½ tdr. land, et husmandsbrug på ca. 5 tdr. land og ca. 22 tdr. land fredet areal samt gode og velistandsatte bygninger m.v.
Endvidere hører til ejendommen en god havn og savværksbygninger med motor.
Har der meldt sig mange liebhavere til næsset? spørger vi den ene af likvidatorerne, direktør A. Olesen, købestævnet.
Ja, der har, lyder svaret. Langt flere end vi ventede. Når næsset alligevel ikke allerede er solgt, er grunden den, at det egentlige landbrugsareal er for lille.
Har der været tale om næsset som en slags nationalpark?
Ikke så vidt jeg ved.
Er det tilladt at spørge om købesummen for næsset?
Vist er det så. Den er 125.000 kr. Der er blevet budt 100.000 kr. men som forholdene ligger, har tilbudet, skønt det var reelt i alle måder, måttet afvises. Likvidationen håber stadig at få en køber, der vil drive næsset som lystejendom.
ANE OG PETER RYHOLT KØBER NÆSSET
ANE ELISABETH RYHOLT
(1883-1968)
Den 1/7 1930 købte den exentriske dame, Ane Elisabet Ryholt, Trelde Næs, matr.1b m.fl. sammen med sin mand, slagtermester Peter Ryholt, for 115.000 kr. af "A/S Trelde Næs" i likvidation.
Ejendomsskylden var 121.000 kr. Peter Ryholts navn stod ganske vidst på skødet sammen med hendes, men i realiteten var det hende der købte og drev ejendommen. Hun var født på Over Testrupgård i Dollerup Bakker 13. okt. 1883. Hun tjente som ung på forskellige godser og lærte finere husholdning. Senere tog hun til udlandet. Bl.a. Frankrig, hvor hun lærte finere fransk madlavning. Da hun kom hjem slog hun sig ned i København, giftede sig med en ung franskmand og startede en viktualie- og smørrebrødsforretning og senere et par finere spisesteder. Hun var en af de første der begyndte med mad ud af huset kaldet »diner transportable« og hun drev også udlejning af selskabslokaler. Hendes første ægteskab varede kun kort og i dec. 1920 giftede hun sig med slagtermester Jens Peter Ryholt, der havde købt sit efternavn og før hed Jensen. Parret drev hver for sig egne virksomheder.
Inden købet var endeligt, afholdt fredingsnævnet et møde, hvor Ane deltog som representant for køberne.
På mødet foreholdt de sig ret som ejere over adgangen til næsset, men lovede, på et passende sted på ejendommen, at opsætte tavle om, at adgangen til at bese næsset kan fås ved henvendelse på et nærmere angivet sted. Dog forbeholdt de sig, at sådan en adgang, såfremt de ønskede det, kan lukkes i tiden fra den 15. juni til den 15. august.
Køberne forpligtede sig til ikke at foretage væsentlige forandringer ved naturforholdene på næsset uden fredningsnævnet samtykke. Dette blev tinglyst på matriklerne 12b og 12 k. af Trelde by, Vejlby sogn. Underskrevet af: Ane Ryholt, A. Rudbeck, J. Krag, P. L. Ladegaard.
4/8 1930 underskrev Peter Ryholt protokollen i Vejle.
20/6 1930.
Forhandlinger om Trelde Næs
I eftermiddag føres på Trelde Næs en forhandling om næssets fremtidige forhold.
I mødet, der begyndte kl. 2 i pavillonen ude på selve næsset, deltog foruden fru slagtermester Ryholt (Næssets nye ejerinde) bl.a. sagfører P. A. Gudsøe, der repræsenterer A/S Trelde Næs.
Salget skal endelig afgøre i eftermiddag. Formanden for fredningsnævnet i Vejle Amt, dommer Rudbeck, Vejle, samt sognerådsformand P. Ladegaard, Trelde.
Mødet, der holdes for lukkede døre, bliver antagelig ret langvarigt.
Efter sigende, er det fru Ryholts mening foreløbig at benytte næsset som privat beboelse.
KORT OVER TRELDE NÆS
Det var den Københavnske overklasse der holdt selskaber hos hende, og efterhånden skabte hun sig en formue. Hun afholdt også selv store selskaber.
Men ikke alt gik som det skulle. Hun kom ud for en bilulykke, ophævede i 1938 samlivet med Peter Ryholt og blev skilt i 1940 og fik i den forbindelse tilkendt skødet på næsset. Hun gennemlevede desuden flere sygdomsperioder.
Hun tilkøbte Klintegården med tilliggende, der ikke indgik i den første handel.
8/6 1942 skøder Peter Ryholt sin andel af Trelde næs til Ane, der dermed bliver eneejer af Trelde Næs.
Indtil 1955, medens hun stadig drev sine virksomheder, opholdt hun sig kun på Trelde næs 3 sommermåneder om året, men derefter flyttede hun permanent ud i Troldehuset og levede her resten af sine dage som en slags eneboer og betragtedes som en excentrisk særling der kaldtes "Næssedronningen" og "Fruen på næsset" og om hvem der gik mange myter.
Lægen J. U. Gerdes fortæller:
Da hun overtog næsset var det i starten åbent for publikum, og om søndagen kunne man se 100 biler holde derude, men snart begyndte »skovsvinene« at florere, og da Ane Ryholt efter hver weekend kunne køre flere læs affald bort, lukkede hun resolut næsset med bomme og pigtråd og hendes bidske schæferhund kunne godt holde nysgerrige på afstand. Kun særskilt indbudte kunne komme der, og fra da af lå næsset i al dets skønhed så godt som uberørt.
Danmarks Naturfredningsforening forsøgte i 1938 uden held at få åbnet stranden langs næsset.
Det varede ikke længe, før dyrene følte, at stedet var blevet et fristed for dem, og de blev trygge og delvis tamme.
Sjældne fuglearter kom til, en havørn byggede et år i træerne derude. En koloni af traner slog sig ned og byggede i flere år deres reder her.
Rævene blev omtrent tamme og kunne komme luntende ud fra skovbrynet og roligt løbe hen og snappe en høne mellem benene på bestyreren: »Den er fræk, hvad? « sagde Ane Ryholt og lo. »Men det er da godt, at der er høns nok«. Der gik 3-400 hvide italienere derude på det tidspunkt.
Det generede ikke Ane at ligge og tage solbad sammen med et par hugorme på sin solbænk.
Om foråret var pladsen foran Troldehuset et hav af brogede, duftende hyacinther, krokus, eranthis og tulipaner, og køkkenhaven var fyldt med sjældne krydderurter og med mægtige artiskokker, som Ane Ryholt havde særlig forstand på at fremavle.
Næssets tjørnekrat var klippet til i mærkelige dyreformer. Der var løver, skildpadder, fasaner og tyre.
Næssets særpræg og originalitet og Ane Ryholts personlighed, stærke uafhængighedfølelse, stolthed og kraft skaffede hende navnet »Næssedronningen«.
Hun sagde selv: »Jeg elsker Trelde Næs og alt herude. Her vil jeg leve resten af mit liv, og her vil jeg dø. Ja, efter min død vil jeg endda være her. Jeg vil brændes, og så en dag kommer de med Ane i en potte og sætter hende ned mellem lyngen og tidslerne. Der skal gro tidsler på min grav, ingen mindesten, om jeg må be'. Men jeg vil ligge så tæt ved kysten, at bølgernes brusen kan nå mig, og at morgensolen kan skinne på min grav«. Og sådan blev det.
Ane fik ingen gravsten, men der blev opstillet en bronzebuste fremstillet 1930, den 16/4 1969 ved Troldehuset, til minde om hende. Hun døde 17. august 1968 på Fredericia sygehus, knap 85 år gammel.
NÆSSET I KRIGSTIDER
Da Danmark, som Napoleons allierede, kom i krig med England først i 1807, oprettedes et alarmsignal for hele omegnen på Trelde næs. For at kunne komme hurtigt ud til signalet, huggedes en patruljesti fra fæstningen og gennem den vildsomme Trelde skov.
Under treårskrigen var næsset besat af tyskerne indtil 6. juli, og i 1864 var det besat af både østrigere og tyskere. Endelig var det under sidste verdenskrig besat af tyskerne, der indrettede det som fæstning med nedgravede kanonstillinger, hvis betonfundamenter næsten alle, efterhånden er skredet i havet. I alle fem besættelsesår huserede tyskerne ude på næsset, ødelagde plantninger, gravede og rodede uden hensyn til de kultiverede arealer eller til Ane Ryholts rasende protester.
DIREKTØR SVEND HANSEN KØBER NÆSSET OG KLINTEN
Han havde ofte øjet over næsset i sin flyvemaskine på vej fra Jylland til Sjælland eller omvendt.
Beskrivelse af Svend Hansen i forbindelse med købet:
Svend Hansen udskilte Trelde Klint og Klintegården fra ejendommen, som blev overtaget af hans kvindelige direktør i Aarhusafdelingen, Inge Frank Hansen.
KOMMUNEN OVERTAGER KLINTEGÅRDEN OG KLINTEN 1966
FREDERICIA KOMMUNE OVERTAGER NÆSSET
KOMMUNEN FRASÆLGER CAMPINGPLADSEN
Næsset har flere gange været besat af fjendtlige tropper.
Under svenskekrigene havde fjenden besat det og ikke blot det, men selve Trelde by, Egeskov og Bredstrup, hvor de huserede værst og afbrændte både byen og kirken. Det fortælles at beboerne måtte flygte ud i Trelde skov hvor de boede i jordhuler.
Kommandanten derude havde taget bopæl i Troldehuset, og for at få plads havde han ganske roligt flyttet Ane Ryholts flygel og sofa udenfor, hvor de var udsat for vejr og vind.
Ane Ryholt blev rasende og sparede ikke på krudtet: »Verdamter Krigskerl und wiederwerdiger Schweinhund«, sagde hun ham lige op i ansigtet. »Det var sært, han ikke skød mig«, lo hun, da hun fortalte historien, men det hjalp dog så meget at det igen kom under tag.
Da besættelsen var slut modtog hun 15.000 kr. i krigsskadeerstatning for de skader der var sket på hendes ejendom.
I 1960 solgte Ane Ryholt næsset til den københavnske direktør for Olympia skrivemaskiner A/S, Svend Hansen, men på betingelse af, at hun måtte bo i sidehuset til Troldehuset resten af sine dage vederlagsfrit. Svend Hansen betalte 500.000 for næsset og 90.000 kr. for klinten og Klintegaarden.
Den ny ejer af Trelde Næs, direktør Svend Hansen, Olympia kontormaskiner a/s i København, er en mand der har set sig viden om i verden. Hans liv er i sig selv et eventyr, og han blev eventyrer mod sin vilje da han blev 50.
Han fortæller bl.a. at han blev eventyrer, fordi han som forretningsmand havde begået den tåbelighed ikke at holde ferie i 11 år.
Det blev til en maveblødning og væk fra det hele. Rekreationen blev en 3 måneders safari i Kenya. Flyver blev han af ærgrelse ved en dag i 1955 ventede 6 timer på at komme over Storebælt. I en alder af et par og halvtreds år købte han en flyvemaskine og lærte selv at flyve. Han var manden bag det store afvandingsprojekt ved Vest Stadil fjord og han har fløjet mange gange over Trelde Næs på vej til og fra Jylland. Nu, efter at den 81 årige Ane Ryholt har været syg, blev salget aktuelt. Valget stod mellem mig og en udenlandsdansker, som er plantagebestyrer i troperne, og det blev lykkeligvis mig.
Ane Ryholt bliver boende på en af ejendommens bygninger til sin død, og det er indføjet i papirerne og tilladt af indenrigsministeriet, at hun begraves på Trelde Næs.
Men i dag er Ane Ryholt frisk og rask, meget medlevende og interesseret, og vi glæder os begge til kommende års samvær. Det er min mening om tre år at slå mig ned der for altid.
Svend Hansen hvis populære navn er "Safari Hansen" har oplevet mange eventyr. En nødlanding i Afrikas ørken var ved at koste ham livet. Han har været på tigerjagt i Indien. I Karpaterne på vej hjem var han kørt vild i en snestorm. Han blev arresteret en dag, sigtet for spionage, og sad i en celle med en jernseng, indtil tingene blev opklaret, og de virkelig troede på, at jeg bare var en forvildet turist.
I to måneder var han på jagt i Himalaya og sad på elefantryg næsten hver dag. Det blev hans livs eventyr, en Hollywood-oplevelse. Han skød to kæmpetigre, syv leoparder og omkring 80 hjorte.
Til jagtlejren hørte et mandskab på 40, så der måtte skaffes kød til mange munde. De rejste med seks telte, to jeeps og 4 elefanter. Det er sådan noget man kun tror findes i fantasiland.
"Man siger, at tigrene De skød kostede Dem 200 kr. kiloet." Man siger så meget. Selvfølgelig er den slags ture ikke billige.
Svend Hansen er selfmade mand. Han har gået i Sølvgades skole. Drengene gik for det meste i træsko, vi kaldte dem trægarden. Senere dyrkede han atletik, svømning og tennis og har været cykelrytter på Ordrupbanen i 4 år.
I krigens år, da der ikke var kontormaskiner, gravede jeg i stedet brunkul for den danske stat. Så kom engangsskatten og bunden blev slået ud, men jeg tog fat igen og byggede Olympia Kontormaskiner A/S op. Det var under dette opbygningsarbejde, jeg fik regningen for 11 års slid uden ferie.
I dag er det en virksomhed med filialer rundt om i landet og en omsætning på mange millioner, og nu er jeg altså nået så vidt, at jeg tillader mig at se tre år frem til den dag, da min kone og jeg kan flytte over til Trelde Næs, til det skønne stykke Danmark, nogen kan forestille sig.
Svend Hansen var medlem af Eventyrernes Klub.
Svend Hansen ejede også det kendte stutteri Olympia, som han påtænkte at flytte til Trelde Næs. Da han døde i 1963 besluttede hans to sønner Jørn W.- og Dan Hansen at sælge stutteriet. Jørn W. Hansen valgte dog kort tid efter at vende tilbage til hesteopdræt, og købte i 1966 Donse Avlsgård i Hørsholm og omdøbte den til Stutteri Trolle. Begge brødrene kørte amatørløb, Jørn W. Hansen blev medlem af Det Danske Travselskabs bestyrelse og var i en kort periode i slutningen af 1980'erne selskabets direktør. Hesteopdrætter Jørn W. Hansen døde i 1992, 56 år gammel
Et par år efter måtte hun dog sælge ejendommen på tvangsauktion, som blev afholdt 4/3 1966.
Buddene ved tvangsauktionen startede ved 150.000 kr. afgivet af anlægsgartner S. Kruse Jensen. Ane Ryholt bød 10.000 over og duellen mellem de to fortsatte, kun afbrudt af et bud på 190.000 kr, fra proprietær Basse fra Erritsø, op til 230.000 kr.
Kommunen, ved borgmester Martin Hansen bød nu 240.000, men buddene voksede støt til kommunen endelig fik hammerslag med et bud på 320.000 kr.
Der var tinglyst forkøbsret på ejendommen til direktør Jørn W. Hansen, men den blev kendt ugyldig. Med de 320.000 kr. var boet blevet solvent, og apellen ang. forkøbsret til landsretten blev frafaldet.
Fredericia Kommune,havde planer om at bruge arealet til en ny campingplads til erstatning for den nedlagte ved stranden i Hannerup.
Sved Hansen var som yngre meget interesseret i cykelsporten. Han var løbskommisær ved vinterbanen i Forum, formand for Dansk Cyklistforbund og vicepræcident i det internatilnale cyklistforbund. I 1949 trak han sig tilbage fra cykelsporten og valgte i stedet travsport som sin hovedinteresse. Han havde stutteri på Lindholmgaard i Slangerup og var medlem af Det Danske Travselskabs bestyrelse. Han havde store planer om at lave et stutteri på Trelde Næs, men de blev aldrig realiseret fordi han døde to år efter købet 1/5 1962 kun 58 år gammel. Han opholdt sig tit på næsset i korte perioder, og nød at være der.
Svend Hansens søn Jørn W. Hansen, der havde arvet den resterende del af næsset, solgte i 1967 til Fredericia kommune for 2.5 mil kr. Han foretrak at koncentrere sig om hesteavl. Kommunen
udlagde stedet til rekreativt område og fik derfor halvdelen af købsprisen refunderet af staten. Dermed var det Trelde Næs som Harald Plum i sin tid samlede, igen forenet under en ejer. På næsset (Trelde Næsvej 236 a) lå en del år et traktørsted med det underlige navn "Gryta Kofi". Navnet skulle på islandsk betyde "Lille hytte".
13/12 1968 fik kommunen overdraget nøglen til Anes hus af skifteretten. Huset skulle sættes i stand så det kunne bruges til lejrskole og kursusvirksomhed.
Gæstehuset "Bertels Have" blev, sammen med savværket, indrettet til naturskole, og der kom offentlige toiletter i savværket.
I 2010 fik Troldehuset en gennemgående restaurering med nyt inventar og stråtag, samt nyt varmesystem. Det blev ved den lejlighed forsynet med overvågningskameraer.
Da "Anes hus", den tidligere heste- og vognstald, blev fundet uegnet til beboelse pga. skimmelsvamp, blev det lukket af.
Kommunen forpagtede campingpladsen ud i en årrække, men da faciliteterne blev nedslidte og trængte en gennemgribende renovering, valgte man i 1999, i stedet for selv at påtage sig opgaven, at sælge campingarealet og klintegården. I marts 1999 fik man dispensation fra fredningsmyndighederne, og derefter skulle der udarbejdes en ny lokalplan der tillod en udvidelse af pladsen med 25%. Den var klar i januar 2000 og 9. februar samme år solgtes campingarealet med bygninger for 11 mil. kr.
Senere har pladsen skiftet ejer flere gange.
